Vi elsker vores kæledyr ihjel...

[Lonny]

Vi forkæler vores kæledyr for milliarder - Nationalt

 

»Langt de fleste har et sundt og naturligt forhold til deres familiedyr. De ved godt, hvor grænserne går. Så selv om særligt hunden og katten er steget gevaldigt i hierarkiet, er det ikke min opfattelse, at der generelt er et problem,« siger Peter Sandøe, professor og formand for Dyreetisk Råd.

 

Til gengæld er Dyrenes Beskyttelse knap så begejstret for udviklingen. De ser klare tendenser til, at vi overforkæler dyrene og tillægger dem egenskaber, de ikke har.

 

»Vi er i færd med at elske vores kæledyr ihjel. Ved at pakke dem ind, bære rundt på dem, overfordre dem og overbehandle dem, når de er syge, glemmer vi, at de er dyr og bør behandles som sådan. Vi gør det sikkert i en god mening, men resultatet bliver det stik modsatte,« siger Jens Svenningsen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

 

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad DB mener med det markerede, og jeg ville ønske at de havde uddybet det, især den del med at vi overbehandler dem

 

Selvfølgelig er der nogen der går over gevind og glemmer at en hund udover lækker mad og nusning, også skal have motion og opdragelse, men min opfattelse er da, at flertallet stadig behandler hunde som hunde, men at vi i dag bare samtidig ønsker det bedste for vores hunde, og det har jeg da lidt svært ved at se det forkerte i

[Gæst Michelle w]

Jeg tænker at de vil hentyder til f.eks. at nogen vælger kemoterapi til deres ældre hunde der får kræft, glemmer at Fido har 4 ben osse selv h*n er en lille hund, og ja, i det hele taget glemmer lidt, at uanset hvilken hund/dyr man har anskaffet, så er det dyr og bør derfor ikke behandles som små mennesker.

[Tonks]

Jeg tænker at de vil hentyder til f.eks. at nogen vælger kemoterapi til deres ældre hunde der får kræft, glemmer at Fido har 4 ben osse selv h*n er en lille hund, og ja, i det hele taget glemmer lidt, at uanset hvilken hund/dyr man har anskaffet, så er det dyr og bør derfor ikke behandles som små mennesker.

 

Det synes jeg heller ikke der er nogen der gør :hmm:men samme respekt for deres liv synes jeg da er vigtig! Jeg vil vælge det jeg ville vælge for mig selv, når det kommer til min hund! Fx ville jeg ikke give op fordi jeg fik en kræft diagnose Det KAN bekæmpes! Men når man når et sted hvor livet ikke er værdigt for hunden, og jeg kan se at hvis det var mig ville jeg også have lov at give slip, så vil jeg gøre dét. Man skal squ give dem en chance for et godt og langt liv, men man skal også kunne erkende hvornår det er nok og man bare beholder dem for sin egen egoismes skyld.

 

Forstår generelt ikke den holdning at dyr skal behandles som dyr Dyr har aldrig haft den store status i vores samfund. Skal vi ikke bare sige at vi behandler dem BEDRE end dyr, men ikke som mennesker!? :hmm: Synes ikke det er SÅ svært at se forskel på om min lille skat går på 2 eller 4 ben Men fandme om jeg vil degradere hende til en mindreværdig skabning af den grund!

[Umulia]

Det er jo lidt svært at vide hvad Jens Svenningsen mener med den ret diffuse udtalelse, men nu sidder jeg tilfældigvis lige og ser "Skadestuens Dyrlæger" på Animal Planet, og der udfører de nærmest rutinemæssigt operationer for sygdomme og skader, som danske dyrlæger omgående ville dømme som aflivnings-grundlag.

Jeg har f.eks. set en hund blive kureret for et smadret bækken, og kom til at tænke på min egen hund, der blev aflivet pga. en lignende skade. Kunne hun være reddet hvis der havde været større vilje blandt dyrlægerne til at forsøge den slags operationer, og på den måde få mere viden og erfaring? Hvis man gjorde det oftere - det gælder også kræftbehandling mv. - kunne man forbedre metoderne, så det ikke længere vil være så komplicerede og langvarige behandlingsforløb, nøjagtigt som man har gjort hos mennesker.

 

En ting, der helt sikkert gør en forskel, er at man i USA åbenbart har flere penge til rådighed til at lave eksperimenter, F.eks. på det dyrehospital, som serien på Animal Planet handler om, har hver dyrlæge en pulje, som de kan bruge til at betale behandlinger, som dyrets ejer ikke selv har råd til. Et af kriterierne er at det skal være noget, dyrlægen kan lære af. Det synes jeg personligt er en fremragende ordning.

[Gæst Afganskmynde]

Jeg synes, det giver rigtig god mening. Kan slet ikke se det daarlige i at behandle dyr som dyr - Det er jo det de er!!!

[Gæst Dogue1]

Tja, jeg ved ikke hvad Jens Svenningsen Mener:vedikke: Men hvis det er noget med at hundeejere gør for meget ud af at rede deres hunde fra div. skader og sygdomme, så vil jeg delvis give ham ret.. Forelsembel. Jeg så en hund på Animal planet der havde fået amputeret begge bagben som havde fået hjul:shock:

Helt ærligt....Altså hunden har måske et ok liv. MEN jeg tror ikke på at hundens livskvalitet er den samme som før. Hvade det været min hund var den uden tvivl aflivet uanset hvor ondt det gør i mig:cry: Eller hivs et ben skule amputeres ville jeg helt sikkert også vælge aflivning, også ved kræft...tror jeg.

 

Hvis ikke en hund kan have samme kvalitet i livet efter sygdom eller skade mener jeg ikke vi skal lege gud og holde hunden fast til livet for vores eget egos skyld

[Umulia]

Tja, jeg ved ikke hvad Jens Svenningsen Mener:vedikke: Men hvis det er noget med at hundeejere gør for meget ud af at rede deres hunde fra div. skader og sygdomme, så vil jeg delvis give ham ret.. Forelsembel. Jeg så en hund på Animal planet der havde fået amputeret begge bagben som havde fået hjul:shock:

Helt ærligt....Altså hunden har måske et ok liv. MEN jeg tror ikke på at hundens livskvalitet er den samme som før. Hvade det været min hund var den uden tvivl aflivet uanset hvor ondt det gør i mig:cry: Eller hivs et ben skule amputeres ville jeg helt sikkert også vælge aflivning, også ved kræft...tror jeg.

 

Hvis ikke en hund kan have samme kvalitet i livet efter sygdom eller skade mener jeg ikke vi skal lege gud og holde hunden fast til livet for vores eget egos skyld

 

Jeg er ikke enig. Jeg mener godt at en hund med tre eller to ben kan have en god livskvalitet. Om det kan være "det samme" som at have fire ben, ved jeg selvfølgelig ikke, men selv om det ikke er nøjagtig det samme, behøver det ikke at være værre. Hunde har jo den gave at de ikke tænker så meget over tingene som vi gør. I stedet tilpasser de sig de forhold de har. En trebenet hund går ikke og tænker "hold k*** hvor jeg savner mit fjerde ben!" At tillægge dem den slags følelser er netop at menneskeliggøre dem.

[Gæst Dogue1]

Jeg er ikke enig. Jeg mener godt at en hund med tre eller to ben kan have en god livskvalitet. Om det kan være "det samme" som at have fire ben, ved jeg selvfølgelig ikke, men selv om det ikke er nøjagtig det samme, behøver det ikke at være værre. Hunde har jo den gave at de ikke tænker så meget over tingene som vi gør. I stedet tilpasser de sig de forhold de har. En trebenet hund går ikke og tænker "hold k*** hvor jeg savner mit fjerde ben!" At tillægge dem den slags følelser er netop at menneskeliggøre dem.

Det har intet med den slags følelser at gøre. Men de fantomsmerter en amputering med føre. Personligt kender jeg alt til fantomsmerter og det er ganske modbydeligt, det er ikke muligt at fjerne smerterne, kun at dæmpe dem mens de står på, problemet er at man ikke kan forudsige hvornår de opstår. Det ville jeg aldrig kunne udsætte et dyr for

[Umulia]

Det har intet med den slags følelser at gøre. Men de fantomsmerter en amputering med føre. Personligt kender jeg alt til fantomsmerter og det er ganske modbydeligt, det er ikke muligt at fjerne smerterne, kun at dæmpe dem mens de står på, problemet er at man ikke kan forudsige hvornår de opstår. Det ville jeg aldrig kunne udsætte et dyr for

 

Det er faktisk meget omdiskuteret om dyr i det hele taget får fantomsmerter. En af de nyeste teorier er at det er psykosomatisk, og derfor kun findes hos mennesker.

[Lonny]

Jeg tænker at de vil hentyder til f.eks. at nogen vælger kemoterapi til deres ældre hunde der får kræft, glemmer at Fido har 4 ben osse selv h*n er en lille hund, og ja, i det hele taget glemmer lidt, at uanset hvilken hund/dyr man har anskaffet, så er det dyr og bør derfor ikke behandles som små mennesker.

 

Men for det første, så er det vel ikke at "elske dem ihjel", jeg mener, de dør jo ikke af det

 

Men hvis det er det han mener, så er jeg enig, det var bare ikke helt det jeg fik ud af kommentaren fra DB

 

Det synes jeg heller ikke der er nogen der gør :hmm:men samme respekt for deres liv synes jeg da er vigtig! Jeg vil vælge det jeg ville vælge for mig selv, når det kommer til min hund! Fx ville jeg ikke give op fordi jeg fik en kræft diagnose Det KAN bekæmpes! Men når man når et sted hvor livet ikke er værdigt for hunden, og jeg kan se at hvis det var mig ville jeg også have lov at give slip, så vil jeg gøre dét. Man skal squ give dem en chance for et godt og langt liv, men man skal også kunne erkende hvornår det er nok og man bare beholder dem for sin egen egoismes skyld.

 

Forstår generelt ikke den holdning at dyr skal behandles som dyr Dyr har aldrig haft den store status i vores samfund. Skal vi ikke bare sige at vi behandler dem BEDRE end dyr, men ikke som mennesker!? :hmm: Synes ikke det er SÅ svært at se forskel på om min lille skat går på 2 eller 4 ben Men fandme om jeg vil degradere hende til en mindreværdig skabning af den grund!

 

Jeg har det nok også lidt svært med den bemærkning, og måske er det derfor jeg reagerer på artiklen, at behandle dyr som dyr, det syntes jeg ikke lyder specielt godt, det lyder som om vi burde gå tilbage til gamle dage hvor det bare var kæft, trit og retning, og hvis dyret bliver sygt, så afliver vi det da bare....

 

Men det er selvfølgelig en fortolkning af "dyr skal behandles som dyr", og netop det at sætningen kan fortolkes er måske årsagen til at det kan være svært at blive enige om hvad DB mener med den sætning, for hos mig danner sætningen kun dårlige associationer

 

Det er jo lidt svært at vide hvad Jens Svenningsen mener med den ret diffuse udtalelse, men nu sidder jeg tilfældigvis lige og ser "Skadestuens Dyrlæger" på Animal Planet, og der udfører de nærmest rutinemæssigt operationer for sygdomme og skader, som danske dyrlæger omgående ville dømme som aflivnings-grundlag.

Jeg har f.eks. set en hund blive kureret for et smadret bækken, og kom til at tænke på min egen hund, der blev aflivet pga. en lignende skade. Kunne hun være reddet hvis der havde været større vilje blandt dyrlægerne til at forsøge den slags operationer, og på den måde få mere viden og erfaring? Hvis man gjorde det oftere - det gælder også kræftbehandling mv. - kunne man forbedre metoderne, så det ikke længere vil være så komplicerede og langvarige behandlingsforløb, nøjagtigt som man har gjort hos mennesker.

 

En ting, der helt sikkert gør en forskel, er at man i USA åbenbart har flere penge til rådighed til at lave eksperimenter, F.eks. på det dyrehospital, som serien på Animal Planet handler om, har hver dyrlæge en pulje, som de kan bruge til at betale behandlinger, som dyrets ejer ikke selv har råd til. Et af kriterierne er at det skal være noget, dyrlægen kan lære af. Det synes jeg personligt er en fremragende ordning.

 

Og netop det med sygdomsbehandling var nok også der hvor jeg følte mig truffet, og derfor jeg reagerede på artiklen, syntes han at det var bedre at jeg havde aflivet end at jeg brugte en masse penge på at få Luna rask igen...

 

Er det fordi DB mener at det er spild af resourcer at bruge så mange penge på at redde sit dyr når nu man kunne få et nyt hos dem til 1.500 kroner

 

Jeg synes, det giver rigtig god mening. Kan slet ikke se det daarlige i at behandle dyr som dyr - Det er jo det de er!!!

 

Hvad er så din definationer af "at behandle dyr som dyr", du kan jo se at min ikke er særlig positiv, men det kan jo være at du lægger noget helt andet i den sætning

 

Tja, jeg ved ikke hvad Jens Svenningsen Mener:vedikke: Men hvis det er noget med at hundeejere gør for meget ud af at rede deres hunde fra div. skader og sygdomme, så vil jeg delvis give ham ret.. Forelsembel. Jeg så en hund på Animal planet der havde fået amputeret begge bagben som havde fået hjul:shock:

Helt ærligt....Altså hunden har måske et ok liv. MEN jeg tror ikke på at hundens livskvalitet er den samme som før. Hvade det været min hund var den uden tvivl aflivet uanset hvor ondt det gør i mig:cry: Eller hivs et ben skule amputeres ville jeg helt sikkert også vælge aflivning, også ved kræft...tror jeg.

 

Hvis ikke en hund kan have samme kvalitet i livet efter sygdom eller skade mener jeg ikke vi skal lege gud og holde hunden fast til livet for vores eget egos skyld

 

Men er det ikke utroligt svært at sige hvor grænsen går? Hvad jeg har gjort for mine dyr er der jo andre der vil mene er helt ude i hampen, og da jeg valgte at aflive Baldur vil der jo igen være nogen der syntes at det var for tidligt.Så hvem, andre end ejeren, skal afgøre hvornår nok er nok

[Gæst Dogue1]

Det er faktisk meget omdiskuteret om dyr i det hele taget får fantomsmerter. En af de nyeste teorier er at det er psykosomatisk, og derfor kun findes hos mennesker.

Er fantomsmerter psykosomatisk? I doubt it

Havde disse smerter været psykosomatiske havde det ikke været nødvendigt med smertestillende Morfin præparater. Ville medicin mod depressions/sindslidelse være rigeligt

 

Jeg ville ikke sætte min lidt til teorier. Så længe man ikke kan måle smerter eller beviselig afvise fantomsmerter hos dyr

[Gæst Camilla Sjelhøj]

Det er faktisk meget omdiskuteret om dyr i det hele taget får fantomsmerter. En af de nyeste teorier er at det er psykosomatisk, og derfor kun findes hos mennesker.

 

 

har ellers hørt om en hund der "bed og slikkede" på det ben som var væk, altså der hvor det skulle have siddet...... men om det er rigtigt aner jeg ikke, har ikke selv mødt en hund uden ben...

[Gæst Afganskmynde]

Det er jo lidt svært at vide hvad Jens Svenningsen mener med den ret diffuse udtalelse, men nu sidder jeg tilfældigvis lige og ser "Skadestuens Dyrlæger" på Animal Planet, og der udfører de nærmest rutinemæssigt operationer for sygdomme og skader, som danske dyrlæger omgående ville dømme som aflivnings-grundlag.

Jeg har f.eks. set en hund blive kureret for et smadret bækken, og kom til at tænke på min egen hund, der blev aflivet pga. en lignende skade. Kunne hun være reddet hvis der havde været større vilje blandt dyrlægerne til at forsøge den slags operationer, og på den måde få mere viden og erfaring? Hvis man gjorde det oftere - det gælder også kræftbehandling mv. - kunne man forbedre metoderne, så det ikke længere vil være så komplicerede og langvarige behandlingsforløb, nøjagtigt som man har gjort hos mennesker.

 

En ting, der helt sikkert gør en forskel, er at man i USA åbenbart har flere penge til rådighed til at lave eksperimenter, F.eks. på det dyrehospital, som serien på Animal Planet handler om, har hver dyrlæge en pulje, som de kan bruge til at betale behandlinger, som dyrets ejer ikke selv har råd til. Et af kriterierne er at det skal være noget, dyrlægen kan lære af. Det synes jeg personligt er en fremragende ordning.

 

Uha, det er en individuel sag, synes jeg. Jeg er dog ikke saa naiv til at vide, at dyrelaegere kan have MEGET forskellige synspunkter mht til behandling af samme sag. Det har jeg oplevet mange gange. Og nogle gange er jeg sikker paa, at der bliver anbefalet unodvendige behandlinger paa baggrund af pengene, der tjenes, af dyreklinikken.

 

Jeg har personligt vaeret ude for at blive anbefalet fuld narkose behandling til 5 mdrs. hvalp, medicinering, syning m.m til en omkostning af mellem $300 - 400. paa grund af en enkelt tand, der allerede var halvvejs ude... Efter en ny vurdering af anden dyrelaege, var tanden fjernet med et hurtigt ryk, for $35 Og ja, det er bare en ting jeg har vaeret ude for. saa hvis jeg er i tvivl, tager jeg altid til en anden dyrlaege og vurdere begges vurderinger og vaelger den, der ligger naermest min vurdering;-)

 

Jeg er sikker paa, at dyrelaegere anbefaler behandlinger ikke kun for hundens bedste, men lige saa tit til at tilfredsstille ejeren. Uanset om det er i britanien, usa eller danmark.

 

I USA er det ikke som 'animal planet', som jo (skal man huske) er et program, der skal vaere interessant for seerne, saa jeg er sikker paa at der bliver valgt behandlingerne, uden at se, til prisbelobet, fordi det er god tv. desvaerre fungerer det ikke saadan i de fleste klinikker, hvor jeg baade har oplevet, en 1 aarig vovse blive aflivet fordi ejeren kunne ikke betale behandlingen og dyrelaegen valgte ikke at donere, sine evner og arbejde for at redde ham...

 

Hvis nu alle dyrelaeger blev filmet i deres valg af behandlinger, ligesom animal planet, saa det ville vaere interessant:banan:

 

Jeg synes ikke at dyrlaegere er uetiske og pengegriske, men det er vigtigt at se, det som en helhed og vurdere ud fra det.

[Umulia]

Er fantomsmerter psykosomatisk? I doubt it

Havde disse smerter været psykosomatiske havde det ikke været nødvendigt med smertestillende Morfin præparater. Ville medicin mod depressions/sindslidelse være rigeligt

 

Jeg ville ikke sætte min lidt til teorier. Så længe man ikke kan måle smerter eller beviselig afvise fantomsmerter hos dyr

 

Når morfin hjælper kan det skyldes placebo-effekt.

Jeg er ikke læge, så jeg kan kun referere hvad jeg har læst, og det er at der kan være to årsager til fantomsmerter. Den ene er gendannelse af nervevæv på amputationsstedet. De smerter varer som regel kun kort tid - uger eller i sjældne tilfælde måneder.

Teorien om længerevarende fantomsmerter er at hjernen har et billede af hvordan kroppen skal se ud, og når virkeligheden ikke længere svarer til billedet, opstår der en konflikt, der fortolkes som smerter. Smerterne forsvinder hvis patienterne lærer at omdefinere deres ubeviste kropsforståelse.

Om en hundehjerne også danner sådan et "kropsbillede" vides ikke. Hvis den gør, kan det være at det er mere fleksibelt end vores og derfor hurtigere ændrer sig.

 

har ellers hørt om en hund der "bed og slikkede" på det ben som var væk, altså der hvor det skulle have siddet...... men om det er rigtigt aner jeg ikke, har ikke selv mødt en hund uden ben...

 

Den slags tilfælde findes der mange af, men det sker som regel kun i den første tid efter operationen, jvf. ovenstående.

 

Jeg gik i gang med at undersøge emnet efter en diskussion om halekupering, hvor mit argument netop var fantomsmerter. Men modparten påstod at det fik hunde ikke, og noget tyder jo på at det passer, så det argument dur altså ikke. Der er dog andre, så jeg er stadig imod halekupering

[Umulia]

I USA er det ikke som 'animal planet', som jo (skal man huske) er et program, der skal vaere interessant for seerne, saa jeg er sikker paa at der bliver valgt behandlingerne, uden at se, til prisbelobet, fordi det er god tv. desvaerre fungerer det ikke saadan i de fleste klinikker, hvor jeg baade har oplevet, en 1 aarig vovse blive aflivet fordi ejeren kunne ikke betale behandlingen og dyrelaegen valgte ikke at donere, sine evner og arbejde for at redde ham...

 

Hvis nu alle dyrelaeger blev filmet i deres valg af behandlinger, ligesom animal planet, saa det ville vaere interessant:banan:

 

Selvfølgelig er det ikke alle dyrlæger, der er som dem på TV. Det er det heller ikke i Danmark.

[Gæst Camilla Sjelhøj]

Når morfin hjælper kan det skyldes placebo-effekt.

Jeg er ikke læge, så jeg kan kun referere hvad jeg har læst, og det er at der kan være to årsager til fantomsmerter. Den ene er gendannelse af nervevæv på amputationsstedet. De smerter varer som regel kun kort tid - uger eller i sjældne tilfælde måneder.

Teorien om længerevarende fantomsmerter er at hjernen har et billede af hvordan kroppen skal se ud, og når virkeligheden ikke længere svarer til billedet, opstår der en konflikt, der fortolkes som smerter. Smerterne forsvinder hvis patienterne lærer at omdefinere deres ubeviste kropsforståelse.

Om en hundehjerne også danner sådan et "kropsbillede" vides ikke. Hvis den gør, kan det være at det er mere fleksibelt end vores og derfor hurtigere ændrer sig.

 

 

 

Den slags tilfælde findes der mange af, men det sker som regel kun i den første tid efter operationen, jvf. ovenstående.

 

Jeg gik i gang med at undersøge emnet efter en diskussion om halekupering, hvor mit argument netop var fantomsmerter. Men modparten påstod at det fik hunde ikke, og noget tyder jo på at det passer, så det argument dur altså ikke. Der er dog andre, så jeg er stadig imod halekupering

 

 

hvis det ikke passer hvorfor gør den det så til at starte med?

[Umulia]

hvis det ikke passer hvorfor gør den det så til at starte med?

 

Pga. det jeg skrev til at begynde med: Gendannelse af nervevæv på operationsstedet. Det kan godt gøre ondt, men holder op igen når nerverne stopper med at vokse.

[Jane]

Nu har jeg læst artiklen og det jeg tror at DB mener, er at vi menneskeliggør vores kæledyr og istedet skulle give dyrene et liv, der tilgodeser dyrenes behov.

 

Hvor langt man vil gå i behandling af et sygt eller såret dyr, må være op til hver enkelt. Så længe vi gør det for dyrets skyld og ikke for vores egen egoisme. Jeg ved hvor min grænse går. Jeg kan ikke spørge mine hunde, så jeg må følge min egen overbevisning, for hvad jeg mener er det bedste for mine hunde. Livskvalitet kan ikke diskuteres, da den er individuelt fra menneske til menneske.

[Umulia]

Livskvalitet kan ikke diskuteres, da den er individuelt fra menneske til menneske.

 

Netop derfor er det da ekstra vigtigt at diskutere. Vi skulle helst ikke hver for sig gå rundt indeni vores egen lille osteklokke med hver vores værdier. Det ville da blive et underligt samfund.

[Gæst Michelle w]

Jeg mener så ikke at dyr skal reddes for enhver pris. Noget af det gode der er ved at være et dyr, er vel netop at de kan få sprøjten når livet ikke længere er værdigt.

For mig handler det ikke kun om hvorvidt hunden KAN reddes, men osse om hvordan dens fremtidsusigter er hvis den reddes -hvor lang tid skal den gå og have det skidt (smerter, begrænsninger osv efter behandling). Når behandling + evt genoptræning er overstået, har den så et "helt" liv, eller vil det blive et liv med mange begrænsninger? osv.

 

F.eks. kunne det ALDRIG falde mig ind at lade min hun tilbringe sit liv "på hjul" -det synes jeg simpelthen ikke er værdigt.

Jeg kunne heller ikke finde på at lade min hund gennemgå kemoterapi. Tænk på hvor råddent mennesker på kemo har det... Det ville min hund ikke få lov at gå igennem. Og da slet ikke hvis der er tale om en ældre hund. Så hellere give den fred istedet for at lade den leve et råddent liv i månedsvis for kun måske at blive rask igen.

 

Ang det der med at "elske ihjel", så kan vi måske osse her snakke om aflivning grundet adfærd?

Mindes at en bruger herinde, fornyligt har skrevet en artikel om det der med at sætte grænser vs positiv træning/opdragelse. Og den artikel er vel egentlig lidt relevant her.

For det er mit indtryk at nogen helt glemmer at man godt kan sætte grænser, selvom man træner efter positive principper.

Og så ender man jo ofte med hunde med problemer, som i nogen tilfælde bliver så store at hunden aflives.

[Gæst Dogue1]

Når morfin hjælper kan det skyldes placebo-effekt.

Jeg er ikke læge, så jeg kan kun referere hvad jeg har læst, og det er at der kan være to årsager til fantomsmerter. Den ene er gendannelse af nervevæv på amputationsstedet. De smerter varer som regel kun kort tid - uger eller i sjældne tilfælde måneder.

Teorien om længerevarende fantomsmerter er at hjernen har et billede af hvordan kroppen skal se ud, og når virkeligheden ikke længere svarer til billedet, opstår der en konflikt, der fortolkes som smerter. Smerterne forsvinder hvis patienterne lærer at omdefinere deres ubeviste kropsforståelse.

Om en hundehjerne også danner sådan et "kropsbillede" vides ikke. Hvis den gør, kan det være at det er mere fleksibelt end vores og derfor hurtigere ændrer sig.

placebo-effekten er medicinering som beviseligt ikke har noget effekt, men patienten følr sig hjulpet af den givende medicin.

Gendannelsen af nervevæv ophøre efter ca. 36 mdr.

 

Jeg vil heller end gerne tage debatte med dig Umulia:-D Men jeg synes at det vil komme meget udenfor emnet:blink:

[KarinaG]

Jeg skal heller ikke kunne sige hvad han præcist mener, ærgeligt at det ikke er blevet uddybet.

 

Men jeg tænker på alle de mennesker jeg har hørt sige:

 

min hund ved godt den har tisset/ødelagt/bidt i/ skidt på gulvet/ gennemtygget mine sko osv osv for SE SELV, den er jo floov!!! (også selv om det skete er sket for timer siden og at man forklare hvorfor hunden ser ud som den gør)

 

Min hund kender godt sit/dæk/gå pænt/ på plads/ kom osv osv, den gider bare ikke/den er bare på tværs/den gør det bare for at drille (der er flere)...

 

Min hund vil kun sove når dens pudebetræk er gult med helt bestemte jumboprikker på

 

Min hund vil kun drikke af vandskålen hvis jeg står ved siden af den, ellers bliver den (sæt selv ind)

 

Min hund nægter at dække fordi det ikke passer ham (sagt af en hundeejer hvis hund viste sig at have slidgigt i ryg og hofter), så hunden blev hvergang tvunget i dæk.

 

Altså jeg tænker på, når jeg læser sådan en sætning som ham fra DB har sagt, at her er tale om mennesker der ikke husker at hunden er en hund/et dyr der er en hund, når de tolker og reagere på hundens adfærd men i stedet tolker og reagere som var det et menneske de stod med - hvis det var til at forstå

[Lonny]

Jeg skal heller ikke kunne sige hvad han præcist mener, ærgeligt at det ikke er blevet uddybet.

 

Men jeg tænker på alle de mennesker jeg har hørt sige:

 

min hund ved godt den har tisset/ødelagt/bidt i/ skidt på gulvet/ gennemtygget mine sko osv osv for SE SELV, den er jo floov!!! (også selv om det skete er sket for timer siden og at man forklare hvorfor hunden ser ud som den gør)

 

Min hund kender godt sit/dæk/gå pænt/ på plads/ kom osv osv, den gider bare ikke/den er bare på tværs/den gør det bare for at drille (der er flere)...

 

Min hund vil kun sove når dens pudebetræk er gult med helt bestemte jumboprikker på

 

Min hund vil kun drikke af vandskålen hvis jeg står ved siden af den, ellers bliver den (sæt selv ind)

 

Min hund nægter at dække fordi det ikke passer ham (sagt af en hundeejer hvis hund viste sig at have slidgigt i ryg og hofter), så hunden blev hvergang tvunget i dæk.

 

Altså jeg tænker på, når jeg læser sådan en sætning som ham fra DB har sagt, at her er tale om mennesker der ikke husker at hunden er en hund/et dyr der er en hund, når de tolker og reagere på hundens adfærd men i stedet tolker og reagere som var det et menneske de stod med - hvis det var til at forstå

 

Det var til at stå, men den måde at opfatte hunden på er jo ikke ny og dermed hænger den ikke sammen med selve det artiklen drejer sig om, nemlig vores nye måde at opfatte og behandle vores dyr på, så jeg har svært ved at tro at det er det han mener med at "dyr skal behandles som dyr"

[Gæst Jutlandia]

[quoteEr det fordi DB mener at det er spild af resourcer at bruge så mange penge på at redde sit dyr når nu man kunne få et nyt hos dem til 1.500 kroner

 

 

JA den situation står man vel egentlig ofte i. Særligt med mindre kæledyr. Jeg havde f.eks. en hamster engang som fik en betændelsestilstand. Jeg kunne se, at den ikke var på toppen og tog til dyrelæge og fik noget antibiotika. Så var han frisk igen i reste af sit liv (sådan nogle små bliver jo ikke så gamle) men det kostede da 398 kr. for konsultation og medicin. Der kunne jeg have fået mange nye a 50 kr. stykket. Men det var bare ikke lige som pointen, vel...

[Lonny]

JA den situation står man vel egentlig ofte i. Særligt med mindre kæledyr. Jeg havde f.eks. en hamster engang som fik en betændelsestilstand. Jeg kunne se, at den ikke var på toppen og tog til dyrelæge og fik noget antibiotika. Så var han frisk igen i reste af sit liv (sådan nogle små bliver jo ikke så gamle) men det kostede da 398 kr. for konsultation og medicin. Der kunne jeg have fået mange nye a 50 kr. stykket. Men det var bare ikke lige som pointen, vel...

 

Enig! Det er jo ikke bare en genstand, men derimod et unikt dyr som man elsker.