Hund og baby - jalousi

[Gæst maria_laika]

Vi har en dejlig blandingshund, Laika, som er blandet på husky, pointer og hønsehund. Laika er 4 år.

 

I sommers fik vi vores første barn, en dejlig datter. Da vi kom hjem med vores datter fik Laika fra dag 1 lov til at deltage i (næsten) alt vedr. vores barn, og vi har brugt enormt meget energi på at give hunden ligeså meget kærlighed som hun hele tiden har fået og inddrage hende i familielivet med vores lille datter. Laika må bl.a. være i diverse møbler og det må hun selvfølgelig stadig.

 

Nu er vores datter 8 mdr. og indtil for ca 1 mdr. siden havde Laika ikke vist tegn på jalousi, men nu er vores datter begyndt at kravle hvilket vil sige hun er overalt, det kan Laika SLET ikke finde ud af! Vi har givet hunden "helle" i entreen, hvor hendes kurv og mad står, og der er sat babygitter op i mellem entré og køkken, så vores datter ikke kan kravle derud. Ellers må hunden fortsat være i resten af huset som før.

 

Nu har Laika så knurret af vores datter to gange. 1. gang var hvor Laika lå i sofaen og sov og vores datter kravlede hen til sofaen. 2. gang var hvor Laika lå på vores datters legetæppe på gulvet med et stykke legetøj (altså hendes eget legetøj) og vores datter kravlede hen til hende. Begge gange har vi reageret prompte og skældt hunden ud og forvist den til hendes kurv eller en anden soveplads i huset. Vi har også fjernet hendes legesager fra huset, dem kan hun have ude i haven istedet og så er vi ved at lære hende at tyggeben mv skal spises i hundekurven.

 

Laika har altid været en meget krævende hund, som der virkelig skulle arbejdes med før end hun kendte sin plads (det er vist et almindeligt husky-træk). Nu kan jeg så ikke finde ud af hvor i hierarkiet vi skal forsøge at placere hunden. Da vi i sin tid gik til hvalpe-træning sagde træneren at hunden er over børnene, da hunden altid vil kæmpe op ad i hierarkiet og derfor ikke må kæmpe mod børnene. Men det dur jo ikke, når hun så tror hun "ejer" sofaen, og tror hun kan knurre af vores datter (eller det der er værre).

 

Derudover er jeg rigtig ked af jeg ikke længere stoler på min hund...

 

Jeg vil enormt gerne høre fra nogen som har erfaringer eller gode råd til hvordan vi skal gribe situationen an...

 

Mvh Maria

[Gæst mk101]

Der kommer uden tvivl flere på banen, der vil udpensle nedenstående.

 

Basalt set har jeg ikke samme opfattelse af hunde og hundehold som du. Hunden er ikke jaloux på jeres datter (men usikker), hunden ved godt at den er en hund og vi er mennesker (og mellem de to arter eksisterer hierarki internt ikke) og prøver ikke at placere sig højere i hierarkiet blandt nogle af jer.

 

Det værste der er at sige om jeres hund, er at den måske har noget ressourceforsvar. Og så er din fremgangsmåde med at skælde ud på din hund sindssygt forkert.

 

Dybest set kan der ske det, at når hunden forsøger at kommunikere "gå væk" på den måde den kan og får skæld ud for det, tænker den næste gang, at det er forbudt at sige det på den måde, og man så bliver nødt til at sige det med større bogstaver. Altså en hund der ikke brummer, men markerer.

 

Det lyder delvist til, at hunden trods gode intentioner er blevet sendt ud på sidelinjen og har mistet noget tid og samvær med sin familie. Og så lyder det til, at der ikke rigtigt er plads til hunden i den nye dagligdag. At det er den der må bøde for, at jeres datter nu er ved at være meget mobil.

 

Vil gerne uddybe på andet tidspunkt, for det kan lyde hårdere end det er tænkt. Men tænk meget over, om I fuldt ud vil være i stand til og ønsker at tildele hunden så meget aktivitet som det vil kræve for, at den på andre tidspunkter af døgnet må isoleres grundet jeres pige. Og vær ærlige. For det vil kræve en del.

 

Min svoger og svigerinde er for nyligt gået af med deres hund, da de ikke formåede at lægge det krævede arbejde i projektet. Hunden sagde også fra, og det ville sagtens kunne have lykkedes. Men familien formåede ikke at aktivere deres hund, der til gengæld reagerede med stereotyp adfærd og tilhørende symptomer. Så efter hunden egentlig har været tidsmæssigt uønsket et år, fandt man endelig nyt hjem til den.

 

Her er den nu ønsket og prioriteret og familien fik løsnet op for en dårlig samvittighed. Eneste ærgerlige er, at hunden mistede et år af sit liv. Hvilket kunne være undgået, hvis de tidligere havde været ærlige for sig selv.

 

At man erkender sine prioriteter og finder nyt hjem til sin hund, betyder på ingen måde at man ikke holder af den. Tværtimod.

[guanomo]

Alt hvad mk101 siger. :5up:

 

Og så lær jeres hund at det er okay..

 

ros hende hver gang hun er rolig når jeres datter er i bevægelse og hun bare "ser til".

 

Og hvis hun ikke må søge afstand til jeres barn, skal laika da ikke ligge på barnets tæppe og ikke kunne undgå det?

 

Jeg tænker på hvor tit jeres hund har vist afstand søgende signal før? for hvis du kun kan huske de gange hvor hun knurre ser i slet ikke de andre gange hun gør?

Har i noget viden om hunde sprog?

(udover at de overtager verdens herredømmet bla bla)

[Gæst Buddha]

Har i kunnet aktivere og motionere Laika på samme måde som før i fik barn? Er hun ikke ret aktiv?

 

Er enig i at brumme/knurre betyder gå væk, lad mig være, du kommer for tæt, og det er faktisk et signal fra hunden.

 

Jeg vil mene, at i skulle have taget baby og flyttet hende/ham - i den ene situation du beskriver, ligger Laika med HENDES legetøj som hun tydeligvis gerne vil have i fred, i den anden ligger hun og sover. Der er jo en grund til, at man siger til sine børn, at de skal lade hunden være når den sover, den gider ikke blive vækket i tide og utide.

 

En anden ting, du skriver i har flyttet alt hendes legetøj ud i haven. Mon ikke hun føler hun bliver skubbet udenfor?

 

Hunden prøver at få baby til at respektere sin zone, men det forstår jeres barn selvfølgelig slet ikke endnu, så der må i træde ind..

 

 

Og jeg er meget enig med mk101, det handler ikke om heraki, slet ikke. Ærgeligt at din træner har sagt sådan nogle ting.

[Gæst maria_laika]

Vi skal bestemt ikke af med vores hund. Og vi er klart villige til at lægge mere energi i hendes aktivitetsniveau. Du har vist opfattet det forkert, det med hendes kurv ude i entreen. Laika ligger der sjældent, men vi forsøger nu at lære hende at det er et rart sted at være ved bl.a. at give hende tyggeben i hendes kurv. Det er kun når hun (alligevel) ligger på sofaen og vil have fred og ro, at vi er begyndt at bede hende gå ud i entreen. (ofte ligger hun gerne ude i haven i solskinnet og sover, når vejret er til det) I løbet af dagen (jeg går stadig hjemme på barsel) er vi ude i haven (og på markerne, bor på landet) omtrent 2-3 timer dagligt. Laika løber frit omkring som hun er vant til, også over til naboen og leger/tumler med deres hund flere gange dagligt. Så går vi tur med barnevognen og hunden er også med ude ved hestene dagligt. Vi kommer ikke ud på helt så mange lange gåture som tidligere, hun bliver istedet luftet tættere på hvor vi bor. (og JO, Laika er en meget aktiv hund, min mand har tidligere brugt hende til væddeløb foran mountainbike; sleddogs.dk - dansk trækhunde klub, men de har ikke kørt så meget de sidste 2 år, altså han holdte op før vi fik barn)

 

Jeg kan godt huske at have læst/hørt omkring det er forkert at skælde en hund ud for at knurre, da man risikere at hunden så i stedet går direkte til markering. Men hvad så skal man så gøre? Jeg kan da ikke bare acceptere at hunden knurrer? Det ville jeg da bestemt heller ikke gøre hvis hun knurrede af mig... Hvad mener du forresten med "ressourceforsvar?"...

 

Jo, tror nok vi er opmærksom på hendes "afstandssøgende signaler", men nu hvor vores datter er begyndt at kravle, så er det jo svært for hunden af undgå hende...Ofte vælger Laika så at gå ovenpå, men da trappen står inde i stuen og vores datter jo kravler har vi været nødt til at sætte baby-gitter op foran trappen (både for oven og for neden) så nu kan Laika, hvis hun er ovenpå eller hvis hun er nedenunder, ikke bare gå sin vej, hun skal i stedet stille sig hen til lågen og gøre mig opmærksom på at hun gerne vil gå sin vej. Hvilket hun jo først skal lære... Det samme er gældende mellem stue/køkken (er et stort rum uden døre) og entré som jo er blevet hundens "heller", at der er babygitter for, af hensyn til hunden, som hunden jo ikke kan åbne... Så jeg er meget i tvivl om den bedste fremgang, for jeg er jo ikke interesseret i at holde hund og baby adskilt, og vi vil jo gerne stadig have hunden omkring os. Jeg har altid synes det var en mærkelig måde at holde hund på, dem hvor hunden fx kun må være i bryggers eller lign.

 

Nogen har foreslået os at hunden skal ned fra sofaen, da det jo var der hun knurrede og tydeligvist havde ejerfornemmelse over sofaen, men vil det ikke bare gøre det værre? Hvis hun pludselig ikke må gøre det som hun måtte før? Vil hun så ikke endnu mere føle sig tilsidesat?

 

Vi har aldrig tidligere oplevet at vores hund har reageret på denne måde overfor andre børn, eller voksne for den sags skyld... Så det er træls at hun nu skal gøre det overfor vores eget barn...

 

Nå jo, det er rigtigt nok at Laika har mistet noget tid og samvær med familien, hun er jo ikke "ene-barn" længere... men når man får barn nr 2 så smider man da ikke "barn" nr 1 væk - det synes jeg nok er en ret mærkelig holdning...

Redigeret Marts 27, 2011 af maria_laika

[Gæst mk101]

Nå jo, det errigtigt nok at Laika har mistet noget tid og samvær med familien, hun er jo ikke "ene-barn" længere... men når man får barn nr 2 så smider man da ikke barn nr 1 væk - det synes jeg nok er en ret mærkelig holdning...

 

Men hvis det mest mulige alternativ til at gå af med nr. 1 er, at den alligevel ender med at blive aflivet, fordi den en eller anden dag bliver nødt til at markere overfor barnet, mener jeg bestemt det kan være rigtigt at omplacere!

[Gæst Buddha]

Jeg kan godt huske at have læst/hørt omkring det er forkert at skælde en hund ud for at knurre, da man risikere at hunden så i stedet går direkte til markering. Men hvad så skal man så gøre? Jeg kan da ikke bare acceptere at hunden knurrer? Det ville jeg da bestemt heller ikke gøre hvis hun knurrede af mig... Hvad mener du forresten med "ressourceforsvar?"...

 

Ressourceforsvar er at passe på den ting hunden nu end har, den tror andre vil tage det fra den. Min hund havde det lidt da han var lille, jeg kom for tæt på ham og hans tyggeben og han knurrede af mig. Jeg gik straks væk uden noget stå-hej, og forsøgte ikke at sætte mig klods op og ned af ham når han spiste noget. Det gik helt væk da han opdagede at jeg ikke stjal hans mad..

 

Jeg vil sige jo, du bør respektere at din hund beder dig om at flytte dig - det gør ikke at hunden tror den er kongen i jeres hjem, det gør derimod, at din hund føler du både forstår dens sprog, og at du respekterer den.

 

På min side, under blog indlæg, ligger en lang liste over hundesprog. Tit er der andre dæmpende signaler FØR et knur - det kan være at hunden gaber f.eks.

 

Her er linket: http://www.hunde-forum.dk/blogs/buddha/274-hundesprog-daempende-og-advarende-signaler-og-overspringshandlinger.html

[Gæst Basset-baby]

Vi skal bestemt ikke af med vores hund. Og vi er klart villige til at lægge mere energi i hendes aktivitetsniveau end tidligere. Du har vist opfattet det forkert, det med hendes kurv ude i entreen. Laika ligger der sjældent, men vi forsøger nu at lære hende at det er et rart sted at være ved bl.a. at tyggeben skal hun spise i hendes kurv. Det er kun når hun (alligevel) ligger på sofaen og vil have fred og ro, at vi er begyndt at vi er begyndt at bede hunden gå ud i entreen. I løbet af dagen (jeg går stadig hjemme på barsel) er vi ude i haven (og på markerne, bor på landet) omtrent 2-3 timer dagligt. Laika løber frit omkring som hun er vant til, også over til naboen og leger/tumler med deres hund flere gange dagligt. Så gå vi tur med barnevognen og hunden er også med ude ved hestene dagligt.

 

Jeg kan godt huske at have læst/hørt omkring det er forkert at skælde en hund ud for at knurre, da man risikere at hunden så i stedet går direkte til markering. Men hvad så skal man så gøre? Jeg kan da ikke bare acceptere at hunden knurrer? Det ville jeg da bestemt heller ikke gøre hvis hun knurrede af mig... Hvad mener du forresten med "ressourceforsvar?"...

 

Vi har aldrig tidligere oplevet at vores hund har reageret på denne måde overfor andre børn, eller voksne for den sags skyld... Så det er træls at hund nu skal gøre det overfor vores eget barn...

 

Nå jo, det errigtigt nok at Laika har mistet noget tid og samvær med familien, hun er jo ikke "ene-barn" længere... men når man får barn nr 2 så smider man da ikke barn nr 1 væk - det synes jeg nok er en ret mærkelig holdning...

 

Du skal flytte barnet , som tidligere skrevet. Laika forstår tydeligt at respektere barnets grænser, men det gør barnet forståeligt nok ikke. Derfor må du bryde ind når barnet overtræder grænserne. Og derved vise Laika at hun har samme plads hos jer :hjerte:

 

Og så mener jeg på ingen måde at Laika skal have lov at ligge på barnets legetæppe- det kan da kun skabe en konflikt !

[Gæst maria_laika]

Forresten, Laika er også begyndt at slikke meget på vores datter... Det er også startet her efter at vores datter er begyndt at kravle, hun har ikke slikket på hende tidligere, selvom vores datter altid har ligget på gulvet og Laika har kunnet snuse til hende som hun ville... Nogen bud på hvorfor hun gør det nu? Er det venlighed eller...

[Gæst maria_laika]

Du skal flytte barnet , som tidligere skrevet. Laika forstår tydeligt at respektere barnets grænser, men det gør barnet forståeligt nok ikke. Derfor må du bryde ind når barnet overtræder grænserne. Og derved vise Laika at hun har samme plads hos jer :hjerte:

 

Og så mener jeg på ingen måde at Laika skal have lov at ligge på barnets legetæppe- det kan da kun skabe en konflikt !

 

Det er altså svært, praktisk talt umuligt, at bryde ind mellem barn og hund hele tiden - de er jo begge to over det hele! mht. at Laika ligger på min datters legetæppe, så kommer hun jo hen når jeg fx sidder på tæppet med min datter og så vil jeg helst ikke sende hende væk, da jeg jo også mener hun skal have lov til at være med/deltage i hyggen...

[FOX]

Min bror har haft hunde samtidig med at han fik sine børn - og i hans hjem var det ikke hunden, der skulle lære at gå væk fra barnet - det var barnet, der blev "opdraget" til at omgås hunden :blink: Hvis dit barn kravler hen mod din hund, der ligger og sover, så sig nej - og ellers vis dit barn, at det ikke er ok at kravle hen til en sovende hund eller for den sags skyld en spisende hund :5up:

[Gæst Basset-baby]

Det er altså svært, praktisk talt umuligt, at bryde ind mellem barn og hund hele tiden - de er jo begge to over det hele! mht. at Laika ligger på min datters legetæppe, så kommer hun jo hen når jeg fx sidder på tæppet med min datter og så vil jeg helst ikke sende hende væk, da jeg jo også mener hun skal have lov til at være med/deltage i hyggen...

 

Som du beskrev de 2 scenarier før, så var de noget anderledes end du beskriver nu. Jeg svare selvfølgelig udfra de 2 scenarier du beskrev før.

Hunden må selvfølgelig gerne være omkring tæppet, men skal ikke lægge sig der for at gnave i sit legetøj- så har den netop taget noget af barnets legetøj.

Sover hunden, så skal barnet holdes væk.

 

Desuden mener jeg ikke at barn og hund skal være alene sammen.

 

Jeg havde ikke selv hund da min søn var lille, men passede en lille én i 2 uger(der var min søn 15mdr.)- det kan lade sig gøre

[Gæst mk101]

Hunden må selvfølgelig gerne være omkring tæppet, men skal ikke lægge sig der for at gnave i sit legetøj- så har den netop taget noget af barnets legetøj.

 

Hvordan får du det til at hænge sammen; at fordi hunden ligger på barnets tæppe, har den taget barnets legetøj? Var det ikke hundens egne ting, den lå med?

[Gæst Buddha]

Forresten, Laika er også begyndt at slikke meget på vores datter... Det er også startet her efter at vores datter er begyndt at kravle, hun har ikke slikket på hende tidligere, selvom vores datter altid har ligget på gulvet og Laika har kunnet snuse til hende som hun ville... Nogen bud på hvorfor hun gør det nu? Er det venlighed eller...

 

Ja det er venlighed, kærlighed, omsorg

[Gæst Buddha]

Ja jeg er født i et hjem med 3 hunde og 2 katte. Og har boet med et hav af flere hunde, katte og diverse - og jeg er faktisk aldrig blevet bidt i. Hundene var over det hele, også i sofaen, og i min seng da jeg blev ældre. Vi havde endda en genbrugshund som ikke kunne fordrage børn (medmindre barnet havde hundekiks ).

 

Som Fox skriver, så snart man kan, så skal barnet lære nogle grundregler, ligesom man må undgå potientelle konflikter så godt som man nu kan.

[Gæst Basset-baby]

Hvordan får du det til at hænge sammen; at fordi hunden ligger på barnets tæppe, har den taget barnets legetøj? Var det ikke hundens egne ting, den lå med?

 

Et legetæppe til børn består ofte af et tæppe med legetøj hængende ned- Det er et tæppe barnet har ligget på når der skulle leges og hygges "altid", så de fleste børn vil betragte det som deres.

 

Jo- hunden havde taget sit eget legetøj med på tæppet.

[Gæst Miss_menelli]

Forresten, Laika er også begyndt at slikke meget på vores datter... Det er også startet her efter at vores datter er begyndt at kravle, hun har ikke slikket på hende tidligere, selvom vores datter altid har ligget på gulvet og Laika har kunnet snuse til hende som hun ville... Nogen bud på hvorfor hun gør det nu? Er det venlighed eller...

 

Ja - Det er en måde at skabe samhørighed og kan bunde i mange ting.

Ofte så er det en god ide, at lade hunden slikke lidt, fordi den på den måde lære barnet at kende og bliver mere tryg ved hende.

 

Lige lidt baggrundsstof til noget af det de andre fortæller jer.

 

Nr 1 - Smid lige det der med hierarki ud i toilettet!!! Lige med det samme! En hund prøver ALDRIG at komme højere op i hierarkiet end et menneske, det er en gammel skrøne, som desværre lever i bedste velgående og som har givet ekstremt mange frustrerede hunde, som er blevet behandlet fuldstændig forkert.

Hierarki er kun mellem hunde og er typisk vertikal hvor der ikke nødvendigvis er én alfa, men hvor hundene er dominerende i forskellige situationer. Så drop alt om det og begynder andre at fortælle jer noget om den slags, så prøv at foreslå dem at læse Freddy Worms bog om det, hvor den gammeldaws dominansteori bliver manet i jorden med et brag!

 

Nr. 2. Det der bliver kaldt ressource forsvar, er bedre betegnet som zoneforsvar og bliver misforstået som dominans og "ejerskab".

 

Det kan være mad, liggezoner, mennesker, ting osv. Du vil aldrig opleve to hunde dominere sig til at overtage den andens kødben eller soveplads - Det vil altid foregå som en slags snedig tyveri, hvor den ene lokker den anden væk. Hunde respektere hinandens zoner og forklare andre hunde hvor deres zoner er ved at knurre - Typisk er et bestemt blik nok, men det overser vi mennesker ofte og derfor reagere vi først på knurren, fordi vi ikke forstår hundesprog.

Bliver det gang, på gang ikke respekteret, så vil hunden på et tidspunkt springe alle advarselssignalerne over og gå direkte til angreb.

Ofte ser man zone forsvar hos hunde der er blevet smidt ned af sofaen, har fået frataget sin mad og som ikke er helt tryg ved menneskerne omkring den.

 

I jeres tilfælde kender jeres hund ikke jeres datter endnu og aner ikke hvorfor hun pludselig opføre sig som hun gør - Mit bud er at hun er lidt utryg ved den lille skabning, som hun ikke helt kan placere og som bevæger sig mærkeligt.

Det vil være en rigtig god ide, at arbejde med at jeres hund får tillid til jeres datter - F.eks ved at tilbringe tid sammen i sofaen og flytte jeres datter når hun kommer for tæt på, give jeres hund godbidder mens jeres datter er tæt på osv.

Ofte ser man at zoneforsvaret forsvinder når hunden bliver tryg og ved at tilbringe meget tid sammen, hvor jeres hund selv bestemmer tempoet kan i gøre meget for at skabe den tillid.

 

Et helle for jeres hund er en rigtig god ide - Det må gerne være i samme rum som jer, hvor i kan fange jeres datter inden hun når over til hunden. Så er jeres hund ikke afskåret fra jer fysisk, men kan selv vælge om hun vil have ro nu.

Det samme kan gælde for jeres datters tæppe - At det er hundefrit område og jeres datters helle og alt på tæppet er jeres datters.

 

I kan også kontakte en adfærdsbehandler, som kan kommer ud og se samværet mellem barn og hund, hjemmets indretning og komme med råd derudfra.

Det er bare afsindig vigtigt at vælge en god adfærdsbehandler, da nogle "behandlere" stadig lever i en gammel dominansverden

Og i jeres tilfælde kan det gøre meget skade at få en ud, der "behandler" ud fra den teori!

 

Men en dygtig indenfor faget vil kunne hjælpe jer med at tage problemerne i opløbet og med at skabe tillid!

[Gæst maria_laika]

Jeg vil lige prøve at opsummere, ret endelig hvis det er forkert det jeg skriver:

 

1. Laika har hendes ting og dem må min datter ikke pille ved. (Det forsøger vi også at undgå, men det er svært, for et barn kan godt nok kravle hurtigt! Vi kan kun garantere det, ved at sørge for Laikas ting er et sted hvor min datter ikke kommer e.g. entreen)

2. Når Laika sover skal min datter holdes væk (dette var jeg godt klar over, men det er svært når hunden sover rundt omkring i hele huset. I praksis kan dette kun fungere ude i Laikas kurv eller når hun sover ude i haven, dvs. at Laika ikke længere kan ligge i sofaen eller hendes ynglingslænestol... Vil det ikke gøre hende mere jaloux hvis jeg holder hende væk fra de pladser? Laikas sovepladser har aldrig været faste i vores hus, hun har en række fåreskind som vi flytter rundt efter godtbefindende. Hvis min datter kravler op på et af fåreskindende, og så selvom Laika ligger et helt andet sted, så drøner hunden hen og begynder at slikke min datter i hovedet og går ind imellem min datter og fåreskindet... Det er tydeligt at hun forsøger at holde min datter væk fra det hun betragter som hendes - men hvorfor gør hun det overfor min datter? Hun har aldrig vist den slags besiddende adfærd - jo overfor andre hunde som vi har passet - men aldrig overfor andre mennesker... Fåreskindende ligger også på en række siddepladser, bl.a. en sofa og en læsestol som vi også selv bruger. Også derfor har Laika altid delt pladserne med os. Det er kun hendes hundekurv som er hende helt egen...)

3. Når Laika spiser skal min datter holdes væk (dette er vi klar over og har hele tiden praktiseret)

 

men egentligt er der ikke rigtig nogen af de tre punkter som vi ikke var klar over og så vidt muligt har forsøgt at praktisere. Tror I at hunden vokser fra hendes jalousi? (og jo, jeg tror stadig det er jalousi), altså når hun vender sig til at familien har fået et nyt medlem?

 

...og forresten, det er ikke på tale at aflive Laika, det er jo derfor vi forsøger at tage det her i opløbet...

[Gæst maria_laika]

I jeres tilfælde kender jeres hund ikke jeres datter endnu og aner ikke hvorfor hun pludselig opføre sig som hun gør - Mit bud er at hun er lidt utryg ved den lille skabning, som hun ikke helt kan placere og som bevæger sig mærkeligt. !

 

 

Det er lige præcis sådan Laika ser ud i hovedet (og opfører sig) som du beskriver der! Hun kan nemlig slet ikke finde ud at hvorfor vores datter, som jo har ligget stille/stationær i mange måneder, pludselig er begyndt at bevæge sig omkring, og så på alle 4 som en hundehvalp... Vi forsøger at tilbringe tid sammen med både hund og barn hvor vi hygger, klør/klapper og kæler. Når vi gør det, ligger Laika sig ned og lader min datter røre/pille ved hende uden problemer. Mht. "Helle" så har Laika en lænestol og en sofa i stuen, hvor hun må være og hvor min datter endnu ikke kan komme op, men min datter er begyndt at rejse sig op ved ting, så det varer ikke længe inden hun nok også vil gøre det op af sofaen/lænestolen hvor hunden ligger... Ellers er det i praksis ikke muligt at etablere "helle" andre steder end i entreen, hvor der er babygitter for - vi kan selvfølgelig lære Laika at springe over babygitteret (hun springer da uden problemer over havelågen - men kun når hun får lov )

 

Mht. til adfærdsbehandler har vi også snakket om det, hvis det bliver værre... Kan du anbefale en god en som bor/arbejder i midt- og vestjylland?

[Gæst mk101]

Nej, din hund er ikke jaloux. Og nej, din hund tror ikke, at din datter er en hundehvalp.

 

Mit gæt er nærmere, at hunden er usikker på samværet med jeres pige, hvilket med stor sandsynlighed bunder i, at I har reageret sådan at det set ud fra hundens synspunkt er en konflikt.

 

Hvis det var mig der stod i denne situation, ville jeg tage kontakt til (dygtig og korrekt uddannet!) adfærdsbehandler med det samme. Hvorfor vente og få en situation, der er sværere at løse, end at løse problemet med det samme?

[Gæst mk101]

Her kan du finde oversigt over dygtige adfærdsbehandlere; og se hvem der bor i din nærhed: http://www.paff.dk/for-hundeejere/behandlere-instruktoerer.html

[viviansen]

Jeg har ikke rigtig nogle råd til dig, men oplevede nøjagtig det samme med min gamle hund da vores datter var baby. Vores hund var egentlig ikke særlig interesseret i den lille, hun fik et slik i ny og næ men elles så accepterede han bare hun var der.

Situationen ændrede sig da hun blev kravlebarn og han blev usikker på hvad det var for en mærkelig skabning og en dag de "stødte" sammen i et hjørne knurrede han og snappede ud efter hende.

Hans reaktioner over for hende minder meget om den måde min nuværende hund reagere på når vi har fået en ny hvalp i huset, usikkerhed og forbehold.

 

Vi gjorde så det det, at vi gjorde vores datter til en "fest" opsøgte han os når vi sad med den lille fik han ros, nus og lækre godbidder og så sørgede vi selvfølgelig for, at de aldrig nogensinde var samme alene.

Det der virkelig gjorde udslaget var da han fandt ud af, at baby var = med mad. Der var altid mad der hvor hun sad og spiste og hvergang hun fik en gulerod eller kiks så fodrede hun selvfølgelig hunden:lol:

 

Nu er det efterhånden længe siden men mener ikke der gik mere en end månedes tid før de var gode venner og vi var trygge ved de to samme. Og da vi fik barn nr to var der overhovedet ingen problemer, han lå limet fast under hendes trip trap stol fra hun 4 mdr gammel startede med babymos, han huskede godt det var der der faldt noget af:mrgreen:

[Gæst Miss_menelli]

Det er lige præcis sådan Laika ser ud i hovedet (og opfører sig) som du beskriver der! Hun kan nemlig slet ikke finde ud at hvorfor vores datter, som jo har ligget stille/stationær i mange måneder, pludselig er begyndt at bevæge sig omkring, og så på alle 4 som en hundehvalp... Vi forsøger at tilbringe tid sammen med både hund og barn hvor vi hygger, klør/klapper og kæler. Når vi gør det, ligger Laika sig ned og lader min datter røre/pille ved hende uden problemer. Mht. "Helle" så har Laika en lænestol og en sofa i stuen, hvor hun må være og hvor min datter endnu ikke kan komme op, men min datter er begyndt at rejse sig op ved ting, så det varer ikke længe inden hun nok også vil gøre det op af sofaen/lænestolen hvor hunden ligger... Ellers er det i praksis ikke muligt at etablere "helle" andre steder end i entreen, hvor der er babygitter for - vi kan selvfølgelig lære Laika at springe over babygitteret (hun springer da uden problemer over havelågen - men kun når hun får lov )

 

Mht. til adfærdsbehandler har vi også snakket om det, hvis det bliver værre... Kan du anbefale en god en som bor/arbejder i midt- og vestjylland?

 

Ja, Laika har jo ingen forudsætninger for at forstå hvad i alverden der foregår med jeres datter.

Set med hundeøjne er hun jo utrolig mærkelig og opføre sig meget sært.... Nu havde Laika jo vænnet sig til den bitte baby, som bare lå og så sød ud og nu bevæger hun sig pludselig rundt på en ikke heeeelt menneskelig måde.

 

Så fortsæt som i gør, med at lave hyggestunder og så skal du have et øje på hver en finger.

Rigtig meget af det ligger i børneopdragelsen til at starte med, selvom det er helt vildt svært. For vi kan ikke pille naturlig adfærd ud af hunden og vi kan ikke forklare den hvorfor jeres datter gør som hun gør.

 

Der er det trods alt nemmere at lære jeres datter at visse ting må hun ikke komme i nærheden af - I taler samme sprog, er samme race og forstår derved hinanden noget nemmere

 

Baby gitteret er fint nok, til når du ikke kan være over dem 100% - Men jeg kan også være nervøs for, at det er et "quick fix" der måske ikke løser det grundlæggende problem - altså den manglende tillid.

 

Jeg tror i bund og grund det hele drejer sig om tillid - Laika skal simpelthen lære at jeres datter er OK. Måske det kommer helt af sig selv, ved at hun kan få fred i gangen og ligge og observere hvad jeres datter laver, men det kan også være det er noget i intensivt skal arbejde på, for at der ikke opstår problemer.

 

Så en adfærdsbehandler skal gerne ind over det INDEN det bliver et problem. Folk tror tit at adfærdsbehandlere kun er til at løse problemer der er gået i hårdknude, men oftest gør de mest gavn inden og man undgår en masse frustrationer.

 

Men har brugt Lise fra den side der er blevet linket til, og var fint tilfreds med hende :5up: Har stadig jævnlig kontakt med hende og hun er ekstremt hjælpsom - Andre har haft knap så meget gavn af hende.

 

Jan var ham der var med i det dersens hunde og børn show, hvor børnene fik lov at vælge en internathund.

Har været til træning ved ham én gang og synes han var lidt famlende og fik ikke helt vildt meget ud af det.

 

Ellers så prøv at kontakte Irene: Hundetræning i København

 

Hun kommer til jylland i April og superviser nogle elever, som også kommer ud i hjemmet. Irene er sindssygt dygtig og jeg har talt med en af de elever som skal stå for behandlingen i april og hun var enormt sød og virkede ekstremt dygtig!

 

Jeg har i hvertfald intet problem i, at det er elever der står for behandlingen, fordi de er under konstant opsyn og får hjælp af Irene og samtidig går de ekstremt grundigt til værks, fordi de bliver bedømt på det - og de har hinanden at sparre med.

 

Så prøv og høre hende om de har flere tider ledig!

[Gæst Afganskmynde]

Jeg har ikke rigtig nogle råd til dig, men oplevede nøjagtig det samme med min gamle hund da vores datter var baby. Vores hund var egentlig ikke særlig interesseret i den lille, hun fik et slik i ny og næ men elles så accepterede han bare hun var der.

Situationen ændrede sig da hun blev kravlebarn og han blev usikker på hvad det var for en mærkelig skabning og en dag de "stødte" sammen i et hjørne knurrede han og snappede ud efter hende.

Hans reaktioner over for hende minder meget om den måde min nuværende hund reagere på når vi har fået en ny hvalp i huset, usikkerhed og forbehold.

 

Vi gjorde så det det, at vi gjorde vores datter til en "fest" opsøgte han os når vi sad med den lille fik han ros, nus og lækre godbidder og så sørgede vi selvfølgelig for, at de aldrig nogensinde var samme alene.

Det der virkelig gjorde udslaget var da han fandt ud af, at baby var = med mad. Der var altid mad der hvor hun sad og spiste og hvergang hun fik en gulerod eller kiks så fodrede hun selvfølgelig hunden:lol:

 

Nu er det efterhånden længe siden men mener ikke der gik mere en end månedes tid før de var gode venner og vi var trygge ved de to samme. Og da vi fik barn nr to var der overhovedet ingen problemer, han lå limet fast under hendes trip trap stol fra hun 4 mdr gammel startede med babymos, han huskede godt det var der der faldt noget af:mrgreen:

 

Haha. Alletiders! Jeg elsker saadanne historier, hvor folk finder ud af at vende situationen til en positiv ting.:klap: