Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Dinah]

Det med soveværelset undrer mig godt nok Det vil sige hun skal sove alene om natten ?? Det ville jeg aldrig turde, slet ikke med en hund med seperationsproblemer:shock:

 

Alene ude i gangen med åben dør til soveværelset:5up:. Proces over flere nætter og som led i træningen af seperationsangst. Komme lidt væk fra mig uden det er tvungen og for meget. Han mente, det ville blive nemt, da hun i forvejen ikke sover i sengen. Jeg tror bestemt heller ikke, at det bliver et problem. Når hun kan være alene hjemme generelt kan hun bare komme tilbage ved siden af mig.

[Gæst Musse]

Jeg har en 7 mdr. gammel Bearded collie, vi har haft ham i 2 mdr. nu.

Hvor jeg har gået hjemme og øvet alene hjemme.

 

Vi troede faktisk det gik godt, da han ingenting siger når vi går og kommer hjem, men så fik vi en klage om at han hyler når vi er væk...

 

Vi har så prøvet alt siden føler man...

Sætte tid op og ned

Radio

en bluse

et bur

talt med adfærdsterapeaut

startet forfra 3 gange

Sover ikke i soveværelset mere men i gangen med børngitter, så han kan se os

osv osv osv

 

Puha jeg føler med alle jer andre der har alene hjemme problemer...

 

Nu har jeg hørt om D.A.P, det skulle berolige dem på den gode måde, så de føler sig trygge.

HAr i nogle erfariner med det??

[sonja77]

Dinah: Hvor er det dejligt, at du har fået håb igen. Så håber jeg virkelig, at det virker!

 

Jeg lurede også lidt på det der med ud af soveværelset, men ok, hvis hun ikke sover i sengen, og hun stadig kan se jer fra gangen, er det måske fint nok. Man får jo bare altid at vide, at det skal betragtes som ekstra alene-tid, hvis hunden ikke sover i soveværelset.

 

Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går.

[sonja77]

Jeg har en 7 mdr. gammel Bearded collie, vi har haft ham i 2 mdr. nu.

Hvor jeg har gået hjemme og øvet alene hjemme.

 

Vi troede faktisk det gik godt, da han ingenting siger når vi går og kommer hjem, men så fik vi en klage om at han hyler når vi er væk...

 

Vi har så prøvet alt siden føler man...

Sætte tid op og ned

Radio

en bluse

et bur

talt med adfærdsterapeaut

startet forfra 3 gange

Sover ikke i soveværelset mere men i gangen med børngitter, så han kan se os

osv osv osv

 

Puha jeg føler med alle jer andre der har alene hjemme problemer...

 

Nu har jeg hørt om D.A.P, det skulle berolige dem på den gode måde, så de føler sig trygge.

HAr i nogle erfariner med det??

 

:ae: til dig, det er bare så hårdt, når intet virker.

 

Jeg har prøvet DAP, og i starten syntes jeg, at det virkede (det kan selvfølgelig ikke stå alene!). Nu er jeg ikke sikker på, om det gør nogen forskel, men for en sikkerheds skyld har jeg to diffusere tændt døgnet rundt i min lejlighed.

 

Hvor lang tid er I oppe på, at han kan være alene hjemme?

 

Hvis der slet ikke er noget, der virker, kan man få en recept af dyrlægen på noget angstdæmpende medicin, der hedder clomicalm. Tyson fik det i tre måneder, men jeg er faktisk ikke så vild med at anbefale det, da han blev meget sløv, uoplagt og lidt trist af det. Han skal i hvert fald ALDRIG have det igen! Men det gav os et godt ryk fremaf i alene-hjemme-træningen på et tidspunkt, hvor der virkelig var brug for det.

[Dinah]

Cleo har allerede fanget dét med køkkenet:shock: selv, da jeg smurgte madpakker lå hun bag den usynlige streg:blink:

[Dinah]

Dinah: Hvor er det dejligt, at du har fået håb igen. Så håber jeg virkelig, at det virker!

 

Jeg lurede også lidt på det der med ud af soveværelset, men ok, hvis hun ikke sover i sengen, og hun stadig kan se jer fra gangen, er det måske fint nok. Man får jo bare altid at vide, at det skal betragtes som ekstra alene-tid, hvis hunden ikke sover i soveværelset.

 

Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går.

 

ja, hun rykker max 2½ meter væk, for så stort er soveværelset heller ikke:blink:

[Dinah]

LIDT OPDATE KL 10 på dag 1

 

* Hun går ikke ud i køkkenet, når vi er derude

 

* I nat sov hun ude i gangen foran vores døråbning. Først forsøgte hun mange gange at komme op i vores seng, men dér afviste jeg hende, hvorefter hun fandt sig tilrette i sin seng og sov hele natten:5up:

 

* Jeg kan nu åbne hoveddøren gå ud, lukke, åbne og ind uden hun rejser sig fra sin stilling inde i stuen:5up:

[sonja77]

LIDT OPDATE KL 10 på dag 1

 

* Hun går ikke ud i køkkenet, når vi er derude

 

* I nat sov hun ude i gangen foran vores døråbning. Først forsøgte hun mange gange at komme op i vores seng, men dér afviste jeg hende, hvorefter hun fandt sig tilrette i sin seng og sov hele natten:5up:

 

* Jeg kan nu åbne hoveddøren gå ud, lukke, åbne og ind uden hun rejser sig fra sin stilling inde i stuen:5up:

 

Det lyder godt!

[Aslan]

LIDT OPDATE KL 10 på dag 1

 

* Hun går ikke ud i køkkenet, når vi er derude

 

* I nat sov hun ude i gangen foran vores døråbning. Først forsøgte hun mange gange at komme op i vores seng, men dér afviste jeg hende, hvorefter hun fandt sig tilrette i sin seng og sov hele natten:5up:

 

* Jeg kan nu åbne hoveddøren gå ud, lukke, åbne og ind uden hun rejser sig fra sin stilling inde i stuen:5up:

 

vores lille Cleo er ved at blive voksen

 

Erj spaz til side, hvor er det dejligt at læse. Hvordan havde du det med at skulle afvise hende?

[Petrine]

Ih tillykke med fremgangen!

 

Petrine blev jo steriliseret for en uge siden og har været meget påvirket siden, og hun er blevet meget mindre klistret, i starten nok fordi hun ikke orkede at rende efter os hele tiden, men nu lægger hun sig i sin stol (har aldrig ligget i den før) og bliver liggende selvom vi fiser rundt og går ud. Håber det holder ved, men nu får vi se - velkomsterne er dog stadig helt hysterisk overdrevne

[Dinah]

dag 1 i alene-hjemme

 

Postet 26.02.2009 kl 20:27 af Dinah

Vi havde lidt hårde odds i forhold til træningen idag, da jeg har haft to bræksyge børn hjemme i dag:evil:

 

Men vi nåede til, at jeg kunne gå ud af døren, lukke og ind igen uden hun rejste sig uden sko på. Med sko på måtte vi træne det igen resten af dagen og nåede her til aften samme pkt som uden sko.

 

Et par gange gik jeg ud til skraldestativet og ind igen, men her rejste hun sig fra kurven/tæppet og gik hen til døren.

 

Imorgen kommer vi sikkert til punktet ud til skaldespanden uden at hun rejser sig:5up:

 

men igen . . . at her er børn hjemme giver ikke helt det samme og jeg ved jo ikke, hvor stor en betydning det har, at ungerne er hjemme. Men ikke desto mindre så skader træningen jo ikke:5up:

Tags:

[sonja77]

dag 1 i alene-hjemme

 

Postet 26.02.2009 kl 20:27 af Dinah

Vi havde lidt hårde odds i forhold til træningen idag, da jeg har haft to bræksyge børn hjemme i dag:evil:

 

Men vi nåede til, at jeg kunne gå ud af døren, lukke og ind igen uden hun rejste sig uden sko på. Med sko på måtte vi træne det igen resten af dagen og nåede her til aften samme pkt som uden sko.

 

Et par gange gik jeg ud til skraldestativet og ind igen, men her rejste hun sig fra kurven/tæppet og gik hen til døren.

 

Imorgen kommer vi sikkert til punktet ud til skaldespanden uden at hun rejser sig:5up:

 

men igen . . . at her er børn hjemme giver ikke helt det samme og jeg ved jo ikke, hvor stor en betydning det har, at ungerne er hjemme. Men ikke desto mindre så skader træningen jo ikke:5up:

Tags:

 

Det lyder godt, synes jeg. Jeg er sikker på, at træningen har effekt, selvom ungerne er hjemme. Det er jo IKKE det samme med et par bræksyge børn, som at have mor hos sig.

[Dinah]

Idag bliver der trænet MEGET lidt.

 

Idag er udfordringen: 3 bræksyge børn + 1 bræksyg mor (MIG:cry:) og kl 12.20 skal jeg 1½ time i tandlægestolen:shock:

 

Glæder mig til x-factor, for så er dagen overstået:mrgreen:

 

Men i forhold til Cleo gør jeg hvad jeg kan med træningen, men det bliver squ nok ikke så meget - men lidt har jo også ret:lol:

[Petrine]

1½ time hos tandlægen med bræksyge stakkels tandlæge! Men flot du stadig træner, jeg synes det kan mærkes hvis jeg har holdt pjækkedag, så er der straks tilbageskridt (hm, ikke at jeg synes der er meget fremskridt)

[Dinah]

1½ time hos tandlægen med bræksyge stakkels tandlæge! Men flot du stadig træner, jeg synes det kan mærkes hvis jeg har holdt pjækkedag, så er der straks tilbageskridt (hm, ikke at jeg synes der er meget fremskridt)

 

:ae:

[Gæst Atopica]

Jeg vil lige fortælle lidt om, hvordan det går med Lucas alene-hjemme-træning: Jeg kan godt gå ud af hoveddøren og vente et par sekunder før jeg går ind igen, ofte uden han rejser sig, men ofte løber han hen til døren og afventer hvad der sker. Jeg øver også at pakke taske, rasle med nøgler, tage overtøj på osv mange gange dagligt, samt lukke døre imellem os. Det går alt sammen rimelig godt, synes jeg. Mit store problem er, at jeg jo er nødt til at tage ham med overalt, og at jeg så, når vi jo virkelig faktisk SKAL afsted, er nødt til at gøre visse ting, fx pakke tasken, tage støvler på osv. Og når vi så RIGTIGT skal afsted bliver han helt vildt stresset og kan sagtens kende det fra træningen, han lurer simpelthen forskellen på træning og når det virkelig er, at vi skal ud af døren. Jeg har prøvet at pakke dagen før og forberede så meget som muligt, men det er som ved han det allerede fra vi slår øjnene op om morgenen. Jeg tænker jeg nok udsender nogle signaler ubevidst, sikkert en duft, og det kan jeg jo simpelthen ikke lade være med!! Så han er helt oppe at køre og jeg kan ikke få ham til at lægge sig og slappe af, men han går helt tæt på mine ben hele tiden til vi skal gå. Jeg kan dog få ham til at slappe lidt af ved at give ham hans frakke på noget tid inden afgang, da han så ved, han skal med.

 

Men jeg synes det er en meget presset situation, og jeg er selv meget stresset over det, og tager tit mig selv i at holde vejret mange gange om dagen, fordi jeg er blevet så stresset. Det ved jeg jo også smitter af på Luca.

 

Det andet problem er, når han skal passes. Jeg har den bedste hundepasser i verden i opgangen ved siden af min egen. Hun har hjulpet med ham siden jeg fik ham for 3 mdr. siden, og er hans 2. mor. Hun har selv en lille hunhund, og Luca og hende har det dejligt sammen, og vi er sammen med de to flere timer hver dag. Når jeg så afleverer Luca derovre, når jeg skal noget uden ham, så hyler han som en gal, når jeg går, og i nogle minutter derefter. Efter det får hundepasseren ham så til at falde til ro ved at aflede hans opmærksomhed. Men så tænker jeg på, hvad dælen jeg skal gøre med den situation? Det er jo fuldstændig urealistisk hvis jeg også skulle til at træne ham på samme måde, når han skal passes, som jeg træner med at gå ud af døren derhjemme. Vi er som sagt sammen med hundepasseren og hendes hund flere timer dagligt, og går således ofte op ad trapperne sammen med dem, for at besøge dem i lejligheden. Men hvis vi fx har været sammen en dag, og jeg er nødt til at gå, så VED Luca det og nægter at gå med op ad trapperne i opgangen. Og vi har ikke gjort noget som helst fysisk anderledes end normalt, når jeg skal blive i lejligheden. Så vi må sende nogle ubevidste signaler ud, som han opfanger. Jeg synes det er enormt problematisk, fordi jeg jo af gode grunde umuligt kan styre dette ubevidste jeg sender ud, og jeg kan føle, at al træningen er ret spildt, da han tydeligvis ikke forbinder træningen med det ægte: "at mor går". Og som sagt er det altså fra vi åbner øjnene om morgenen, at han enten begynder at stresse eller er helt afslappet, og det er altså før jeg overhovedet er stået op, og der INTET er anderledes endnu fra dagen før, hvor jeg måske ikke skulle noget..... Sørger også for at vækkeuret ringer hver dag på forskellige tidspunkter, så han ikke forbinder det med en "alarmklokke".

[Dinah]

Jeg vil lige fortælle lidt om, hvordan det går med Lucas alene-hjemme-træning: Jeg kan godt gå ud af hoveddøren og vente et par sekunder før jeg går ind igen, ofte uden han rejser sig, men ofte løber han hen til døren og afventer hvad der sker. Jeg øver også at pakke taske, rasle med nøgler, tage overtøj på osv mange gange dagligt, samt lukke døre imellem os. Det går alt sammen rimelig godt, synes jeg. Mit store problem er, at jeg jo er nødt til at tage ham med overalt, og at jeg så, når vi jo virkelig faktisk SKAL afsted, er nødt til at gøre visse ting, fx pakke tasken, tage støvler på osv. Og når vi så RIGTIGT skal afsted bliver han helt vildt stresset og kan sagtens kende det fra træningen, han lurer simpelthen forskellen på træning og når det virkelig er, at vi skal ud af døren. Jeg har prøvet at pakke dagen før og forberede så meget som muligt, men det er som ved han det allerede fra vi slår øjnene op om morgenen. Jeg tænker jeg nok udsender nogle signaler ubevidst, sikkert en duft, og det kan jeg jo simpelthen ikke lade være med!! Så han er helt oppe at køre og jeg kan ikke få ham til at lægge sig og slappe af, men han går helt tæt på mine ben hele tiden til vi skal gå. Jeg kan dog få ham til at slappe lidt af ved at give ham hans frakke på noget tid inden afgang, da han så ved, han skal med.

 

Men jeg synes det er en meget presset situation, og jeg er selv meget stresset over det, og tager tit mig selv i at holde vejret mange gange om dagen, fordi jeg er blevet så stresset. Det ved jeg jo også smitter af på Luca.

 

Det andet problem er, når han skal passes. Jeg har den bedste hundepasser i verden i opgangen ved siden af min egen. Hun har hjulpet med ham siden jeg fik ham for 3 mdr. siden, og er hans 2. mor. Hun har selv en lille hunhund, og Luca og hende har det dejligt sammen, og vi er sammen med de to flere timer hver dag. Når jeg så afleverer Luca derovre, når jeg skal noget uden ham, så hyler han som en gal, når jeg går, og i nogle minutter derefter. Efter det får hundepasseren ham så til at falde til ro ved at aflede hans opmærksomhed. Men så tænker jeg på, hvad dælen jeg skal gøre med den situation? Det er jo fuldstændig urealistisk hvis jeg også skulle til at træne ham på samme måde, når han skal passes, som jeg træner med at gå ud af døren derhjemme. Vi er som sagt sammen med hundepasseren og hendes hund flere timer dagligt, og går således ofte op ad trapperne sammen med dem, for at besøge dem i lejligheden. Men hvis vi fx har været sammen en dag, og jeg er nødt til at gå, så VED Luca det og nægter at gå med op ad trapperne i opgangen. Og vi har ikke gjort noget som helst fysisk anderledes end normalt, når jeg skal blive i lejligheden. Så vi må sende nogle ubevidste signaler ud, som han opfanger. Jeg synes det er enormt problematisk, fordi jeg jo af gode grunde umuligt kan styre dette ubevidste jeg sender ud, og jeg kan føle, at al træningen er ret spildt, da han tydeligvis ikke forbinder træningen med det ægte: "at mor går". Og som sagt er det altså fra vi åbner øjnene om morgenen, at han enten begynder at stresse eller er helt afslappet, og det er altså før jeg overhovedet er stået op, og der INTET er anderledes endnu fra dagen før, hvor jeg måske ikke skulle noget..... Sørger også for at vækkeuret ringer hver dag på forskellige tidspunkter, så han ikke forbinder det med en "alarmklokke".

 

1) du er selvfølgelig nødt til at være heeelt rolig selv, så han ikke læser det på dig.

 

2) Det, der er super vigtigt i træningen er, at du IKKE forlader ham i træningen (heller ikke hos hundepasser) OG ER MEGET KONSEKVENT I TRÆNINGEN hele dagen. Jeg kan da tydeligt se tilbagegang, hvis jeg lige har været væk ud over trænings-sekunderne, for at hente unger, selvom maanden har været hjemme. Men efter min RIGTIGE træning er startet i torsdags er der ingen tilbagegang, da jeg ikke forlader hende (heller ikke for at hente unger - har fundet anden løsning i træningsperioden)

 

3) som du selv skriver, så må han ikke se rutiner i tingene - dvs gå ud, når han mindst venter det: med 1 støvle, i badekåbe, med kaffen, med tlf etc, med håndklæde om håret, midt i madlavningen etc.

[sonja77]

Jeg vil lige fortælle lidt om, hvordan det går med Lucas alene-hjemme-træning: Jeg kan godt gå ud af hoveddøren og vente et par sekunder før jeg går ind igen, ofte uden han rejser sig, men ofte løber han hen til døren og afventer hvad der sker. Jeg øver også at pakke taske, rasle med nøgler, tage overtøj på osv mange gange dagligt, samt lukke døre imellem os. Det går alt sammen rimelig godt, synes jeg. Mit store problem er, at jeg jo er nødt til at tage ham med overalt, og at jeg så, når vi jo virkelig faktisk SKAL afsted, er nødt til at gøre visse ting, fx pakke tasken, tage støvler på osv. Og når vi så RIGTIGT skal afsted bliver han helt vildt stresset og kan sagtens kende det fra træningen, han lurer simpelthen forskellen på træning og når det virkelig er, at vi skal ud af døren. Jeg har prøvet at pakke dagen før og forberede så meget som muligt, men det er som ved han det allerede fra vi slår øjnene op om morgenen. Jeg tænker jeg nok udsender nogle signaler ubevidst, sikkert en duft, og det kan jeg jo simpelthen ikke lade være med!! Så han er helt oppe at køre og jeg kan ikke få ham til at lægge sig og slappe af, men han går helt tæt på mine ben hele tiden til vi skal gå. Jeg kan dog få ham til at slappe lidt af ved at give ham hans frakke på noget tid inden afgang, da han så ved, han skal med.

 

Men jeg synes det er en meget presset situation, og jeg er selv meget stresset over det, og tager tit mig selv i at holde vejret mange gange om dagen, fordi jeg er blevet så stresset. Det ved jeg jo også smitter af på Luca.

 

Det andet problem er, når han skal passes. Jeg har den bedste hundepasser i verden i opgangen ved siden af min egen. Hun har hjulpet med ham siden jeg fik ham for 3 mdr. siden, og er hans 2. mor. Hun har selv en lille hunhund, og Luca og hende har det dejligt sammen, og vi er sammen med de to flere timer hver dag. Når jeg så afleverer Luca derovre, når jeg skal noget uden ham, så hyler han som en gal, når jeg går, og i nogle minutter derefter. Efter det får hundepasseren ham så til at falde til ro ved at aflede hans opmærksomhed. Men så tænker jeg på, hvad dælen jeg skal gøre med den situation? Det er jo fuldstændig urealistisk hvis jeg også skulle til at træne ham på samme måde, når han skal passes, som jeg træner med at gå ud af døren derhjemme. Vi er som sagt sammen med hundepasseren og hendes hund flere timer dagligt, og går således ofte op ad trapperne sammen med dem, for at besøge dem i lejligheden. Men hvis vi fx har været sammen en dag, og jeg er nødt til at gå, så VED Luca det og nægter at gå med op ad trapperne i opgangen. Og vi har ikke gjort noget som helst fysisk anderledes end normalt, når jeg skal blive i lejligheden. Så vi må sende nogle ubevidste signaler ud, som han opfanger. Jeg synes det er enormt problematisk, fordi jeg jo af gode grunde umuligt kan styre dette ubevidste jeg sender ud, og jeg kan føle, at al træningen er ret spildt, da han tydeligvis ikke forbinder træningen med det ægte: "at mor går". Og som sagt er det altså fra vi åbner øjnene om morgenen, at han enten begynder at stresse eller er helt afslappet, og det er altså før jeg overhovedet er stået op, og der INTET er anderledes endnu fra dagen før, hvor jeg måske ikke skulle noget..... Sørger også for at vækkeuret ringer hver dag på forskellige tidspunkter, så han ikke forbinder det med en "alarmklokke".

 

:ae:

 

Det er bare så hårdt og stressende, jeg kender det. Nogle gange er man bare ved at tude, fordi man synes, at det hele er noget møg. Men der er jo ikke andet at gøre, end at klø på og virkelig arbejde med sig selv for at blive fuldstændig rolig og ikke udsende de signaler (og der er jo rigtig svært, jeg ved det godt).

 

Ud fra det du skriver, kan jeg ikke helt læse, om du nogle gange lader ham være alene i længere tid end det, I er nået op på i træningen, eller om han altid bliver passet, hvis han ikke kan komme med? Som Dinah skriver, må han jo ikke lades alene ud over det tidsrum, I er nået til i træningen.

 

Jeg kan desværre ikke råde dig mht. pasning, da Tyson har det ok med at blive passet hos min mor. Og nogle gange bliver man jo desværre nødt til at få hunden passet.

 

Jeg føler virkelig med dig. :ae:

[Gæst Atopica]

Ja, jeg skal arbejde på at være rolig selv i løbet af dagen. Jeg lader Aldrig Luca være alene hjemme mere end 2 sek når vi træner. Problemet er, at jeg er nødt til at tage til undervisning hvor jeg er væk 3,5 timer tirsdag og hele 6 timer onsdag, og jeg er nødt til at gå ned og handle et par gange om ugen. De gange bliver han så passet. Hvis jeg ikke tager i skole kan jeg ikke bestå mine fag, og dermed ikke få SU, så er simpelthen nødt til at tage afsted. Men hvis det ødelægger hele træningen er det jo forfærdeligt!! :megaked:

[Petrine]

Få din hundepasser til at hente hos dig, så er det dig der bliver forladt og det plejer ikke at være så skrækkeligt (for hunden)

[sonja77]

Ja, jeg skal arbejde på at være rolig selv i løbet af dagen. Jeg lader Aldrig Luca være alene hjemme mere end 2 sek når vi træner. Problemet er, at jeg er nødt til at tage til undervisning hvor jeg er væk 3,5 timer tirsdag og hele 6 timer onsdag, og jeg er nødt til at gå ned og handle et par gange om ugen. De gange bliver han så passet. Hvis jeg ikke tager i skole kan jeg ikke bestå mine fag, og dermed ikke få SU, så er simpelthen nødt til at tage afsted. Men hvis det ødelægger hele træningen er det jo forfærdeligt!! :megaked:

 

Jeg kan godt se problemet. Men desværre ødelægger det altså træningen. Har du ikke mulighed for at få ham passet, mens du er til undervisning? Eller tage ham med, hvis han kan ligge stille i en taske?

 

Indtil Tyson kunne være alene i over 20 minutter (og det tog laaaang tid), havde jeg ham med, når jeg skulle handle (købte kun ind én gang om ugen). Jeg havde ham stående udenfor, mens jeg spurtede butikken rundt og kastede varene ned i min kurv. Jeg var ikke begejstret for at lade ham stå udenfor, men det var trods alt bedre end at ødelægge træningen.

[Dinah]

JEG HANDLER DAGLIGVARER PÅ

E-supermarked.dk:5up:

[Dinah]

Ja, jeg skal arbejde på at være rolig selv i løbet af dagen. Jeg lader Aldrig Luca være alene hjemme mere end 2 sek når vi træner. Problemet er, at jeg er nødt til at tage til undervisning hvor jeg er væk 3,5 timer tirsdag og hele 6 timer onsdag, og jeg er nødt til at gå ned og handle et par gange om ugen. De gange bliver han så passet. Hvis jeg ikke tager i skole kan jeg ikke bestå mine fag, og dermed ikke få SU, så er simpelthen nødt til at tage afsted. Men hvis det ødelægger hele træningen er det jo forfærdeligt!! :megaked:

 

så må du måske centralisere undervisning og handle (med mindre du gør det via nettet som jeg) om tirsdagen og onsdagen, så du virkelig kan koncentrere træningen fra onsdag, når du kommer hjem til tirsdag morgen:ae:

Jeg er jo desværre vant til isolation pga alvorligt sygt barn, så for mig var jeg inde i isolations-rytmen:5up:

[Dinah]

WEEKEND OPDATE (dag 3 og 4)

 

Grundet sygdom og weekend med 5 mand hjemme, har jeg ikke kunnet træne det intensivt, men jeg har kunnet holde det ved lige og kan stadig gå ud af døren, lukke og ind igen, uden at hun rejser sig:5up:

 

Glæder mig til imorgen, hvor alle er i skole, Vuggestue og på arbejdet - heeeelt uden sygdom (7-9-13). Så jeg kan udvide i sekunder:mrgreen:

[Buju]

Jeg vil lige fortælle lidt om, hvordan det går med Lucas alene-hjemme-træning: Jeg kan godt gå ud af hoveddøren og vente et par sekunder før jeg går ind igen, ofte uden han rejser sig, men ofte løber han hen til døren og afventer hvad der sker. Jeg øver også at pakke taske, rasle med nøgler, tage overtøj på osv mange gange dagligt, samt lukke døre imellem os. Det går alt sammen rimelig godt, synes jeg. Mit store problem er, at jeg jo er nødt til at tage ham med overalt, og at jeg så, når vi jo virkelig faktisk SKAL afsted, er nødt til at gøre visse ting, fx pakke tasken, tage støvler på osv. Og når vi så RIGTIGT skal afsted bliver han helt vildt stresset og kan sagtens kende det fra træningen, han lurer simpelthen forskellen på træning og når det virkelig er, at vi skal ud af døren. Jeg har prøvet at pakke dagen før og forberede så meget som muligt, men det er som ved han det allerede fra vi slår øjnene op om morgenen. Jeg tænker jeg nok udsender nogle signaler ubevidst, sikkert en duft, og det kan jeg jo simpelthen ikke lade være med!! Så han er helt oppe at køre og jeg kan ikke få ham til at lægge sig og slappe af, men han går helt tæt på mine ben hele tiden til vi skal gå. Jeg kan dog få ham til at slappe lidt af ved at give ham hans frakke på noget tid inden afgang, da han så ved, han skal med.

 

Men jeg synes det er en meget presset situation, og jeg er selv meget stresset over det, og tager tit mig selv i at holde vejret mange gange om dagen, fordi jeg er blevet så stresset. Det ved jeg jo også smitter af på Luca.

 

Det andet problem er, når han skal passes. Jeg har den bedste hundepasser i verden i opgangen ved siden af min egen. Hun har hjulpet med ham siden jeg fik ham for 3 mdr. siden, og er hans 2. mor. Hun har selv en lille hunhund, og Luca og hende har det dejligt sammen, og vi er sammen med de to flere timer hver dag. Når jeg så afleverer Luca derovre, når jeg skal noget uden ham, så hyler han som en gal, når jeg går, og i nogle minutter derefter. Efter det får hundepasseren ham så til at falde til ro ved at aflede hans opmærksomhed. Men så tænker jeg på, hvad dælen jeg skal gøre med den situation? Det er jo fuldstændig urealistisk hvis jeg også skulle til at træne ham på samme måde, når han skal passes, som jeg træner med at gå ud af døren derhjemme. Vi er som sagt sammen med hundepasseren og hendes hund flere timer dagligt, og går således ofte op ad trapperne sammen med dem, for at besøge dem i lejligheden. Men hvis vi fx har været sammen en dag, og jeg er nødt til at gå, så VED Luca det og nægter at gå med op ad trapperne i opgangen. Og vi har ikke gjort noget som helst fysisk anderledes end normalt, når jeg skal blive i lejligheden. Så vi må sende nogle ubevidste signaler ud, som han opfanger. Jeg synes det er enormt problematisk, fordi jeg jo af gode grunde umuligt kan styre dette ubevidste jeg sender ud, og jeg kan føle, at al træningen er ret spildt, da han tydeligvis ikke forbinder træningen med det ægte: "at mor går". Og som sagt er det altså fra vi åbner øjnene om morgenen, at han enten begynder at stresse eller er helt afslappet, og det er altså før jeg overhovedet er stået op, og der INTET er anderledes endnu fra dagen før, hvor jeg måske ikke skulle noget..... Sørger også for at vækkeuret ringer hver dag på forskellige tidspunkter, så han ikke forbinder det med en "alarmklokke".

 

Hej Atopica, velkommen til tråden - håber den kan give dig lidt støtte og opmuntring i den hårde tid du går igennem. Alene-hjemme problemer er frygtelige, det tapper virkelig energi og det kan være svært at se fremskridtene selvom de måske er der.

 

Jeg tror måske Petrines råd er en god ide, altså få naboen til at hente Luca i stedet for at du skal forlade ham, og så tag evt. indkøbene i forlængelse af skolen.

 

Jeg har ikke rigtig andre råd end at fortsætte hvad du er i gang med, jeg har selv været hele møllen igennem og startet helt forfra en del gange, så jeg ved hvor forfærdeligt det er.

 

Du får lige en :ae: og et par krydsede fingre for at det hele nok skal gå. Giv os endelig updates, det kan nogle gange være rart at dele med andre der har været/er i samme situation.