Hjælp

[Gæst awina]

For 3 dage siden skulle min datter gå med hunden. Han fik sele på og hun opdagede hun havde sat den forkert, men da hun ville tage den af bed han efter hende. Han blev ved, rystede, så meget bange ud, men bed hvis vi rørte selen.

 

De næste to dage har min søn gået med ham med halsbånd, som han har på i forvejen. I dag ville vi så gå med selen og han bed igen. Jeg KAN jo ikke lade være med det samme at trække hænderne til mig. Så sidder han bare og ryster.

 

Jeg syntes ikke man burde opgive, men det blev vi altså nødt til. Men så bed han også da jeg ville putte snoren på halsbåndet. Han løber ud til døren og vil vildt gerne ud og gå og så får man denne reaktion, pludseligt.

 

Jeg forstår det ikke, hvad sker der lige pludselig?

 

Jeg bliver SÅ ked af det og aner ikke mine levende råd, han er sådan en skøn hund, men han må ikke bide. Jeg har ikke penge lige nu til at kontakte en adfærdsbehandler og jeg skal rejse om en måned hvor han skal passes i 5 dage.

 

Jeg aner ikke mine levende råd og er virkelig ked af det.

[Gæst kleo]

det mst sandsynlige er at det har gjort ondt da i har givet ham selen på, derfor forventer han at det vil gøre ondt igen.

jeg ville gå meget langsom frem, vise selen og belønne, lade selen glide hen over hundens ryg og belønne, lade selen hvile på hundens ryg og belønne.

vær helt og aldelses sikker på at i ikke napper hunden med sele eller halsbånd, sørg for ikke at krampholde hunden, beløn beløn og beløn, masser af positiv omgang med snor og sele.

[Lonny]

Enten har det gjort ondt som Kleo er inde på, eller også gør det stadig ondt og det er derfor han reagerer.

 

Mit bud ville være at få ham en tur forbi dyrlægen og få tjekket hans ben/ryg, for det der lyder altså som smerter.

 

Min gamle hund gjorde pludselig sådan en dag, det var så i forbindelse med at han skulle have dækken på og jeg skulle løfte hans bagben, han markerede, og jeg kunne slet ikke få dækkenet af ham igen. Jeg endte med at måtte give ham mundkurv på og nærmest klippe dækkenet af ham igen

 

Han havde aldrig gjort sådan før, og jeg bliv meget forskrækket, så jeg ringede til en adfærdsbehandler, og det første hun gjorde var at sende mig til dyrlæge, og det første dyrlægen sagde var, "at det lyder som et rygproblem det der", og ganske rigtig, en scanning viste at han havde lændeskred, og det at jeg havde løftet hans bagben havde gjort vanvittigt ondt på ham

[Gæst awina]

men men....argghh

 

Jeg kan få selen over hans hoved, men kan ikke få lov at tage forbenet ind.

Vi har selvfølgelig overvejet der var noget med benet, men det er der ikke.

 

Men det går jo ikke, selvom noget skulle have nevet ham, er det bare ikke ok. Han er familiehund, børnene er store, men ingen af os vil da bides.

 

Der er andre ting der er anderledes for tiden. Han har mere energi (troede slet ikke det var muligt), han spiser mere og han er en smule nervøs. Hvis man fx lige flytter vasketøjskurven, så krymper han lige, tør ikke gå uden om støvsugeren og sådan var det ikke for bare en måned siden. Han er 1½ år og ikke kastreret.

 

Han har en enkelt gang for nogle uger siden bidt efter mig da jeg ville have ham ned fra sengen og han ikke ville.

 

Hvad nu hvis han har opdaget vi bliver bange for ham og at det virker for ham at bide? Bliver det så ikke værre for hver dag?

 

NÅR han gør det, ved jeg ikke hvad der er det rigtige at gøre i situationen.

 

Altså han står der med en sele over hovedet men ikke sat færdig på og dirrer på overlæben, bider hvis jeg tager hænderne imod selen.

Hvad gør jeg så lige der?

Hvordan bør jeg reagere idet han bider efter mig?

 

Arrhhh for pokker, min skønne skønne lille hund.

[Lonny]

Hvorfra ved du at han ikke har ondt, alt i dit sidste indlæg indikerer netop at han har ondt

[Gæst Buddha]

Jeg tror også det er mere og andet i vejen end at han er blevet nevet! Især når du skriver alle de ting du skriver i sidste indlæg.

 

Hvis noget gør super super super ondt, så kan hunden ikke sige det, og derfor gør den udfald. Det er ikke fedt, det forstår jeg sagtens, men hvis vi mennesker ikke kunne tale og skubbe andre væk med hænderne, så ville vi nok sparke hårdt i stedet, hvis nu man havde fået en diskosprolaps som gør forfærdeligt ondt, og andre så begyndte at stå og klappe en i ryggen.

 

Hvis din hund har haft ondt et stykke tid, så har han måske lavet tegn i ikke har bidt mærke i før nu - såsom at han krymper sig når i flytter vasketøjskurven.

[Gæst bøvle]

er lige med på en lytter, for min svigersøn har lige fortalt mig, at has forældres hund GERNE vil have sele på, men hvis de sætter en alm. line på selen, så sætter den sig ned, og ryster, ser lidt bane ud, og han siger, der IKKE sket noget voldsomt med linen, men at den plejer at have flexline på... hvad mon det kan skyldes?:hmm:

[Gæst Miss_menelli]

men men....argghh

 

Jeg kan få selen over hans hoved, men kan ikke få lov at tage forbenet ind.

Vi har selvfølgelig overvejet der var noget med benet, men det er der ikke.

 

Men det går jo ikke, selvom noget skulle have nevet ham, er det bare ikke ok. Han er familiehund, børnene er store, men ingen af os vil da bides.

 

Der er andre ting der er anderledes for tiden. Han har mere energi (troede slet ikke det var muligt), han spiser mere og han er en smule nervøs. Hvis man fx lige flytter vasketøjskurven, så krymper han lige, tør ikke gå uden om støvsugeren og sådan var det ikke for bare en måned siden. Han er 1½ år og ikke kastreret.

 

Han har en enkelt gang for nogle uger siden bidt efter mig da jeg ville have ham ned fra sengen og han ikke ville.

 

Hvad nu hvis han har opdaget vi bliver bange for ham og at det virker for ham at bide? Bliver det så ikke værre for hver dag?

 

NÅR han gør det, ved jeg ikke hvad der er det rigtige at gøre i situationen.

 

Altså han står der med en sele over hovedet men ikke sat færdig på og dirrer på overlæben, bider hvis jeg tager hænderne imod selen.

Hvad gør jeg så lige der?

Hvordan bør jeg reagere idet han bider efter mig?

 

Arrhhh for pokker, min skønne skønne lille hund.

 

Hele din beskrivelse, får mig til at tænke SMERTER!

En så voldsom adfærdsændring sker ikke ud af ingenting - Og typisk så er smerter årsagen.

 

Har et eksempel - Min egen hund viste ikke nogen tydelige tegn på at noget var galt, før han blev pissesur på min anden hund, hver gang hun kom i nærheden af ham.

Han ville ikke op og ned af sofaen og snerrede når vi flyttede på os når vi lå sammen i sofaen.

 

Kort tid efterså haltede han en smule - kun meget kort - på en gåtur.

 

Afsted til dyrlægen og det viste sig han havde en overbelastningsskade i den ene albue.

Straks han kom på smertestillende, så var han den samme glade hund og ville lege med vores yngste hund igen.

 

Synes virkelig i skal få ham til dyrlæge med det samme - Få tjekket led, ryg og ALT, for at se om der kan være noget i vejen. Og et visit hos en kiropraktor/massør er bestemt også at anbefale.

Hunde kan ligesom os får muskelsmerter og sener/nerver der sidder i klemme.

 

Jeg ville slet, slet ikke begynde at arbejde med selen før jeg havde fået ham tjekket for alt der kunne gøre ondt - Hunde viser ikke altid at de har smerter på hvad der for os er en logisk måde. Så hvis det er smerter der ligger til grund for adfærden, så risikere i at indlære nogle rigtig trælse ting.

 

For uanset hvad, så får godbidder og ros ikke smerten ved at løfte forbenet op i selen, til at gå væk.

 

Hvis det efter et grundigt tjek ikke er noget fysisk i vejen, så afsted til en adfærdsbehandler - For så er der sket et tillidsbrud et eller andet sted, som er meget vigtig at få belyst, før i kan arbejde videre med problemet.

 

Indtil i har fundet ud af hvad der er årsagen til adfærden, så ville jeg personligt ikke tage konfrontationerne med ham, men i stedet afvente og sørge for at der kun er positive oplevelser imellem jer. Ellers risikere i at problemet rigtig får sat sig fast.

[guanomo]

er lige med på en lytter, for min svigersøn har lige fortalt mig, at has forældres hund GERNE vil have sele på, men hvis de sætter en alm. line på selen, så sætter den sig ned, og ryster, ser lidt bane ud, og han siger, der IKKE sket noget voldsomt med linen, men at den plejer at have flexline på... hvad mon det kan skyldes?:hmm:

tja den for hårde ryk med snor på fordi den er vant til at løbe langt med flex på, men med kort snor kan den ikke og for ryk i halsbånd/sele når den prøver?

[Gæst bøvle]

tjaa... jeg tænker også, at der må værer sket et eller andet, der ikke har set voldsomt ud i menneskets øjne, men jeg tænker det er noget i den retning, men det kan jo trænes væk igen, uanset hvad årsagen er....

[Gæst Bente]

Hvis selen har siddet forkert, så kan den jo have trykket et ribben? Fået rykket en knogle i hofte/rygsøjle?

 

Det er jo derfor den skal sidde korrekt, det er ikke ufarligt at sætte den forkert eller bruge for lille sele.

 

At hunden så begynder at overføre det til andre ting, det er bare en konsekvens af at det oprindelige problem ikke er blevet løst.

 

Lidt som en hund, der i sidste ende kan blive bange for mørke og gåture om aftnen og eller alle mulige lyde, den ellers plejer at være vant med, - som en konsekvens af at haft en dårlig oplevelse med fyrværkeri.

 

Hvad er det helt nøjagtig hunden bliver bange for ved foreksempel tøjkurven?

Er det selve kurven?

Lyden af kurven?

Eller når du løfter/bærer kurven?

 

Kan du få din datter til at genfortælle sin gåtur så detaljeret som muligt?

Skete der noget på turen?

Var hun nødt til at trække i den af en eller anden grund?

Måtte hun løfte den i selen?

 

Selv det mindste ryk i en forkert siddende sele, kan godt komme til at rykke en knogle af led.

 

Og ellers er jeg enig med de andre herinde. Det lyder som smerter, eller det er simpelthen smerter, hvad end de er fysiske eller psykiske.

Der er sket noget og I er nødt til at få kigget på det, inden det udvikler sig til et vedvarende problem.

 

Jo flere detaljer I kan give dyrlægen, jo større chance er der for at dyrelægen kan hjælpe med den korrekte behandling.

 

Der er det ikke vigtigt hvad din datter eller I har gjort ved hunden, hvis hun er kommet til at rykke den lidt for hårdt, eller har givet den et puf med foden, der er det bare vigtigt at få detaljerne på bordet, så en professionel kan hjælpe jer og jeres hund så hurtigt og effektivt som muligt.

 

Skaden er sket, nu skal I bare have det løst.

[Gæst awina]

Jeg prøver lige at forklare alt så godt jeg kan, for vil bare gerne have det løst, men skal jo helst "tegne" det rigtige billeder for jer for at få de rigtige råd.

 

Selen har ikke "gjort noget", de kom jo aldrig ud at gå, hun gav den på, den vendte den forkert vej så hun ville tage den af. Alt sammen før snoren overhovedet kom på, stående foran hoveddøren. Så der er ingen tur at analysere og de var lige her ved siden af mig. Så der var ikke noget uforudset eller specielt i situationen. Men vores håndtering af situationen var forkert for jeg skældte ham ud. og han var jo bange.

 

Grunden til jeg siger han ikke har ondt, er at han er jordens mest glade og aktive hund og der er absolut ingen ændringer, som skrevet er han mere aktiv. Hvis jeg gør nøjagtig som når jeg giver ham sele på (bukker mig ned, tager forbenet op osv) er der ingen reaktion andet end at han tror vi skal lege, det er kun hvis jeg har selen samtidig. Han hopper gerne op i vindueskarmen og ned, han spurter med glæde og lykke på folden. Han er glad og frejdig når han går. Og når vi putter om aftenen har jeg prøvet at "mosle" ham lidt, for at tjekke om der er nogen uvant reaktion fx på det ben vi tager ind i selen. Der er absolut ingen utilfredshed. Og så er han verdens mest pivede hund, altså med det mener jeg de få gange der har været nogle småting med ham, har jeg tænkt at fordelen da i det mindste var at han er en hund man ikke er i tvivl om der er noget galt med, da han skifter 110% hvis der sidder en lille kvist i hans pels, eller da hans analkirtel var stoppet, eller da han fik det for varmt. Han bliver totalt ynk, græder og kravler rundt. Hvis han laver en pølse der lige bliver i pelsen på vej ud (det er godt nok da han var helt lille) så løber han hylende til den falder af....ja altså personlighed mangler min lille bedste ven ikke.

 

De ting jeg har lagt mærke til han ligesom er blevet nervøs over, er pludselig ting, som vi kommer gående (han japper jo efter mig) og jeg lige rækker hånden ud og skubber vasketøjskurven på plads, så krymper han sig, som en hund der engang har fået den i hovedet. og det er ikke bare vasketøjskurven. men småting sådan med nogle dages mellemrum, hvor der lige er et sekund hvor jeg tænker "det var da underligt".

 

Han har jo det agressive/hysteriske i sig, det ved jeg desværre, for det er den reaktion man får hvis man vil klippe hans kløer. Men det har aldrig vist sig i andet end det.

Kan det være hormoner?

 

Sidst hunhunden hos naboen var i løbetid, var han helt oppe og ringe og fik nogle dråber der fik det lidt ned. Men der opførte han sig på en måde hvor man vidste med tydelighed at det var hormoner. Hylede, gik rundt om sig selv, løb hjem til hende når han så sit snit til det osv. Det var den ene gang og det har ikke været der siden.

 

Jeg ved ikke om det er tid igen og jeg ved ikke om reaktionerne ændrer sig, jeg har kun haft kastrerede hanhunde og min gamle hund kunne aldrig finde på at bide efter mig.

 

 

Jeg ringer og taler med dyrelægen på mandag.

[Gæst awina]

...og forresten tusind tak fordi i tager jeg tid til at give råd, uden at kritiserer mig for ikke at vide hvordan jeg håndterede situationen korrekt. Man får da også bare dårlig samvittighed, nu vil jeg bare have det løst. Er så bange for det bare bliver værre og værre....for han er min lille skat

[Gæst Bente]

Jeg prøver lige at forklare alt så godt jeg kan, for vil bare gerne have det løst, men skal jo helst "tegne" det rigtige billeder for jer for at få de rigtige råd.

 

Selen har ikke "gjort noget", de kom jo aldrig ud at gå, hun gav den på, den vendte den forkert vej så hun ville tage den af. Alt sammen før snoren overhovedet kom på, stående foran hoveddøren. Så der er ingen tur at analysere og de var lige her ved siden af mig. Så der var ikke noget uforudset eller specielt i situationen. Men vores håndtering af situationen var forkert for jeg skældte ham ud. og han var jo bange.

 

Grunden til jeg siger han ikke har ondt, er at han er jordens mest glade og aktive hund og der er absolut ingen ændringer, som skrevet er han mere aktiv. Hvis jeg gør nøjagtig som når jeg giver ham sele på (bukker mig ned, tager forbenet op osv) er der ingen reaktion andet end at han tror vi skal lege, det er kun hvis jeg har selen samtidig. Han hopper gerne op i vindueskarmen og ned, han spurter med glæde og lykke på folden. Han er glad og frejdig når han går. Og når vi putter om aftenen har jeg prøvet at "mosle" ham lidt, for at tjekke om der er nogen uvant reaktion fx på det ben vi tager ind i selen. Der er absolut ingen utilfredshed. Og så er han verdens mest pivede hund, altså med det mener jeg de få gange der har været nogle småting med ham, har jeg tænkt at fordelen da i det mindste var at han er en hund man ikke er i tvivl om der er noget galt med, da han skifter 110% hvis der sidder en lille kvist i hans pels, eller da hans analkirtel var stoppet, eller da han fik det for varmt. Han bliver totalt ynk, græder og kravler rundt. Hvis han laver en pølse der lige bliver i pelsen på vej ud (det er godt nok da han var helt lille) så løber han hylende til den falder af....ja altså personlighed mangler min lille bedste ven ikke.

 

De ting jeg har lagt mærke til han ligesom er blevet nervøs over, er pludselig ting, som vi kommer gående (han japper jo efter mig) og jeg lige rækker hånden ud og skubber vasketøjskurven på plads, så krymper han sig, som en hund der engang har fået den i hovedet. og det er ikke bare vasketøjskurven. men småting sådan med nogle dages mellemrum, hvor der lige er et sekund hvor jeg tænker "det var da underligt".

 

Han har jo det agressive/hysteriske i sig, det ved jeg desværre, for det er den reaktion man får hvis man vil klippe hans kløer. Men det har aldrig vist sig i andet end det.

Kan det være hormoner?

 

Sidst hunhunden hos naboen var i løbetid, var han helt oppe og ringe og fik nogle dråber der fik det lidt ned. Men der opførte han sig på en måde hvor man vidste med tydelighed at det var hormoner. Hylede, gik rundt om sig selv, løb hjem til hende når han så sit snit til det osv. Det var den ene gang og det har ikke været der siden.

 

Jeg ved ikke om det er tid igen og jeg ved ikke om reaktionerne ændrer sig, jeg har kun haft kastrerede hanhunde og min gamle hund kunne aldrig finde på at bide efter mig.

 

 

Jeg ringer og taler med dyrelægen på mandag.

 

Tjaa, hos følsomme hunde skal der ind imellem ikke så meget til, et enkelt møgfald og de husker det resten af deres dage.

 

Håber dyrlægen kan hjælpe jer godt på vej

 

I mellemtiden, så ville jeg råde jer til at lade ham være så meget som muligt. - Kun positiv kontakt. Kæl og hygge som I plejer.

 

- Ingen møgfald, ingen fysisk kontakt når I vil have ham ned fra sengen, eventuelt undlad at have ham i soveværelset, for at undgå at I skal til at have en konflikt med ham og sov et par dage med ham i stuen istedet?

 

Eller hvis I gerne vil beholde ham i soveværelset, så se om I kan lokke med nogle godbidder, rigtig gode godbidder, en hel pølse eller et eller andet, for at få ham ned af sengen og ros og roligt kæleri når han så går ned.

 

Alle de episoder der tænkeligt kunne fremprovokere at han må gå i sort og defensiven, dem må I så vidt mulig prøve at minimere og helst undgå.

 

Når han stresser, så skal han også have tid til at falde til ro og hvis han har været stresset i nogle dage, så vil han også være meget mere følsom end han plejer i nogle dage.

 

Eventuelt undgå vilde lege eller lege der bare sætter ham op i gear.

 

Hvis han lige får lidt ro på i nogle dage, så kan det være det går over af sig selv efter en uges tid eller ti dage.

Han har måske bare lige fået en skidt oplevelse, der lige skal have lov til at blive fordøjet.

 

Men held og lykke ved dyrlægen, håber at din bedste ven får det godt igen. :5up:

[Gæst awina]

Tak, he he mange forklaringer her. Han er ikke i sengen, han sover fint for sig selv. Det var bare en hygge situation på sønnens værelse.

 

De andre ting gør, vi meget hygge og sjov...som altid og ikke noget af det der presser ham. Men han skal jo ud og gå. Det har jeg så løst ved han har halsbåndet på hele tiden og jeg går med det istedet for selen.

Er det ok at undgå situationen?

Det var det jeg gjorde i første indskydelse, men tænkte om det mon var det rigtige at gøre, tænkte om det bliver værre hvis han først ser selen igen om 14 dage for så er den virkelig fremmed. Ville jo helst vise ham det giver en god situation og det ikke er farligt. Men hvis det er bedst at undgå det i en periode så gør vi bare det.

[Gæst Bente]

Tak, he he mange forklaringer her. Han er ikke i sengen, han sover fint for sig selv. Det var bare en hygge situation på sønnens værelse.

 

De andre ting gør, vi meget hygge og sjov...som altid og ikke noget af det der presser ham. Men han skal jo ud og gå. Det har jeg så løst ved han har halsbåndet på hele tiden og jeg går med det istedet for selen.

Er det ok at undgå situationen?

Det var det jeg gjorde i første indskydelse, men tænkte om det mon var det rigtige at gøre, tænkte om det bliver værre hvis han først ser selen igen om 14 dage for så er den virkelig fremmed. Ville jo helst vise ham det giver en god situation og det ikke er farligt. Men hvis det er bedst at undgå det i en periode så gør vi bare det.

 

Næh jeg tænkte nu mere på de konflikter, hvor du nævner at han vil vige i angst eller hvor han er lige på nippet til at ville bide.

 

Det med selen, - der var der nogle gode bud herinde allerede.

 

Lad den ligge fremme på gulvet, kast nogle guffer omkring den en gang imellem.

Saml den op, sid og leg med den, imens du snakker hyggeligt og giver hunden godbidder.

Når det går godt, så kan du prøve at lade selen køre hen over ryggen på hunden, intet pres, give ros, give godbidder.

I den dur.

 

Men det kan være det er for tidligt at prøve endnu. Spørg dyrlægen først før du begynder på noget træning.

Det er som nogle herinde allerede har nævnt, - hvis det er fysisk, så hjælper træningen lige lidt.

 

At du vælger halsbåndet frem for selen lige nu, det er en god ide, - og så i det hele taget bare så meget ro omkring hunden, som det nu er muligt.

 

Så lidt stress og jag omkring ham som muligt, så han kan få hvile og vinde tilliden og trygheden tilbage.

 

Hvis du har lyst, må du meget gerne skrive igen og fortælle hvad dyrlægen har af bud på det.

Vi kan jo kun blivere klogere.

[Gæst Buddha]

Og så er han verdens mest pivede hund, altså med det mener jeg de få gange der har været nogle småting med ham, har jeg tænkt at fordelen da i det mindste var at han er en hund man ikke er i tvivl om der er noget galt med, da han skifter 110% hvis der sidder en lille kvist i hans pels, eller da hans analkirtel var stoppet, eller da han fik det for varmt. Han bliver totalt ynk, græder og kravler rundt. Hvis han laver en pølse der lige bliver i pelsen på vej ud (det er godt nok da han var helt lille) så løber han hylende til den falder af....ja altså personlighed mangler min lille bedste ven ikke.

 

Sådan nogenlunde er min hund også, han bliver hys hvis der sidder ting fast i pelsen på ham og er generelt lidt dramaqueen. ELSKER gåture over hele verdenen, er helt i hopla så snart snoren kommer frem.

 

Jeg havde alligevel bidt mærke i, at han gik skævt/urent, ikke meget og ikke hele tiden. Min mave sagde at det ikke var helt rigtigt. Vi tog til kiropraktor med ham, og surprise, hans bækken var faldet ned på den ene side og op på den anden. Havde han fortsat bare gået med det, så ville han være begyndt at halte på et tidspunkt Han har højst sandsynligt gået med det i flere måneder

 

Hunde kan bare skjule smerte SÅ godt. Det er forfærdeligt faktisk. Jeg var virkelig lykkelig og lettet da jeg gik ud fra kiropraktor damen, og det selvom jeg ikke havde haft den fjerneste ide om hvorvidt noget var galt med Motor - andet end min mavefornemmelse.

 

Det er virkelig ikke for at skræmme dig!, men med hunde bliver man tit nødt til at kigge på mange ting i deres adfærd for at se om de kan have ondt. Appetitten, energien (husk at for meget energi også kan være lidt et drug, de ræser afsted og leger helt vildt, og så kan de ikke mærke det gør ondt), og andre små ting.