Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[sonja77]

:stupid: Altså, hvor dum er man, hvis ens hund selv har bedt om at have lyset og fjernsynet tændt, når han skal være alene, og man så glemmer det?

 

Jeg havde en fridag igen i dag og skulle til lægen kl. 15.15, så jeg gik kl. 15. Der var det jo lyst, så jeg glemte alt om at tænde lys (og havde heller ikke fjernsynet tændt), men da jeg kom tilbage kl. 16.20, var det jo blevet tusmørke. Nå, heldigvis reagerede Tyson ikke alt for slemt. Jeg synes bare, at det var synd, når han nu har sagt, hvordan han føler sig mest tryg. :blink:

 

Vores middagstur gik rigtig godt igen i dag. Vi var i Frederiksberg Have, og jeg startede med at lægge et spor til ham, hvilket altid plejer at være godt for hans sindstilstand (jeg lagde et forholdsvis kompliceret spor med flere knæk, og det blæste en del, men min dygtige hund gik det bare så flot og fokuseret :klap:). Vi så fem hunde, hvoraf to passerede os ret tæt på. Han var 100 pct. rolig og sad bare og kiggede på dem gå forbi, mens han fik godbidder. :5up: Vi mødte også flere af den type mennesker, som han normalt synes er "farlige" (store mænd med huer/hætter, stavgængere, ældre mennesker med stok, kvinder med barnevogne), og han var da lidt ekstra obs på dem, men hver gang fik jeg ham til at komme tæt hen på mig, mens vi passerede dem (og roste ham imens vi gik forbi, selvfølgelig), og han gøede ikke af en eneste af dem. :5up:

 

Dét er altså noget, der gør en glad.

[Aslan]

:stupid: Altså, hvor dum er man, hvis ens hund selv har bedt om at have lyset og fjernsynet tændt, når han skal være alene, og man så glemmer det?

 

Jeg havde en fridag igen i dag og skulle til lægen kl. 15.15, så jeg gik kl. 15. Der var det jo lyst, så jeg glemte alt om at tænde lys (og havde heller ikke fjernsynet tændt), men da jeg kom tilbage kl. 16.20, var det jo blevet tusmørke. Nå, heldigvis reagerede Tyson ikke alt for slemt. Jeg synes bare, at det var synd, når han nu har sagt, hvordan han føler sig mest tryg. :blink:

 

Vores middagstur gik rigtig godt igen i dag. Vi var i Frederiksberg Have, og jeg startede med at lægge et spor til ham, hvilket altid plejer at være godt for hans sindstilstand (jeg lagde et forholdsvis kompliceret spor med flere knæk, og det blæste en del, men min dygtige hund gik det bare så flot og fokuseret :klap:). Vi så fem hunde, hvoraf to passerede os ret tæt på. Han var 100 pct. rolig og sad bare og kiggede på dem gå forbi, mens han fik godbidder. :5up: Vi mødte også flere af den type mennesker, som han normalt synes er "farlige" (store mænd med huer/hætter, stavgængere, ældre mennesker med stok, kvinder med barnevogne), og han var da lidt ekstra obs på dem, men hver gang fik jeg ham til at komme tæt hen på mig, mens vi passerede dem (og roste ham imens vi gik forbi, selvfølgelig), og han gøede ikke af en eneste af dem. :5up:

 

Dét er altså noget, der gør en glad.

 

 

Det er altså lidt vildt at hviskeren sagde han kunne blive nødt til at samarbejde, og nu samrabejder han

 

Det er sq lidt skummelt!

[sonja77]

Det er altså lidt vildt at hviskeren sagde han kunne blive nødt til at samarbejde, og nu samrabejder han

 

Det er sq lidt skummelt!

 

He he, er det ikke også dig, der ser de der paranormale serier og synes, at de er lidt uhyggelige? Der ér nok mere mellem himmel og jord... :blink:

 

Hvad tror du, at Aslan ville sige, hvis der var sådan en clairvoyant, der snakkede med ham?

[Aslan]

 

Hvad tror du, at Aslan ville sige, hvis der var sådan en clairvoyant, der snakkede med ham?

 

 

:hmm: et eller andet sted tror jeg faktisk han ville bokke sig helt vildt

 

Han virker som en brokkehund. Men hun skulle ihvertilfalde spørge Aslan om hvorfor han er så fikseret på at bide i fingre lige for tiden

[Dinah]

Aargh.... Nu går jeg og er så positiv og så begynder Pero at pive efter at have været alene i 15 (!!!) minutter Og det var ikke bare lidt piv, det var ret meget piv.. Hvert fald så meget at jeg måtte sige "ikke nu" til ham over mikrofonen. Han har været stille siden, men kan ikke sove. Forstår simpelthen ikke hvad der går galt for ham

 

Pero tager i forvejen meget af min eksamenlæsningstid og nu bliver jeg nødt til at være væk hver dag indtil skolestart for at holde det ved lige... Aner ikke hvor jeg skal gå hen og læse... Der er for langt hjem til mine forældre uden bil... Alternativet er at jeg sætter mig op på loftet, men så skal jeg til at have bord og stol derop og der er bare r..koldt:cry:

 

Åhr, kan slet ikke overskue alene-problemer nu.. Jeg stresser nok over eksamen

 

Møghund...

 

ej, hvor ØV:megaked: hos os er der himmelhvid forskel på, om jeg er et andet aflukket sted i huset eller helt væk:shock:

 

Mnage tanker herfra. Har desværre ikke løsningsforslag.

 

Cleo ligger vagt ved døren, når hun er alene og lægger slet ikke hovedet ned. glæder mig til den dag, hvor hun også kan slappe af.

[Dinah]

:stupid: Altså, hvor dum er man, hvis ens hund selv har bedt om at have lyset og fjernsynet tændt, når han skal være alene, og man så glemmer det?

 

Jeg havde en fridag igen i dag og skulle til lægen kl. 15.15, så jeg gik kl. 15. Der var det jo lyst, så jeg glemte alt om at tænde lys (og havde heller ikke fjernsynet tændt), men da jeg kom tilbage kl. 16.20, var det jo blevet tusmørke. Nå, heldigvis reagerede Tyson ikke alt for slemt. Jeg synes bare, at det var synd, når han nu har sagt, hvordan han føler sig mest tryg. :blink:

 

Vores middagstur gik rigtig godt igen i dag. Vi var i Frederiksberg Have, og jeg startede med at lægge et spor til ham, hvilket altid plejer at være godt for hans sindstilstand (jeg lagde et forholdsvis kompliceret spor med flere knæk, og det blæste en del, men min dygtige hund gik det bare så flot og fokuseret :klap:). Vi så fem hunde, hvoraf to passerede os ret tæt på. Han var 100 pct. rolig og sad bare og kiggede på dem gå forbi, mens han fik godbidder. :5up: Vi mødte også flere af den type mennesker, som han normalt synes er "farlige" (store mænd med huer/hætter, stavgængere, ældre mennesker med stok, kvinder med barnevogne), og han var da lidt ekstra obs på dem, men hver gang fik jeg ham til at komme tæt hen på mig, mens vi passerede dem (og roste ham imens vi gik forbi, selvfølgelig), og han gøede ikke af en eneste af dem. :5up:

 

Dét er altså noget, der gør en glad.

 

Det var dog et fantastisk indlæg:mrgreen:

[luckyluna]

Aargh.... Nu går jeg og er så positiv og så begynder Pero at pive efter at have været alene i 15 (!!!) minutter Og det var ikke bare lidt piv, det var ret meget piv.. Hvert fald så meget at jeg måtte sige "ikke nu" til ham over mikrofonen. Han har været stille siden, men kan ikke sove. Forstår simpelthen ikke hvad der går galt for ham

 

Pero tager i forvejen meget af min eksamenlæsningstid og nu bliver jeg nødt til at være væk hver dag indtil skolestart for at holde det ved lige... Aner ikke hvor jeg skal gå hen og læse... Der er for langt hjem til mine forældre uden bil... Alternativet er at jeg sætter mig op på loftet, men så skal jeg til at have bord og stol derop og der er bare r..koldt:cry:

 

Åhr, kan slet ikke overskue alene-problemer nu.. Jeg stresser nok over eksamen

 

Møghund...

 

øv:ae:

 

Nu kommer jeg nok med et forslag som måske er dumt... men du læser vel ikke alle dine vågne timer??

 

I skal vel også handle ovs... jeg er på vej derhen at hvis du nu brugte et par timer på at gå i byen om formiddagen og lod pero være alene, som om du var i skole og så kunne du læse når du kom tilbage?

Eller læse på uni?

Men jeg kan sagtnes følge at man kan være motiveret på forskellige tidspunkter, og kan godt forstå frustrationen:ae:

[sonja77]

Elisabeth, har du fundet en løsning? Jeg har tænkt meget på dig, jeg ved jo, hvor hårdt det kan være, når det går dårligt med det der alene-hjemme-halløj. Jeg håber, at du har fundet på noget, så du kan bruge den tid på eksamenlæsning, du har brug for. :ae:

 

 

 

I en anden tråd blev jeg gjort opmærksom på, at man kan få kunstig testosteron til sin hund. Jeg ringede og snakkede med dyrlægen for i hvert fald lige at få lidt mere at vide om det.

 

Hun sagde, at de (der er flere dyrlæger dernede) har brugt det til kastrerede hanhunde tre gange. Én gang til en hund, der blev utryg ved andre hanhunde, fordi de snusede til ham, som om han var en tæve (det bryder Tyson sig absolut heller ikke om). Én gang til en hund, der generelt var blevet meget usikker efter sin kastration. Og én gang til en hund, der havde mistet gejsten efter sin kastration. Alle gangene havde det været en stor succes.

 

Jeg spurgte meget til bivirkninger, men hun sagde, at mens der er mange bivirkninger ved at give mennesker kunstige hormoner, er den eneste dokumenterede bivirkning ved at give det til hunde, at der kan være øget muskelproduktion.

 

Testosteronen bliver sprøjtet direkte ind i muskulaturen, og sådan en sprøjte skal gives ca. hver 3. måned. Nogle hunde kan nøjes med at få den et par gange, da de derefter grundlæggende har ændret adfærd og ad den vej er kommet uden om problemet. Andre bliver ved med at få det resten af livet.

 

Jeg synes, at det er værd at prøve. Som jeg husker det, har der været en mærkbar forskel på Tysons selvtillidniveau før og efter hans kastration. Så vi har fået en tid torsdag morgen. Han bryder sig absolut ikke om at komme til dyrlægen, så jeg har det lidt skidt over, at han skal ned og stikkes. Men hvis det har nogen effekt, er det det værd.

[Aslan]

Elisabeth, har du fundet en løsning? Jeg har tænkt meget på dig, jeg ved jo, hvor hårdt det kan være, når det går dårligt med det der alene-hjemme-halløj. Jeg håber, at du har fundet på noget, så du kan bruge den tid på eksamenlæsning, du har brug for. :ae:

 

 

 

I en anden tråd blev jeg gjort opmærksom på, at man kan få kunstig testosteron til sin hund. Jeg ringede og snakkede med dyrlægen for i hvert fald lige at få lidt mere at vide om det.

 

Hun sagde, at de (der er flere dyrlæger dernede) har brugt det til kastrerede hanhunde tre gange. Én gang til en hund, der blev utryg ved andre hanhunde, fordi de snusede til ham, som om han var en tæve (det bryder Tyson sig absolut heller ikke om). Én gang til en hund, der generelt var blevet meget usikker efter sin kastration. Og én gang til en hund, der havde mistet gejsten efter sin kastration. Alle gangene havde det været en stor succes.

 

Jeg spurgte meget til bivirkninger, men hun sagde, at mens der er mange bivirkninger ved at give mennesker kunstige hormoner, er den eneste dokumenterede bivirkning ved at give det til hunde, at der kan være øget muskelproduktion.

 

Testosteronen bliver sprøjtet direkte ind i muskulaturen, og sådan en sprøjte skal gives ca. hver 3. måned. Nogle hunde kan nøjes med at få den et par gange, da de derefter grundlæggende har ændret adfærd og ad den vej er kommet uden om problemet. Andre bliver ved med at få det resten af livet.

 

Jeg synes, at det er værd at prøve. Som jeg husker det, har der været en mærkbar forskel på Tysons selvtillidniveau før og efter hans kastration. Så vi har fået en tid torsdag morgen. Han bryder sig absolut ikke om at komme til dyrlægen, så jeg har det lidt skidt over, at han skal ned og stikkes. Men hvis det har nogen effekt, er det det værd.

 

 

Det bliver spændene at hører om det virker.

Hvordan egentlig efter hudnehviskeren? Nogen forandring når det gælder samarbejde?

[sonja77]

Det bliver spændene at hører om det virker.

Hvordan egentlig efter hudnehviskeren? Nogen forandring når det gælder samarbejde?

 

Tja, måske? Det går i hvert fald meget godt med alene-hjemme-træningen (selvom jeg næsten ikke tør skrive det, for så går det altid galt ). Uanset om det gør en forskel i hans adfærd eller ej, er jeg rigtig glad for, at jeg fik hende til at snakke med ham, for det var bare så hyggeligt at høre, hvad han havde at sige.

[Gæst PPP-Pero]

Elisabeth, har du fundet en løsning? Jeg har tænkt meget på dig, jeg ved jo, hvor hårdt det kan være, når det går dårligt med det der alene-hjemme-halløj. Jeg håber, at du har fundet på noget, så du kan bruge den tid på eksamenlæsning, du har brug for. :ae:

 

Det går desværre ikke så godt

Pero har igen i dag pevet meget imens han var alene og jeg har to (!!) gange måttet bede ham være stille. Det er bare rigtig, rigtig øv... Det tager bare virkelig meget tid og overskud. Ét er at skulle holde øje med ham imens han er alene samtidig med at jeg læser til eksamen - men at det så går skidt og han går rundt og piver...

 

Jeg var ellers begyndt at undskylde Peros piveri forleden med, at der blev banket på ved naboen lige som jeg var gået ud af vores lejlighed... Men efter i dag kan jeg se at det ikke har været det der har været årsagen:(

 

I dag brugte jeg en halv time på at tage hjem for at læse ved mine forældre, men det er bare super besværligt og også ærgeligt når man nu læser bedst hjemme... Jeg har overvejet at tage op på uni, men jeg ved bare at der er proppet hvis man ikke er der rimelig tidligt og det kan jeg ikke nå når jeg skal igennem 2 timers morgenritual og samtidig ikke vil gå i skoven når det er helt mørkt. (Har heller ikke lyst til at sidde og snakke til Pero gennem computeren mens jeg er på en læsesal - og det er åbenbart en nødvendighed nu). Og igen, så læser jeg faktisk bedst herhjemme...

 

Vi taler stadig om, om vi på en ellers anden måde kan få indrettet noget oppe på loftet. Men der er ikke internet og der er mega koldt. Og vi har altså ikke lige et ekstra skrivebord og vi kan jo ikke flytte det vi har op og ned hele tiden....

 

Så lige nu er det hele lidt øv Det værste er bare at jeg virkelig kan mærke at det går ud over min eksamenslæsning... Og mit humør generelt, som så også går ud over eksamenslæsningen... Det er lidt svært at holde sig motiveret og koncentreret når man bekymrer sig sådan...

Og alle de dumme tanker jeg har haft tidligere om at måtte opgive Pero kommer bare tilbage med fuld styrke....

 

 

Det lyder rigtig spændende med hormonbehandlingen :5up: Det er egentlig underligt man ikke har hørt mere om det? Det burde være aktuelt for mange...

[Gæst PPP-Pero]

Æv hvor træls for jer :ae:

 

 

Tror du det kunne være dit stress der gør udfaldet?

Ikke fordi det får dig mindre til at stresse

 

Men hvis det var, så kunne det være at hans alene hjemme blev bedre når det var ovre?

 

 

Ja jeg ved godt det hele er nemt bare at side her og sige.

 

Jeg føler med dig :ae: Nu gik det lige så godt :ae:

 

Held og lykke

 

Det kan sagtens være min eksamensstress, men så er det bare underligt det først viser sig nu når jeg har haft det i over en måned

Jeg tror simpelthen det er fordi vi ikke har været hjemmefra HVER dag som vi burde...

 

Og så er det bare jeg er bange for at vi skal starte forfra med alene-træningen efter hver eneste ferie/læseferie resten af hans liv...

 

Og tak :kys:

 

øv:ae:

 

Nu kommer jeg nok med et forslag som måske er dumt... men du læser vel ikke alle dine vågne timer??

 

I skal vel også handle ovs... jeg er på vej derhen at hvis du nu brugte et par timer på at gå i byen om formiddagen og lod pero være alene, som om du var i skole og så kunne du læse når du kom tilbage?

Eller læse på uni?

Men jeg kan sagtnes følge at man kan være motiveret på forskellige tidspunkter, og kan godt forstå frustrationen:ae:

 

Jeg har det bedst med at komme igang fra morgenstunden/formiddagen. Jeg har ingen motivation om eftermiddagen og aftenen, og kan ikke nyde formiddagen fordi jeg bare stresser over at jeg ikke er kommet igang... Og selvom vi skal handle osv., så er det jo ikke hver dag og det tager heller ikke de 2 timer vi egentlig bør være væk...

[a9]

Elisabeth, har du fundet en løsning? Jeg har tænkt meget på dig, jeg ved jo, hvor hårdt det kan være, når det går dårligt med det der alene-hjemme-halløj. Jeg håber, at du har fundet på noget, så du kan bruge den tid på eksamenlæsning, du har brug for. :ae:

 

 

 

I en anden tråd blev jeg gjort opmærksom på, at man kan få kunstig testosteron til sin hund. Jeg ringede og snakkede med dyrlægen for i hvert fald lige at få lidt mere at vide om det.

 

Hun sagde, at de (der er flere dyrlæger dernede) har brugt det til kastrerede hanhunde tre gange. Én gang til en hund, der blev utryg ved andre hanhunde, fordi de snusede til ham, som om han var en tæve (det bryder Tyson sig absolut heller ikke om). Én gang til en hund, der generelt var blevet meget usikker efter sin kastration. Og én gang til en hund, der havde mistet gejsten efter sin kastration. Alle gangene havde det været en stor succes.

 

Jeg spurgte meget til bivirkninger, men hun sagde, at mens der er mange bivirkninger ved at give mennesker kunstige hormoner, er den eneste dokumenterede bivirkning ved at give det til hunde, at der kan være øget muskelproduktion.

 

Testosteronen bliver sprøjtet direkte ind i muskulaturen, og sådan en sprøjte skal gives ca. hver 3. måned. Nogle hunde kan nøjes med at få den et par gange, da de derefter grundlæggende har ændret adfærd og ad den vej er kommet uden om problemet. Andre bliver ved med at få det resten af livet.

 

Jeg synes, at det er værd at prøve. Som jeg husker det, har der været en mærkbar forskel på Tysons selvtillidniveau før og efter hans kastration. Så vi har fået en tid torsdag morgen. Han bryder sig absolut ikke om at komme til dyrlægen, så jeg har det lidt skidt over, at han skal ned og stikkes. Men hvis det har nogen effekt, er det det værd.

 

hvor spændende :klap: :klap:

 

Det glæder jeg mig til at læse mere om :5up:

[sonja77]

Det går desværre ikke så godt

Pero har igen i dag pevet meget imens han var alene og jeg har to (!!) gange måttet bede ham være stille. Det er bare rigtig, rigtig øv... Det tager bare virkelig meget tid og overskud. Ét er at skulle holde øje med ham imens han er alene samtidig med at jeg læser til eksamen - men at det så går skidt og han går rundt og piver...

 

Jeg var ellers begyndt at undskylde Peros piveri forleden med, at der blev banket på ved naboen lige som jeg var gået ud af vores lejlighed... Men efter i dag kan jeg se at det ikke har været det der har været årsagen:(

 

I dag brugte jeg en halv time på at tage hjem for at læse ved mine forældre, men det er bare super besværligt og også ærgeligt når man nu læser bedst hjemme... Jeg har overvejet at tage op på uni, men jeg ved bare at der er proppet hvis man ikke er der rimelig tidligt og det kan jeg ikke nå når jeg skal igennem 2 timers morgenritual og samtidig ikke vil gå i skoven når det er helt mørkt. (Har heller ikke lyst til at sidde og snakke til Pero gennem computeren mens jeg er på en læsesal - og det er åbenbart en nødvendighed nu). Og igen, så læser jeg faktisk bedst herhjemme...

 

Vi taler stadig om, om vi på en ellers anden måde kan få indrettet noget oppe på loftet. Men der er ikke internet og der er mega koldt. Og vi har altså ikke lige et ekstra skrivebord og vi kan jo ikke flytte det vi har op og ned hele tiden....

 

Så lige nu er det hele lidt øv Det værste er bare at jeg virkelig kan mærke at det går ud over min eksamenslæsning... Og mit humør generelt, som så også går ud over eksamenslæsningen... Det er lidt svært at holde sig motiveret og koncentreret når man bekymrer sig sådan...

Og alle de dumme tanker jeg har haft tidligere om at måtte opgive Pero kommer bare tilbage med fuld styrke....

 

Åh NEJ! Jeg sender dig en kæmpe mental krammer. :ae: Hvor er det bare unfair med alt det arbejde, I har lagt i at lære ham det. Rigtig, rigtig ærgerligt, at det skal gå ud over din eksamenlæsning. Uh, jeg kender godt det der med de skrækkelige tanker om at måtte skille sig af med hunden, det er bare ikke sjovt at have det sådan.

 

 

Det lyder rigtig spændende med hormonbehandlingen :5up: Det er egentlig underligt man ikke har hørt mere om det? Det burde være aktuelt for mange...

 

Ja, ikke? Jeg har faktisk i noget tid gået og tænkt på, at det var ærgerligt, at man ikke kunne give hunde kunstige kønshormoner, fordi jeg er blevet mere og mere sikker på, at det var noget skidt at få Tyson kastreret. Jeg havde faktisk søgt på det på nettet, men fandt ikke noget. Og da jeg aldrig har hørt om det, tænkte jeg, at det nok ikke var noget, man kunne gøre. Men så fik jeg jo det der svar i den anden tråd og spurgte dyrlægen. Jeg ved ikke, om det er noget forholdsvis nyt, de er begyndt at gøre, siden man ikke har hørt mere om det?

[Tweesa]

Det kan sagtens være min eksamensstress, men så er det bare underligt det først viser sig nu når jeg har haft det i over en måned

Jeg tror simpelthen det er fordi vi ikke har været hjemmefra HVER dag som vi burde...

 

Og så er det bare jeg er bange for at vi skal starte forfra med alene-træningen efter hver eneste ferie/læseferie resten af hans liv...

 

Og tak :kys:

 

 

 

Jeg har det bedst med at komme igang fra morgenstunden/formiddagen. Jeg har ingen motivation om eftermiddagen og aftenen, og kan ikke nyde formiddagen fordi jeg bare stresser over at jeg ikke er kommet igang... Og selvom vi skal handle osv., så er det jo ikke hver dag og det tager heller ikke de 2 timer vi egentlig bør være væk...

 

Ejsh hvor er det altså noget rod, hvis bare han kunne finde ud af at være på besøg andre steder uden det ødelægger hans træning - så kunne han jo sagtens daffe rundt her nogle af dagene..

[Gæst PPP-Pero]

Ejsh hvor er det altså noget rod, hvis bare han kunne finde ud af at være på besøg andre steder uden det ødelægger hans træning - så kunne han jo sagtens daffe rundt her nogle af dagene..

 

"Daffe rundt" er nok lige optimistisk nok

Men tak, det er rigtig sødt af dig :kys: Det er lidt besværligt at hans morgener skal være ens altid....

[Tweesa]

"Daffe rundt" er nok lige optimistisk nok

Men tak, det er rigtig sødt af dig :kys: Det er lidt besværligt at hans morgener skal være ens altid....

 

Det er jo det - hvis det bare var gåturen og sådan, men alenehjemmetiden er da noget problematisk..

Har ret så meget ondt af jer..

[Dinah]

Weekender burde afskaffes synes simpelthen ikke, vi kommer videre, for vi skal starte forfra hver mandag :-(

[Buju]

Det går desværre ikke så godt

Pero har igen i dag pevet meget imens han var alene og jeg har to (!!) gange måttet bede ham være stille. Det er bare rigtig, rigtig øv... Det tager bare virkelig meget tid og overskud. Ét er at skulle holde øje med ham imens han er alene samtidig med at jeg læser til eksamen - men at det så går skidt og han går rundt og piver...

 

Jeg var ellers begyndt at undskylde Peros piveri forleden med, at der blev banket på ved naboen lige som jeg var gået ud af vores lejlighed... Men efter i dag kan jeg se at det ikke har været det der har været årsagen:(

 

I dag brugte jeg en halv time på at tage hjem for at læse ved mine forældre, men det er bare super besværligt og også ærgeligt når man nu læser bedst hjemme... Jeg har overvejet at tage op på uni, men jeg ved bare at der er proppet hvis man ikke er der rimelig tidligt og det kan jeg ikke nå når jeg skal igennem 2 timers morgenritual og samtidig ikke vil gå i skoven når det er helt mørkt. (Har heller ikke lyst til at sidde og snakke til Pero gennem computeren mens jeg er på en læsesal - og det er åbenbart en nødvendighed nu). Og igen, så læser jeg faktisk bedst herhjemme...

 

Vi taler stadig om, om vi på en ellers anden måde kan få indrettet noget oppe på loftet. Men der er ikke internet og der er mega koldt. Og vi har altså ikke lige et ekstra skrivebord og vi kan jo ikke flytte det vi har op og ned hele tiden....

 

Så lige nu er det hele lidt øv Det værste er bare at jeg virkelig kan mærke at det går ud over min eksamenslæsning... Og mit humør generelt, som så også går ud over eksamenslæsningen... Det er lidt svært at holde sig motiveret og koncentreret når man bekymrer sig sådan...

Og alle de dumme tanker jeg har haft tidligere om at måtte opgive Pero kommer bare tilbage med fuld styrke....

 

 

Det lyder rigtig spændende med hormonbehandlingen :5up: Det er egentlig underligt man ikke har hørt mere om det? Det burde være aktuelt for mange...

 

Åh hvor er det bare øv:ae: - især når man nu gik og regnede med at det faktisk var ved at være stabilt.

 

Jeg har ikke rigtig nogle gode løsningsforslag - jeg ville også vælge bare at tage på læsesal fra 9-13 (eller hvornår i nu plejer at gå) og så tage hjem og læse bagefter. Men det er selvfølgelig ikke optimalt når du nu læser bedst hjemme.

 

Er det ikke muligt at det er din kæreste der holder øje med ham når han er alene, så du i det mindste kunne få 4 timers ro til at læse?

 

Det lyder faktisk vildt hyggeligt med det loft der - i må få købt sådan en lille varmeblæser og se om i kan finde et billigt bord. Jeg ville da gerne have min helt private læsesal på loftet:mrgreen:

Og det at der ikke er net gør måske ikke så meget, jeg er selv utrolig slem til lige at kigge herind når der er netforbindelse selvom jeg egentlig burde skrive.

 

Håber det hele løser sig.

[Buju]

Så står den store test i dag - Samson har jo været på ferie hos mine forældre i 10 dage, så alene-hjemme træning har der ikke været meget af (min mor har haft ferie). Han var dog alene nogle gange hjemme hos dem (fortalte de bagefter), men det lyder til at det gik godt. De har selvfølgelig ikke optaget, men min mor sagde, at hun en dag havde været nede og handle, og at Samson lå det samme sted da hun kom hjem som da hun forlod ham. Han gad knap nok rejse sig for at hilse. Det ser jeg som et godt tegn.

 

Så vi optager i dag for at se om der skulle være problemer, jeg tror det dog ikke. Det er desværre lige på og hårdt - 6 timer. Men kryds gerne lige fingre - just in case.

[Aslan]

Hvad koster hende hundehviskeren?

Hvis man tror på den slags kunne det være benytteligt at prøve det på Pero

[Aslan]

Så står den store test i dag - Samson har jo været på ferie hos mine forældre i 10 dage, så alene-hjemme træning har der ikke været meget af (min mor har haft ferie). Han var dog alene nogle gange hjemme hos dem (fortalte de bagefter), men det lyder til at det gik godt. De har selvfølgelig ikke optaget, men min mor sagde, at hun en dag havde været nede og handle, og at Samson lå det samme sted da hun kom hjem som da hun forlod ham. Han gad knap nok rejse sig for at hilse. Det ser jeg som et godt tegn.

 

Så vi optager i dag for at se om der skulle være problemer, jeg tror det dog ikke. Det er desværre lige på og hårdt - 6 timer. Men kryds gerne lige fingre - just in case.

 

Huske updaten til os andre

[sonja77]

Så står den store test i dag - Samson har jo været på ferie hos mine forældre i 10 dage, så alene-hjemme træning har der ikke været meget af (min mor har haft ferie). Han var dog alene nogle gange hjemme hos dem (fortalte de bagefter), men det lyder til at det gik godt. De har selvfølgelig ikke optaget, men min mor sagde, at hun en dag havde været nede og handle, og at Samson lå det samme sted da hun kom hjem som da hun forlod ham. Han gad knap nok rejse sig for at hilse. Det ser jeg som et godt tegn.

 

Så vi optager i dag for at se om der skulle være problemer, jeg tror det dog ikke. Det er desværre lige på og hårdt - 6 timer. Men kryds gerne lige fingre - just in case.

 

Mon ikke det går fint? Der var jo ingen problemer med ham, da I havde været i sommerhus.

[sonja77]

Hvad koster hende hundehviskeren?

Hvis man tror på den slags kunne det være benytteligt at prøve det på Pero

 

Hun nævnte ikke selv noget om penge på noget tidspunkt, så jeg sagde selv til hende, at jeg gerne ville give hende noget for hendes ulejlighed. Hun sagde så, at hun ville være glad, hvis jeg satte 100 kr. ind på hendes konto. Det er jo INGEN penge, det gjorde jeg gladeligt.

[Aslan]

Hun nævnte ikke selv noget om penge på noget tidspunkt, så jeg sagde selv til hende, at jeg gerne ville give hende noget for hendes ulejlighed. Hun sagde så, at hun ville være glad, hvis jeg satte 100 kr. ind på hendes konto. Det er jo INGEN penge, det gjorde jeg gladeligt.

 

 

:hmm: ja det var sqikke så slemt, det er da ligefør jeg overvejer det, bare for sjov skyld