Socialisering - Er den vigtigeste traening

[Gæst Afganskmynde]

Man kan give sin hund, mener jeg, da den ogsaa er grundlaget for al videre traening.

 

Derfor bruger vi megen tid paa socialisering i vores familie - Husker I ogsaa at bruge tid paa socialisering - hvorfor eller hvorfor ikke?

 

 

Hver uge tager vi med hundene til byen i Cali, hvor vi tager paa cafe'er, og faar en drink, kaffe, en is eller en snack imens vi ser og moder alle mulige slags mennesker i alle former, store som smaa, mystiske lyde og de mest maerkelig statuer osv osv. Indimellem shoppes der lidt, og hundene, faar lov, at sitte paent udenfor butikken alene (imens en holder oje fra butikken med dem igennem vinduet). Det er jo helt vildt hvad de umiddlebart laerer af saadan en tur: At forholde sig roligt til en masse forskellige mennesker, gaa paent indimellem et vaeld af fodgaengere, sidde roligt og lade os spise i fred, uden at tigge. Blive paa sin plads og lystre selvom ejere ikke er i naerheden... Hvem ville have vidst at hundetraening kunne vaere saa afslappende og SKONT for hele familien:blink::hjerte:

[DKWiechert]

oplægs-postulatet er jeg så ikke helt enig i.

 

Og det er jeg ikke af flere årsager.

Jeg har ikke brug for at min hund..... er flere af dem.

Jeg vil gerne undgå at... er et par mere

jeg vil have at.... er ihvertfald én årsag mere.

 

 

Jeg har ikke brug/behov for at min hund kan og vil omgåes alle andre hunde.

....-alle andre børn

.....barnevogne..

.....bymiljø.

.....trafikerede veje

....skoleklasser og spassere på tur...(nogengange én og samme ting, imo )

.......kørestole

......elevatorer fyldt med folk

.....fortovscafeer

...pilfingre

 

Jeg vil gerne undgå at min hund syntes alle andre mennesker er dens bedste venner

....-at min hund syntes andre hunde er dens nye og bedste kammelegerater

....-at min hund partout skal udsættes for alle mulige og umulige sanseindtryk..bare fordi

 

Jeg vil derimod gerne have at min hund mener at jeg er den bedste i verdenen... bedre end andre mennesker, bedre end andre hunde, bedre end alt hvad der ellers sker rundt om i verden.

.....-at min hund har dét indtryk at ligegyldigt hvad der foregår, hvis bare den følger mig, eller mine kommandoer så er den i en usårlighedsboble.

....-at min hund tror på at den er verdensmester.... til alt hvad jeg sætter den til. Den kan ikke fejle.

 

 

 

Dét opnår jeg bedst ved ikke at rende og bruge tid på at socialisere røven af min hund.

Så kan man være enig eller uenig i dét. Jeg bliver bare bekræftet i at jeg ikke vil bruge ret meget krudt på den slags, hver gang jeg ser på de par hunde jeg syntes fungerer bedst.

[Ascha]

Jeg kan sagtens følge trådstarter, for meget af det hun beskriver er med til at give hunden selvtillid,... og et liv simpelthen (oplevelser).

 

Jeg ønsker ikke at min hund skal se/ opleve alt igennem mig, for min hund skal være et selvstændigt individ,... og jeg elsker når hunde selv tager initiativ og viser hvad DE gerne vil.

[Ulla H]

Jeg har ingen bil , men vil gerne kunne køre i bil, S-tog og lokalbusser med dem. Så dette prøver vi da, desværre er de ikke begejstrede, undtagen i privatbiler. Jeg går ikke på hovedgaden i forretningsenden med dem ,kun indimellem, der er for mange mennesker.

Tager ind imellem en tur til byfester, med skidemange mennesker , musik og larm.Mest for at se deres reaktion. De handler desværre så primært om mad, der er smidt på gaden. Cockeren kan jo ofte æde alt.

Men jeg synes at socialisering til voksne af begge køn, børn, trafik, larm alt der kan opleves som truende er vigtigt for hunde, og især for dem der måske kan ende med at skifte hjem.

Jeg gør et stort nummer ud af de græske plejehvalpe, fordi de ofte efter at være reddet fra gaden har gået i en indelukket have eller internat. Og de kommer så lige præcis, når deres naturlige face for socialisering er overstået. Med de 2 sidste gik det så godt. Den der var mest forbeholden overfor nye ting ,bor nu i Valby , leger i Søndermarken er er helt tryg over for mennesker også børn, store hunde og trafikken.

[Dinah]

Jeg sørger for at Rosita får hilst på andre hunde, voksne og børn men samtidig også at bare gå forbi dem. Halvt alene-hjemme, halvt med ude. Her den anden dag var jeg i Kbh. Hun kunnne sagtens ha været alene hjemme, men hun skulle opleve noget andet og være en del af bylivet.

Når vi besøger folk er hun halvt løs og halvt i boks - da vi et par steder er nødt til at have hende i boks ol hele den tid, vi er der.

 

Så ja, jeg ser socialisering som en vigtig træning, men kun ud fra det, som JEG synes, der er vigtigt for os.

Min gamle hund socialiserede jeg på andre ting, da de så var vigtige for hende og os.

[korvis]

Altså, jeg har socialiseret alle mine som små hvalpe, hvor de kom med alle mulige steder. Efter det synes jeg ikke jeg har haft brug for yderligere socialisering, de reagerer ikke synderligt på at komme med ud, til nogenlunde "normale" steder. Iso har f.eks. været med til messe i dag, uden problemer.

 

Jeg kan til en vis del forstå DKWiecherts synspunkter - så længe min hverdag foregår som den gør i dag. Men hvem siger at den bli'r ved med det? Hvis noget uforudset sker, skal mine hunde måske lige pludselig kunne affinde sig med nogle ting de ikke skal i dag. Så jeg socialiserer mine hvalpe på en hel masse ting de sandsynligvis ikke får brug for - men hvem ved, en dag får man måske brug for det alligevel...?

[DKWiechert]

Jeg kan til en vis del forstå DKWiecherts synspunkter - så længe min hverdag foregår som den gør i dag. Men hvem siger at den bli'r ved med det? Hvis noget uforudset sker, skal mine hunde måske lige pludselig kunne affinde sig med nogle ting de ikke skal i dag.

Så jeg socialiserer mine hvalpe på en hel masse ting de sandsynligvis ikke får brug for - men hvem ved, en dag får man måske brug for det alligevel...?

Hér er det jo så at jeg adskillige gange har fået bekræftet den idé jeg har om at jeg ikke gider/ser et behov for at gøre ret meget ud af socialisering helt generelt, faktisk ikke er nogen dum idé...

Ikke at "socialisering", eller miljøtræning helt er fraværende. Det tillægges bare ikke nogen særlg stor betydning.

 

For dét jeg kan se, er at de hunde jeg ser fungerer bedst, de er nærmest røvligeglade når de kastes ud i noget "ukendt" eller uvant.

 

Dels er de hele livet blevet bekræftet i at de er verdensmestre til alt. Dels er de hele livet blevet bekræftet i at uanset hvad der sker rundt omkring så SKAL de reelt set kun forholde sig til én ting: Hvor deres fører er.

 

Der er ikke nogen der har presset 20 utilpassede børn og 2 nullerbløde pædagokker, 3 spassere med passere og 1½ kørestolsbruger ned over hovedet på dem. De har selv valgt til eller fra. Oftest fra. Først når det er "kendte" personer eller hunde har de valgt til. Og reelt set kun til de får en opgave at udføre.

 

Hver eneste gang jeg læser de her socialiseringstråde og planer og checklister og træningsideer sidder jeg med en tanke om at hvis man gør dét og dét og dét... så ender man nok med en hund der som udgangspunkt lader sig distrahere til træning af stort set alt der er levende, eller hunde der ikke kan udføre et arbejde (f.eks. et søgefelt) hvis der er en anden hund samtidig..på samme opgave.

 

og mange flere ting.

 

Dermed ikke sagt at de hunde jeg mener fungerer bedst ikke selv tager initiativ og ikke er selvstændige individer, for dét er de i dén grad og det kan de i dén grad. Det er en nødvendighed, ellers fungerer de ikke.

 

De er bare langt mere interesserede i samarbejdet med føreren, end i at rende rundt på "egen pote" så at sige.

 

Så jeg mener man skyder sig selv i foden ved at gå alt for højt op i socialisering, såsom overskriften hér: Socialisering - er den vigtigste træning..

 

Nej... Samarbejdet, kontakt, og ro er imo den vigtigste træning.

Socialisering, miljøtræning og tilvænning er sådan noget halløj der foregår hele hundens liv hver gang man er i nærheden af hunden... uanset om man vil det eller ej.

[Tonks]

Jeg synes socialisering er vigtig..der var dog nogen ting jeg ikke var klar over var nødvendige at socialisere med som fx. cykelhjelme og solbriller :stupid: Izzie var rædselsslagen første gang hun mødte dem men det har vi fået øvet :5up:

 

Man kan socialisere nok så meget, men fx. sorte/negere/afro danskere/hvad man må sige idag () har izzie ikke mødt ret mange af, så hun blir bange når vi møder dem og gør og knurrer helt vildt. Men hvad gør man lige der? Går hen til vildt fremmede, og spørger "undskyld mig men må min hund sidde her og kigge lidt på dig mens hun får godbidder, så hun ikke angriber din slags i fremtiden?"

[Gæst Obelix]

Jeg synes socialisering er super vigtig :5up:.

 

Jeg sørger for at Obelix kommer ud blandt andre mennesker, både voksne og børn.

 

Og især andre hunde .

[Gæst Afganskmynde]

Så jeg mener man skyder sig selv i foden ved at gå alt for højt op i socialisering, såsom overskriften hér: Socialisering - er den vigtigste træning..

 

Nej... Samarbejdet, kontakt, og ro er imo den vigtigste træning.

Socialisering, miljøtræning og tilvænning er sådan noget halløj der foregår hele hundens liv hver gang man er i nærheden af hunden... uanset om man vil det eller ej.

 

Ja, hvis bare socialisering var saadan noget halloj der foregaar hele hundens liv, for saa ville der ikke vaere alle de problemer, man ser med usocialiserede hunde rundt om i hele verdenen.

 

Nu er realiteten desvaerre saaledes, at mange hunde, ikke faar, dette livsvigtige 'halloj', men lever i 'en lukket boks' uden anden indtryk end hvad boksen har at give, for saa, lige pludseligt at blive bragt hovedkulds i situationer, den aldrig har set eller oplevet, og det i sig er, farligt, ikke kun for hunden, men ogsaa born, og andre mennesker. usocialiserede hunde skal stadig til dyrlage i dens levetid bl.a. Det er vores job at forberede hunden paa livet. At leve usocialiseret i en lukket boks, til ingen risko for sig selv og andre, er en umulighed, vil jeg mene.

 

Derfor er socialisering saa grundlaeggende vigtigt.

[Mettemille]

Forleden mødte jeg en dame på stranden med en cairn på ca et år. Hunden var bange for vand, fordi opdrætter havde ment, at hvalpene skulle socialiseres til vand inden de flyttede hjemmefra = de blev plumpet i en pool, så de kunne lære at svømme. Resultatet er jo så, at hunden er dødsensræd for vand i dag.

 

Det kan godt være, at der går en del usocialiserede hunde rundt i DK, men det modsatte forekommer jo også. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er et udtryk for, men indimellem synes jeg altså der er nogle opdrættere/hundeejere der har en tendens til at overeksponere deres hvalpe for alverdens ting.

[Gæst Afganskmynde]

Forleden mødte jeg en dame på stranden med en cairn på ca et år. Hunden var bange for vand, fordi opdrætter havde ment, at hvalpene skulle socialiseres til vand inden de flyttede hjemmefra = de blev plumpet i en pool, så de kunne lære at svømme. Resultatet er jo så, at hunden er dødsensræd for vand i dag.

 

Det kan godt være, at der går en del usocialiserede hunde rundt i DK, men det modsatte forekommer jo også. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er et udtryk for, men indimellem synes jeg altså der er nogle opdrættere/hundeejere der har en tendens til at overeksponere deres hvalpe for alverdens ting.

 

Jeg tror der er noget du har misforstaaet. Det, du beskriver der, har intet med socialisering at gore;-)

[Mettemille]

Jeg tror der er noget du har misforstaaet. Det, du beskriver der, har intet med socialisering at gore;-)

 

Nej. Jeg har ikke misforstået noget. Opdrætteren kastede kuldet i poolen med den begrundelse at de skulle socialiseres til vand; det var opdrætterens ord. Jeg kalder det ikke socialisering, jeg kalder det en yderst tåbelig handling.

 

Min pointe var at nogle tolker socialiseringskonceptet = hvalpene skal udsættes for mest muligt og derfor udsætter dem for mere end godt er. Det kalder jeg heller ikke socialisering, det kalder jeg overeksponering (i mangel af bedre ord).

[Gæst Michelle w]

Jeg er delvist enig med DKW.

 

Jeg tillægger nok socialisering lidt større betydning end han gør, men generelt set mener jeg folk gør liiiidt for meget (eller måske bare forkert) i socialiseringens navn.

 

F.eks. ser jeg ET HAV af tråde på forskellige fora, om folk hvis hunden bliver fuldstændigt hysteriske og hopper og springer, gør, hyler osv hvis de ikke må hilse på en hund de ser på gaden.

Jeg har selv haft sådan en -Reiki var 10 mdr da jeg overtog ham, og var socialiseret på alskens ting, herunder self osse andre hunde. Dette var bl.a. foregået via de såkaldte "frikvarter" på træningspladsen og ved at hilse på folk og fæ på gaden.

Det resulterede i at første gang jeg sagde nej til at han måtte hilse på en forbipasserende hund, brændte han simpelthen en sikring. Han hylede og skreg og hoppede frem og trak i snoren, og det tog godt nok lang tid at få lagt en dæmper på.

De første 6-8 gange jeg havde ham med til træning, kunne jeg ikke træne sammen med de andre, men måtte gå på marken ved siden af og laaaangsomt bevæge mig over i nærheden af de andre.

Fik han lov at lege med de andre først, var det ikke et problem (dette har jeg fra tidl ejer). Men min hund skulle jo altså gerne kunne arbejde uden først at skulle hilse på alle på pladsen.

 

Og jeg følte mig vældig dum dengang, men har sidenhen kunnet læse at RIGTIG mange har samme problem, ganske enkelt fordi hunden fra hvalp af lærer at andre hunde, mennesker osv er til kun for dem, men folk glemmer altså at lære dem at det ikke er tilfældet og at de ikke altid skal hilses på.

 

Jeg har set "socialiseringsskemaer" der mere eller mindre indbefatter at hunden skal møde 10 cyklister, 1 mongol, 2 kørestolsbrugere, 4 udlændinge, 5 kameler og 7 dværge hver uge fra den flytter hjemmefra:blink:

 

Og der står jeg altså af.

 

Hvis jeg fik hvalp i dag, så ville den naturligvis møde andre hunde, mennesker osv.

Det ville komme ganske naturligt når den f.eks. er med hos mine forældre (der har 2 hunde), hos veninder der osse har hund osv.

Mennesker ville den jo så møde ved samme lejligheder, ligesom det at jeg har mine hunde med mange steder, ville betyde at den ville stifte bekendtskab med kørsel, heste, en ko på en mark osv.

 

Men udover det, ville jeg ikke gøre det store ud af socialisering. Jeg mener, ligesom DKW, at hvis hunden lærer at "moar kan klare ALT", og "jeg er bare den bedste i verden til ALT", så kan den såmænd osse tåle at møde sære nye ting. Og selv hvis det skulle virke lidt farligt, jamen så har den jo opbakning fra "moar som kan klare det hele".

 

Det absolut vigtigste for mig, er kontakt og samarbejde. Så kommer alt det andet osse.

I hvert fald hvis man har valgt en hvalp med et fornuftigt og stabilt sind fra en ordentlig opdrætter.

[Ascha]

Altså, jeg har socialiseret alle mine som små hvalpe, hvor de kom med alle mulige steder. Efter det synes jeg ikke jeg har haft brug for yderligere socialisering, de reagerer ikke synderligt på at komme med ud, til nogenlunde "normale" steder. Iso har f.eks. været med til messe i dag, uden problemer.

 

Jeg diskuterer vist noget helt andet end jer. Socialisering er noget jeg mener kun hører til i de to første måneder man har hvalpen, ellers er det adspredelser/ oplevelser eller lign..

Jeg tillægger nok socialisering lidt større betydning end han gør, men generelt set mener jeg folk gør liiiidt for meget (eller måske bare forkert) i socialiseringens navn.

Det kan vi godt blive enige om.

 

F.eks. ser jeg ET HAV af tråde på forskellige fora, om folk hvis hunden bliver fuldstændigt hysteriske og hopper og springer, gør, hyler osv hvis de ikke må hilse på en hund de ser på gaden.

Men det er jo egentlig ikke pga. socialisering, men gr. fraværet af anden indlæring.

Men udover det, ville jeg ikke gøre det store ud af socialisering. Jeg mener, ligesom DKW, at hvis hunden lærer at "moar kan klare ALT", og "jeg er bare den bedste i verden til ALT", så kan den såmænd osse tåle at møde sære nye ting. Og selv hvis det skulle virke lidt farligt, jamen så har den jo opbakning fra "moar som kan klare det hele".

Men det er jo noget man kan arbejde med hele hundens liv. Socialiseringen har du 2 mdr. til, sådan sat lidt sort/ hvidt op.

 

Jeg ofrer hellere lydighedselementerne (der ikke har med indkald og gå pænt i snor at gøre) i de første 2 mdr. jeg har en hvalp, for det er imo ressource-/ tidsspild.

[Petrine]

Jeg diskuterer vist noget helt andet end jer. Socialisering er noget jeg mener kun hører til i de to første måneder man har hvalpen, ellers er det adspredelser/ oplevelser eller lign..

 

Det troede jeg så også - mine bliver socialiseret hver dag og går ofte på cafe, shopping, strøgtur etc, trods deres intense socialisering er de ikke hysteriske 'jeg vil hilse'-hunde, Petrine er fuldt fokuseret på sine mennesker og håber Zamzam også snart bliver det :banan:

[Gæst Syfongse]

Jeg synes socialisering er vigtig..der var dog nogen ting jeg ikke var klar over var nødvendige at socialisere med som fx. cykelhjelme og solbriller :stupid: Izzie var rædselsslagen første gang hun mødte dem men det har vi fået øvet :5up:

 

Man kan socialisere nok så meget, men fx. sorte/negere/afro danskere/hvad man må sige idag () har izzie ikke mødt ret mange af, så hun blir bange når vi møder dem og gør og knurrer helt vildt. Men hvad gør man lige der? Går hen til vildt fremmede, og spørger "undskyld mig men må min hund sidde her og kigge lidt på dig mens hun får godbidder, så hun ikke angriber din slags i fremtiden?"

 

da arnold var helt lille var der en rigtig "rastafari"-type der gerne ville hilse på ham, super flink fyr, men arnold var MEGET nervøs for ham.. han var jo helt MØRK!? det er nu ikke noget problem mere :5up:

[Petrine]

"undskyld mig men må min hund sidde her og kigge lidt på dig mens hun får godbidder, så hun ikke angriber din slags i fremtiden?"

 

Det var sådan Petrine gik fra white pride til sød og accepterende et stk neger med nutella og så var Petrine solgt, han er stadig hendes yndlingsneger, men alle de andre er også lidt søde.

[Gæst Syfongse]

F.eks. ser jeg ET HAV af tråde på forskellige fora, om folk hvis hunden bliver fuldstændigt hysteriske og hopper og springer, gør, hyler osv hvis de ikke må hilse på en hund de ser på gaden.

Jeg har selv haft sådan en -Reiki var 10 mdr da jeg overtog ham, og var socialiseret på alskens ting, herunder self osse andre hunde. Dette var bl.a. foregået via de såkaldte "frikvarter" på træningspladsen og ved at hilse på folk og fæ på gaden.

Det resulterede i at første gang jeg sagde nej til at han måtte hilse på en forbipasserende hund, brændte han simpelthen en sikring. Han hylede og skreg og hoppede frem og trak i snoren, og det tog godt nok lang tid at få lagt en dæmper på.

De første 6-8 gange jeg havde ham med til træning, kunne jeg ikke træne sammen med de andre, men måtte gå på marken ved siden af og laaaangsomt bevæge mig over i nærheden af de andre.

Fik han lov at lege med de andre først, var det ikke et problem (dette har jeg fra tidl ejer). Men min hund skulle jo altså gerne kunne arbejde uden først at skulle hilse på alle på pladsen.

 

Jeg mener i hvert fald at jeg har over-socialiseret Arnold, ikke ment på den måde at han har taget skade af det, men han tror netop at alt og alle er hans bedste ven! Der er stadig meget hvalp i ham og han kører stadig på hvalpe-fribillet hos mange ældre hunde, der finder sig i at han springer rundt om dem og vil lege konstant.

da han var mindre sørgede jeg for at han fik hilst på forskellige hunde og mennesker, men jeg skulle jo også have holdt lidt igen, så han lærte at det ikke behøver være HVER gang.

det er heldigvis ikke for sent at rette op på, så det er noget jeg træner med ham nu, at han skal slappe af når der kommer hunde forbi. han har lært at mennesker ikke altid er så spændende..

men han er stadig så ung, at meget af hans hilse-lyst hører til hvalpe-delen af ham og en del af det går nok af ham med tiden, men vi træner det stadig.

 

Så jeg mener da at der bør være en grænse for socialisering HELE tiden og ved hver lejlighed, men jeg synes heller ikke det er det trådstarter lægger op til at man bør gøre.

men samtidig har jeg da en hund som er glad for at møde andre hunde og ikke er nervøs ved det. det er jo også en styrke, nu skal den bare tøjles

[Gæst Buddha]

Jeg tager det sådan lidt som det kommer. Tror den vigtigste tidlige socialisering på Motor har været, at han ved jeg ikke tvinger ham hen til noget han synes er lidt skummelt, han ved, at hvis jeg stiller mig ved tingen og klapper den lidt, så kan han godt komme hen uden der sker noget farligt. Så sådan gør vi stadig engang imellem, sidst var det en gynge, sådan en havde han alligevel aldrig set mig sidde på før

[Therese]

Jeg tror, jeg tager det der prægning ret afslappet.. Selvfølgelig skal hunden ud og opleve noget og få en god oplevelse ud af det, så den bliver tryg i det miljø, den nu engang skal færdes i og det er jeg også bevidst om.

 

Men jeg tænker bare, at hvis jeg lader den forholde sig til de ting, jeg ved den bliver udsat for som voksen og som alligevel er en del af min hverdag, så kan det ikke gå helt galt.

 

Jeg tænker, at hvis hunden har haft nogle gode oplevelser som hvalp og har lært at møde verden med tillid, vil den være bedre rustet som voksen til at håndtere ukendte situationer.

[Tonks]

da arnold var helt lille var der en rigtig "rastafari"-type der gerne ville hilse på ham, super flink fyr, men arnold var MEGET nervøs for ham.. han var jo helt MØRK!? det er nu ikke noget problem mere :5up:

 

Well nu er Izzie over 2 år og meget bange for de helt mørke der er godt nok ikke så mange i Svendborg men dem vi møder skal bare DØ! :stupid: og det samme med små mørke børn, ikke engang rigtig mørke men muslimske børn.

 

Min stedfar kalder hende en lille racist, og er ret stolt af hende Izzie kunne være maskot for DF :damn:

 

Det var sådan Petrine gik fra white pride til sød og accepterende et stk neger med nutella og så var Petrine solgt, han er stadig hendes yndlingsneger, men alle de andre er også lidt søde.

 

Jamn nu har du jo også rigeligt med negere i dit liv Petrine

[Lonny]

Jeg synes socialisering er vigtig..der var dog nogen ting jeg ikke var klar over var nødvendige at socialisere med som fx. cykelhjelme og solbriller :stupid: Izzie var rædselsslagen første gang hun mødte dem men det har vi fået øvet :5up:

 

Man kan socialisere nok så meget, men fx. sorte/negere/afro danskere/hvad man må sige idag () har izzie ikke mødt ret mange af, så hun blir bange når vi møder dem og gør og knurrer helt vildt. Men hvad gør man lige der? Går hen til vildt fremmede, og spørger "undskyld mig men må min hund sidde her og kigge lidt på dig mens hun får godbidder, så hun ikke angriber din slags i fremtiden?"

 

Det gjorde jeg da Luna var hvalp

[Ajsas]

For mit vedkommende var det meget svært at undgå at socialisere. Vi fik gæster, var på besøg hos folk, kørte med bil, bus, mødte voksne hunde, hvalpe osv. helt uden at gøre nogen indsats. Jeg fortsatte bare mit liv som jeg plejede og som jeg vidste jeg ville gøre fremover også.

 

Min hund tror også at alle mennesker og hunde skal hilses på. Og det på trods af at jeg aldrig selv har taget initiativ til at min hund skulle hilse på hverken fremmede mennesker eller hunde. En lille hvalp tiltrækker frygtelig meget opmærksomhed og jeg havde svært ved at sige "nej", når folk kom og spurgte om de måtte hilse. Faktisk kan folk slet ikke forstå hvis de og deres hund ikke må hilse på den lille, søde hvalp.

[korvis]

Altså, jeg har socialiseret alle mine som små hvalpe, hvor de kom med alle mulige steder. Efter det synes jeg ikke jeg har haft brug for yderligere socialisering...

 

Jeg diskuterer vist noget helt andet end jer. Socialisering er noget jeg mener kun hører til i de to første måneder man har hvalpen, ellers er det adspredelser/ oplevelser eller lign..

 

Jeg tror nu nok vi mener det samme... Indtil mine hvalpe er de der 16 uger, bruger jeg en del tid på socialisering. Samtidig med at jeg påbegynder grundtræning.

 

Senere kommer der for mit vedkommende endnu lidt "miljøtræning", i form af agilitystævner. For det er først når unghunden ved hvad agility er, at det bli'r rigtig svært at koncentrere sig om andet. Og det kæmper f.eks. Iso og jeg med lige nu... :damn: