Rangorden blandt hunde og mennesker

[Gæst Ninjamor]

Jamen jeg påstår ikke, at hunden ikke kan lære det på den måde du gør.

Desværre har jeg ikke tålmodighed til at træne og vente ½ år, der kan i den periode ske mange uheld.

Så derfor bruger jeg min måde, den skaber både respekt og tillid, hvis man agerer rigtigt, og så har hunden lært og accepteret det efter ganske få gange.

Hvorfor gøre det mere besværligt end det er.

 

Dette er ikke et forsvar at den måde jeg har gjort det på, forsvar er ikke nødvendigt, men en forklaring på hvordan man kan løse et menneskeskabt problem uden faktisk at gøre noget. OG ikke mindst at mine andre hunde valgte denne model, som også andre hunde vælger.

 

Jeg vil vende den om og spørge hvorfor ikke bruge hundenes naturlige metode?

 

Ikke tålmodighed og tid?

 

Jeg siger intet om, at denne metode tager ½ år, det gjorde den med Topsy.

 

Men der er da stadig byttemetoden som går rigtig stærkt hvis man investerer lidt energi i den. Hvorfor anvende metoder som ikke ligger lige for i hundens natur?

[Gæst Ninjamor]

Jo det gør han, men det måtte vi også træne i tidernes morgen.

Det hele startede jo med at han bare skulle løbe en fremadsendelse og siden lave touch på et låg.

Der var han jo hvalp, så han gjorde ind imellem mere end bare at touche låget, så gravede han nogle gange i det, så fik vi en graveøvelse og stop graveøvlese ud af det.

Ind imellem samlede han låget op og kom tilbage med det og smed det sådan halvvejs på vejen.

Til sidst kom han helt hen med låget og bare kastede det fra sig på jorden for at få en guf.

Bagefter kunne jeg nå hen til ham og nærmest sådan gribe flere forskellige ting inden de ramte jorden.

Og der!

Der begyndte jeg at bede ham om lige at samle op, for det skulle ikke ligge og rode deeer! Og mor kunne ikke blive ved med at løbe ham imøde for at nå at få tingene i hånden!

Så lærte han at samle op og på kommando, - så nu samler han op, når han taber en ting, når hans aflevering er lidt for ivrig.

Men altså selvom han er snart 4 år gammel, så er hans bevægelser stadig ivrige som en teenagers, det er ikke roen der præger øvelsen, det er tjuhej og du griber lige og jeg får en Guf!!

Taber han en ting, så er der samme ivrighed med at samle tingen op, det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil sige at det er blevet bedre.

I starten ville Chefen ikke! lege, det der lille vilde noget, det synes han var noget mærkeligt noget og han sendte os lange længselsfulde og spørgende blikke.

Men vi gjorde jo meget for at give Chefen tryghed, han fik lige pludselig lov til at sove sammen med os og kom med alene på køreturer, det gav ham en helt utrolig ro og han affandt sig meget hurtigt med hvalpen.

 

Nu kan vi fodre dem sammen udenfor og vi kan kæle med dem alle sammen på en gang og det er da faktisk også sket at hvalpen har hentet sit legetøj tilbage fra Chefen, hvor Chefen har afleveret legetøjet uden at sige noget til det.

 

Vil dog sige det var lidt med hjertet i halsen, første gang jeg så hvalpen bare kaste sig ind under Chefen og hev en pind ud af munden på ham og stak af med den.

Det var Chefen ligeglad med, - og jeg vil egentlig sige, at det først er efter vi har fået vores tredje hund, at Chefen er trådt sådan rigtig i karakter som alfa.

Der er ligesom faldet en helt andet ro over ham, end han har haft før.

Han har altid været afbalanceret, men han er ligesom bare blevet mere voksen og mere blød i hans måde at være alfa på.

 

Før i tiden kunne han godt være lidt skarp i det, foreksempel når han skulle hente min den store hjem. Der kunne han godt virke lidt voldsom, når vejen skulle afskæres. Det ville gå hurtigt og effektivt, men lidt skarpt.

Nu formidler han ligesom hans budskaber mere roligt og velovervejet.

 

Så jeg håber da, at hvalpen og Chefen finder ud af det, - i starten så det ret skidt ud.

 

Chefen kan også få de her tidspunkter, hvor han bare ligger og kigger på hvalpen, imens hvalpen forsøger at opfordre til leg lige foran ham. Chefen kigger opmærksomt på den, men siger ingenting, ligger bare og kigger.

Han rejser sig ikke og gør intet der kan tolkes som leg, sådan umiddelbart, han kigger bare, indtil hvalpen finder på noget andet at lave.

 

 

 

 

 

Ja ikke, ka være hvis jeg blir' rigtig dygtig, så får jeg også lagt nogle billeder ind af de andre.

Glæder mig lidt til det, men vi har sådan et skodkamera lige nu, sårnt et billig et, eller også så er det fotografen ( /peger på sig selv ) der er en skovl til at tage billeder af noget der bevæger sig.

Jeg kan snildt levere billeder af haler og kæmpesnuder der fylder det hele, tror jeg. :stupid:

 

 

Jamen hunde er jo bare fantastiske.. Det bliver spændende med fotos

 

Jeg har også tonsvis af halehår på fotos eller fotos af det sted hunden lige havde været

[Gæst Sigurd]

Dette er ikke et forsvar at den måde jeg har gjort det på, forsvar er ikke nødvendigt, men en forklaring på hvordan man kan løse et menneskeskabt problem uden faktisk at gøre noget. OG ikke mindst at mine andre hunde valgte denne model, som også andre hunde vælger.

 

Jeg vil vende den om og spørge hvorfor ikke bruge hundenes naturlige metode?

 

Ikke tålmodighed og tid?

 

Jeg siger intet om, at denne metode tager ½ år, det gjorde den med Topsy.

 

Men der er da stadig byttemetoden som går rigtig stærkt hvis man investerer lidt energi i den. Hvorfor anvende metoder som ikke ligger lige for i hundens natur?

 

Hvad er det der får dig til at kalde det et menneskeskabt problem ??

For mig er det en rest fra hundens tidligere ulve generationer, som vi skal gøre alt for at avle væk.

Byttemetode som hundens natur ?? Jeg har aldrig set en hund komme med en bytteting, det kunne ellers se sjovt ud, hvis hund A tilbød hund B en gammel træsko for et par beskidte underbukser.

[luciente]

Hvad er det der får dig til at kalde det et menneskeskabt problem ??

For mig er det en rest fra hundens tidligere ulve generationer, som vi skal gøre alt for at avle væk.

Byttemetode som hundens natur ?? Jeg har aldrig set en hund komme med en bytteting, det kunne ellers se sjovt ud, hvis hund A tilbød hund B en gammel træsko for et par beskidte underbukser.

Læs dog hvad Ninjamor skriver:damn: Hun taler om at respektere grænser, alle mulige andre taler om at bytte

[Gæst Sigurd]

Læs dog hvad Ninjamor skriver:damn: Hun taler om at respektere grænser, alle mulige andre taler om at bytte

 

OK det er muligt jeg misforstod

[Therese]

Først vil jeg beklage at denne 8 ugers hvalp ikke er blevet "opdraget" ordenligt i sin opdrætters hundeflok.

 

Dernæst vil jeg med faste bestemte bevægelser, en rank holdning osv. gå hen og tage knoglen ud af munden på hvalpen, og ikke give den knoglen igen.

Dernæst vil jeg sikkert, for at genskabe den gode stemning lege lidt med hvalpen eller gøre andet positivt.

Senere vil jeg igen prøve at give den knoglen , men hvis den igen knurrer tager vi den forfra igen.

 

Men vigtigst af alt, handler det om, at man i al sin adfærd signalerer, at man forventer respekt og også viser respekt.

 

Men iøvrigt vil jeg give dem ret, som fortæller at hunde ofte narrer ting fra hinanden, til stor morskab for os mennesker.

Jeg tror bare, det er vigtigt at forstå, hvad der ligger til grund for hundens adfærd i den situation. At det sandsynligvis ikke er fordi hunden er fræk eller respektløs, men at den bare forsøger at beholde dens mad, legetøj, whatever, og den eneste måde at signalere det på, er altså gennem knurren.

 

Respekt er super vigtigt, men det skal gå begge veje.. Når man vælger at tage noget fra en hund, der prøver at fortælle, at det altså ikke er okay, er det i mine øjne ikke at vise respekt for hunden. Og jeg tror heller ikke, ejeren opnår ret meget respekt fra hundens side, fordi han kan gå hen og tage et ben. I bedste fald tager hunden det nok ret koldt og roligt. I værste fald kan det udvikle sig til et voldsomt ressourceforsvar.

 

Vi overtog en unghund, der startede ud med at knurre af min mor, fordi hun gik forbi ham, mens han lå med sit kødben i sofaen. Hvis hun havde sat hårdt mod hårdt og taget benet fra ham, ville det ikke skabe tillid mellem dem. Hun ville starte med at skabe mistro fra hans side, og det ville ikke være særlig lovende for det fremtidige samliv.

[Gæst Ninjamor]

Hvad er det der får dig til at kalde det et menneskeskabt problem ??

 

Problemet ville ikke være der hvis ejer respekterer hundens grænser og finder en anden løsning

 

For mig er det en rest fra hundens tidligere ulve generationer, som vi skal gøre alt for at avle væk.

 

Du aner ikke hvad der følger med at arve et træk væk...

Naturligvis er ressourceforsvar noget naturligt, det ligger i hundens gener

 

Byttemetode som hundens natur ??

 

Det skriver jeg intet om, jeg skriver om at anvende hundenes egne metoder som du har kunnet læse rigtigt mange indlæg om i denne tråd.

 

Men bortset fra det, så har mine hunde faktisk anvendt en afart af byttemetoden. Pelle gør det blandt andet, når han har besøg af sin nyeste veninde¨, Yiddo, som nu er ca 6 måneder: Tygger ihærdigt på noget værdiløst så hvalpen bliver overmåde interesseret og forlader sit tyggeemne, som er det Pelle vil have.

Pelle slipper så "allernådigst" sin tyggeting og går lidt væk og "tilbyder" den til Yiddo, Når hun tager den snupper han hendes, som nu ligger frit tilgængeligt.

Mine andre voksne hunde har gjort det samme

[korvis]

Problemet ville ikke være der hvis ejer respekterer hundens grænser og finder en anden løsning

 

 

 

Du aner ikke hvad der følger med at arve et træk væk...

Naturligvis er ressourceforsvar noget naturligt, det ligger i hundens gener

 

 

 

Det skriver jeg intet om, jeg skriver om at anvende hundenes egne metoder som du har kunnet læse rigtigt mange indlæg om i denne tråd.

 

Men bortset fra det, så har mine hunde faktisk anvendt en afart af byttemetoden. Pelle gør det blandt andet, når han har besøg af sin nyeste veninde¨, Yiddo, som nu er ca 6 måneder: Tygger ihærdigt på noget værdiløst så hvalpen bliver overmåde interesseret og forlader sit tyggeemne, som er det Pelle vil have.

Pelle slipper så "allernådigst" sin tyggeting og går lidt væk og "tilbyder" den til Yiddo, Når hun tager den snupper han hendes, som nu ligger frit tilgængeligt.

Mine andre voksne hunde har gjort det samme

 

Det har alle mine også gjort, og resten af familiens. Og det må da siges være en form for "bytte", selvom der også er noget snedigt luskeri med i spillet!

[Gæst Ninjamor]

Det har alle mine også gjort, og resten af familiens. Og det må da siges være en form for "bytte", selvom der også er noget snedigt luskeri med i spillet!

 

Det er til evig morskab at iagttage voksne hunde tørre de unge om næsen. Især synes jeg det er spændende at iagttage unge hanhunde, som har en voksen "onkel", de går og ser op til og efterligner.

 

Min Rasmus havde mange unge tilbedere af samme køn. Han "så" dem stort set ikke og de fulgte altid lige i måsen på ham. Alt hvad han gjorde måtte være interessant

 

Lone (Grevas) Karlsson lærte mange ting af Rasmus ved at se hvordan han gjorde og løste problemer.

Nå nu bliver jeg helt nostalgisk, ingen af dem er her jo længere

 

Nu er Pelle "onkel" men det er pudsigt nok kun tøser han omgiver sig med.

[Gæst Sigurd]

Jeg tror bare, det er vigtigt at forstå, hvad der ligger til grund for hundens adfærd i den situation. At det sandsynligvis ikke er fordi hunden er fræk eller respektløs, men at den bare forsøger at beholde dens mad, legetøj, whatever, og den eneste måde at signalere det på, er altså gennem knurren.

 

Respekt er super vigtigt, men det skal gå begge veje.. Når man vælger at tage noget fra en hund, der prøver at fortælle, at det altså ikke er okay, er det i mine øjne ikke at vise respekt for hunden. Og jeg tror heller ikke, ejeren opnår ret meget respekt fra hundens side, fordi han kan gå hen og tage et ben. I bedste fald tager hunden det nok ret koldt og roligt. I værste fald kan det udvikle sig til et voldsomt ressourceforsvar.

 

Vi overtog en unghund, der startede ud med at knurre af min mor, fordi hun gik forbi ham, mens han lå med sit kødben i sofaen. Hvis hun havde sat hårdt mod hårdt og taget benet fra ham, ville det ikke skabe tillid mellem dem. Hun ville starte med at skabe mistro fra hans side, og det ville ikke være særlig lovende for det fremtidige samliv.

 

Jeg anser da hverken hunden for at være fræk eller respekløs. Jeg stopper bare en forkert/uheldig adfærd, på samme måde som jeg ville stoppe min hund, hvis den var ved at løbe ud på en trafikeret vej.

 

Der tales i denne tråd så meget over, at man ikke på overskride hundes grænser, Men hvem sætter egentlig disse grænser ??

Er det hunden ?? for så tror jeg godt vi kan "vinke farvel" til mangen en gang menneskemad og sikkert også mange fine sko osv. osv.

 

Vi skal erkende, at det er os mennesker der sætter hundenes grænser og stå ved at vi gør det.

Jeg plejer at sige til hvalpekøbere: Der findes ingen regler for hvad en hund må og hvad den ikke må. En hund må gøre alt det dens ejer accepterer, men den må ikke gøre ting som ejer ikke ønsker. Så bliver det op til hver enkelt hundejer, at lære hunden hvad dens ejer accepterer og tillader.

[korvis]

Det er til evig morskab at iagttage voksne hunde tørre de unge om næsen. Især synes jeg det er spændende at iagttage unge hanhunde, som har en voksen "onkel", de går og ser op til og efterligner.

 

Min Rasmus havde mange unge tilbedere af samme køn. Han "så" dem stort set ikke og de fulgte altid lige i måsen på ham. Alt hvad han gjorde måtte være interessant

 

Lone (Grevas) Karlsson lærte mange ting af Rasmus ved at se hvordan han gjorde og løste problemer.

Nå nu bliver jeg helt nostalgisk, ingen af dem er her jo længere

 

Nu er Pelle "onkel" men det er pudsigt nok kun tøser han omgiver sig med.

 

Ja, det er noget af det sjoveste ved hunde - at bare sidde og iagttage dem! Jeg har altid haft tæver og min søster hanhunde, det har også været sjovt/interessant at se hvor forskellige de har været. Også hvordan de ændrer sig når vi sætter de to "flokke" sammen. Man har i hvert fald ikke brug for fjernsyn, når man har hunde i huset!

[Gæst Ninjamor]

Ja, det er noget af det sjoveste ved hunde - at bare sidde og iagttage dem! Jeg har altid haft tæver og min søster hanhunde, det har også været sjovt/interessant at se hvor forskellige de har været. Også hvordan de ændrer sig når vi sætter de to "flokke" sammen. Man har i hvert fald ikke brug for fjernsyn, når man har hunde i huset!

 

 

Næh, det er af stor underholdningsværdi!

 

Jeg har altid tidligere haft flere hunde samtidig og stort set altid af begge køn

[bernerazuro]

Det er til evig morskab at iagttage voksne hunde tørre de unge om næsen. Især synes jeg det er spændende at iagttage unge hanhunde, som har en voksen "onkel", de går og ser op til og efterligner.

 

Min Rasmus havde mange unge tilbedere af samme køn. Han "så" dem stort set ikke og de fulgte altid lige i måsen på ham. Alt hvad han gjorde måtte være interessant

 

Lone (Grevas) Karlsson lærte mange ting af Rasmus ved at se hvordan han gjorde og løste problemer.

Nå nu bliver jeg helt nostalgisk, ingen af dem er her jo længere

 

Nu er Pelle "onkel" men det er pudsigt nok kun tøser han omgiver sig med.

 

Hehe, Møffe beundrede også en blandingshund i vores park STORT. Jeg aner dog ikke, hvad han så i ham, for det var faktisk en ret usikker hund - den der type, der spiller sej og selvsikker.

 

Lidt sjov, men ALT hvad han gjorde, ville Møffe også gøre - der var bare det problem, at denne hund faktisk ikke rigtig gad andre hunde Så jeg fik pænt Møffe væk de fleste gange, så han ikke fik alt for mange rap over snuden ved sin blotte tilstedeværelse

[Gæst Ninjamor]

Hehe, Møffe beundrede også en blandingshund i vores park STORT. Jeg aner dog ikke, hvad han så i ham, for det var faktisk en ret usikker hund - den der type, der spiller sej og selvsikker.

 

Lidt sjov, men ALT hvad han gjorde, ville Møffe også gøre - der var bare det problem, at denne hund faktisk ikke rigtig gad andre hunde Så jeg fik pænt Møffe væk de fleste gange, så han ikke fik alt for mange rap over snuden ved sin blotte tilstedeværelse

 

Du må hilse Møffen fra mig og sige han bør vælge sine idoler med lidt større omhu

[Therese]

 

Jeg anser da hverken hunden for at være fræk eller respekløs. Jeg stopper bare en forkert/uheldig adfærd, på samme måde som jeg ville stoppe min hund, hvis den var ved at løbe ud på en trafikeret vej.

 

Når du skriver, at du med din adfærd vil vise, at du vil have respekt, tog jeg det bare som et tegn på, at du anså hunden for at være respektløs. Min fejl..

 

Der tales i denne tråd så meget over, at man ikke på overskride hundes grænser, Men hvem sætter egentlig disse grænser ??

Er det hunden ?? for så tror jeg godt vi kan "vinke farvel" til mangen en gang menneskemad og sikkert også mange fine sko osv. osv.

Ja, det er da hunden, der bedst kan mærke, hvor dens grænse går. Og ja, jeg er da enig i, at hunde ikke skal have hverken menneskemad eller sko på. Men det har nu ikke noget med sagen at gøre, da hunden ikke kan vurdere hvad der er god og hensigtsmæssig mad eller hvilke andre ting, der er mindre hensigtsmæssige for dem.

 

De kan derimod godt mærke, hvis de synes noget er skræmmende eller utrygt og det kan de godt forsøge at fortælle os. Og der må man jo så tage et valg om hvordan man vil handle på det. Og jeg tror så ikke, at det er den rigtige måde at tage maden fra hunden, når den i forvejen viser en utryghed omkring det.

Selvfølgelig vil nogle hunde være bedst tjent med at man sætter en grænse, men det er mest ift. hunde, der forsøger at se hvor langt de kan gå og hvor vores grænser ligger. Hunde, der reelt set er utrygge ved situationen, vil sandsynligvis kun blive mere utrygge ved det, hvis man gør sådan.

 

Vi skal erkende, at det er os mennesker der sætter hundenes grænser og stå ved at vi gør det.

Jeg plejer at sige til hvalpekøbere: Der findes ingen regler for hvad en hund må og hvad den ikke må. En hund må gøre alt det dens ejer accepterer, men den må ikke gøre ting som ejer ikke ønsker. Så bliver det op til hver enkelt hundejer, at lære hunden hvad dens ejer accepterer og tillader.

 

Jeg er overhovedet ikke enig. Det er at gøre hunde dummere end de er, hvis man tror, at de ikke selv kan have grænser ift. hvad de kan/vil eller hvad de ikke kan/vil.

[Gæst Sigurd]

Jeg er overhovedet ikke enig. Det er at gøre hunde dummere end de er, hvis man tror, at de ikke selv kan have grænser ift. hvad de kan/vil eller hvad de ikke kan/vil.

 

Jeg tror, at de hundeejere som går rundt og tror at de respekterer og lader deres hund sætte sine egne grænser, faktisk ikke er i stand til at forstå - og læse deres hund.

 

Vi mennesker sætter, og skal også sætte, utrolig mange grænser for vore hunde. Jeg vil skyde på, at selv de, som mener deres hund selv kender sine grænser, nok kun lader den sætte dem i max. 10% af de situationer der opstår.

Vi kan vælge at stoppe vore hunde i uhensigtsmæssig adfærd på mange måder, men uanset hvilken måde vi vælger, så stopper vi hunden, i en for den ønsket adfærd.

Så jeg synes ærlig talt, vi skal stoppe al den snak om, at vi respelterer og accepterer hundens egne grænser, for det er ikke det der er virkeligheden.

Prøv bare at tænke det seneste døgn igennem, i detaljer. Hvor meget af Jeres hunds adfærd er sket p.g.a. indlæring vi har givet vor hund,eller vaner vi har givet den osv. osv.

Jeg vil godt høre fra dem der ligger under 90%.

[Gæst Dogue1]

Jeg tror, at de hundeejere som går rundt og tror at de respekterer og lader deres hund sætte sine egne grænser, faktisk ikke er i stand til at forstå - og læse deres hund.

 

Vi mennesker sætter, og skal også sætte, utrolig mange grænser for vore hunde. Jeg vil skyde på, at selv de, som mener deres hund selv kender sine grænser, nok kun lader den sætte dem i max. 10% af de situationer der opstår.

Vi kan vælge at stoppe vore hunde i uhensigtsmæssig adfærd på mange måder, men uanset hvilken måde vi vælger, så stopper vi hunden, i en for den ønsket adfærd.

Så jeg synes ærlig talt, vi skal stoppe al den snak om, at vi respelterer og accepterer hundens egne grænser, for det er ikke det der er virkeligheden.

Prøv bare at tænke det seneste døgn igennem, i detaljer. Hvor meget af Jeres hunds adfærd er sket p.g.a. indlæring vi har givet vor hund,eller vaner vi har givet den osv. osv.

Jeg vil godt høre fra dem der ligger under 90%.

Nu har jeg læst dette indlæg igennem nogle gange, og jeg er stadig ikke sikker på hvad du mener?

 

Når min hund leger med en anden hund, den anden bliver for voldsom sætter min grænsen.

 

Når vi sidder og spiser ved sofabordet er min hund helt klar over hvor den må være, og den ved at grænsen går ved bordkanten....

 

Jeg går ikke og retter på min hund hver eneste dag, han er ganske udmærket klar over må og ikke.. der kan gå flere dage imellem han får et "nej"

 

Er det det du mener?

[Gæst Sigurd]

Nu har jeg læst dette indlæg igennem nogle gange, og jeg er stadig ikke sikker på hvad du mener?

 

Når min hund leger med en anden hund, den anden bliver for voldsom sætter min grænsen.

 

Når vi sidder og spiser ved sofabordet er min hund helt klar over hvor den må være, og den ved at grænsen går ved bordkanten....

 

Jeg går ikke og retter på min hund hver eneste dag, han er ganske udmærket klar over må og ikke.. der kan gå flere dage imellem han får et "nej"

 

Er det det du mener?

 

Nej. Det er ikke hunden der har sat grænsen, den har lært sig hvor du sætter grænsen og heldigvis husker den det, så vi ikke behøver at gentage det.

Hund og hund imellem ser man, at hunde selv får lov til at sætte en grænse, uden at vi mennesker blander os. Dog er stadig vi mennesker der har tilladt legen. Men ofte ses også, at hundeejerne går ind og sætter andre grænser for legen end den hundene har.

Med hensyn til sofabordet, er det helt klart dig der har sat grænsen og det har hunden lært. Hvis den selv skulle/kunne sætte sin grænse er jeg sikker på at den ville gå ca. midt i småkageskålen.

[bernerazuro]

Sigurd, selvfølgelig sætter vi grænser for hunden. Det er jo ikke det, der snakkes om, hvis jeg ellers har forstået hele denne debat korrekt.

 

Møffe må ikke komme i sofaen, der har vi (eller mine forældre valgt) at sætte en grænse ved at stoppe adfærden med et nej og upædagogisk flytte ham fysisk, hvis han alligevel gjorde det (havde han nu haft ressourceforsvar havde vi grebet det anderledes an, nemlig med desideret træning - og lur mig, om han så ikke havde lært det hurtigere end på ½år ), ved at han ikke må bide (nej, ignorering, afledning osv.) og meget andet.

 

Men jeg respekterer samtidig, hvis Møffe har nogle grænser. Hvis han knurrede ad mig i madsituationer, ville jeg træne på det, så han fik tillid. Viste han tegn på, at han ikke brød sig om at blive krammet, ville jeg stoppe og træne tilliden osv. Her sætter han nogle grænser, jeg respekterer dem - men manipulerer dem væk, da jeg ikke vil have dem. Jeg tvinger ikke hunden i den forstand, at hunden lægger mærke til tvangen. For at tage et eksempel, så ressourceforsvaret hos den 8 uger gamle goldenhvalp. Jeg ville nok have grebet det anderledes an end Ninjamor, da jeg vil se det væk hurtigst muligt (ikke fordi jeg ikke tror på Ninjamors metode) og derfor lege bytte-bytte købmand og mor + knogle = fest osv. i den dur.

 

Jeg vil mene, at en lille hvalp typisk vil lære det temmelig hurtigt, medmindre den VIRKELIG har haft nogle dårlige erfaringer, der har sat sig godt fast (og så ville du, med din metode, nok blive markeret over for og ikke kun knurret af).

 

Man kan selvfølgelig sige "visse vasse, lille hvalp, ingen alvorlig skade". Jeg har det bare sådan, at det ikke er en undskyldning, at jeg ikke står med en fuldvoksen kaukasisk ovtcharka eller engelsk mastiff (av).

 

Du må hilse Møffen fra mig og sige han bør vælge sine idoler med lidt større omhu

 

Skal jeg nok - jeg har prøvet at holde mindre foredrag for ham flere gange om det, men han fatter det sjovt nok ikke Nu møder vi så heller ikke den hund så ofte længere og Møffe er blevet noget mere moden *HOST!!!* i sin adfærd, så det går lidt bedre nu.

 

Og derudover, så tror jeg også Møffe mener, at han er for sig til andre idoler end sankt benharden i parken nu Kæft, han er fjollet, mere hvalp en han var som hvalp, når han møder den!

Men han har tilgengæld selv fået flere fans

[Gæst Ninjamor]

Der tales i denne tråd så meget over, at man ikke på overskride hundes grænser, Men hvem sætter egentlig disse grænser ??

 

Det er naturligvis hunden. Ligesom du ikke kan beslutte hvor din nabos tolerancetærskel går eller koens ude på marken, lige så lidt kan du bestemme hvor en hunds individuelle grænser går.

Grænserne er dels genetisk nedarvet som tærskelværder dels kan de skubbes i begge retninger via erfaringer.

 

Er det hunden ?? for så tror jeg godt vi kan "vinke farvel" til mangen en gang menneskemad og sikkert også mange fine sko osv. osv.

 

Ja det er hunden, hvem ellers

 

 

Vi skal erkende, at det er os mennesker der sætter hundenes grænser og stå ved at vi gør det.

 

Nej, vi sætter grænserne for hvad vi vil tillade. Hundene sætter grænserne for hvad de kan holde ud.

Jeg tror du muligvis blander disse to ting sammen

 

Jeg plejer at sige til hvalpekøbere: Der findes ingen regler for hvad en hund må og hvad den ikke må. En hund må gøre alt det dens ejer accepterer, men den må ikke gøre ting som ejer ikke ønsker. Så bliver det op til hver enkelt hundejer, at lære hunden hvad dens ejer accepterer og tillader

 

Det er også sådan det er ude i hjemmene. I dette budskab mangler du så bare, at hundeejere skal have respekt og omtanke for hvilke regler hundene er født med og som bliver finpudset gennem opdragelsen.

 

En af disse regler er at enhver hund uanset alder og status kan forsvare sin ressource overfor alle andre uanset alder og status uden frygt for repressalier eller tvang.

 

Og inden du igen skyder mig i skoene at jeg tror, jeg sidder inde med den endegyldige sandhed og ikke anerkender divergerende meninger: Disse "regler" er blevet sat på ord ved at hunde og ulve er blevet studeret og man har set disse regler i brug og konsekvsensen af dem. Deraf har man sluttet at visse ting er totalt forbudt og kan medføre skrappe repressalier og andre ting er helt i orden.

 

Nogle af disse regler er:

 

Det et individ besidder må forsvares overfor alle andre

 

At berøre ukendte, somme tider også kendte individer, uden forudgående hilsen/tillladelse kan føre til kraftigt forsvar med bid

 

At passere et individs personlige kropszone (afstand til hunden) uden passende underkastelsessignaler kan medføre forsvar.

 

Der er flere af sådanne uskrevne regler bland hunde, men dise tre er nok de vigtigste for os at kende, og hvis vi mennesker skal overskride reglerne uden hundene føler sig truet, skal det gøres med snilde og finesse.

 

Du kan blandt andet læse "Hundens gyldne regler" af Anders Hallgren...

[Gæst Ninjamor]

For at tage et eksempel, så ressourceforsvaret hos den 8 uger gamle goldenhvalp. Jeg ville nok have grebet det anderledes an end Ninjamor, da jeg vil se det væk hurtigst muligt (ikke fordi jeg ikke tror på Ninjamors metode) og derfor lege bytte-bytte købmand og mor + knogle = fest osv. i den dur.

 

Denne måde at reagere på Topsys knurren kunne kun lade sig gøre fordi vi boede på en gård og hundene fik deres knogler på den store gårdsplads, hvor der var plads nok til at vi ikke behøvede at presse hende.

Havde det været knogleæderi indendørs havde metoden ikke været god nok pga den mindre plads og da havde bytteri været valget.

 

 

Man kan selvfølgelig sige "visse vasse, lille hvalp, ingen alvorlig skade". Jeg har det bare sådan, at det ikke er en undskyldning, at jeg ikke står med en fuldvoksen kaukasisk ovtcharka eller engelsk mastiff (av).

 

Det var nok sådan Topsys opdrætter tænke, hvad kan sådan et par kilo skade mig!

 

 

Skal jeg nok - jeg har prøvet at holde mindre foredrag for ham flere gange om det, men han fatter det sjovt nok ikke Nu møder vi så heller ikke den hund så ofte længere og Møffe er blevet noget mere moden *HOST!!!* i sin adfærd, så det går lidt bedre nu.

 

Og derudover, så tror jeg også Møffe mener, at han er for sig til andre idoler end sankt benharden i parken nu Kæft, han er fjollet, mere hvalp en han var som hvalp, når han møder den!

Men han har tilgengæld selv fået flere fans

 

Heldige Møffe sådan at have fans, men det forpligter jo også

[Therese]

Jeg tror, at de hundeejere som går rundt og tror at de respekterer og lader deres hund sætte sine egne grænser, faktisk ikke er i stand til at forstå - og læse deres hund.

Og jeg vil så påstå, at de hundeejere, som tror, at hunde ikke har grænser, ikke forstår deres hund.

 

Vi mennesker sætter, og skal også sætte, utrolig mange grænser for vore hunde. Jeg vil skyde på, at selv de, som mener deres hund selv kender sine grænser, nok kun lader den sætte dem i max. 10% af de situationer der opstår.

Hvorfor skulle hunde ikke kunne mærke, at der er noget de er utrygge ved eller at der er noget, der genere dem?

Vi kan vælge at stoppe vore hunde i uhensigtsmæssig adfærd på mange måder, men uanset hvilken måde vi vælger, så stopper vi hunden, i en for den ønsket adfærd.

Ja, man skal selvfølgelig stoppe hunden i en adfærd, der kan være skadelig for den eller på anden måde være skidt for den. Men derfor behøver det altså ikke betyde, at hunden ikke kan have grænser for hvad den synes er okay.

Så jeg synes ærlig talt, vi skal stoppe al den snak om, at vi respelterer og accepterer hundens egne grænser, for det er ikke det der er virkeligheden.

Prøv bare at tænke det seneste døgn igennem, i detaljer. Hvor meget af Jeres hunds adfærd er sket p.g.a. indlæring vi har givet vor hund,eller vaner vi har givet den osv. osv.

Jeg vil godt høre fra dem der ligger under 90%.

Hvad er det så i virkeligheden? Hvis vi tager det eksempel, jeg skrev i et tidligere indlæg om vores omplaceringshund, hvad var det så min mor i virkeligheden gjorde, da hun gik en anden vej forbi ham, hvis det ikke var at respektere hans grænser?

 

Det kan da godt være, at det var en dårlig vane fra hundens side, men den vane er jo opstået af en eller anden grund.

[bernerazuro]

Heldige Møffe sådan at have fans, men det forpligter jo også

 

Synes heldigvis, at han lever fint op til det

 

Han er den super tålmodige og blide type, der aldrig siger noget til noget - medmindre det faktisk virkelig ER uretfærdigt - fx. en hund, der forsøger at tyrannisere noget fra ham (bold, fx., Møffe får bold, anden hund spurte hen og viser virkelig tænder, mens den knurrer - SÅ siger Møffe "stop det der du"/AKA brummer tilbage - men angriber ikke, men bakker ej heller ud - mor skrider tilgengæld ind her, da det ikke er en smart konflik imo, det er altså ikke Møffes job at opdrage andres ukendte og uhøflige hunde og han skal slet ikke have et hak i tuden på den konto ).

[Gæst Ninjamor]

Synes heldigvis, at han lever fint op til det

 

Han er den super tålmodige og blide type, der aldrig siger noget til noget - medmindre det faktisk virkelig ER uretfærdigt - fx. en hund, der forsøger at tyrannisere noget fra ham (bold, fx., Møffe får bold, anden hund spurte hen og viser virkelig tænder, mens den knurrer - SÅ siger Møffe "stop det der du"/AKA brummer tilbage - men angriber ikke, men bakker ej heller ud - mor skrider tilgengæld ind her, da det ikke er en smart konflik imo, det er altså ikke Møffes job at opdrage andres ukendte og uhøflige hunde og han skal slet ikke have et hak i tuden på den konto ).

 

Næh, uhøflige hunde er der nok af, fri os fra dem!

[bernerazuro]

Næh, uhøflige hunde er der nok af, fri os fra dem!

 

Ja tak! Og det "sjove" er jo, at var pågældende hunden bare kommet hen og havde taget bolden, no drama - så havde Møffe bare tænkt "whatever" (hvis altså ikke han var hoppet afsted i en gang "du kan ikke fange mig, nener-nener-nener"-leg ).