Alfahan/hun uden egen flok

[Gæst Buddha]

Nu tænker jeg mest på eksempler hvor hunde ikke bor sammen, det synes jeg er et helt emne for sig selv

 

Men, er jeres hunde alfahanner eller alfahunner? Hvordan ser i det? Er det med alle hunde i møder der træder nogle ting igennem eller skifter det alt efter hvilken hund i er sammen med?

 

Jeg tror ikke på, at hunde som møder hinanden første gang, som sådan uddeler roller med det samme... men så alligevel, for hvad går det ellers ud på med at se hinanden an? Handler det KUN om, hvorvidt det er en man skal slås med? Og hvis 2 hunde som lige har mødt hinanden vælger at kæmpe (som de så forhåbentligt bliver stoppet i) - hvad handler det så om??

 

Undskyld hvis det er mærkelige spørgsmål

[a9]

Uden at have nogen som helst reel viden på dette område så tror jeg, at det forholder sig således:

 

Sande alfaer, der mødes på gader og stræder, vil aldrig ende i kamp. Deres selvtillid er for stærk til at lade sig true af noget som helst, alt og alle er under dem, og således under deres værdighed at beskæftige sig med

 

Skulle en alfa ende i kamp er modparten med garanti en beta - hundeverdenens svar på Hyacinth Bucket, den evigt sociale climber :slem:

 

Jeg tror, at de hundeslåskampe, vi ser/hører om, ofte er mellem beta'er eller mellem beta'er og understående "klasser" (omega'er) - og at det ofte er en beta, der starter en kamp. En beta er altid på udkig efter at forbedre sin status og går ikke af vejen for at tryne andre på den bekostning.

 

Min gamle Lucki har helt bestemt en alfa Han var så højt hævet over alt og alle, at der virkelig skulle meget provokerende adfærd til, før han lod sig gå på.

 

Bondo var omega'en, der ikke skulle have noget klinket :ae: Meget tydeligt kropssprog, provokerede aldrig, og ved første tegn på ufred stak han den anden vej væk.

 

Jacki er jeg stadig lidt usikker på men jeg tror, at hun p.t. er en beta :hmm: da hun godt kan være hård overfor jævnaldrene tæver og yngre hunde af begge køn :damn: Der kan dog godt være noget ressourceforsvar af moaren blandet herind i :damn: Hun er dog modnet meget, så måske kan hun udvikle sig til en alfa jeg synes i al fald, at hun viser nogle positive takter

[BassilBerner]

Jeg ved ikke hvad Bassil er, men ved hvordan han reagerer..

 

Hunde han har kendt længe:

Halen højt, hovedet højt og løber glad og fro til dem..

 

Hunde med FOR dæmpende adfærd:

Han går lige i flæsket på dem (altså ikke bider - men meget voldsomt og med meget lyd) - jeg stopper ham jo altså..

 

Hunde med ingen eller kun lidt dæmpende adfærd:

Han er helt oppe i det røde felt (og altid i snor når vi møder hunde vi ikke kender)

 

Så - jo har det ellers pænt sjovt når vi går tur for tiden..

 

Han dæmper så at sige aldrig selv når han er udendørs - hvilket han godt kan gøre indendørs overfor os.

 

Har lige besluttet at få nogle enetimer så jeg kan få nogle redskaber til at håndtere det store 'dumme' kræ..

[Lonny]

Jeg aner ikke hvad Luna er og jeg er heller ikke sikker på at hun som sådan er noget bestemt

 

Hun sender meget klare signaler om at hun ikke vil i konflikt, og (nok grundet hendes unge alder), så underkaster hun sig med det samme hvis den anden alligevel er opsøgende i en konflikt. Men hvis den anden hund ikke er opsøgende, men er fremmed og sender signaler om at hun ikke er ønsket (eller hun forstår dem som hun ikke er ønsket), så ignorerer hun den anden hund og går sin vej.

 

Jeg syntes generelt set at hun har et godt sprog, men på trods af hendes dæmpende adfærd, så ser jeg hende ikke (længere) som en usikker hund, men derimod en som kommunikerer rigtig godt.

 

Men mon ikke hun finder en eller anden form for rolle om et lille års tid når hun er blevet helt voksen, og her forventer jeg egentlig lidt at hun bliver sådan en der hviler i sig selv og tager tingene som de kommer, men om jeg får ret, eller om hun vil forsætte sin meget dæmpende adfærd, det må fremtiden vise

 

Desværre giver oventstående jo ikke rigtig svar på dit spørgsmål, og det er jo så fordi jeg ikke aner hvordan jeg skulle se om en hund er Alfa, Beta eller gamma, jeg går nok ikke så meget op i det, og kigger mere på hvilke signaler hun udsender i den givne situation, er hun sikker/usikker og gider hun overhovedet den anden hund.

[Gæst maian889]

Carlo er højt på strå - næsten altid. Han elsker alle andre hunde, men snerre de af ham, så snerre han igen og så går han.

Han blev engang bidt i næsen af en danlmantiner (ejeren nåede lige inden at sige at den aldrig havde gjort nogen noget og så sad den der) - der blev han GAL, rigtig gal.

 

Når han leger med andre vil han absolut dominere over hanhunde, uden undtagelse. Dem som giver ham "kamp til stregen" er han meget pågående overfor, de forsigtige lader han mere legen være op til dem.

 

Tæver til gengæld, dem føjer han helt og holdent, hvis de lige sætter ham på plads.

[Dorte]

Bondo var omega'en, der ikke skulle have noget klinket :ae: Meget tydeligt kropssprog, provokerede aldrig, og ved første tegn på ufred stak han den anden vej væk

 

Det kunne være Liva, du beskriver der.

 

Når vi møder hunde, starter hun med at lægge sig ned og gøre sig flad.

 

Hvis det så viser sig at være en hund, hun kender, farer hun afsted og går i gang med legen med det samme "guuuud det er jo dig"

 

Hvis det er fremmede hunde, bliver hun som regel liggende og lader den anden hund snuse til hende. Når den første kontakt lige er overstået, inviterer hun til leg. Dog har jeg oplevet hende rejse sig lige inden den fremmede hund kommer hen til hende, men det har som regel været hunde, som har været sådan lidt "arrige" i det.

 

Ved konflikter (inden det bliver til "kamp") mellem andre hunde har jeg oplevet hende rende i mellem med en opfordring til leg, sådan lidt for at løse op for stemningen.

[Petrine]

Jeg tror ikke på, at hunde som møder hinanden første gang, som sådan uddeler roller med det samme...

 

Det tager ikke mange sekunder at uddele roller - Petrine leger med en alfa-han-terrier, som slås med stort set alle, mine er dog så underdanige, at de straks underkaster sig og derfor kan de lege uden problemer.

 

Mine er vist omega-agtige

[Gæst Bente]

Ved faktisk ikke hvad vores hanhunde er.

Hjemme er deres roller meget tydelige.

 

Ude er det svært at sige, - de mingler mest kun med tæver!

 

Den ene leger tag fat med de store hvalpede tæver og ignorer alfatæver, såvel som små hunde, den anden (ham der er tydelig alfa herhjemme) han piver på sådan en overgearet måde, gør sig til med høj hals og haleføring og indlemmer alle hunde i sin flok.

Han har også en helt klar ide om hvor langt væk de må gå, vores egne såvel som fremmede hunde.

Når min den ene leger tag fat med de unge tæver, så må de ikke løbe længere væk end alfaen bryder sig om, så får de at vide, at de skal stoppe legen.

 

Herhjemme derimod er alfaen rolig og han har et helt fænomenalt godt tag på vores nye hvalp. Når alfaen og hvalpen er i samme rum, så slapper hvalpen meget mere af, end når han er i rum med vores anden voksne hund. Når de to er sammen, så leger de uafbrudt.

Men vores ikke alfa, har svært ved at sige fra, når han ikke gider mere og så henter han som regel hjælp fra os af, når hvalpen begynder at gå ham på nerverne.

Så kravler den store nærmest op på vores skød, for at fortælle at nu er hvalpen for meget, nu må I lige gøre noget.

[skipper-odense]

Jeg tror også jeg vil betegne Skipper som en omegahund, men som Lonny skriver så er det svært at vurdere når de endnu ikke er helt voksne. Jeg har dog svært ved at se at han skulle udvikle sig til en beta eller alfahan da han generelt holder sig langt væk fra konflikter. Det ville dog ikke gøre mig noget hvis han blev en anelse bedre til at sige fra overfor andre hunde...

 

Jeg har det generelt ret svært med hele dominansteorien ved korte hundemøder.

For et stykke tid siden mødte jeg en dame med en golden han. Hun spørger om Skipper er dominerende og jeg siger selvfølgelig nej. Nå så måtte de godt hilse. Hendes hund hopper med det samme op på ryggen af Skipper mens hun glad forklarer at hendes hund er så dominerende så den må kun lege med ikke dominerende hunde for ellers slås de jo vi gik meget hurtigt videre...

[Gæst Ninjamor]

Alfabegrebet nødvendiggør at der er bygget en relation op mellem individerne, da et individ ikke kan gå og være nr. 1 uden nogen til at være nr. 2.

Relationen byges ikke bare op over et par timer, det tager tid.

 

For eksempel ser man ofte, at to hunde i hjemmet af samme køn, hvor den ene kommer til senere end den anden, fungerer efter ét "regelsæt" de første dage, men når hundene bliver klar over at de skal være sammen en længere periode, ændrer relationen sig og der indfæres et andet regelsæt.

Dette kan indebære alt lige fra mere leg med mere underkastelse fra den ene part eller andre aktiviteter, som sætter skel mellem dem.

 

Derfor går jeg ud fra, at det du mener med alfa kan sidestilles med selvsikkerhed ift. andre individer

 

Hvis to fremmede hunde vælger at slås, sådan rigtigt slås, er det højst sandsynligt at der er smerter/sygdom eller andre tilstande ind over for hvad skal de slås om?

 

En hund kan også være så dårligt opdraget, at den ikke vil finde sig i at blive mødt med "brok" og derfor vælger at opføre sig ukorrekt/uhøfligt overfor en anden, der så kan vælge at sige fra og dermed indledes et slagsmål.

 

Dette sidste ser jeg desværre mere efterhånden, faktisk allerede fra hvalpestadiet

[Gæst Ninjamor]

Nå ja, Pelle.

 

Han kan være alt fra et "vrælende uhyre" hvis han har det skidt, til hunden med overskud og overblik. Det er det sidste han er i sin grund.

 

Han virker pænt selvsikker og har aldrig været oppe at toppes mere end at stå og kaste verbale håndtegn til en påtrængende han på samme alder og størrelse.

 

Han er sød ved hvalpe og meget tålmodig, men sætter også grænser

[a9]

Det kunne være Liva, du beskriver der.

 

Når vi møder hunde, starter hun med at lægge sig ned og gøre sig flad.

 

Hvis det så viser sig at være en hund, hun kender, farer hun afsted og går i gang med legen med det samme "guuuud det er jo dig"

 

Hvis det er fremmede hunde, bliver hun som regel liggende og lader den anden hund snuse til hende. Når den første kontakt lige er overstået, inviterer hun til leg. Dog har jeg oplevet hende rejse sig lige inden den fremmede hund kommer hen til hende, men det har som regel været hunde, som har været sådan lidt "arrige" i det.

 

Ved konflikter (inden det bliver til "kamp") mellem andre hunde har jeg oplevet hende rende i mellem med en opfordring til leg, sådan lidt for at løse op for stemningen.

 

Sådan gør Jacki faktisk også, når hun er i snor.

 

Så snart en anden hun kommer indenfor 5-10 meter ligger hun sig flat ned og bliver liggende, til den anden har passeret eller har snust til hende. Hvis den anden har snust til hende, bliver hun helt overstadig hvalpekulret, farer rundt i linen og yipper.

 

Og dog bliver hun "skarp", hvis en anden hund kommer for tæt på eller ligefrem til tale med hendes moar - dette uanset er dog mest udpræget, når hun er løs eller i bilen

 

Jeg tolker hende som værende temmelig usikker i forhold til andre hunde, når hun er i snor, grundet hun blev slemt overfaldet som hvalp, hvor hun var i snor og overfalderen løs.

 

Mens hun når hun er løs, er hun fri til at være sig selv

[Dorte]

Sådan gør Jacki faktisk også, når hun er i snor.

 

Så snart en anden hun kommer indenfor 5-10 meter ligger hun sig flat ned og bliver liggende, til den anden har passeret eller har snust til hende. Hvis den anden har snust til hende, bliver hun helt overstadig hvalpekulret, farer rundt i linen og yipper.

 

Og dog bliver hun "skarp", hvis en anden hund kommer for tæt på eller ligefrem til tale med hendes moar - dette uanset er dog mest udpræget, når hun er løs eller i bilen

 

Jeg tolker hende som værende temmelig usikker i forhold til andre hunde, når hun er i snor, grundet hun blev slemt overfaldet som hvalp, hvor hun var i snor og overfalderen løs.

 

Mens hun når hun er løs, er hun fri til at være sig selv

 

Liva gør det nu også, når hun er løs. Jeg har fået flere komplimenter i hundeskoven, fordi "min hund er så lydig, at jeg kan dække den af, når der kommer fremmede hunde". Jeg lader dem som regel blive i troen

[Gæst Michelle w]

spørger man David Meck, "opfinder" af begreberne alfa- beta- osv -hanner/tæver, ja så findes en sådan slet ikke.

Han har erkendt at han tog fejl:blink:

 

Jeg mener ikke at fremmede hunde der mødes, opbygger et hieraki. At dømme udfra mine egne hundes reaktion på fremmede hunde, så handler det om at vurdere om den nye hund er en trussel eller ej.

 

Når Reiki møder en fremmed hund, så stopper han op på nogen meters afstand, vurderer situationen (og den anden hund) før han så endten går hen og hilser på, hvilket foregår ret stille og roligt, men dog er det tydeligt at han har forbehold mod den anden hund, indtil hilseritualet er overstået.

Vurderer han at den ikker er "helt fin i kanten" går han udenom, uden at ænse den et blik.

Når hilseritualet med en fremmed hund er overstået, går han ganske stille og roligt videre med sine gøremål... Nogengange hører der lige en løbetur med til hilsenen, men ellers går han bare ud og snuser videre uden at bruge ret meget tid på den anden hund.

Han interesserer sig meget lidt for fremmede hunde, når først de er vurderet, og først hvis han "tvinges" til at være sammen med dem i længere tid, tager han yderligere stilling til dem.

 

Gaia derimod har slet ikke begreb om almindelig høflighed:mrgreen: Medmindre hun får ordre på andet, så stormer hun hen og hilser, hopper omkring dem, gør lidt af dem og vil bare gerne have gang i dem. Hendes hilseritual er ikke meget anderledes overfor fremmede end overfor kendte hunde. Der er dog enkelte undtagelser, hvor hun lige træder lidt i karakter og puster sig lidt op, uden dog at gøre meget mere end det.

 

Ingen af mine er de fødte ledertyper, og det ses da osse tydeligt herhjemme. Men skulle jeg pille en ud som er lidt mere overskudsagtig osv, ville jeg sige det er Reiki.

Han er mere laid back end Gaia, og lader sig sjældent gå på af andre hundes krumspring og sære ideer.

[Gæst Ninjamor]

spørger man David Meck, "opfinder" af begreberne alfa- beta- osv -hanner/tæver, ja så findes en sådan slet ikke.

Han har erkendt at han tog fejl:blink:

 

Jeg mener ikke at fremmede hunde der mødes, opbygger et hieraki. At dømme udfra mine egne hundes reaktion på fremmede hunde, så handler det om at vurdere om den nye hund er en trussel eller ej.

 

Når Reiki møder en fremmed hund, så stopper han op på nogen meters afstand, vurderer situationen (og den anden hund) før han så endten går hen og hilser på, hvilket foregår ret stille og roligt, men dog er det tydeligt at han har forbehold mod den anden hund, indtil hilseritualet er overstået.

Vurderer han at den ikker er "helt fin i kanten" går han udenom, uden at ænse den et blik.

Når hilseritualet med en fremmed hund er overstået, går han ganske stille og roligt videre med sine gøremål... Nogengange hører der lige en løbetur med til hilsenen, men ellers går han bare ud og snuser videre uden at bruge ret meget tid på den anden hund.

Han interesserer sig meget lidt for fremmede hunde, når først de er vurderet, og først hvis han "tvinges" til at være sammen med dem i længere tid, tager han yderligere stilling til dem.

 

Gaia derimod har slet ikke begreb om almindelig høflighed:mrgreen: Medmindre hun får ordre på andet, så stormer hun hen og hilser, hopper omkring dem, gør lidt af dem og vil bare gerne have gang i dem. Hendes hilseritual er ikke meget anderledes overfor fremmede end overfor kendte hunde. Der er dog enkelte undtagelser, hvor hun lige træder lidt i karakter og puster sig lidt op, uden dog at gøre meget mere end det.

 

Ingen af mine er de fødte ledertyper, og det ses da osse tydeligt herhjemme. Men skulle jeg pille en ud som er lidt mere overskudsagtig osv, ville jeg sige det er Reiki.

Han er mere laid back end Gaia, og lader sig sjældent gå på af andre hundes krumspring og sære ideer.

 

Det er flere år siden etologerne stoppede med at kategorisere ulveflokken i alfa, beta osv. fordi man opdagede, blandt andet gennem Mech, at strukturen i en flok er langt mere løs og nuanceret.

 

Begrebet lever alligevel videre og vil garanteret gøre det mange år endnu

[Gæst Buddha]

Det tager ikke mange sekunder at uddele roller - Petrine leger med en alfa-han-terrier, som slås med stort set alle, mine er dog så underdanige, at de straks underkaster sig og derfor kan de lege uden problemer.

 

Det du skriver her, det er faktisk det mit spørgsmål kom fra. Synes jævnligt jeg falder over en tekst hvor en eller anden har skrevet "min hund dominerer alle andre hunde, han slås og bestemmer, han er en ægte alfa"......

Jeg har bare altid haft den opfattelse, at hvis en hund er (en god) alfa (nu ved jeg godt at det mest viser sig når man har sin egen lille flok) så har den overblik, overskud og kan lede de andre på en rigtig fin måde??

 

Jeg har det generelt ret svært med hele dominansteorien ved korte hundemøder.

For et stykke tid siden mødte jeg en dame med en golden han. Hun spørger om Skipper er dominerende og jeg siger selvfølgelig nej. Nå så måtte de godt hilse. Hendes hund hopper med det samme op på ryggen af Skipper mens hun glad forklarer at hendes hund er så dominerende så den må kun lege med ikke dominerende hunde for ellers slås de jo vi gik meget hurtigt videre...

 

Okay øv!

Og jeg har det skam også lidt svært ved dominansteorien, men synes ikke at alfa etc. er det samme :hmm:

 

 

Derfor går jeg ud fra, at det du mener med alfa kan sidestilles med selvsikkerhed ift. andre individer

 

Hvis to fremmede hunde vælger at slås, sådan rigtigt slås, er det højst sandsynligt at der er smerter/sygdom eller andre tilstande ind over for hvad skal de slås om?

 

Det første, jo i den stil. Som jeg skrev til Petrine, "overskudshunden".

 

Det andet, okay slås er måske galt skrevet, stille sig op overfor hinanden, se hinanden an på den meget stive facon etc.

Hvad går det ud på?

 

Og, hvis en hund hjemme er alfa eller beta, hvorfor har den så ikke den rolle med sig ud på gåtur?

 

spørger man David Meck, "opfinder" af begreberne alfa- beta- osv -hanner/tæver, ja så findes en sådan slet ikke.

Han har erkendt at han tog fejl:blink:

 

Jeg mener ikke at fremmede hunde der mødes, opbygger et hieraki. At dømme udfra mine egne hundes reaktion på fremmede hunde, så handler det om at vurdere om den nye hund er en trussel eller ej.

 

Haha okay. Nåmen sørens, men vi kan godt diskutere det lidt alligevel, ikk?

 

Nej jeg tror egentlig heller ikke at de opbygger et decideret hieraki, det tror jeg også at der skal meget mere samvær til.. Men NOGET sker der altså når 2 fremmede hunde mødes. Og hvad er det så?

[Gæst Michelle w]

Nej jeg tror egentlig heller ikke at de opbygger et decideret hieraki, det tror jeg også at der skal meget mere samvær til.. Men NOGET sker der altså når 2 fremmede hunde mødes. Og hvad er det så?

 

Som sagt tror jeg ikke der sker så meget andet end at hundene vurdere om der er "fare på færde" eller ej, og reagere så alt efter deres vurdering af situationen.

 

Der er jo faktisk studier der tyder på at hunde slet ikke er flokdyr, sådan som vi hidtil har troet. Hvis det er rigtigt, er spørgsmålet om det overhovedet er relevant at diskutere hieraki. For dyr der ikke lever i flok, indgår vel heller ikke i hierakier?

Jeg har self ikke det endegyldige svar -men debatten synes jeg absolut er interessant:-)

 

Jeg er ellers enig med dig i at hunde der slåsser/laver konflikter med "alt og alle" ikke er dominante.

Uanset om vi kigger på en hesteflok, hundeflok eller noget andet, så er lederen jo den erfarne med overblikket, og som kan holde flokken udenfor fare (i hvert fald så vidt muligt).

Det er jo den eneste måde at sikre flokkens overlevelse på. Hvis floklederen laver konflikter og slåsser i tide og utide, ja så er sandsynligheden for at flokken overlever, drastisk formindsket. Så en sådan leder ville ikke være meget værd.

 

Men jeg synes dog det er værd at holde i baghovedet, at "opfinderen" af udtrykket alfa, ikke selv mener en sådan findes. Eller rettere, en sådan findes kun i en kunstigt sammensat ulveflok... Så er spørgsmålet om vi vil betragte vores hunde som ulve der lever i en kunstigt sammensat flok. Jeg betragter ikke mine hunde sådan.

FOr det første er de jo ikke ulve, og for det andet lever de ikke i en flok. De lever to sammen og så self mig. Men eftersom jeg ikke er en hund, og jeg tror på at mine hunde godt ved at jeg ikke er en hund, så er der jo ikke tale om en rigtig flok, men nærmere enkeltindivider der lever på samme område og har indgået en form for samarbejde, fordi dette tjener alles "overlevelse".

[Ascha]

En hund kan også være så dårligt opdraget, at den ikke vil finde sig i at blive mødt med "brok" og derfor vælger at opføre sig ukorrekt/uhøfligt overfor en anden, der så kan vælge at sige fra og dermed indledes et slagsmål.

 

Dette sidste ser jeg desværre mere efterhånden, faktisk allerede fra hvalpestadiet

 

Det er jeg ikke sikker på at jeg helt forstår. Taler vi om en hund der hilser pænt og roligt, men får en "hysterisk" respons (evt. fordi den anden er usikker)?. Og mener du at det er ejeren der har opdraget (eller måske netop ikke opdraget) hunden til at håndtere at hunde kan overreagere pga. usikkerhed?,.... eller er det de hunde der ikke har lært hvordan man opfører sig høfligt i en hilsesituatione eller hvad er det du taler om?.

[Gæst Ninjamor]

Det er jeg ikke sikker på at jeg helt forstår. Taler vi om en hund der hilser pænt og roligt, men får en "hysterisk" respons (evt. fordi den anden er usikker)?. Og mener du at det er ejeren der har opdraget (eller måske netop ikke opdraget) hunden til at håndtere at hunde kan overreagere pga. usikkerhed?,.... eller er det de hunde der ikke har lært hvordan man opfører sig høfligt i en hilsesituatione eller hvad er det du taler om?.

 

Jeg mener, at nogle af tidens hunde, slet ikke bliver opdraget til at aceptere begrænsninger, hverken fra ejer eller fra andre hunde.

 

Det jeg ser stadigt mere af er, at hvor ejeren tidligere lod hundene klare alt selv, med de kedelige følger det fik, er nogle nu ovre i den helt anden grøft og stopper deres hvalp/unghund inden den når så langt i sine handlinger overfor andre hunde, at den når at blive sat på plads ift den anden hunds grænser.

 

Disse hundeejere tillader dermed ikke deres hunde at lære de sociale regler mellem hunde i pressede situationer. Om de gør det af frygt for at deres hund skal komme til skade eller fordi de selv vil "score point" hos deres hund er lidt forskelligt. Jeg spørger dem jo altid når jeg ser det.

 

Disse hunde kan, især hvis de heller ikke på andre områder oplever

grænsesætning, f.eks. hvis de udelukkende opdrages med fri shaping, udvikle en tro på at de er nogle fandens karle. De får en selvtillid uden lige og i kombination med ikke at have lært at acceptere andre hundes afvisning, kan de blive nogle bisser i hilse/legesituationer.

 

Sådanne hunde vil ikke finde sig i at fremmede hunde siger fra og dermed kan et slagsmål blive aktuelt.

 

Gav det mening?

[Gæst Ninjamor]

Det første, jo i den stil. Som jeg skrev til Petrine, "overskudshunden".

 

Det andet, okay slås er måske galt skrevet, stille sig op overfor hinanden, se hinanden an på den meget stive facon etc.

Hvad går det ud på?

 

Og, hvis en hund hjemme er alfa eller beta, hvorfor har den så ikke den rolle med sig ud på gåtur?

 

To knægte som ser hinanden an og spørger "hvem er du og har du noget at have det i?"

Mennesker gør det samme som regel bare ikke lige så tydeligt.

 

En dominant hund hjemme har sin selvtillid med ud på tur, den tager bare bestik af alle situationer og vurderer "hvem" den er i denne situation.

 

Den samme hund kan sagtens være utrolig selvsikker i en situation og vise underkastelse i en anden. Den gør det den har det bedst med i situationen og det den får mest ud af.

[Ascha]

Gav det mening?

 

Jow jow, skulle bare lige have den skåret ud. :5up:

[Zaz-zaz]

Alfabegrebet nødvendiggør at der er bygget en relation op mellem individerne, da et individ ikke kan gå og være nr. 1 uden nogen til at være nr. 2.

Relationen byges ikke bare op over et par timer, det tager tid.

 

For eksempel ser man ofte, at to hunde i hjemmet af samme køn, hvor den ene kommer til senere end den anden, fungerer efter ét "regelsæt" de første dage, men når hundene bliver klar over at de skal være sammen en længere periode, ændrer relationen sig og der indfæres et andet regelsæt.

Dette kan indebære alt lige fra mere leg med mere underkastelse fra den ene part eller andre aktiviteter, som sætter skel mellem dem.

 

Derfor går jeg ud fra, at det du mener med alfa kan sidestilles med selvsikkerhed ift. andre individer

 

Hvis to fremmede hunde vælger at slås, sådan rigtigt slås, er det højst sandsynligt at der er smerter/sygdom eller andre tilstande ind over for hvad skal de slås om?

 

En hund kan også være så dårligt opdraget, at den ikke vil finde sig i at blive mødt med "brok" og derfor vælger at opføre sig ukorrekt/uhøfligt overfor en anden, der så kan vælge at sige fra og dermed indledes et slagsmål.

 

Dette sidste ser jeg desværre mere efterhånden, faktisk allerede fra hvalpestadiet

 

 

Hov, dåeligt opdraget af ejeren eller hundemoderen lige for at udrede de sædvanlige forvirringer i min hjerne ?!?

 

PS: Ups, dit indlæg 19 forklare, hvad du mener. Min hjerne er hermed udredt )

[Gæst Bente]

 

f.eks. hvis de udelukkende opdrages med fri shaping, udvikle en tro på at de er nogle fandens karle. De får en selvtillid uden lige og i kombination med ikke at have lært at acceptere andre hundes afvisning, kan de blive nogle bisser i hilse/legesituationer.

 

Sådanne hunde vil ikke finde sig i at fremmede hunde siger fra og dermed kan et slagsmål blive aktuelt.

 

 

Jeg har ofte tænkt, at det kom lidt an på deres personlighed og race?

De der små skødehunde, sådan hver anden gang man møder sådan en, (udenfor en træningsplads) så er de tit lidt hidsige i det.

Spekulerede på at det måske hænger sammen med deres størrelse, at de kan blive mere usikre end større hunde?

 

Jeg kan iøvrigt godt lide shaping, alle min mands og mine hunde er trænet ved shaping, specielt i de første uger og måneder af deres liv.

Men du nævner fri shaping?

Hvad er det sådan helt præcist?

[Gæst Michelle w]

Fri shaping er vel det samme som shaping -hunden tilbyder adfærd, man "fanger" adfærden (belønner den) og bygger videre på den til man har den fulde øvelse.

 

Hvordan det skulle kunne give problemer med at acceptere andre hundes afvisninger at man shaper sin hund, kan jeg dog ikke hjælpe med -giver absolut ingen mening i mit hoved.

 

At man shaper sin hund når man træner, betyder jo altså ikke at den aldrig bliver afvist eller stoppet i en given adfærd.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har ofte tænkt, at det kom lidt an på deres personlighed og race?

De der små skødehunde, sådan hver anden gang man møder sådan en, (udenfor en træningsplads) så er de tit lidt hidsige i det.

Spekulerede på at det måske hænger sammen med deres størrelse, at de kan blive mere usikre end større hunde?

 

Jeg kan iøvrigt godt lide shaping, alle min mands og mine hunde er trænet ved shaping, specielt i de første uger og måneder af deres liv.

Men du nævner fri shaping?

Hvad er det sådan helt præcist?

 

Shapingprincippet er efterhånden blevet synonym med klikkertræning og at hunden selv skal finde ud af hvordan den kan tjene en belønning.

 

Imidlertid hentyder shaping at man former hundens adfærd og bygger en adfærd (øvelse) op gennem bittesmå delmomenter. Dette er shaping.

Før begrebet blev navngivet som shaping, sagde vi, at vi byggede en øvelse op byggeklods for byggeklods.

Med shaping kan man enten guide eller lade være, det er stadig shaping.

 

Anders Hallgrens lille hæfte "Shaping" har vist bevirket at shaping blev ensbetydende med klikkertræning.

 

Med fri shaping henviser jeg til, at man ikke hjælper sin hund, men afventer at den af sig selv gør noget eller at den bevidst tilbyder noget som den belønnes for.

 

Det er helt klart min oplevelse at de små og skrøbelige hunde oftest bliver udfarende pga. deres størrelse og at de har oplevet enten at blive alt for pyldrede om og/eller at større hunde har været for anmassende.