Rangorden blandt hunde og mennesker

[Petrine]

Tilstår at jeg er gammeldags og har ingen planer om at ændre det - har hundene noget, så skal jeg kunne tage det (allerhelst skal de frivilligt aflevere det), er ret sikker på Petrine er chefen, men Zamzam afleverer ikke frivilligt noget til hende!

 

Det er underholdende at se, hvordan Petrine kan finde på at distrahere Zamzam væk fra sit guf og straks han går, spurter hun hen og snupper det begge stjæler fra katten (som finder sig i alt), men hvis han vil stjæle fra dem bliver der knurret (og han fatter meningen og trækker snuden til sig), selvom han i kampsituationer klart er fysisk stærkere.

 

Zamzam var voldsomt madaggresiv da vi fik ham, gik direkte til angreb hvis vi var nærmere end 5 m fra madskålen, det blev hurtigt pillet af ham og de står lige ved siden af hinanden og spiser

 

Synes klart, børn bør vokse op med hund, er lykkelig for at mine forældre ikke ventede, til jeg var 7år - opdragelsen (af unger) starter da længe før de bliver 7 :hmm:

[Gæst Ninjamor]

Tilstår at jeg er gammeldags og har ingen planer om at ændre det - har hundene noget, så skal jeg kunne tage det (allerhelst skal de frivilligt aflevere det), er ret sikker på Petrine er chefen, men Zamzam afleverer ikke frivilligt noget til hende!

 

Det er underholdende at se, hvordan Petrine kan finde på at distrahere Zamzam væk fra sit guf og straks han går, spurter hun hen og snupper det begge stjæler fra katten (som finder sig i alt), men hvis han vil stjæle fra dem bliver der knurret (og han fatter meningen og trækker snuden til sig), selvom han i kampsituationer klart er fysisk stærkere.

 

Zamzam var voldsomt madaggresiv da vi fik ham, gik direkte til angreb hvis vi var nærmere end 5 m fra madskålen, det blev hurtigt pillet af ham og de står lige ved siden af hinanden og spiser

 

Synes klart, børn bør vokse op med hund, er lykkelig for at mine forældre ikke ventede, til jeg var 7år - opdragelsen (af unger) starter da længe før de bliver 7 :hmm:

 

Selvfølgelig skal man kunne tage noget fra sin hund, alt andet kan jo være farligt for begge parter.

[Gæst Buddha]

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Vi gik bare væk og lod Motor have sit ben/tyggestang i fred. Efter han havde lært os at kende og fattede at vi ikke stjal de ting vi lige havde givet ham tilbage, så har der aldrig været et problem siden. Jeg kan sagtens tage hans mad/tyggeben/godbidder fra ham (ikke at jeg går rundt og gør det).

 

8 uger og lige kommet fra en hvalpeflok hvor de prøver at finde ud af hvordan man kan beholde sin tyggestang for sig selv, lige flyttet ind til en ny familie og aner ikke hvorfor det høje menneske kommer og tager det man lige har fået?

 

Knur betyder respekter mig venligst og hold afstand. Det betyder ikke jeg bestemmer over mennesket eller jeg vil aldrig gøre hvad du siger, det er ikke anderledes end jeg også siger "gider du lige lade være" hvis der kommer en eller anden med en gaffel og tager min sidste frikadelle fra min tallerken.

[Ulla H]

Mine gravhunde respekterede ikke nogle kommandoer fra børn under 13 år, hellerikke 100 % min datter.Hunde og deres selvstændighedstang er da også forskellig. Jeg har da haft cavalier der kunne kommanderes til "sit" osv af meget små børn, men mine cockerer gider da kun lustre få personer.

[Gæst spitZ]

Synes klart, børn bør vokse op med hund, er lykkelig for at mine forældre ikke ventede, til jeg var 7år - opdragelsen (af unger) starter da længe før de bliver 7 :hmm:

 

Vil nu også mene, at hvis man ikke formår at opdrage et barn i børnehave alderen til at lade ting (hund, askebægere, skrald, lort osv.) være, burde man måske overveje hverken at avle børn eller anskaffe sig hund:rolleyes:

[Gæst Advantage]

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Men vigtigst af alt, handler det om, at man i al sin adfærd signalerer, at man forventer respekt og også viser respekt.

 

Men iøvrigt vil jeg give dem ret, som fortæller at hunde ofte narrer ting fra hinanden, til stor morskab for os mennesker.

 

Ja sådan kan man da også ødelægge en hund....kors i hytten mand :damn: Det er da super smart at vise at man slet ikke respektere hundens grænser overhovedet. Det skal nok give en hund der har et sundt resurseforsvar....:damn: Næææ hundens signaler skal åbenbart efter din mening bare overses og så skal hunden bare makke ret, er det virkelig det du mener ??? Det er sgu godt at jeg aldrig nogen sinde skal købe hvalp ved sådan en tåbelig opdrætter som dig.

 

Men for at svare på dit spørgsmål. Så funger vores lille flok på den måde som Ninjamor er inde på. Vores 3 hanhunde, tager ikke ting fra hinanden og de respektere det de andre ligger med. Selv vores labrador som er absolut neders i flokken, bliver respekteret hvis han ligger med noget. Skulle de andre en sjældent gang stå og stirre på ham, for at få ham til at opgive det, knurre han surt af dem og de lader ham i fred. I alle andres situationer kunne han aldrig drømme om at knurre af dem og det ville han heller ikke slippe godt fra. Men når han virkelig har noget lækket eller et godt stykke legetøj, han ikke vil af med, ja så forsvare han det altså og det respektere de andre, på trods af at de så let som ingen ting kan kanøfle ham ret voldsomt og ikke er bange for at gøre det.

 

Så det syntes jeg viser ret godt at det ikke har noget med rangorden eller hiarki, men om naturlig respekt for ejendomsretten. Det sker dog tit at de bytter, men så foregår det sådan at den ene går fra sit kødben og går et stykke væk, stadig lidt vogtende med rejst hale og lidt børster, men samtidig i en bue og let dæmpende signaler i hovedet. På den måde viser han at den anden gerne må tage det, men at han skal lade sit egen ligge så han kan få det. Og det er altid sådan de bytter. så kan de godt udtjekke hinanden lækkerier og det hænder at de bytter eller også går det hver især tilbage til det de oprindeligt havde. Det kan også ske at den ene pludsleig går fra sit ben (hvis det feks er større hudben) g så snupper den anden det straks. Men igen, jeg har ALDRIG oplevet at de har stjålet fra hinanden. Det gælder også når de får mad i øvrigt. de kan spise side om side og selvom det er den stærkeste der er færdig først, lader han de andre spiser færdig i ro og mag. Han gå først hen og slikke de andres skåle når de er færdige og selv går væk.

 

Så jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at det ikke har noget med hiarki eller rangorden, men som nævnt længere oppe, respekten for ejendomsretten. Den der har det, beholder det indtil de frivilligt giver det op eller indgår en byttehandel.

 

Til sidst kan jeg så lige tildføje, at alle her i huset også vores datter på snart 2 år kan tage alt fra hundene uden at de reagere negativt. At vi så aldrig bruger det er en anden sag.

[korvis]

Tilstår at jeg er gammeldags og har ingen planer om at ændre det - har hundene noget, så skal jeg kunne tage det (allerhelst skal de frivilligt aflevere det), er ret sikker på Petrine er chefen, men Zamzam afleverer ikke frivilligt noget til hende!

 

Det er underholdende at se, hvordan Petrine kan finde på at distrahere Zamzam væk fra sit guf og straks han går, spurter hun hen og snupper det begge stjæler fra katten (som finder sig i alt), men hvis han vil stjæle fra dem bliver der knurret (og han fatter meningen og trækker snuden til sig), selvom han i kampsituationer klart er fysisk stærkere.

 

Zamzam var voldsomt madaggresiv da vi fik ham, gik direkte til angreb hvis vi var nærmere end 5 m fra madskålen, det blev hurtigt pillet af ham og de står lige ved siden af hinanden og spiser

 

Synes klart, børn bør vokse op med hund, er lykkelig for at mine forældre ikke ventede, til jeg var 7år - opdragelsen (af unger) starter da længe før de bliver 7 :hmm:

 

Jamen det er jeg da også enig i, hvis hundene f.eks. skulle få fat i noget der er farligt for dem, så vil jeg søreme også gerne kunne ta' det fra dem!

 

Men derfor kan man jo samtidig være klar over at det går imod hundens natur, eller hvordan man skal sige det. Derfor lærer jeg mine hunde at de trygt kan lade mig ta'/spytte ud på kommando - enten får de det tilbage bagefter, eller også får de noget andet der er mindst lige så godt.

 

Jeg ville ikke bare ta' noget ud af munden på dem, bare fordi at "det skal de sq finde sig i, jeg er floklederen"... Min ældste er af natur sådan at jeg sagtens bare kunne ta' tingene ud af munden på hende - men jeg gi'r hende da alligevel altid en kommando først, og som regel også en belønning.

[Petrine]

Jamen det er jeg da også enig i

 

troede det var helt forkert i moderne tid, men så er jeg da ikke helt neandertal alligevel - jeg dyrker det jævnligt, ikke fordi jeg vil være leder, men bare for lige at have det på rygraden.

[Aussiepower!]

Herhjemme respekteres ejendoms retten af alle, uanset rang eller alder og det er sjældent at en af mine hunde har behov for at forsvare fx. et ben, men hvis det sker, så bliver beskeden forstået og respekteret omgående, uanset hvem der afgiver og modtager beskeden..

 

Men "trods" den indbyrdes respekt for ejendomsretten hundene i mellem, så har jeg ingen problemer med hverken at nærme mig mine hunde, eller tage noget fra dem, hvis jeg en sjælden gang i mellem har behov for det. Jeg træner ikke bytteleg for træningens skyld, men når/hvis jeg har brug for at tage noget fra en af mine hunde, bytter jeg meget ofte, men ikke altid, med noget andet.

 

Når mine hunde får noget lækkert, så er de gerne samlet omkring mig, og så deler jeg ud til en af gangen, i rækkefølge efter hvilken hund der har været her længst, og så finder de selv hver især et sted at ligge med deres ben eller hvad det nu er, det har altid forløbet ganske problemfrit, også selvom det et par gange har været nogle udskiftninger i flokken.

Dog sker det en gang i mellem at flere hunde, udser sig det samme ligge sted, men det volder heller ikke problemer.

På billedet her under har vi Flica på 11 år, Chivas på 4½ år og Joya på 9 mdr. Der ligger med hver deres okseøre

[Gæst Dogue1]

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Men vigtigst af alt, handler det om, at man i al sin adfærd signalerer, at man forventer respekt og også viser respekt.

 

Men iøvrigt vil jeg give dem ret, som fortæller at hunde ofte narrer ting fra hinanden, til stor morskab for os mennesker.

Hvor er det lige du viser respekt. Du respektere ikke hvalpens afstandsøgene signaler og du mander dig op og med magt tager du hvalpens ressource! Det er da så respektløst som noget KAN være!

[Gæst Bente]

Dit svar til Bente (man skulle egentlig tro I var gift for I oplever meget det samme):

 

Vuf! Hvad skulle jeg lige blandes ind i ægteskabelige relationer på forum for!?! :stupid:

 

Men hvis Sigurd og jeg har fælles individuelle erfaringer, så er der sikkert mange der har de samme erfaringer.

 

Iøvrigt når jeg læser, at Sigurd kan tage ting fra sine hunde uden problemer, så har han sikkert trænet på fin facon.

 

Jeg kan godt mindes, hvordan jeg tidligere i mit liv, har været en af dem der bare hev tingene ud af munden på en vogtende hund, og ud over at det er halv farligt, så kommer der heller ikke noget godt ud af det.

Så et eller andet rigtig må Sigurd da have gjort, når det går let og gnidningsfrit, skulle man tro.

 

Kunne man forestille sig at hunde der har en større tendens til at samle ting ind, sådan som vores alfa gør det, at det i nogle tilfælde kunne hænge sammen med at de måske er hyrdehunde?

 

Der er ingen aggresion i det når han gør det.

Når han tager ting fra de andre, så kommer han som regel hen til enten mig eller min mand og lægger sig til rette med tingene imellem forpoterne og så lægger han sig ro, lige der hvor vi er.

 

Når det er kødben, så går han også bare sådan lidt fraværende ud og henter de andres kødben, det er næsten som om han synes, at det er det mest naturlige i verden at gøre og så lægger han kødben og sig selv, der hvor hans eget kødben ligger

 

De andre de kan spæne efter ham og gø af ham og gå i legebuk, men han skal lige noget, har ikke tid.

 

Det er da en af de der ting, der gør at vi kalder ham alfa, han bestemmer, hvornår han synes de andre skal stoppe med at lege, det sker ikke tit, men det sker. Han kan tage de andres ting uden ballade og han fortrækker ikke en mine , når de andre brokker sig over hans beslutninger. :hmm:

Der er ro på flokken når han synes der skal være ro og hvalpen især har stor glæde af ham. Der er ikke noget tant og fjas, når de skal sove i rum sammen.

 

Der er min den store bare en stor hvalp til sammenligning, han leger både trækkelege og løbelege hvor de begge to holder den samme ting i munden på samme tid og brydekampe med hvalpen, hvor den store ligger på ryggen og lader den lille kravle rundt på ham.

De lege har vi indtil videre valgt at administere i et vist omfang, simpelthen fordi hvalpen nogle gange ikke selv ved at han er træt, når han faktisk er det.

Så får de at vide de skal stoppe og så sover de.

 

Og nå ja, så er det lidt uvist hvem egentlig er mest træt i den situation, den store falder omkuld øjeblikkeligt og snorkbobler, den lille han skal lige se os an for lige at vurdere, hvad vi egentlig mener med det der med at stoppe med at lege.

Nogle gange er vi bare så! dumme!! For nu var det lige så sjovt! :klap:

 

Men vi går vel ikke helt galt i byen, når vi vurderer vores alfa, til rent faktisk at være sådan en slags storebror/alfa for hundene eller menneskelig højre hånd?

Han har en tendens til at sætte de samme regler overfor de andre, som vi sætter overfor dem alle sammen.

Han kan nogle gange dæmpe deres lege før vi når at gøre det og han øver hjemkald på både den store og den lille, hvis han synes de går for langt væk på vores gåture.

At han så hyrder dem hjem, det giver jo bare mere motion til dem alle sammen.

 

Vi er faktisk ret glade for vores alfa, vi kalder ham chefen, han er en god chef.

Han er let at have med at gøre, er lidt af en tankelæser og gør bare hverdagen lettere for os alle sammen.

[Gæst Sigurd]

Tak for dit svar

 

Som du beskriver det var lige præcis hvad opdrætteren havde gjort - og fået en ressourceforsvarende hvalp ud af det!

 

Vi fik det "pillet af hende" på ca ½ år udelukkende ved at respektere hendes grænse, bøje af (gå i anden retning) når hun knurrede. Vi så simpelthen på hvordan de andre hunde behandlede hende og efterlignede dette.

Dette gav hende tilllid til os og de andre hunde og pludselig en dag kom hun med en knogle og faktisk smed den i skødet på min datter, hvis hund det var.

Hundene fik en stor rå okse/kalveknogle en gang om ugen så der skulle kun disse ca 26 oplevelser af at vi bøjede af til for at hun fik tillid til os.

 

Jamen jeg påstår ikke, at hunden ikke kan lære det på den måde du gør.

Desværre har jeg ikke tålmodighed til at træne og vente ½ år, der kan i den periode ske mange uheld.

Så derfor bruger jeg min måde, den skaber både respekt og tillid, hvis man agerer rigtigt, og så har hunden lært og accepteret det efter ganske få gange.

Hvorfor gøre det mere besværligt end det er.

[Gæst Sigurd]

Hvor er det lige du viser respekt. Du respektere ikke hvalpens afstandsøgene signaler og du mander dig op og med magt tager du hvalpens ressource! Det er da så respektløst som noget KAN være!

 

Respektløst ?? Taler vi nu hunde - eller menneskesprog.

[Gæst Bente]

Åh glemte faktisk en enkelt undtagelse, som jeg gør brug af i det daglige.

 

Jeg har et par luffer, sådan nogle pelsklumper, der til forveksling kunne ligne et par hareskin.

Hvalpen er helt vild med dem og ind imellem så lykkes det ham at få trukket dem af mine hænder, når vi er ude og så spææææmer han bare afsted.

 

Der får jeg min store hund til at hente lufferne.

Så kommer han tilbage til mig med både luffe og hvalp og så får de begge to en godbid!. :klap:

[Gæst Ninjamor]

Vuf! Hvad skulle jeg lige blandes ind i ægteskabelige relationer på forum for!?! :stupid:

 

Undskyld, men ikke desto mindre er I meget enige og mange af jeres udmeldinger har været ret ens, så kom tanken lige forbi..

Det var ikke for bevidst at genere dig

 

Men hvis Sigurd og jeg har fælles individuelle erfaringer, så er der sikkert mange der har de samme erfaringer.

 

Iøvrigt når jeg læser, at Sigurd kan tage ting fra sine hunde uden problemer, så har han sikkert trænet på fin facon.

 

Jeg kan godt mindes, hvordan jeg tidligere i mit liv, har været en af dem der bare hev tingene ud af munden på en vogtende hund, og ud over at det er halv farligt, så kommer der heller ikke noget godt ud af det.

Så et eller andet rigtig må Sigurd da have gjort, når det går let og gnidningsfrit, skulle man tro.

 

Jeg har ikke skyggen af cvhance for at vide hvordan Sigurds hunde lever eftersom han ikke vil dele, men tager jeg udgangspunkt i Pelles mor, så tog hun som sagt straks legetøj mv fra sine hvalpe.

Dette har bevirket at Pelle, fordi han har det sind han her, nemt har accepteret at få frataget ting og sager. Det er han jo vokset op med.

Andre af hvalpeme i kuldet tog det ikke ligeså let, så det er også de individuelle egenskaber/temperamenter der spiller ind.

 

Jeg har f.eks. skulle arbejde på at få Pelle tl at beholde noget i munden i stedet for straks at slippe når jeg kom i nærheden eller rakte hånden frem...

 

Kunne man forestille sig at hunde der har en større tendens til at samle ting ind, sådan som vores alfa gør det, at det i nogle tilfælde kunne hænge sammen med at han er hyrdehund?

 

At han hyrder kødben mv? Min cairn gjorde det også, men det ligger jo til grav og rottehundene at være meget ressorcebevidste- og vogtende.

 

Der er ingen aggresion i det når han gør det.

Når han tager ting fra de andre, så kommer han som regel hen til enten mig eller min mand og lægger sig til rette med tingene imellem forpoterne og så lægger han sig ro, lige der hvor vi er.

 

Hvis den udvalgte ikke accepterede at få frataget sin ressource hvordan tror du så han vile reagere?

 

Når det er kødben, så går han også bare sådan lidt fraværende ud og henter de andres kødben, det er næsten som om han synes, at det er det mest naturlige i verden at gøre og så lægger han kødben og sig selv, der hvor hans eget kødben ligger

 

De andre de kan spæne efter ham og gø af ham og gå i legebuk, men han skal lige noget, har ikke tid.

 

Det er da en af de der ting, der gør at vi kalder ham alfa, han bestemmer, hvornår han synes de andre skal stoppe med at lege, det sker ikke tit, men det sker. Han kan tage de andres ting uden ballade og han fortrækker ikke en mine , når de andre brokker sig over hans beslutninger. :hmm:

Der er ro på flokken når han synes der skal være ro og hvalpen især har stor glæde af ham. Der er ikke noget tant og fjas, når de skal sove i rum sammen.

 

Der er min den store bare en stor hvalp til sammenligning, han leger både trækkelege og løbelege hvor de begge to holder den samme ting i munden på samme tid og brydekampe med hvalpen, hvor den store ligger på ryggen og lader den lille kravle rundt på ham.

De lege har vi indtil videre valgt at administere i et vist omfang, simpelthen fordi hvalpen nogle gange ikke selv ved at han er træt, når han faktisk er det.

Så får de at vide de skal stoppe og så sover de.

 

Og nå ja, så er det lidt uvist hvem egentlig er mest træt i den situation, den store falder omkuld øjeblikkeligt og snorkbobler, den lille han skal lige se os an for lige at vurdere, hvad vi egentlig mener med det der med at stoppe med at lege.

Nogle gange er vi bare så! dumme!! For nu var det lige så sjovt! :klap:

 

Men vi går vel ikke helt galt i byen, når vi vurderer vores alfa, til rent faktisk at være sådan en slags storebror for hundene eller menneskelig højre hånd?

Han har en tendens til at sætte de samme regler overfor de andre, som vi sætter overfor dem alle sammen.

Han kan nogle gange dæmpe deres lege før vi når at gøre det og han øver hjemkald på både den store og den lille, hvis han synes de går for langt væk på vores gåture.

At han så hyrder dem hjem, det giver jo bare mere motion til dem alle sammen.

 

Vi er faktisk ret glade for vores alfa, vi kalder ham chefen, han er en god chef.

Han er let at have med at gøre, er lidt af en tankelæser og gør bare hverdagen lettere for os alle sammen.

 

Er han schäfer?

 

Jeg oplever ofte at schäfere påtager sig en hel del af opdragelsen til "menneskeregler"

[Gæst Bente]

Undskyld, men ikke desto mindre er I meget enige og mange af jeres udmeldinger har været ret ens, så kom tanken lige forbi..

Det var ikke for bevidst at genere dig

 

Hehe det er bare gas Ninjamor. Men nej min mand er ikke tilmeldt forum endnu, kan være det kommer, jeg har forslået det.

Han ved rigtig meget om hunde, selvom han er for ydmyg til at ville være ved det.

 

 

Jeg har f.eks. skulle arbejde på at få Pelle tl at beholde noget i munden i stedet for straks at slippe når jeg kom i nærheden eller rakte hånden frem...

 

Kender jeg godt lidt det der, men det er nu fordi jeg har trænet det rigtig meget.

Min den store beholder helst ikke tingene i munden.

Hvad end han har, så kaster han det i hånden på mig, så han kan få munden fri til en godbid. :stupid:

 

Hvis den udvalgte ikke accepterede at få frataget sin ressource hvordan tror du så han vile reagere?

 

Ja det er vi faktisk også lidt spændte på.

Vores den lille hvalp, han synes ikke det er helt fedt, når vores alfa bare kommer og tager benet med sig. Han puster sig ikke op, men gør en del. Det bliver "spændende" at se om han stadig vil finde sig i det, når han bliver større. Men altså min mand siger, at det nok skal gå og at de nok skal finde ud af det.

Jeg selv har haft mine bekymringer, fordi jeg jo som sagt er meget glad for vores Chef og jeg synes ikke der rigtig er plads til to alfaer på en gang.

 

Er han schäfer?

 

Jeg oplever ofte at schäfere påtager sig en hel del af opdragelsen til "menneskeregler"

 

 

Nix han er Bordercollie, men blandet med Dansk Svensk, selvom det ikke er let at se, - så det der med at rottehunde er ressourcebeviste, det var faktisk en meget god information at få, det kunne jo godt forklare en del. Så ville vi jo faktisk kunne ane det Dansk svenske i ham.

 

P.s Har du iøvrigt lagt mærke til, at jeg har sat et billede ind som Avatar?

Nu er man jo nærmest helt prof! :banan:

[guanomo]

troede det var helt forkert i moderne tid, men så er jeg da ikke helt neandertal alligevel - jeg dyrker det jævnligt, ikke fordi jeg vil være leder, men bare for lige at have det på rygraden.

i min verden

 

der er jo forskel på at tage noget man har givet hunden og noget den har "stjålet" som den ikke må tage.

 

Har jeg sagt værsgo, er det hans og jeg blander mig ikke (kun hvis kl er lort om aften og ikke gider høre på en tung knogle han har slæbt ind, så ryger den ud)

[korvis]

Kunne man forestille sig at hunde der har en større tendens til at samle ting ind, sådan som vores alfa gør det, at det i nogle tilfælde kunne hænge sammen med at de måske er hyrdehunde?

 

Har kun egen erfaring at udtale mig fra - vi har indtil videre haft 6 bordercollies i familien, og ud af dem er der kun 2 der har været samlere/vogtere. De 2 kommer fra samme kennel, og er af andre linier end de 4 andre. De 4 der ikke vogter/vogtede er/var af samme linier, men fra forskellige kenneler.

 

Det at vogte/samle burde ikke ha' noget med hyrdning at gøre, en hyrdehund samler jo heller ikke fårene til sig selv, men for at aflevere dem til hyrden. Så min tro er at det nok hænger mere sammen med personlighed, arv og miljø, end med racen.

[Gæst Ninjamor]

Hehe det er bare gas Ninjamor. Men nej min mand er ikke tilmeldt forum endnu, kan være det kommer, jeg har forslået det.

Han ved rigtig meget om hunde, selvom han er for ydmyg til at ville være ved det.

 

Ok, men så venter jeg spændt

 

 

 

Kender jeg godt lidt det der, men det er nu fordi jeg har trænet det rigtig meget.

Min den store beholder helst ikke tingene i munden.

Hvad end han har, så kaster han det i hånden på mig, så han kan få munden fri til en godbid. :stupid:

 

Ja og hvis du så afventer passivt, samler han så ikke op igen?

 

 

Ja det er vi faktisk også lidt spændte på.

Vores den lille hvalp, han synes ikke det er helt fedt, når vores alfa bare kommer og tager benet med sig. Han puster sig ikke op, men gør en del. Det bliver "spændende" at se om han stadig vil finde sig i det, når han bliver større. Men altså min mand siger, at det nok skal gå og at de nok skal finde ud af det.

Jeg selv har haft mine bekymringer, fordi jeg jo som sagt er meget glad for vores Chef og jeg synes ikke der rigtig er plads til to alfaer på en gang.

 

Næh, men hvis Chef leger med hvalpen så bliver sidstnævnte jo pænt holdt "på plads"

 

 

 

Nix han er Bordercollie, men blandet med Dansk Svensk, selvom det ikke er let at se, - så det der med at rottehunde er ressourcebeviste, det var faktisk en meget god information at få, det kunne jo godt forklare en del. Så ville vi jo faktisk kunne ane det Dansk svenske i ham.

 

Ja det må man sige

 

P.s Har du iøvrigt lagt mærke til, at jeg har sat et billede ind som Avatar?

Nu er man jo nærmest helt prof! :banan:

 

Jo da, det er bemærket, næsten prof det er da noget!

[korvis]

Jeg træner ikke bytteleg for træningens skyld

 

Det gør jeg faktisk... Jeg lærer dem fra små, at de trygt kan aflevere ting til mig. Det jeg vil prøve at undgå ved det, er en hund der synker en stjålet/farlig ting i panik, fordi den mistænker at jeg vil ta' tingen fra den. Hvis det er forståeligt forklaret..? Hvis de er vant til at jeg bare lige "låner" tingene en gang imellem, og de ved at de altid får noget tilbage - enten selve tingen eller noget endnu bedre - så er chancen større for at hunden spytter tingen ud, for at få noget rigtig godt i stedet for.

[Gæst Dogue1]

Respektløst ?? Taler vi nu hunde - eller menneskesprog.

Begge dele

 

Når hunden viser klare afstandsøgende signaler når du nærmer dig, og du på ingen måde viser hunden at du er ufarlig. MEN bekræfter hunden i at den skal være nervøs for at miste ressourcen. Så har du i mine øjn ingen respekt for hunden.

 

Havde du nu haft en eller anden genstand som du gjorde meget spændene ville du vække hundens naturlig nysgerrighed og der ved ville ressourcen blive din når hunden selv valgte at undersøge den genstand du lige havde gjort meget spændene.

[Gæst Dogue1]

Hvad angår rang orden blandt hunde og mennesker, så tror jeg ikke på den. Jeg er ret sikker på at hunde godt kan se forskel på os og dem.

 

Jeg tror meget mere på et samarbejde mellem hund og hundeføre med lige dele respekt og tillid.

 

Feks. I dag da vi var på marken. Lexus fandt en knogle, jeg siger slip, hunden slipper og får rigeligt med kødstykker jeg er glad og hunden er glad vi fortsæter vores gåtur uden knoglen.

 

Havde det nu været anderledes, at jeg skulle tvinge knoglen fra lexus havde jeg helt sikkert tabt kampen mod 59kg muskler med kæber der knuser knogler og med meget fremtræden ressourceforsvar....Det dutter bare ikke:lol:

[Aussiepower!]

Det gør jeg faktisk... Jeg lærer dem fra små, at de trygt kan aflevere ting til mig. Det jeg vil prøve at undgå ved det, er en hund der synker en stjålet/farlig ting i panik, fordi den mistænker at jeg vil ta' tingen fra den. Hvis det er forståeligt forklaret..? Hvis de er vant til at jeg bare lige "låner" tingene en gang imellem, og de ved at de altid får noget tilbage - enten selve tingen eller noget endnu bedre - så er chancen større for at hunden spytter tingen ud, for at få noget rigtig godt i stedet for.

 

Ja ok, jeg oplever så bare ikke behovet for selv at sætte en situration op, det klare de hvalpe jeg har haft, fint selv, ved flere gange om dagen at have fat i noget de ikke skulle, som derfor har skulle byttes, og så kommer træningen jo ligsom af sig selv

[Gæst Bente]

Ja og hvis du så afventer passivt, samler han så ikke op igen?

 

Jo det gør han, men det måtte vi også træne i tidernes morgen.

Det hele startede jo med at han bare skulle løbe en fremadsendelse og siden lave touch på et låg.

Der var han jo hvalp, så han gjorde ind imellem mere end bare at touche låget, så gravede han nogle gange i det, så fik vi en graveøvelse og stop graveøvlese ud af det.

Ind imellem samlede han låget op og kom tilbage med det og smed det sådan halvvejs på vejen.

Til sidst kom han helt hen med låget og bare kastede det fra sig på jorden for at få en guf.

Bagefter kunne jeg nå hen til ham og nærmest sådan gribe flere forskellige ting inden de ramte jorden.

Og der!

Der begyndte jeg at bede ham om lige at samle op, for det skulle ikke ligge og rode deeer! Og mor kunne ikke blive ved med at løbe ham imøde for at nå at få tingene i hånden!

Så lærte han at samle op og på kommando, - så nu samler han op, når han taber en ting, når hans aflevering er lidt for ivrig.

Men altså selvom han er snart 4 år gammel, så er hans bevægelser stadig ivrige som en teenagers, det er ikke roen der præger øvelsen, det er tjuhej og du griber lige og jeg får en Guf!!

Taber han en ting, så er der samme ivrighed med at samle tingen op, det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

 

 

 

 

Næh, men hvis Chef leger med hvalpen så bliver sidstnævnte jo pænt holdt "på plads"

 

 

Jeg vil sige at det er blevet bedre.

I starten ville Chefen ikke! lege, det der lille vilde noget, det synes han var noget mærkeligt noget og han sendte os lange længselsfulde og spørgende blikke.

Men vi gjorde jo meget for at give Chefen tryghed, han fik lige pludselig lov til at sove sammen med os og kom med alene på køreturer, det gav ham en helt utrolig ro og han affandt sig meget hurtigt med hvalpen.

 

Nu kan vi fodre dem sammen udenfor og vi kan kæle med dem alle sammen på en gang og det er da faktisk også sket at hvalpen har hentet sit legetøj tilbage fra Chefen, hvor Chefen har afleveret legetøjet uden at sige noget til det.

 

Vil dog sige det var lidt med hjertet i halsen, første gang jeg så hvalpen bare kaste sig ind under Chefen og hev en pind ud af munden på ham og stak af med den.

Det var Chefen ligeglad med, - og jeg vil egentlig sige, at det først er efter vi har fået vores tredje hund, at Chefen er trådt sådan rigtig i karakter som alfa.

Der er ligesom faldet en helt andet ro over ham, end han har haft før.

Han har altid været afbalanceret, men han er ligesom bare blevet mere voksen og mere blød i hans måde at være alfa på.

 

Før i tiden kunne han godt være lidt skarp i det, foreksempel når han skulle hente min den store hjem. Der kunne han godt virke lidt voldsom, når vejen skulle afskæres. Det ville gå hurtigt og effektivt, men lidt skarpt.

Nu formidler han ligesom hans budskaber mere roligt og velovervejet.

 

Så jeg håber da, at hvalpen og Chefen finder ud af det, - i starten så det ret skidt ud.

 

Chefen kan også få de her tidspunkter, hvor han bare ligger og kigger på hvalpen, imens hvalpen forsøger at opfordre til leg lige foran ham. Chefen kigger opmærksomt på den, men siger ingenting, ligger bare og kigger.

Han rejser sig ikke og gør intet der kan tolkes som leg, sådan umiddelbart, han kigger bare, indtil hvalpen finder på noget andet at lave.

 

 

 

Jo da, det er bemærket, næsten prof det er da noget!

 

 

Ja ikke, ka være hvis jeg blir' rigtig dygtig, så får jeg også lagt nogle billeder ind af de andre.

Glæder mig lidt til det, men vi har sådan et skodkamera lige nu, sårnt et billig et, eller også så er det fotografen ( /peger på sig selv ) der er en skovl til at tage billeder af noget der bevæger sig.

Jeg kan snildt levere billeder af haler og kæmpesnuder der fylder det hele, tror jeg. :stupid:

[Sille12]

Hej,

Jeg har som andre vænnet min hund til, at vi var omkring ham, når han spiste(både mad og ben). I begyndelsen gik vi bare forbi ham og strøg ham en enkelt gang over ryggen, så han kunne få oplevelsen af, at det var ok og at vi ikke tog hans mad.

Jeg kan godt tage kødben fra ham tror jeg, men jeg har aldrig prøvet, da jeg ikke helt kan se formålet med det.

Til gengæld havde jeg en dejlig oplevelse i sommers--min hund havde fået et kødben og 5 min senere opdager jeg pludselig at min datter på 12 år ligger på græsplænen (næsten hoved mod snude;-)) og kæler med ham.

Til trods for at han fuldt ud accepterede hendes tilstedeværelse, bad jeg hende nu alligevel om at lade ham i fred med benet, men skønt at han havde tillid til hende.

V.H. Sille