Er vi for pylrede?

[Gæst Miss_menelli]

Dels Irenes artikel i DcH bladet, dels af et træner kursus i weekenden, har sat lidt tanker i gang hos mig.

 

Er vi for pylrede om vores hvalpe og hunde i forhold til andre hunde?

 

Selvfølgelig skal vores hunde ikke overfaldes eller have traumatiserende oplevelser!!

Men hvis vores hunde ikke får lov at opleve de forskellige faser i advarende og afstandsøgende hundesprog, hvordan skal de så lære at respektere dem?

 

Vores hunde er iflg. underviseren programmeret til at kunne "tale" hundesprog - Men ikke til at kunne forstå det.

 

Det skulle iflg. hende betyde, at hvalpen ikke lære at knurren betyder gå væk eller stop det du har gang i, og at det efterfølges af yderligere knurren og herefter skinangreb og til sidst angreb - Hvis man ikke smutter, vel og mærket - hvis hvalpen ikke får lov at afprøve det og lære at man altså smutter ved knurren.

 

Netop mens de er hvalpe, når det aldrig længere end til skinagreb er påstanden: fordi hvalpe stadig køre på hvalpelicens så stopper skinangrebet lynhurtigt og hvalpen lider ingen overlast ved det, men lære tilgengæld en vigtig lektie indenfor hundesprog.

 

Denne læring skulle ifølge hende være nødvendig, før at hvalpen udvikler evnen til at læse det afstandssøgende sprog og lære at reagere hensigtsmæssigt på det.

Og at det er vigtig at hvalpen lære det rimelig tidligt (tidligt er dog ikke klart defineret), mens den stadig er på hvalpelicens og det derfor ikke udvikler sig alvorligt, hvis den vel og mærket møder en velsocialiseret hund, der forstår at stoppe igen og selv har et godt sprog og en fornuftig adfærd.

 

Jeg synes det lyder ret fornuftigt og egentlig ret logisk - Og måske en forklaring på, at man oplever mange hunde som absolut ikke forstår en pæn hentydning, men derimod er tæt på at få en decideret afklapsning før de fordufter - Og så tænker jeg at det kan give nogle ordentlige traumer, når hunden pludselig oplever den slags "voldsom" adfærd, når den ikke længere har hvalpelicensen at køre på.

 

Hvad synes i... Er vi generelt blevet for pylrede med at vores hunde aldrig må få en dårlig oplevelse?

Hvad oplever i ude i klubberne og i jeres omgangskreds?

Og hvad synes i om ovenstående udlægning?

[Dina]

Hvad synes i... Er vi generelt blevet for pylrede med at vores hunde aldrig må få en dårlig oplevelse?

Hvad oplever i ude i klubberne og i jeres omgangskreds?

Omgangskredsen er fin nok, men jeg har flere gange set nybagte hundeejere i DcH, som skovler deres hvalpe op på armen, blot en voksen hund fredsommeligt trasker lidt nærmere for at tage hvalpen i øjesyn.

 

Det er i mine øjne født til at gå galt, hvis hvalpe ikke må møde voksne (fornuftige) hunde. Når de selv bliver voksne og løber frit rundt på stranden eller andre lovlige steder, så kan de jo ikke undgå at støde ind i en artsfælle. Det skulle helst ikke opfattes som en farlig situation, hvor angreb er det bedste forsvar, nu hvor man selv er blevet for tung til at komme op på mors arm.

[bernerazuro]

Jeg har sådan set ikke noget imod, at Møffe oplever, at en anden hund siger fra - jeg oplever bare, at det desværre er absolut fortallet, der rent faktisk siger fra Og derfor er jeg nødsaget til selv at gå ind og stoppe ham, inden han jordrer den anden hund totalt...

 

Hvis vi endelig møder en hund, der formår at sætte grænser - så gør den det godt nok også i alle højeste og mest overdrevne stil For det har enten været terriers, der forfølger offeret flere meter eller også har det været schæfere, der har været fuldstændig overdrevne i deres ressourceforsvar, så den anden hund ikke har fattet en bjælde, udover at den blev "angrebet" for ingenting og totalt overrumplet Har af den grund nærmest undgået schæfere med pinde.

 

Men synes nu, at Møffe BURDE have lært, hvad knurren betyder, med et styks hysterisk terrier, der bevogtede min godbidspose og diverse schæfere gennem tiden - alligevel er han dumb-struck den dag i dag, hvis en anden hund knurrer af ham Han er godt klar over det er en konflikt, men han formår ikke rigtig at sno sig ud af den, førend jeg kalder.

[Inkognito]

Jeg har pt. to hunde og har været oppe på tre for en kort overgang.

 

Mollie kom ind som den første og hun har jo nogle adfærdsmæssige udfordringer, der gør hende rigtig rigtig rigtig dårlig til hvalpe.

 

Rosie flyttede ind som nr. 2 og jeg var dengang ret kølig og mente, at hun ikke tog skade af en hård oplevelse. Rosie gik til hundeleg en gang om ugen og udviklede sig til en rigtig dejlig hund adfærdsmæssigt (indtil hendes allergi og medicinering fik hende til at ændre sind overfor Mollie).

Jeg kan ikke erindre, at jeg syntes Rosie var ude for hårde oplevelser.

 

Da Jessie flyttede ind, havde jeg ændret mig meget og jeg var overpylret overfor hende - hun måtte ikke være sammen med voksne hunde, der legede voldsomt og kunne finde på at opdrage på hende....

Den holdning havde jeg indtil en af mine veninde tog et hårdt greb i nakken på mig og forklarede mig hvad du beskriver i dit indlæg.

 

Jeg lærte at have is i maven og ikke se alle knurrende hunde, som værende igang med at æde min hvalp eller som et forvarsel til et angreb, hvilket var hvad jeg var vant til hjemmefra med Rosie og Mollie.

 

Idag har Jessie et virkelig godt hundesprog og hun er god til at opdrage på hvalpe uden at være voldsom, hvilket krævede endnu en "opsang" fra førnævnte veninde til mig om, at Jessie rent faktisk var skide god til at opdrage på hvalpene og jeg skulle lære at blande mig udenom.

Jessie bliver også brugt til socialisering af forsigtige eller bange hunde i stil med Rosie (det blev hun også brugt til).

 

Jeg har lært ikke at være pylret, men jeg gør kun brug af hunde jeg kender til opdragelse af hvalp - jeg skal vide med sikkerhed, at hunden kan sige fra og opdrage på en god måde og ikke på Mollie's måde f.eks.

 

Så kort sagt er jeg gået fra at have holdningen "hvalpen skal lære at klare sig selv" (Mollie og det endte galt) over "hvalpen tager ikke skade af en enkelt dårlig oplevelse" (Rosie og jeg var nok heldig, at vi aldrig mødte en rigtig dårlig opdrager i hendes hvalpetid) til "hvalpen skal opdrages af gode fornuftige hunde" (Jessie).

 

Jeg håber jeg kan have samme is i maven, når jeg engang ude i fremtiden skal have en afløser for Mollie.

[Umulia]

Kort fortalt: Ja.

 

Jeg synes desværre at mange hundeejere er ikke alene pylrede, men direkte hysteriske når de gælder lille Fidos møder med andre hunde.

 

Det er en forholdsvis ny udvikling. Jeg mener det er ca. 5 år siden, de første bad om et særligt hvalpehold for små racer, der hvor jeg trænede på det tidspunkt. De mente det var for farligt for deres hvalpe at lege med større hunde.

 

Jeg tror det er fordi der i de seneste år er kommet en ny type hundeejere, der ikke rigtig har haft et forhold til dyr før de købte deres modehund.

Før i tiden fik man f.eks. ikke hund medens man var studerende, og jeg tror ærligt talt det var det sundeste at vente - i hvert fald for hundene.

[Gæst Miss_menelli]

Omgangskredsen er fin nok, men jeg har flere gange set nybagte hundeejere i DcH, som skovler deres hvalpe op på armen, blot en voksen hund fredsommeligt trasker lidt nærmere for at tage hvalpen i øjesyn.

 

Det er i mine øjne født til at gå galt, hvis hvalpe ikke må møde voksne (fornuftige) hunde. Når de selv bliver voksne og løber frit rundt på stranden eller andre lovlige steder, så kan de jo ikke undgå at støde ind i en artsfælle. Det skulle helst ikke opfattes som en farlig situation, hvor angreb er det bedste forsvar, nu hvor man selv er blevet for tung til at komme op på mors arm.

 

Har også set det rigtig, rigtig mange gange... Det kan da også se lidt synd ud, når sådan en bitte lille hvalp, bliver bange for en stor, stor hund.

Men hver eneste gang, så oplever jeg også at hvalpen lynhurtigt tør op, hvis det vel og mærket er en fornuftig hund de møder.

Og kort tid efter, så er det som regel ingen nervøsitet at spore.

 

Kommer den bare op på armen så bekræfter man del vel egentlig bare i, at den anden hund er farlig...

Og så er vi ikke engang ude i, at hvalpen ikke har lært afstandssøgende sprog - Den har aldrig lært at hilse på en anden hund.

Så skal det gå galt!!

[Gæst Sigurd]

Jeg tror sådan set ikke, at nye hundeejere er for pylrede.

Jeg vil synes at ansvaret for dette problem godt kan lægges over på opdrætteren.

ALLE hvalpe bør fra de er ca 4 uiger dagligt omgåes andre voksne hunde end deres mor. De andre voksne hunde (typisk tæverne) påtager sig helt naturligt, at lære hvalpene at "tale hundesprog".

Det er utroligt spændende at overvære.

En hvalpe mor får sjældent lejlighed til at "undervise" hvalpene i hundesprog, for når hun kommer forbi, har hvalpene kun hendes "mælkebar" i hovedet og er ikke modtagelige for anden undervisning. Men hvis opdrætteren lader andre rolige og afbalancerede hunde ( unge som gamle ) have sin gang hos hvalpene, vil mange problemer være løst.

Derudover får hvalpekøberne ved deres besøg også set, at små hvalpe sagtens kan omgåes voksne hunde, uden problemer.

[Dina]

Hvis vi endelig møder en hund, der formår at sætte grænser - så gør den det godt nok også i alle højeste og mest overdrevne stil For det har enten været terriers, der forfølger offeret flere meter eller også har det været schæfere, der har været fuldstændig overdrevne i deres ressourceforsvar, så den anden hund ikke har fattet en bjælde, udover at den blev "angrebet" for ingenting og totalt overrumplet

Det må også være temmelig frustrerende at opleve. Dog må jeg lige indskyde, at det skam ikke er alle terriere, der overdriver/forfølger offeret.

 

Da Sofus - ca. 1 år gammel - blev overfaldet af en gul labradorblanding, stemplede han den lynhurtigt to gange, før den anden ejer nåede at få hevet sin hund til sig.

 

Sofus blev stående helt roligt ved siden af mig og benyttede sig ikke af lejligheden (ejeren holdt godt fast i sin hund) til hverken at hakke videre eller bare så meget som at gå derhen. For ham var slagsmålet overstået.

 

Ikke fordi det er specielt vigtigt, men det er en fordom, jeg ofte møder....den med, at terriere er så hysteriske.

 

Men nu er en airedale jo selvfølgelig så heller ikke en ren terrier. :slem:

[korvis]

Tror sagtens man kan bli' for pylret... Dermed ikke sagt at man bare skal "lade hundene selv finde ud af det" - det er nemlig det hundeudtryk jeg hader mest i hele verden!!! Ingen tvivl om at hvalpen skal ha' en hel masse gode oplevelser med andre hunde. Men IMØ er det absolut en god ting at hvalpen også lærer hvordan en hund der er "lidt træt i masken" reagerer, og hvornår det er klogest at bare fordufte. Men det skal søreme foregå på en god måde, og det er ikke nemt!

 

Mit udgangspunkt har været at jeg har haft en sundt reagerende voksen hund herhjemme, og flere af slagsen i den nærmeste vennekreds, så det har været dem der har "lært mine hvalpe om livets barske realiteter" (på en meget rimelig måde) - medens møder med "fremmede" hunde har været meget mere styrede af mig og den anden hunds ejer...

[bernerazuro]

Det må også være temmelig frustrerende at opleve. Dog må jeg lige indskyde, at det skam ikke er alle terriere, der overdriver/forfølger offeret.

 

Da Sofus - ca. 1 år gammel - blev overfaldet af en gul labradorblanding, stemplede han den lynhurtigt to gange, før den anden ejer nåede at få hevet sin hund til sig.

 

Sofus blev stående helt roligt ved siden af mig og benyttede sig ikke af lejligheden (ejeren holdt godt fast i sin hund) til hverken at hakke videre eller bare så meget som at gå derhen. For ham var slagsmålet overstået.

 

Ikke fordi det er specielt vigtigt, men det er en fordom, jeg ofte møder....den med, at terriere er så hysteriske.

 

Men nu er en airedale jo selvfølgelig så heller ikke en ren terrier. :slem:

 

Er godt klar over, at alle terriers ikke er sådan - det er bare den erfaring jeg har fra, hvor jeg bor. Og det er jo så igen løgn, for her er en airedail-lign. terrier, den er så rolig, så rolig. Men den lille Jack Russel, HUN ved SANDELIG hvor skabet står, i HENDES verden! Så Møffe fik flere hak fra hende, da han var lille, fordi hun ville over og tigge godbidder (vi møder hende ikke så ofte mere). Har også set en anden af de små jack-russel/fox type forfølge en bette hvalp, fordi den så forkert på den-agtigt.

 

De er SUPER charmerende, ingen tvivl :hjerte: Men liiiige den type er ikke den gennemsnitligt bedste socialiserings-hund Møffes størrelse hjælper heldigvis, så det er ikke fordi jeg flygter, når jeg ser tigge-jack-russlen, men for en lille bitte hundehvalp, så kan det nok virke endog MEGET voldsomt.

[Gæst Obelix]

Det er et svært spørsmål.

 

Der er nok ingen tvivl om at nogle mennesker er for pylret og for forsigtige med deres lille vaps . F.eks ved straks at tage den op på armen så snart en voksen hund nærmer sig.

 

Det har været rigtig vigtigt for mig (også da Obelix var hvalp) at han lære at omgås andre hunde, alle racer, både store og små. Det er indtil videre gået rigtig fint.

 

Jeg valgte derfor også helt bevidst at finde et hvalpe hold der var for alle, og ikke kun et for små racer.

 

Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at overvåge samværet nøje så det ikke ender galt og ens hund bliver mulet. Det kan nok for en del mennesker (incl mig selv) til tider være rigtig svært at tolke/forudse andre hundes signaler .

[skipper-odense]

Jeg er super glad for at der findes små hundeejere som fx Findus der har ladet skipper lege med lille duffy siden de begge var hvalpe.

 

De leger bare så godt sammen og skipper er klart blevet god til at tage hensyn til små hunde den erfaring ville han aldrig have fået hvis alle med små hunde havde taget dem op på armen så snart de så os.

 

Men det stiller selvfølgelig også et krav til mig med den store hvalp, for jeg skal naturligvis ikke lade ham tromle hen over de små hunde mens jeg står og siger at det skal de selv finde ud af :blink:

[PinPoynter]

Jeg har aldrig haft problemer med at lade mine hvalpe "få fortalt" af en anden hund, MEN kravet er at det er en hund som vi tilbringer tid sammen med, altså ikke et tilfældigt 30 sekunders møde på gadehjørnet.

Jeg vil have at hvalpen gennemlever hele oplevelsen af hvordan man tilpasser sin opførsel til den anden hunds temperament, så den rent faktisk lærer noget af det.

Akita var ikke altid et rart hurtigt møde for andre hunde, men hvis man gik en tur sammen eller lignende var det noget helt andet, og hun lærte andre hunde hvad hun accepterede og ikke gjorde, og hun havde meget fint og tydeligt sprog, men knap meget tålmodighed (undtagen med Indy, hun gav op overfor Indy ret hurtigt, for reglerne galt aldrig for hende ).

[Bustertrold]

Ja, tror helt bestemt at der er mange overpylrede hvalpeejere. Om der er sket en ændring inden for de sidste 5 skal jeg ikke kunne sige, da jeg er førstegangs hundeejer fra juni 2007, men det lyder sandsynligt.

 

Vi gik til hvalpesocialiseringskursus (hvalpe mellem 8-16 uger) hos vores dyrlæge, og det var guld værd for os som ejere og for Buster. Her lærte vi (hund og ejer) gennem hvalpenes leg om hundesprog, hvornår der skulle etableres helle mellem benene (aldrig oppe) og en hvalp måske skulle have en kort pause etc. Derudover lærte vi om alenehjemmetræning; kørte med s-tog; elevator/rulletrapper; gik på forskellige slags underlag; besøgte et plejehjem og mødte menneskebørn . Efterfølgende fulgte vi så et almindeligt lydighedskursus for hvalpe - og det var for hvalpe i alle størrelser :5up:

[Gæst Miss_menelli]

Nu jeg sidder og læser indlæggene fra jer alle, slår det mig, at vi netop taler HVALPE kursus.... Hvor hvalpe leger med andre hvalpe og hvilke størrelser hvalpe skal lege med.

 

Men hvilke forudsætninger har de andre hvalpe for at kunne lære hundesproget fra sig?

Siger ikke at de ikke kan.. Men er voksne veltilpassede hunde ikke langt bedre til det?

 

Hvor stor fokus har vi på, at hvalpene kan have endnu mere glæde (på sigt) af at omgås voksne fornuftige hunde, fremfor kun hvalpe hvor det typisk kun primært sig om leg?

Hvalpe lære rigtig, rigtig meget gennem leg, men lære de ikke lige så meget af omgang med ældre hunde?

 

Tror faktisk Sigurd har fat i noget rigtigt her... At voksne hunde sammen med de små hvalpe er en rigtig, rigtig god ide og noget som opdrættere måske kunne gøre mere brug af. Jeg ved ikke hvor udbredt det er nu, men tænker at ideen er bestemt ikke tosset.

 

Så undgår man netop de der tilfældige hundemøder, hvor man hurtigt skal vurdere om den anden hund er én der er velegnet til at hilse og lære fra sig, eller ej. Tror også hvalpene har bedst af at lære hvad netop afstandssøgende adfærd betyder, fra en hund de i forvejen har tillid til og kender, end fra en vildfremmed.... Men det er en helt og aldeles hjemmebrygget teori

 

Mine egne hunde markere også grænser indbyrdes og får lov til det. Det er aldrig kommet videre end til lidt larm og de er gode venner sekundet efter igen. Netop det, synes jeg er fantastisk.... Det sker også meget sjældent.

 

Det er tydeligt at især Bamse faktisk har lært rigtig meget af det.

Han fare ikke i flint over at blive sat på plads af en anden hund længere, men forstår at det var ikke så smart det han havde gang i - Og stopper og de bliver gode venner igen. Det gjorde han ikke tidligere

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg er muligvis en af de pyldrede hundeejere

 

Vores hunde/hvalpe får ikke lov at omgåes hvem som helst og slet ikke, hvis det er et kortere 'engangsmøde'.... skal hundene fx være sammen flere dage i træk, så er jeg mere large, da et evt skævt møde, kan nå at blive rettet op på og de kan nå at blive gode venner igen eller i hvert fald finde ud af, at det meste er i munden - aggressive eller meget dominerende hunde gider jeg dog ikke.

 

Allerhelst omgåes vores hunde kun andre hunde jeg kender og som jeg ved opfører sig normalt - det er fint med mig, at legekammeraterne siger fra osv., men jeg vil gøre meget for, at undgå at sætte min hund i en situation, som den ikke kan håndtere... fx et møde med en anden hund, der laver gentagne udfald, ikke nøjes med markeringer, når der skal siges fra osv.

 

Jeg har ikke hund for, at socialisere andres hunde - men jeg er altid positiv for, at lade vores hunde have nogle møder med andre hunde, hvor de alle får noget ud af det.

 

Vores hunde har 8-9 faste 'venner', som de mødes med ugentligt til fx træning og på den måde føler jeg, at de får dækket deres behov for at pleje deres sociale side

 

Vores hunde er af den type der kan med alt og alle og det vil jeg ikke risikere at ødelægge... så hellere kaldes en pyldremås

[korvis]

Nu jeg sidder og læser indlæggene fra jer alle, slår det mig, at vi netop taler HVALPE kursus.... Hvor hvalpe leger med andre hvalpe og hvilke størrelser hvalpe skal lege med.

 

Men hvilke forudsætninger har de andre hvalpe for at kunne lære hundesproget fra sig?

Siger ikke at de ikke kan.. Men er voksne veltilpassede hunde ikke langt bedre til det?

 

Hvor stor fokus har vi på, at hvalpene kan have endnu mere glæde (på sigt) af at omgås voksne fornuftige hunde, fremfor kun hvalpe hvor det typisk kun primært sig om leg?

Hvalpe lære rigtig, rigtig meget gennem leg, men lære de ikke lige så meget af omgang med ældre hunde?

 

Tror faktisk Sigurd har fat i noget rigtigt her... At voksne hunde sammen med de små hvalpe er en rigtig, rigtig god ide og noget som opdrættere måske kunne gøre mere brug af. Jeg ved ikke hvor udbredt det er nu, men tænker at ideen er bestemt ikke tosset.

 

Så undgår man netop de der tilfældige hundemøder, hvor man hurtigt skal vurdere om den anden hund er én der er velegnet til at hilse og lære fra sig, eller ej. Tror også hvalpene har bedst af at lære hvad netop afstandssøgende adfærd betyder, fra en hund de i forvejen har tillid til og kender, end fra en vildfremmed.... Men det er en helt og aldeles hjemmebrygget teori

 

Mine egne hunde markere også grænser indbyrdes og får lov til det. Det er aldrig kommet videre end til lidt larm og de er gode venner sekundet efter igen. Netop det, synes jeg er fantastisk.... Det sker også meget sjældent.

 

Det er tydeligt at især Bamse faktisk har lært rigtig meget af det.

Han fare ikke i flint over at blive sat på plads af en anden hund længere, men forstår at det var ikke så smart det han havde gang i - Og stopper og de bliver gode venner igen. Det gjorde han ikke tidligere

 

Ja men helt sikkert - det optimale er at hvalpen får lov til at møde/lege med andre hvalpe OG møde sunde og velfungerende hunde i alle aldre!

 

På Frosties hvalpehold lærte hun kun at snerre og bide fra sig (altså, ikke sådan bide bogstaveligt talt...), når en anden hvalp blev for meget. Blandt familiens og vennekredsens sunde, voksne hunde lærte hun at der var mange grader af "nu er jeg snart ved at ha' fået nok af dig", og hvordan det så ud når grænsen var både nået og overskredet. Og at der ikke var hard feelings bagefter, ikke mindst!

[Dina]

Vores hunde er af den type der kan med alt og alle og det vil jeg ikke risikere at ødelægge... så hellere kaldes en pyldremås

Du er ikke et pyldrehoved. Du ved, hvad der kan være risikobetonet og handler konsekvent derefter.

 

Et pyldrehoved ser generelt blot en stor fare i alle andre hunde og skovler derfor hvalpen op - for en sikkerheds skyld.

[Gæst Ninjamor]

Dejligt min artikel og det kursus du var på fik nogle tanker op :5up:

 

Noget af det jeg har oplevet mere og mere de seneste par år, er hundeejere som bevidst går ind og afbryder leg/omgang mellem deres hvalp og andre hunde når de synes noget bliver for meget. Årsagen nogle af disse hundeejere giver er at de vil have, at deres hvalp lærer at ejeren er "lederen" og altså bruger stopmetoden som et måde at få hvalpens respekt på.

 

Den anden årsag er som også nævnes at hvalpeejeren ikke vil se sin hvalp på en "ridse" af en anden hund.

 

Især går en del hvalpeejere nærmest i panik når deres hvalp laver parringsbevægelser på andre hvalpe. Men dette er jo bare en del af legen, som indeholder alle de adfærd hunde overhovedet har.

 

Det er synd og det giver frustrerede hvalpe.

 

Selvom hvalpen har lært godt sprog hjemmefra skal der læres videre og finpudses på færdighederne i hele socialiseringsperioden, så det sidder.

[bernerazuro]

Især går en del hvalpeejere nærmest i panik når deres hvalp laver parringsbevægelser på andre hvalpe. Men dette er jo bare en del af legen, som indeholder alle de adfærd hunde overhovedet har.

 

Det er synd og det giver frustrerede hvalpe.

 

Ikke at jeg går i panik, men jeg vil bare ikke have det fra Møffes side og standser ham, hvis den anden hund ikke selv siger fra - men det mener du ikke man skal eller misforstår jeg dig?

[Gæst Ninjamor]

Jeg er muligvis en af de pyldrede hundeejere

 

Vores hunde/hvalpe får ikke lov at omgåes hvem som helst og slet ikke, hvis det er et kortere 'engangsmøde'.... skal hundene fx være sammen flere dage i træk, så er jeg mere large, da et evt skævt møde, kan nå at blive rettet op på og de kan nå at blive gode venner igen eller i hvert fald finde ud af, at det meste er i munden - aggressive eller meget dominerende hunde gider jeg dog ikke.

 

Allerhelst omgåes vores hunde kun andre hunde jeg kender og som jeg ved opfører sig normalt - det er fint med mig, at legekammeraterne siger fra osv., men jeg vil gøre meget for, at undgå at sætte min hund i en situation, som den ikke kan håndtere... fx et møde med en anden hund, der laver gentagne udfald, ikke nøjes med markeringer, når der skal siges fra osv.

 

Jeg har ikke hund for, at socialisere andres hunde - men jeg er altid positiv for, at lade vores hunde have nogle møder med andre hunde, hvor de alle får noget ud af det.

 

Vores hunde har 8-9 faste 'venner', som de mødes med ugentligt til fx træning og på den måde føler jeg, at de får dækket deres behov for at pleje deres sociale side

 

Vores hunde er af den type der kan med alt og alle og det vil jeg ikke risikere at ødelægge... så hellere kaldes en pyldremås

 

Sådan har jeg det også, hellere ét enkelt godt og længerevarende møde med hvalpen end 5 tilfældige og dermed ofte forvirrede møder med risiko for at noget går galt.

 

De skal have tid og ro til deres smalltalk

[Gæst Malene Nielsen]

Ikke at jeg går i panik, men jeg vil bare ikke have det fra Møffes side og standser ham, hvis den anden hund ikke selv siger fra - men det mener du ikke man skal eller misforstår jeg dig?

 

Er Møffe en hvalp?

[Gæst Miss_menelli]

Vores hunde er af den type der kan med alt og alle og det vil jeg ikke risikere at ødelægge... så hellere kaldes en pyldremås

 

Nej - Du er da bestemt ikke pylret.

 

Jeg er på ingen måde tilhænger af at alle hunde bare skal mødes, helt ukritisk overfor at det kan give rigtig dårlige oplevelser - Tværtimod!!

 

Med pylret menes at ens hund aldrig får lov at lære hvor grænsen går.

Det skal imo ikke indlæres af en eller anden tilfældig hund, men via kendte og stabile voksne hunde og andre velfungerende hvalpe, som de netop er trygge ved og hvor de har mulighed for at lære, at man altså kan blive gode venner igen lige bagefter og så var det heller ikke værre - For nu at sige det på menneskesprog

 

Mener absolut ikke, at vi skal tilbage til "det skal de selv have lov at finde ud af" holdningen, men have fundet en mellemvej, der heller ikke indebære at ingen hund nogensinde må knurre af ens egen.

 

Hvis vi havde en fantasi verden hvor alle hunde lærte, at respektere en knurren, eller kropspsrog og havde lært at knurren er nok i langt de fleste tilfælde til at få en anden hund til at stoppe - Så slap vi nok for mange af de her "in your face" hunde, og hunde som springer direkte til angreb.

 

Men da det er levende væsener med personlighed, vil alle hunde ikke kunne med alle - Og det er jo også OK.

Netop derfor så får mine hunde generelt heller ikke lov at hilse på fremmede hunde jeg ikke kender - Kun dem jeg lære at kende gennem træning, hvor der også er så rigeligt at vælge mellem og hundene har mødt hinanden flere gange - Og har mulighed for at få styr på gemytterne hvis noget lige er smuttet det første minut.

Det har man ofte ikke mulighed for ved tilfældige møde, hvor man tit går hver til sit ved de mindste uoverensstemmelser og ejerne har ofte vidt forskellige ideer om hvad der er acceptabelt - Og det er IKKE det jeg mener med at hunden skal lære hvor grænsen går!!

[bernerazuro]

Er Møffe en hvalp?

 

JA!

 

Ei, men går jo og siger til højre og venstre, at de skal stoppe deres hunde, når de humper andre hunde til andre hvalpeejere - og Møffe stress-humper da også indimellem, selvom det vist for det meste skyldes, at han forelsker sig i alle tæver for tiden :damn: ARGH, håber han får lidt mere fornuft, når han bliver 2 år

[Gæst Malene Nielsen]

Humperi gider jeg ikke - hvalpe der humper hvalpe og hvalpe der humper voksne, har jeg det fint med... men jeg gider ikke at se på, at voksne hunde humper hinanden, så hellere sætte gang i noget andet, som kan få interessen for alle.