Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Therese]

Ja, ærlig talt

 

Så håber jeg og krydser for, at det går godt nu...!

Ja, det håber jeg for jer begge to. Det ville da være det rareste. Men flot af dig, at du tager hånd om det og er opmærksom på problemet så tidligt :5up:

[sonja77]

Hvis Tyson og Pero kan lære det, kan ALLE hunde lære det! Også den lille Møffe-banan. :blink:

 

 

Men kan godt forstå, at det er træls at være afhængig af fars og mors pengepung. :ae: Men se på den lyse side, i det mindste er du i ensituation, hvor du har mulighed for at tage dig tid til at træne det ordenligt, selvom det er træls, at du ikke kan søge job endnu. Tænk hvis du havde fast job og kun havde haft 2-3 ugers ferie til at træne alene-hjemme med Møffe.

[Gæst PPP-Pero]

Hvis Tyson og Pero kan lære det, kan ALLE hunde lære det! Også den lille Møffe-banan. :blink:

 

 

Men kan godt forstå, at det er træls at være afhængig af fars og mors pengepung. :ae: Men se på den lyse side, i det mindste er du i ensituation, hvor du har mulighed for at tage dig tid til at træne det ordenligt, selvom det er træls, at du ikke kan søge job endnu. Tænk hvis du havde fast job og kun havde haft 2-3 ugers ferie til at træne alene-hjemme med Møffe.

 

Miiiiig for to år siden Jeg havde 23 dage! IKKE NOK!

Derfor Rikke - vær glad for at du er afhængig af mor og fars pengepung! Hellere det end at skulle tvinges til at forlade sin lille vuf i mange timer og ikke have mulighed for at tage lang nok ferie til at få rettet op på et stort problem. Jeg måtte sige mit job op og være uden arbejde (og altså uden at modtage penge nogensteder fra) i 4 mdr. og DET gør ondt på ens pengepung:lol::blink:

 

Jeg er sikker på, at I nok skal få styr på det. Som de andre vil jeg også anbefale at sprede træningen ud i små bidder over hele dagen og så ikke presse ham. En god bund er det bedste når det gælder alene-træning.

 

Hvordan har han det med at være i et andet rum end dig? For hvis han ikke er glad for det, så var det nok der du skulle starte - altså han ikke får lov til at følge dig rundt hele tiden. Det var sådan Pero lærte at være alene og sådan han starter med at være alene i dag. Jeg bliver sluset ud i små bidder, så er det ikke så slemt for ham - og samtidig bliver han ikke direkte konfronteret med at jeg går ud af hoveddøren (han ligger inde i stuen og kan kun høre hoveddøren gå.)

 

Op med humøret! Selvom det er træls, så fokusér hellere på hvor heldig du er med ikke at have travlt :5up:

[Lille Louie]

Hej Rikke og velkommen til tråden ()

 

Lad os træne sammen (altså virtuelt) - jeg går nemlig i gang heeeelt fra bunden (igen igen igen) på mandag..

 

Jeg har nemlig 3 uger i træk nu, hvor det passer med at de 3 dage om ugen jeg er i skole, har min kæreste fri, så nu skal det være (igen)!

 

Den seneste tid har været meget hektisk og hård herhjemme.. Det endte med, efter er par måneders alenehjemmetræning uden resultat, at vi forsøgte at trække den lidt længere end vi burde have gjort, og håbede på at han endelig blev træt nok og lagde sig til at sove... Det skete så ikke.

 

Så nu er det om igen... Tror jeg vil prøve uden mad denne gang, vil hellere ha' at han lægger sig til at sove.

[bernerazuro]

Hvis Tyson og Pero kan lære det, kan ALLE hunde lære det! Også den lille Møffe-banan. :blink:

 

 

Men kan godt forstå, at det er træls at være afhængig af fars og mors pengepung. :ae: Men se på den lyse side, i det mindste er du i ensituation, hvor du har mulighed for at tage dig tid til at træne det ordenligt, selvom det er træls, at du ikke kan søge job endnu. Tænk hvis du havde fast job og kun havde haft 2-3 ugers ferie til at træne alene-hjemme med Møffe.

 

Jeg er skam også glad for, at jeg ikke står i den uheldige situation - men det er bare ikke rart, især fordi Møffe har det med at skulle til dyrlægen hver til hveranden uge, hundetræning og diverse andre ting..

 

Men ja, selvfølgelig kan han lære det :5up:

 

Miiiiig for to år siden Jeg havde 23 dage! IKKE NOK!

Derfor Rikke - vær glad for at du er afhængig af mor og fars pengepung! Hellere det end at skulle tvinges til at forlade sin lille vuf i mange timer og ikke have mulighed for at tage lang nok ferie til at få rettet op på et stort problem. Jeg måtte sige mit job op og være uden arbejde (og altså uden at modtage penge nogensteder fra) i 4 mdr. og DET gør ondt på ens pengepung:lol::blink:

 

Jeg er sikker på, at I nok skal få styr på det. Som de andre vil jeg også anbefale at sprede træningen ud i små bidder over hele dagen og så ikke presse ham. En god bund er det bedste når det gælder alene-træning.

 

Hvordan har han det med at være i et andet rum end dig? For hvis han ikke er glad for det, så var det nok der du skulle starte - altså han ikke får lov til at følge dig rundt hele tiden. Det var sådan Pero lærte at være alene og sådan han starter med at være alene i dag. Jeg bliver sluset ud i små bidder, så er det ikke så slemt for ham - og samtidig bliver han ikke direkte konfronteret med at jeg går ud af hoveddøren (han ligger inde i stuen og kan kun høre hoveddøren gå.)

 

Op med humøret! Selvom det er træls, så fokusér hellere på hvor heldig du er med ikke at have travlt :5up:

 

Tror faktisk, at det vil være en rigtig god idé med, at han er lidt alene, hvor jeg bare er i et andet rum..

 

Han har været alene i stuen flere gange, hvor jeg har været i et andet rum. Men han kan kun, hvis han er træt - ellers begynder han bare at brokke sig Men det er han jo heldigvis også altid, når vi træner Jeg har godt nok ikke filmet ham, men han har ikke rørt sig ud af flækken når jeg kommer ned og har også virket pænt ligeglad.

 

Må lige prøve at filme ham næste gang.

 

Hej Rikke og velkommen til tråden ()

 

Lad os træne sammen (altså virtuelt) - jeg går nemlig i gang heeeelt fra bunden (igen igen igen) på mandag..

 

Jeg har nemlig 3 uger i træk nu, hvor det passer med at de 3 dage om ugen jeg er i skole, har min kæreste fri, så nu skal det være (igen)!

 

Den seneste tid har været meget hektisk og hård herhjemme.. Det endte med, efter er par måneders alenehjemmetræning uden resultat, at vi forsøgte at trække den lidt længere end vi burde have gjort, og håbede på at han endelig blev træt nok og lagde sig til at sove... Det skete så ikke.

 

Så nu er det om igen... Tror jeg vil prøve uden mad denne gang, vil hellere ha' at han lægger sig til at sove.

 

Jeg krydser stort for, at det lykkes for jer denne gang!

[Gæst PPP-Pero]

Tror faktisk, at det vil være en rigtig god idé med, at han er lidt alene, hvor jeg bare er i et andet rum..

 

Han har været alene i stuen flere gange, hvor jeg har været i et andet rum. Men han kan kun, hvis han er træt - ellers begynder han bare at brokke sig Men det er han jo heldigvis også altid, når vi træner Jeg har godt nok ikke filmet ham, men han har ikke rørt sig ud af flækken når jeg kommer ned og har også virket pænt ligeglad.

 

Må lige prøve at filme ham næste gang.

 

 

 

Jeg krydser stort for, at det lykkes for jer denne gang!

 

Jeg kan lige skrive hvordan vi har trænet. Måske det kan være en inspiration til hvordan du kan træne Møffe, så det er lettest for ham.

 

Da vi startede forfra med alene-træning for 117. gang valgte vi at begrænse ham til vores stue. Det valgte vi, da vi havde erfaret, at han gik rundt og ledte efter os selvom han havde set os gå ud af hoveddøren. Og når han opgav at finde os holdte han øje med hoveddøren indtil vi kom hjem - stress! Derudover gik han og kaldte - først piven og så gøen og hylen.

 

Vi startede en helt fast rutine hver gang han skulle lades alene. Vi går en fast morgenrute hver morgen (1 times tid), derefter bliver der serveret morgenmad i stuen (med børnegitter til resten af lejligheden) og når jeg har lavet min egen morgenmad sætter jeg mig ind til ham i 20-30 min, tænder for hans alene-hjemme-musik, siger godnat til ham og er fuldstændig passiv imens jeg spiser min morgenmad og kigger net. Efter de 20-30 min. har han måske allerede ligget og sovet i 10-20 min. og så går jeg ud af stuen og siger at han skal blive hjemme.

 

I starten da vi trænede det filmede jeg ham ikke imens han var i stuen. Efter at have trænet det i 1-2 uger filmede vi ham og kunne se, at han når vi gik ud rejste sig fra sin taske (som han ofte sover i og som står i nærheden af døren ud til stuen) og nærmest bare kastede sig ned på siden lige ved døren og sov tungt :5up: Og han sov indtil vi kom ind igen. I starten var han i stuen i 15 minutters tid og det udvidede vi lige så stille. Da han var vant til at være alene i stuen i 25-30 min. begyndte vi at gå hen til hoveddøren, åbne og lukke, og så gå tilbage på kontoret/vores anden stue, hvor vi sad imens han var i stuen. Dette gjorde vi måske 5-10 gange på 30 minutter. I starten studsede han lidt over at hoveddøren smækkede, men der gik ikke lang tid før han var ligeglad og bare sov videre uden at bemærke det.

 

Da han ikke længere reagerede på døren begyndte vi at gå helt ud af hoveddøren, vente 1 sek. og låse op og gå ind igen. Vi udvidede så langsomt tiden som man jo gør ved alene-træning. Pero bemærkede faktisk ikke rigtig at vi var væk fordi han jo var vant til, at vi alligevel ikke kom ind til ham når vi gik ud og ind ad hoveddøren. Jeg tror han allerede der opfattede alenetiden i stuen som den reelle alenetid og at vi gik ud og ind ad hoveddøren som en bi-ting.

 

Vi udvidede hans tid i stuen samtidig med hans rigtige alenetid. Han var fx alene i stuen i 2 timer mens vi kun var ude af døren i 15 min.

 

Vi gør stadig noget ud af at sørge for at "vi-kommer-ind-ad-hoveddøren" ikke betyder "du-er-færdig-med-at-være-alene". Når vi kommer hjem nu hvor han er alene flere timer venter vi stadig en halv eller hel time med at gå ind til ham i stuen, for at han ikke begynder at lytte efter hoveddøren.

 

Når vi kommer hjem den dag i dag rejser han sig når han hører hoveddøren eller i det mindste løfter hovedet/kigger ud af tasken. Han lytter lidt, men lægger sig hurtigt ned igen og sover videre indtil vi kommer ind i stuen til ham.

[Dinah]

Pero, Tyson og deres mødre er de mest fantastiske. De har været igennem en laaaaang kamp og kommet godt ud på den anden side.

 

Vi kæmpede i 3/4 år og er nu stoppet, men vi har også nogle hårdere ODDs til at kunne øve det

[bernerazuro]

Jeg kan lige skrive hvordan vi har trænet. Måske det kan være en inspiration til hvordan du kan træne Møffe, så det er lettest for ham.

 

Da vi startede forfra med alene-træning for 117. gang valgte vi at begrænse ham til vores stue. Det valgte vi, da vi havde erfaret, at han gik rundt og ledte efter os selvom han havde set os gå ud af hoveddøren. Og når han opgav at finde os holdte han øje med hoveddøren indtil vi kom hjem - stress! Derudover gik han og kaldte - først piven og så gøen og hylen.

 

Vi startede en helt fast rutine hver gang han skulle lades alene. Vi går en fast morgenrute hver morgen (1 times tid), derefter bliver der serveret morgenmad i stuen (med børnegitter til resten af lejligheden) og når jeg har lavet min egen morgenmad sætter jeg mig ind til ham i 20-30 min, tænder for hans alene-hjemme-musik, siger godnat til ham og er fuldstændig passiv imens jeg spiser min morgenmad og kigger net. Efter de 20-30 min. har han måske allerede ligget og sovet i 10-20 min. og så går jeg ud af stuen og siger at han skal blive hjemme.

 

I starten da vi trænede det filmede jeg ham ikke imens han var i stuen. Efter at have trænet det i 1-2 uger filmede vi ham og kunne se, at han når vi gik ud rejste sig fra sin taske (som han ofte sover i og som står i nærheden af døren ud til stuen) og nærmest bare kastede sig ned på siden lige ved døren og sov tungt :5up: Og han sov indtil vi kom ind igen. I starten var han i stuen i 15 minutters tid og det udvidede vi lige så stille. Da han var vant til at være alene i stuen i 25-30 min. begyndte vi at gå hen til hoveddøren, åbne og lukke, og så gå tilbage på kontoret/vores anden stue, hvor vi sad imens han var i stuen. Dette gjorde vi måske 5-10 gange på 30 minutter. I starten studsede han lidt over at hoveddøren smækkede, men der gik ikke lang tid før han var ligeglad og bare sov videre uden at bemærke det.

 

Da han ikke længere reagerede på døren begyndte vi at gå helt ud af hoveddøren, vente 1 sek. og låse op og gå ind igen. Vi udvidede så langsomt tiden som man jo gør ved alene-træning. Pero bemærkede faktisk ikke rigtig at vi var væk fordi han jo var vant til, at vi alligevel ikke kom ind til ham når vi gik ud og ind ad hoveddøren. Jeg tror han allerede der opfattede alenetiden i stuen som den reelle alenetid og at vi gik ud og ind ad hoveddøren som en bi-ting.

 

Vi udvidede hans tid i stuen samtidig med hans rigtige alenetid. Han var fx alene i stuen i 2 timer mens vi kun var ude af døren i 15 min.

 

Vi gør stadig noget ud af at sørge for at "vi-kommer-ind-ad-hoveddøren" ikke betyder "du-er-færdig-med-at-være-alene". Når vi kommer hjem nu hvor han er alene flere timer venter vi stadig en halv eller hel time med at gå ind til ham i stuen, for at han ikke begynder at lytte efter hoveddøren.

 

Når vi kommer hjem den dag i dag rejser han sig når han hører hoveddøren eller i det mindste løfter hovedet/kigger ud af tasken. Han lytter lidt, men lægger sig hurtigt ned igen og sover videre indtil vi kommer ind i stuen til ham.

 

Tusind tak for det indlæg! :kys: Tror virkelig, at jeg og Møffe kan bruge det til noget!

 

Pero, Tyson og deres mødre er de mest fantastiske. De har været igennem en laaaaang kamp og kommet godt ud på den anden side.

 

Vi kæmpede i 3/4 år og er nu stoppet, men vi har også nogle hårdere ODDs til at kunne øve det

 

Ja, jeg har også altid været dybt imponeret over dem! Og håbet på, at jeg ikke selv kom ud i noget lignende.. But here I am Men jeg må jo gøre mit bedste :5up:

[Gæst Potemis]

Hmm.. Nu har Cookie jo fattet konceptet med at være alene.. Men nu er vi begyndt at snakke om at flytte igen.. Vi sidder for dyrt i det her, og vi føler os for unge til at bo sådan et sted..

Og straks melder bekymringerne sig.. Ville vi mon skulle starte helt forfra, eller ville vi kunne tage alene-hjemmetræningen fra halvvejen hvis vi flytter til et nyt sted?

[sonja77]

Hmm.. Nu har Cookie jo fattet konceptet med at være alene.. Men nu er vi begyndt at snakke om at flytte igen.. Vi sidder for dyrt i det her, og vi føler os for unge til at bo sådan et sted..

Og straks melder bekymringerne sig.. Ville vi mon skulle starte helt forfra, eller ville vi kunne tage alene-hjemmetræningen fra halvvejen hvis vi flytter til et nyt sted?

 

Jeg skal selv flytte om forhåbentlig ikke så længe (jeg skal dog lige have solgt min lejlighed først). Jeg regner med at starte forfra, men til gengæld at gå meget hurtigere frem. Jeg regner med, at når han først har fanget konceptet med, at nu bor vi altså her, og det er de samme alene-hjemme-ritualer, så vil vi rimelig hurtigt kunne komme op til de 6 timer igen. Jeg vil dog lige kontakte min adærdsbehandler og høre, om hun har nogle gode råd i den forbindelse, når flytningen er lidt tættere på.

[Lille Louie]

Så er vi endnu en gang startet forfra. Denne gang bliver det i stuen uden kong. Det er der han sover mest normalt. Tidligere har vi øvet i køkkenet, da der så var en ekstra dør ml. ham og opgangen, men nu har han direkte adgang til hoveddøren, så må se hvordan det går....

 

Indtil videre har jeg forsøgt at tage sko og jakke på uden at han rejser sig. Det var ingen videre succes - han løber hen til mig lige med det samme jeg bare nærmer mig entréen

 

Men jeg fortsætter ufortrødent, denne gang skal det bare lykkes! Det er da ikke en umulig mission at komme op op 2,5 time på 3 uger, vel? (Please, sig nej!).

[Lille Louie]

Så er vi endnu en gang startet forfra. Denne gang bliver det i stuen uden kong. Det er der han sover mest normalt. Tidligere har vi øvet i køkkenet, da der så var en ekstra dør ml. ham og opgangen, men nu har han direkte adgang til hoveddøren, så må se hvordan det går....

 

Indtil videre har jeg forsøgt at tage sko og jakke på uden at han rejser sig. Det var ingen videre succes - han løber hen til mig lige med det samme jeg bare nærmer mig entréen

 

Men jeg fortsætter ufortrødent, denne gang skal det bare lykkes! Det er da ikke en umulig mission at komme op op 2,5 time på 3 uger, vel? (Please, sig nej!).

 

Status Dag 1:

 

Nu kan jeg tage sko og jakke på uden han rejser sig.

Dette sker først hvis jeg åbner døren.

 

Jeg tror han begynder at undre sig over, hvad det mon er der er så spændende derude, siden jeg hele tiden skal ha' overtøj på og åbne døren.

[sonja77]

Så er vi endnu en gang startet forfra. Denne gang bliver det i stuen uden kong. Det er der han sover mest normalt. Tidligere har vi øvet i køkkenet, da der så var en ekstra dør ml. ham og opgangen, men nu har han direkte adgang til hoveddøren, så må se hvordan det går....

 

Indtil videre har jeg forsøgt at tage sko og jakke på uden at han rejser sig. Det var ingen videre succes - han løber hen til mig lige med det samme jeg bare nærmer mig entréen

 

Men jeg fortsætter ufortrødent, denne gang skal det bare lykkes! Det er da ikke en umulig mission at komme op op 2,5 time på 3 uger, vel? (Please, sig nej!).

 

:

[Dinah]

altså Jeg troede jo, at jeg slet ikke skulle skrive mere herinde foreløbigt, men nu er jeg nødt til det.

 

:banan:

 

Cleo præsterede idag ikke at sige en lyd, da jeg skulle op og hente Leonora i vuggestue. Thim var ovenpå.

Så dvs at efter vi stoppede med alene-hjemme-træning er gået fra skrig og hyl, selvom andre var nedenunder, til ingen hyl mens Peter var hos hende nedenunder, til idag, hvor der ikke var skrig og hyl, mens hun var helt alene nedenunder og kun Thim ovenpå:5up:

[sonja77]

altså Jeg troede jo, at jeg slet ikke skulle skrive mere herinde foreløbigt, men nu er jeg nødt til det.

 

:banan:

 

Cleo præsterede idag ikke at sige en lyd, da jeg skulle op og hente Leonora i vuggestue. Thim var ovenpå.

Så dvs at efter vi stoppede med alene-hjemme-træning er gået fra skrig og hyl, selvom andre var nedenunder, til ingen hyl mens Peter var hos hende nedenunder, til idag, hvor der ikke var skrig og hyl, mens hun var helt alene nedenunder og kun Thim ovenpå:5up:

 

Yay Cleo. :banan:

[Lille Louie]

Sådan Cleo og mor! :banan:

 

Status Dag 2:

 

I dag har øvet mig lidt mere i at tage overtøj på (jeg er ved at blive helt god til det... :blink:). Nu løfter han bare hovedet når jeg begynder på tøjet, men lige så snart jeg nærmer mig hoveddøren, kommer han løbende.

 

Så må nok øve videre med at tage i dørhåndtaget i morgen..

 

Bare lige for at se, gik jeg ud af døren den ene af gangene. Blev derude 30 sekunder uden Louie begyndte at gø, (selvom han var løbet ud til døren), så det er virkelig nye toner. Før gøede han arrigt lige så snart vi smækkede hoveddøren.

[Lille Louie]

Status Dag 3:

 

Jeg kan nu tage tøj på uden han rejser sig. Eller dvs., nogle gange rejser han sig, går et par skridt og sætter sig så og kigger på jeg tar tøj på.

 

Men lige så snart jeg åbner døren kommer han farende.

 

Hvordan søren kan jeg få ham til at holde op med det?

 

Synes godt nok jeg har åbnet døren mange gange nu, og han kommer løbende hver gang.

 

Nogle af gangene er jeg gået ud af den og gået ind sekundet efter. Men er det at gå for hurtigt frem? For det må jeg vel først gøre når han ikke længere rejser sig og løber hen til døren når den bliver åbnet. Men han siger ingenting når jeg lige er ude, og sidder bare og venter fint når jeg kommer ind igen.

[Lille Louie]

P.s. Synes forresten denne tråd skal omdøbes. Jeg virkelig ikke lyst til at deltage...

[sonja77]

P.s. Synes forresten denne tråd skal omdøbes. Jeg virkelig ikke lyst til at deltage...

 

:ae: Nej, det er noget rigtig øv, når hunden har så svært ved det. Det er en kæmpe psykisk belastning, og det er et stort praktisk problem. Man skal nok have stået i situationen for at forstå, hvor hårdt det kan være.

[Lille Louie]

:ae: Nej, det er noget rigtig øv, når hunden har så svært ved det. Det er en kæmpe psykisk belastning, og det er et stort praktisk problem. Man skal nok have stået i situationen for at forstå, hvor hårdt det kan være.

 

Ja, det er jo vitterligt i ens tanker konstant!

Nu er vi heldigvis to om det, men hvis jeg kun havde været mig, havde jeg nok været nødt til at tage et semesters orlov fra studiet.. Jeg overvejede det faktisk på et tidspunkt (fordi det er så svært at få koordineret det hele, og jeg tror ikke ligefrem han får det bedre af at blive kastet rundt ml. forskellige hundesittere) men jeg har virkelig glædet mig til at begynde på Kommunikation og endelig blive Bachelor (til januar:banan:).

 

Men når jeg er væk hjemmefra har jeg jo helt ondt i maven over, at vi også skal nå at træne alene hjemme osv. osv.

 

I dag har Louie været med til forelæsning på RUC - han bliver verdens klogeste hund jo! Han har også været med sin far til sociologi-forelæsning. Jaja, han kan blive bachelor, men han kan ikke være alene hjemme...

[sonja77]

Ja, det er jo vitterligt i ens tanker konstant!

Nu er vi heldigvis to om det, men hvis jeg kun havde været mig, havde jeg nok været nødt til at tage et semesters orlov fra studiet.. Jeg overvejede det faktisk på et tidspunkt (fordi det er så svært at få koordineret det hele, og jeg tror ikke ligefrem han får det bedre af at blive kastet rundt ml. forskellige hundesittere) men jeg har virkelig glædet mig til at begynde på Kommunikation og endelig blive Bachelor (til januar:banan:).

 

Men når jeg er væk hjemmefra har jeg jo helt ondt i maven over, at vi også skal nå at træne alene hjemme osv. osv.

 

I dag har Louie været med til forelæsning på RUC - han bliver verdens klogeste hund jo! Han har også været med sin far til sociologi-forelæsning. Jaja, han kan blive bachelor, men han kan ikke være alene hjemme...

 

Hey, en RUC'er. :5up: Jeg er selv cand.comm fra 2005.

 

Du skal da for øvrigt glæde dig over, at du har en hund, der kan komme med til forelæsning. Tænkt hvis du havde haft en GD, eller en hund der gøede konstant, så havde det ikke været så let. :blink:

[Lille Louie]

Hey, en RUC'er. :5up: Jeg er selv cand.comm fra 2005.

 

Du skal da for øvrigt glæde dig over, at du har en hund, der kan komme med til forelæsning. Tænkt hvis du havde haft en GD, eller en hund der gøede konstant, så havde det ikke været så let. :blink:

 

Ej, hvor skægt! Studsede faktisk også noget over det, da du tidligere på dagen skrev et eller andet med, at du nok var den 'sekundære målgruppe' eller sådan noget..

 

Hvad er dit andet fag? For lige at gå mere OT.

[sonja77]

Ej, hvor skægt! Studsede faktisk også noget over det, da du tidligere på dagen skrev et eller andet med, at du nok var den 'sekundære målgruppe' eller sådan noget..

 

Hvad er dit andet fag? For lige at gå mere OT.

 

Kultur- og sprogmødestudier. Dit?

[Lille Louie]

Kultur- og sprogmødestudier. Dit?

 

Teatervidenskab (foregår på KU).

[Lille Louie]

Er der nogle af jer garvede alene hjemme-mennesker der gider se denne video og sige om det er okay.

 

Vi har nu øvet i 4 dage, og Louie går stadig ud i gangen når jeg åbner hoveddøren hver eneste gang. Så måske skal det bare være sådan.

 

Jeg har lige været ude i 30 sekunder og filmet ham imens.

 

Synes I det ser okay ud? Jeg synes nemlig slet ikke han virker stresset når jeg kommer ind igen, men han sidder jo og stirrer på døren. Skal jeg så 'bare' øve dette tidsrum en million gange endnu og så håbe på han på et tidspunkt lægger sig ned? Eller må han slet ikke rejse sig?

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=gSyJck-PLq4[/media]