Socialisering - Er den vigtigeste traening

[Gæst spitZ]

Socialisering er også noget jeg har tænkt meget over, men jeg kan egentlig godt forstå hvis nogen kommer til at gå så meget op i det at de måske ender med at stresse lidt over det, både dem selv og hunden.

 

Der er over tre måneder til jeg får min hvalp og jeg har da allerede gjort mig tanker om hvad den skal opleve i den første tid, ikke ligefrem lavet en fysisk liste, men man kan næsten ikke undgå at tænke over det, når det står med store, kursiv bogstaver i hver eneste bog man åbner og det kan godt føles lidt som om at hvalpen pludselig en dag vil være lukket og fra da af aldrig igen kunne modtage noget nyt:oops:

 

Så jeg tror det har været godt for mig at læse denne her tråd.

Jeg vil prøve at tage det lidt roligt og være lige så opmærksom på at hunden skal lære IKKE at hilse nogen som at den skal lære at hilse andre gange

 

Måske er det gået sådan lidt amok med det der socialisering, fordi der før i tiden har været mange mennesker som slet ikke har brugt deres hunde til andet end at stå i haven, og hvis det er sådan man holder hund til hverdag, så er det nok meget godt at man lige laver en lille tjekliste så hunden ikke får et chok når den som 7 måneders for første gang skal med på ferie:vedikke:

[skipper-odense]

Socialisering er også noget jeg har tænkt meget over, men jeg kan egentlig godt forstå hvis nogen kommer til at gå så meget op i det at de måske ender med at stresse lidt over det, både dem selv og hunden.

 

Der er over tre måneder til jeg får min hvalp og jeg har da allerede gjort mig tanker om hvad den skal opleve i den første tid, ikke ligefrem lavet en fysisk liste, men man kan næsten ikke undgå at tænke over det, når det står med store, kursiv bogstaver i hver eneste bog man åbner og det kan godt føles lidt som om at hvalpen pludselig en dag vil være lukket og fra da af aldrig igen kunne modtage noget nyt:oops:

 

Så jeg tror det har været godt for mig at læse denne her tråd.

Jeg vil prøve at tage det lidt roligt og være lige så opmærksom på at hunden skal lære IKKE at hilse nogen som at den skal lære at hilse andre gange

 

Måske er det gået sådan lidt amok med det der socialisering, fordi der før i tiden har været mange mennesker som slet ikke har brugt deres hunde til andet end at stå i haven, og hvis det er sådan man holder hund til hverdag, så er det nok meget godt at man lige laver en lille tjekliste så hunden ikke får et chok når den som 7 måneders for første gang skal med på ferie:vedikke:

 

Jeg tror at hvis bare du sætter dig ned og tænker over hvor du regner med at medbringe din hund på jævnlig basis og hvilken type mennesker du typisk støder på så kan du ikke gå helt galt i byen

 

Vi har fx aldrig lært skipper at køre i tog eller bus, for vi har bil og vi vidste på forhånd at han ikke ville blive et lille nips man lige tog med i den offentlige transport.

 

Vi har heller ikke været på bondegårdsture for at lære ham hvad heste og køer er for det er ikke noget der fylder meget i vores hverdag.

 

Til gengæld vidste vi at vi skulle have børn inden for en overskuelig fremtid, at vi gerne vil have ham med ud at sejle, at han gerne skulle kunne lege med både store og små hunde, osv. så det er noget vi har brugt tid og energi på at socialisere ham på.

[Therese]

Socialisering er også noget jeg har tænkt meget over, men jeg kan egentlig godt forstå hvis nogen kommer til at gå så meget op i det at de måske ender med at stresse lidt over det, både dem selv og hunden.

 

Der er over tre måneder til jeg får min hvalp og jeg har da allerede gjort mig tanker om hvad den skal opleve i den første tid, ikke ligefrem lavet en fysisk liste, men man kan næsten ikke undgå at tænke over det, når det står med store, kursiv bogstaver i hver eneste bog man åbner og det kan godt føles lidt som om at hvalpen pludselig en dag vil være lukket og fra da af aldrig igen kunne modtage noget nyt:oops:

 

Så jeg tror det har været godt for mig at læse denne her tråd.

Jeg vil prøve at tage det lidt roligt og være lige så opmærksom på at hunden skal lære IKKE at hilse nogen som at den skal lære at hilse andre gange

 

Måske er det gået sådan lidt amok med det der socialisering, fordi der før i tiden har været mange mennesker som slet ikke har brugt deres hunde til andet end at stå i haven, og hvis det er sådan man holder hund til hverdag, så er det nok meget godt at man lige laver en lille tjekliste så hunden ikke får et chok når den som 7 måneders for første gang skal med på ferie:vedikke:

Det sidste tror jeg du har helt ret i. Hvis man lufter sin hund og tager den med rundt omkring, bliver den jo helt automatisk vænnet til en masse ting. Selvfølgelig er det godt at have i baghovedet, hvad man har lært om det, men altså.. Alt med måde

[Gæst spitZ]

Jeg tror at hvis bare du sætter dig ned og tænker over hvor du regner med at medbringe din hund på jævnlig basis og hvilken type mennesker du typisk støder på så kan du ikke gå helt galt i byen

 

Ja nemlig, det er også det jeg har tænkt mig:-D Nu med lidt mindre stress på end før:engel:

 

Vi har fx aldrig lært skipper at køre i tog eller bus, for vi har bil og vi vidste på forhånd at han ikke ville blive et lille nips man lige tog med i den offentlige transport.

 

Vi har heller ikke været på bondegårdsture for at lære ham hvad heste og køer er for det er ikke noget der fylder meget i vores hverdag.

 

Til gengæld vidste vi at vi skulle have børn inden for en overskuelig fremtid, at vi gerne vil have ham med ud at sejle, at han gerne skulle kunne lege med både store og små hunde, osv. så det er noget vi har brugt tid og energi på at socialisere ham på.

 

Tog og bus vil min hvalp helt automatisk lære at kende, da jeg pt ikke har bil Så jeg vil nok sætte lidt tid af til at kigge lidt på busser og toge inden vi skal ud på en længere tur men ellers regner jeg også med det vil komme til at gå af sig selv.

 

Børn er den eneste ting som hunden ikke lige vil møde tilfældigt, men som alligevel er vigtig for mig at den skal socialiseres på da jeg håber og regner med at skulle have børn inden for hundens leve tid, så der har jeg allerede snakket med folk jeg kender med rolige børn i forskellige aldre.

 

En tur ud og kigge på heste eller køre skal vi nok også, men det er så nok også de eneste to ting som der skal gøres noget ekstra ud af, resten kommer den jo til at opleve automatisk (hunde vil den møde til træning, jeg bor i byen så det skulle også komme af sig selv, vi låner tit bil, køre tit i bus og tog osv.), så det vigtigste er nok at sætte noget ekstra tid af til de ting vi alligevel skal, så vi har godt tid til at kigge på tingene og få proppet hunden med godbidder imens

[Tonks]

Det gjorde jeg da Luna var hvalp

 

cheeky lady! :klap:

[Gæst Afganskmynde]

Jeg mener i hvert fald at jeg har over-socialiseret Arnold, ikke ment på den måde at han har taget skade af det, men han tror netop at alt og alle er hans bedste ven! Der er stadig meget hvalp i ham og han kører stadig på hvalpe-fribillet hos mange ældre hunde, der finder sig i at han springer rundt om dem og vil lege konstant.

da han var mindre sørgede jeg for at han fik hilst på forskellige hunde og mennesker, men jeg skulle jo også have holdt lidt igen, så han lærte at det ikke behøver være HVER gang.

det er heldigvis ikke for sent at rette op på, så det er noget jeg træner med ham nu, at han skal slappe af når der kommer hunde forbi. han har lært at mennesker ikke altid er så spændende..

men han er stadig så ung, at meget af hans hilse-lyst hører til hvalpe-delen af ham og en del af det går nok af ham med tiden, men vi træner det stadig.

 

Så jeg mener da at der bør være en grænse for socialisering HELE tiden og ved hver lejlighed, men jeg synes heller ikke det er det trådstarter lægger op til at man bør gøre.

men samtidig har jeg da en hund som er glad for at møde andre hunde og ikke er nervøs ved det. det er jo også en styrke, nu skal den bare tøjles

Meget enig.

 

Jeg taenker lidt, i det store hele, er det SAA frygteligt at ens hund er socialiseret til at synes om alle mennesker. Ville det vaere nemmere, hvis man hellere havde en usocialiseret hund, som goer, af mennesker paa gaden og udviser frygt aggression eller anden aggression. DEN tankegang kan jeg saa slet ikke folge:lol:.

[Gæst Michelle w]

Men det er jo noget man kan arbejde med hele hundens liv. Socialiseringen har du 2 mdr. til, sådan sat lidt sort/ hvidt op.

 

Jeg ofrer hellere lydighedselementerne (der ikke har med indkald og gå pænt i snor at gøre) i de første 2 mdr. jeg har en hvalp, for det er imo ressource-/ tidsspild.

 

Se der er jeg så ikke helt enig. Det er korrekt at hvalpen i de første par mdr har en "socialiseringsfase". Men denne fase ser jeg altså ikke som et vindue der efter x antal uger bare er LUKKET, og så er der ikke mere at gøre ved socialisering.

 

Hunden er i socialiseringsfasen mere åben overfor nye ting den præsenteres for -men nye ting kan altså SAGTENS præsenteres senerehen.

 

Og hvis hunden i de første mange uger af sit liv, hele tiden bliver bekræftet i at "moar kan klare ALT og passer på mig" og "jeg er verdensmester i ALT", så får man osse en selvsikker lille vaps, der godt kan tåle at møde nye ting.

 

Nu har jeg så ingen ønsker om at mine hunde elsker enhver mongol, kørestolsbruger og neger vi møder.

Faktisk er jeg fuldt ud tilfreds med hvis bare de ikke er skrækslagne når de ser den slags, og så i øvrigt bare koncentrerer sig om mig.

Gaia bryder sig slet ikke om fremmede (det ligger til racen). Hun er ikke bange for dem, men er helst fri for at de rører ved hende, og det passer mig glimrende.

 

Jeg har heller ikke behov for at mine hunde kan lege med alle vi møder. Bare de kan enes med de hunde de jævnligt ser, er jeg glad og tilfreds.

De enes dog begge fint med de fleste.

 

De mest velfungerende hunde jeg kender, er faktisk hunde der ikke har fået trukket diverse socialiseringsskemaer ned over hovedet, men hvor tingene bare er blevet præsenteret for dem, efterhånden som de er dukket op.

Altså har de mødt andre hunde, når nogen var på besøg med en anden hund, når de var med "i byen" hvor der var andre hunde osv.

De har prøvet at køre bil når der skulle køres til noget, og har mødt lidt forskellige mennesker i klubben osv.

Altså er der ikke gjort noget særligt for at socialisere dem, udover at inddrage dem i de aktiviteter man nu har planlagt for dagen.

Udover dette er de netop "verdensmeste til alt ting", hvorfor de tror fuldt og fast på at uanset hvad de møder, så kan de godt klare det.

 

Og det princip ville jeg osse bruge, hvis jeg stod med en hvalp nu. Skulle hunden ende ud med ikke at bryde sig om mongoler, kameler eller pindsvin er jeg temmeligt ligeglad. Det er ikke noget jeg har behov for at de elsker og er hunden almindeligt velfungerende, kan den såmænd osse præsenteres for den slags ved senere lejlighed.

[Dina]

Hver eneste gang jeg læser de her socialiseringstråde og planer og checklister og træningsideer sidder jeg med en tanke om at hvis man gør dét og dét og dét... så ender man nok med en hund der som udgangspunkt lader sig distrahere til træning af stort set alt der er levende, eller hunde der ikke kan udføre et arbejde (f.eks. et søgefelt) hvis der er en anden hund samtidig..på samme opgave.

Jeg kan så fortælle, at selvom en hund er godt og grundigt socialiseret, så kan den sagtens udføre et stykke arbejde, OGSÅ samtidig med en anden hund.

 

Det kræver hverken socialisering eller fravær af samme. Det kræver "blot" træning.

 

Med min ene airedale har jeg prøvet kæderundering om natten under ledelse af en politihundefører. Vores "kæde-nabo" og min hund kunne normalt ikke fordrage hinanden, men på dette job ignorerede de hinanden totalt, til trods for at de jo i hvert andet udslag løb direkte mod hinanden.

 

Vi har altid gjort meget for at socialisere vores airedales, og det tror jeg bestemt har været en god ting.

[DKWiechert]

Meget enig.

 

Jeg taenker lidt, i det store hele, er det SAA frygteligt at ens hund er socialiseret til at synes om alle mennesker. Ville det vaere nemmere, hvis man hellere havde en usocialiseret hund, som goer, af mennesker paa gaden og udviser frygt aggression eller anden aggression. DEN tankegang kan jeg saa slet ikke folge:lol:.

 

Jeg forstår ikke hvor du får fra at en hund hvor man ikke har prioriteret socialiseringen højt = den gøer af mennesker på gaden, udviser frygt aggression eller bare aggression?

 

Jeg mener bestemt at jeg oftest ser det stik modsatte. Det er bare stadig ikke = socialiseret er aggressiv og gøende... vel?

 

 

Jeg er, ihvertfald indtil jeg oplever andet, fuldstændig overbevist om at man i dén grad gør alle fremtidige ting man vil med sin hund meget nemmere for sig selv hvis man bruger enddog mange flere "kræfter" på at skabe kontakt og samarbejde med sin hvalp....

 

Jeg er ligeledes overbevist om at man står væsentligt bedre tjent ved at lære sin hund at den er verdensmester i alt hvad den laver, og derigennem skabe en hund der uden tøven tager imod nye oplevelser..........

 

.....end man gør hvis man "spilder" hvalpens første måneder i hjemmet på at slæbe den rundt i verdenen til alle tænkelige og til tider utænkelige ting.... i socialiseringens navn, naturligvis.

 

 

Der ér ikke lukket for det varme vand som man siger, efter 2 måneder. Det er én af de ting jeg ganske enkelt ikke kan tro på, for jeg har set beviser for det modsatte alt for mange gange. Uanset så bliver kræet jo socialiseret temmelig meget helt af sig selv, hver eneste gang man laver noget med den, hver gang man går en tur, hver gang man er til træning, på tur, eller på besøg ved andre osv osv.

Og det ér alt rigeligt for en bette hvalp. Det er trods alt "kun" en hvalp. Lad den dog være det så længe som muligt, med noget af det sådan en fætter elsker mest, kontakten med sit menneske. Det kommer både den og dens menneske i høj grad til gavn senere hen.

 

Imo.

[DKWiechert]

Jeg kan så fortælle, at selvom en hund er godt og grundigt socialiseret, så kan den sagtens udføre et stykke arbejde, OGSÅ samtidig med en anden hund.

 

Det kræver hverken socialisering eller fravær af samme. Det kræver "blot" træning.

Vi er som udgangspunkt enige.

 

Som jeg skrev så sidder jeg blot med den tanke hver gang jeg ser de her socialiseringstråde. Og når man nu læser lidt med på forums rundt omkring, så vil jeg tro at jeg i ihvertfald 9 ud af 10 tilfælde rent faktisk får ret i at de ender med en hund der ikke kan passere andre hunde og mennesker på gaden uden at trække i linen, en hund der lader sig distrahere af alt levende og nogengange også af døde ting, en hund der ikke kan arbejde i samme søgefelt simultant med en anden hund....ihvertfald ikke uden at stjæle apporten på et tidspunkt, en hund der lystrer indkald....nogengange, osv osv osv.

 

Altsammen tilfælde af ringe eller nærmere lemfældig træning, som kunne være gjort meget nemmere for føreren hvis denne havde brugt en del mere af krudtet på at indlege bl.a. kontakt med hvalpen, fremfor at slæbe den rundt i verden.....fordi det skal man da.

[Aussiepower!]

Lidt spøjst egentlig, for så sent som i går, fik jeg bekræftet at enten er jeg usædvanlig heldig, eller også gør jeg et eller andet rigtig, selv om jeg heller ikke er typen der følger alenlange socialiseringsskemaer og slæber mine hvalpe med i gågader, på togperroner og i bybusser osv. -overhovdet!

 

For i går havde jeg Joya, som lige er fyldt 1 år, med til Dogdancing konkurrence i København, som tilskuer, blandt andet fordi det er den form for socialesering og miljøtræning jeg ligger vægt på, i forbindelse med de ting jeg bruger mine hunde til. Og netop i går, talte jeg mindst 4 ting, som jeg tænkte at Joya aldrig havde prøvet/oplevet før, så som toget der kørte lige forbi pladsen konstant, Aina og Lumi på crosseren (eller hvad sådan en tingest nu hedder), sådan én har Joya i hvert fald helt afgjort aldrig set på tæt hold før, en skateboard-gut der kørt forbi LIGE op af Joya og endelig en flok på 4-5 MEGET mørke (sorte) mennesker, og Joya reagerede ikke på en eneste af de ting/mennesker, selvom jeg ved, at hun ikke har oplevet noget af det før.

 

Det eneste jeg på noget tidspunkt har oplevet Joya været rigtig utryg ved, var bizart nok får! Det gik dog ret hurtigt over da den lige roterede en omgang i den øverste halvdel og hun indså at hun sådan set er skabt til at flytte rundt på de uldne ting, så fik piben en lidt anden lyd

[Gæst Afganskmynde]

 

Jeg forstår ikke hvor du får fra at en hund hvor man ikke har prioriteret socialiseringen højt = den gøer af mennesker på gaden, udviser frygt aggression eller bare aggression?

 

Jeg mener bestemt at jeg oftest ser det stik modsatte. Det er bare stadig ikke = socialiseret er aggressiv og gøende... vel?

 

 

Jeg er, ihvertfald indtil jeg oplever andet, fuldstændig overbevist om at man i dén grad gør alle fremtidige ting man vil med sin hund meget nemmere for sig selv hvis man bruger enddog mange flere "kræfter" på at skabe kontakt og samarbejde med sin hvalp....

 

Jeg er ligeledes overbevist om at man står væsentligt bedre tjent ved at lære sin hund at den er verdensmester i alt hvad den laver, og derigennem skabe en hund der uden tøven tager imod nye oplevelser..........

 

.....end man gør hvis man "spilder" hvalpens første måneder i hjemmet på at slæbe den rundt i verdenen til alle tænkelige og til tider utænkelige ting.... i socialiseringens navn, naturligvis.

 

 

Der ér ikke lukket for det varme vand som man siger, efter 2 måneder. Det er én af de ting jeg ganske enkelt ikke kan tro på, for jeg har set beviser for det modsatte alt for mange gange. Uanset så bliver kræet jo socialiseret temmelig meget helt af sig selv, hver eneste gang man laver noget med den, hver gang man går en tur, hver gang man er til træning, på tur, eller på besøg ved andre osv osv.

Og det ér alt rigeligt for en bette hvalp. Det er trods alt "kun" en hvalp. Lad den dog være det så længe som muligt, med noget af det sådan en fætter elsker mest, kontakten med sit menneske. Det kommer både den og dens menneske i høj grad til gavn senere hen.

 

Imo.

 

Det er ingen nyhed, at rigtig mange hunde udviser frygt aggression og andre adfaerdsproblemer, som at go af fremmede, ved uvante situationer og det beskrives igen og igen i fagboger skrevet af fagfolk. Saa det er der, jeg faar det fra. Adfardsbehandlere, dyrlaege og andre fagfolk indenfor omraadet gaar jeg ud fra, stresser vigtigheden af socialisering af en god aarsag. Desuden har jeg med egne ojne oplevet, hvor meget skade det kan goere for hunde, der manglede optimal socialisering i dens hvalpe tid, og det er meget alm. de aldrig kommer helt over det.

 

Det er der intet usadvanligt i, adfaerdsforskere har kendt til dette laenge efter flere videnskabelige undersogelser, dyr som hunde.

Hvis man socialiserer positivt og efter individualitet, saa kan man ikke socialisere for meget.

 

 

jeg har aldrig selv oplevet denne form for traening, du beskriver, med at tage udgangspunkt i at vaere verdensmester i alt. Det er muligt denne form for traening virker suveraent.

 

selvom jeg ikke er enig i din holdning saa er den interessant.

[Gæst Afganskmynde]

Vi er som udgangspunkt enige.

 

Som jeg skrev så sidder jeg blot med den tanke hver gang jeg ser de her socialiseringstråde. Og når man nu læser lidt med på forums rundt omkring, så vil jeg tro at jeg i ihvertfald 9 ud af 10 tilfælde rent faktisk får ret i at de ender med en hund der ikke kan passere andre hunde og mennesker på gaden uden at trække i linen, en hund der lader sig distrahere af alt levende og nogengange også af døde ting, en hund der ikke kan arbejde i samme søgefelt simultant med en anden hund....ihvertfald ikke uden at stjæle apporten på et tidspunkt, en hund der lystrer indkald....nogengange, osv osv osv.

 

Altsammen tilfælde af ringe eller nærmere lemfældig træning, som kunne være gjort meget nemmere for føreren hvis denne havde brugt en del mere af krudtet på at indlege bl.a. kontakt med hvalpen, fremfor at slæbe den rundt i verden.....fordi det skal man da.

 

Hvis det, du skriver var rigtigt, skulle vi da have STORE problemer med terapi hunde og handicaphunde m.m. Socialisering er en utrolig stor del ved undervisningen af disse vigtige hunde.

[Gæst Afganskmynde]

Lidt spøjst egentlig, for så sent som i går, fik jeg bekræftet at enten er jeg usædvanlig heldig, eller også gør jeg et eller andet rigtig, selv om jeg heller ikke er typen der følger alenlange socialiseringsskemaer og slæber mine hvalpe med i gågader, på togperroner og i bybusser osv. -overhovdet!

 

For i går havde jeg Joya, som lige er fyldt 1 år, med til Dogdancing konkurrence i København, som tilskuer, blandt andet fordi det er den form for socialesering og miljøtræning jeg ligger vægt på, i forbindelse med de ting jeg bruger mine hunde til. Og netop i går, talte jeg mindst 4 ting, som jeg tænkte at Joya aldrig havde prøvet/oplevet før, så som toget der kørte lige forbi pladsen konstant, Aina og Lumi på crosseren (eller hvad sådan en tingest nu hedder), sådan én har Joya i hvert fald helt afgjort aldrig set på tæt hold før, en skateboard-gut der kørt forbi LIGE op af Joya og endelig en flok på 4-5 MEGET mørke (sorte) mennesker, og Joya reagerede ikke på en eneste af de ting/mennesker, selvom jeg ved, at hun ikke har oplevet noget af det før.

 

Det eneste jeg på noget tidspunkt har oplevet Joya været rigtig utryg ved, var bizart nok får! Det gik dog ret hurtigt over da den lige roterede en omgang i den øverste halvdel og hun indså at hun sådan set er skabt til at flytte rundt på de uldne ting, så fik piben en lidt anden lyd

 

Det er ikke spojst. Hunde er individualister, med forskellige personligheder. Nogle kraever mindre socialisering end andre. Det er meget naturligt.

[Aussiepower!]

Det er ikke spojst. Hunde er individualister, med forskellige personligheder. Nogle kraever mindre socialisering end andre. Det er meget naturligt.

 

Det samme som jeg har beskrevet i forrige indlæg har nu gjort sig gældende med de to forrige hvalpe jeg har haft

 

Og jeg mener heller ikke spøjst i den forstand at det undre mig, men mere spøjst i den forstand at det er lidt pudsigt at emnet lige kom op, samtidig med at jeg havde en af de oplevelser som jeg beskrev i forrige indlæg.

 

Men sådan kogt helt ned, vil jeg sige at jeg langt hen af vejen er enig med DKW, i dette spørgsmål

[Ascha]

så det vigtigste er nok at sætte noget ekstra tid af til de ting vi alligevel skal, så vi har godt tid til at kigge på tingene og få proppet hunden med godbidder imens

Det med godbidderne ville jeg spare lidt på. Hvalpen har brug for ro til at suge indtryk til sig og en godbid (ligesom for meget snak og berøring) flytter dens fokus så du, groft sagt, ligeså godt kunne sidde hjemme i stuen og håndfodre den.

 

Godbidder er gode til at aflede med, hvis hvalpen bliver lidt utryg i en situation eller hvis der skal sættes trumf på at den har været rigtig dygtig.

 

 

Jeg taenker lidt, i det store hele, er det SAA frygteligt at ens hund er socialiseret til at synes om alle mennesker. Ville det vaere nemmere, hvis man hellere havde en usocialiseret hund, som goer, af mennesker paa gaden og udviser frygt aggression eller anden aggression. DEN tankegang kan jeg saa slet ikke folge:lol:.

Men en hund der er godt præget/ socialiseret på mennesker behøver da ikke at have lært at den skal opsøge alle den ser.

 

Jeg er ligeledes overbevist om at man står væsentligt bedre tjent ved at lære sin hund at den er verdensmester i alt hvad den laver, og derigennem skabe en hund der uden tøven tager imod nye oplevelser..........

 

.....end man gør hvis man "spilder" hvalpens første måneder i hjemmet på at slæbe den rundt i verdenen til alle tænkelige og til tider utænkelige ting.... i socialiseringens navn, naturligvis.

Det er jeg delvis enig i, men man kan jo sagtens lære hvalpen at den er verdensmester, ved at den lærer hvordan den håndterer situationer der er fremmed for den. Det er ihvertfald dèt min socialisering går ud på,.. at den bliver udstyret med en slags oplevelsesbibliotek den kan hente tidligere erfaringer fra, når den møder underlige ting på sin vej, så den ikke behøver at hænge i mine skørter.

 

 

Der ér ikke lukket for det varme vand som man siger, efter 2 måneder. Det er én af de ting jeg ganske enkelt ikke kan tro på, for jeg har set beviser for det modsatte alt for mange gange. Uanset så bliver kræet jo socialiseret temmelig meget helt af sig selv, hver eneste gang man laver noget med den, hver gang man går en tur, hver gang man er til træning, på tur, eller på besøg ved andre osv osv.

Og det ér alt rigeligt for en bette hvalp. Det er trods alt "kun" en hvalp. Lad den dog være det så længe som muligt, med noget af det sådan en fætter elsker mest, kontakten med sit menneske. Det kommer både den og dens menneske i høj grad til gavn senere hen.

Nej, der er ikke lukket efter 2 måneder, det bliver bare sværere.

 

Se der er jeg så ikke helt enig. Det er korrekt at hvalpen i de første par mdr har en "socialiseringsfase". Men denne fase ser jeg altså ikke som et vindue der efter x antal uger bare er LUKKET, og så er der ikke mere at gøre ved socialisering.

 

Hunden er i socialiseringsfasen mere åben overfor nye ting den præsenteres for -men nye ting kan altså SAGTENS præsenteres senerehen.

Også derfor jeg skrev at det var lidt sort/ hvidt sat op.

 

Og hvis hunden i de første mange uger af sit liv, hele tiden bliver bekræftet i at "moar kan klare ALT og passer på mig" og "jeg er verdensmester i ALT", så får man osse en selvsikker lille vaps, der godt kan tåle at møde nye ting.

Ja, og så er der en risiko for at hunden ikke kan klare en skid hvis dens moar ikke lige er i nærheden. Hvalpen skal selvfølgelig lære hvor den kan søge tryghed, men jeg mener at vi alt for hurtigt blander os og "redder" hvalpen ud af situationer den selv kan lære at håndtere,... hvis man altså udsætter den for forskellige situationer den ikke oplever hjemme i vante omgivelser eller med vante mennesker og hunde.

Nu har jeg så ingen ønsker om at mine hunde elsker enhver mongol, kørestolsbruger og neger vi møder.

Faktisk er jeg fuldt ud tilfreds med hvis bare de ikke er skrækslagne når de ser den slags, og så i øvrigt bare koncentrerer sig om mig.

Gaia bryder sig slet ikke om fremmede (det ligger til racen). Hun er ikke bange for dem, men er helst fri for at de rører ved hende, og det passer mig glimrende.

Ligesom jeg er tilfreds med at mine hvalpe ikke kan klasse 1´s lydighedsprogram når de er 4 måneder (red. Hov, jeg siger ikke at du har det sådan). Jeg vil hellere bruge tiden på at lære mine hvalpe hvordan de forholder sig til de ting der sker ude i samfundet. Og sådan har vi jo forskellige behov.

 

Jeg har heller ikke behov for at mine hunde kan lege med alle vi møder. Bare de kan enes med de hunde de jævnligt ser, er jeg glad og tilfreds.

De enes dog begge fint med de fleste.

Det har jeg heller ikke, men jeg har behov for at de lærer hundesproget til fulde,... uanset hvor anderledes hunde de møder.

 

De mest velfungerende hunde jeg kender, er faktisk hunde der ikke har fået trukket diverse socialiseringsskemaer ned over hovedet, men hvor tingene bare er blevet præsenteret for dem, efterhånden som de er dukket op.

Det mener jeg så heller ikke man behøver, men undres lidt over hvor mange hvalpeejere der spilder hvalpens begrænsede ressourcer, i en vigtig periode i dens liv, på at lære kræet at sitte, dække, gå plads og andre ting der lynhurtigt kan læres senere. Personligt mener jeg at samhørighed og "gå pænt" stort set er rigeligt i de første par måneder, så den får overskud til at lære de ting som den har mest brug for i den periode, og at den også får lov til at være hvalp.

 

.... Og nogle af de dårligst fungerende hunde jeg har mødt, har været hunde der ikke har lært de almindelige høflighedsregler for hvordan man hilser på fremmede.

Redigeret April 12, 2011 af Ascha
Rettede lige noget der kunne misforstås.

[Gæst Afganskmynde]

Men en hund der er godt præget/ socialiseret på mennesker behøver da ikke at have lært at den skal opsøge alle den ser.

 

Nej, det behover den ikke. Socialisering betyder ikke hunde skal opsoge alt og alle, men vaere tryg...

[Tonks]

Meget enig.

 

Jeg taenker lidt, i det store hele, er det SAA frygteligt at ens hund er socialiseret til at synes om alle mennesker. Ville det vaere nemmere, hvis man hellere havde en usocialiseret hund, som goer, af mennesker paa gaden og udviser frygt aggression eller anden aggression. DEN tankegang kan jeg saa slet ikke folge:lol:.

 

well...min hund er godt socialiseret og eeeelsker alle mennesker, og vil såååå gerne snakke. Folk tror hun stadig er en lille hvalp Men hun gør altså af folk på gaden, af ren og skær frustration fordi de er for langt væk. De kan jo ikke snaaaaaakke når de er såååå langt væk

 

Er da glad for at hun kan lide mennesker, men det er lidt flovt at komme gående med en højtråbende hund

 

 

Ren OT

usocialiseret

...er det er ord? :hmm: Prøver ikke at være flabet, overvejer bare om det er et ord eller om det egentlig hedder noget andet...eller om der overhovedet er et ord for det? .....klokken er mange....

[Gæst Miss_menelli]

Er glad for jeg aldrig har haft hvalp men altid OP hunde, efter ENDNU en socialiseringstråd.

 

Jeg er meget enig i at socialisering er vigtig - Men tænker ikke på det som andet end alm. hverdag hvor hvalpen stille og roligt får lov at opleve de miljøer og situationer den skal kunne fungere i som voksen.

Med udgangspunkt i, at hvalpen lige har fået lov at falde til og blive tryg ved sine nye ejere!!!

 

Man kan heller ikke socialisere sin hund på alt!

Så ville gå op i en spids, hvis jeg læste og prøvede at efterleve at min hund skulle med på cafe, møde negere, folk i vintertøj (især hvis jeg fik hvalp om sommeren ), barnevogne, børn på legetøjs scootere, busser, toge, børn, ud og handle ind, på markeder, klovne osv. osv.

 

Jeg har svært ved at forstå, at det er så afsindig svært og kan skabe så meget debat, trods jeg har to hunde der ikke har fået helt den socialisering på ting jeg ville ønske de havde.

En stor del af det har jeg kunne lære dem sidenhen, med undtagelse af de problemer der er skabt på baggrund af dårlige oplevelser - Det har krævet NOGET mere, men kan bestemt lykkes.

 

Er det virkelig så meget anderledes end at sørge for at få skabt et tillidsbånd til sin hvalp og sørge for den for lov at opleve verdenen på dens præmisser?

Og så sørge for at prioritere de ting der er vigtige.

 

F.eks er jeg bedøvende ligeglad med om mine hunde kan komme med i gågaden, på cafe og i busser og toge - Det er ikke noget jeg har behov for at de skal kunne, så det vil jeg ikke spilde tid på.

Men jeg ønsker helt sikkert en hund der er tryg ved mennesker og andre hunde og kan omgås dem fornuftigt - Det gælder både på konkurrencebanen, i hjemmet og som gæster i andres hjem.

 

Alt andet er jeg overbevist om kommer meget af sig selv og jeg forstår ikke den panik, man tiltider læser, når folks hunde ikke lige er glade for den ene neger eller barnevogn den har mødt i sit liv. Hvis man har en tryg hund, så skulle man også rimelig nemt kunne lære dem senere i livet at de ting er OK

 

Men tror bare jeg holder mig til mine OP hunde, så er det aldrig min skyld hvis de ikke er socialiseret ordentligt

Så kan jeg hygge mig i deres eget tempo med at lære den verdenen at kende på ny, fremfor at skulle nå alt på nogle uger

[Gæst Syfongse]

Meget enig.

 

Jeg taenker lidt, i det store hele, er det SAA frygteligt at ens hund er socialiseret til at synes om alle mennesker. Ville det vaere nemmere, hvis man hellere havde en usocialiseret hund, som goer, af mennesker paa gaden og udviser frygt aggression eller anden aggression. DEN tankegang kan jeg saa slet ikke folge:lol:.

 

nemlig, jeg er jo super glad for at hunden er så åben for alt og alle så kan jeg altid lære ham hvad han måske liiige skal holde sig lidt tilbage overfor, eller i hvert fald slappe af i nærheden af, som f.eks. andre mennesker og hunde.

[Gæst Charlotte]

Faktisk ja.. Har to handicappede venner i hhv. sidder i kørestol og er blind (som kan tale for sig selv og ikke alle i den situation) og de foretrækker helt klart at børn, hunde og lignende kommer hen og spørger pænt i stedet for at glo, grine, gø eller pege.. MIne børn får derfor lov til - når de er små - at spørge: hvorfor har du ingen ben.. hvorfor kan du ikke se.. kan du se hvis jeg vinker helt vildt foran dine øjne..' og når jeg snart henter min hvalp skal den lære blindestok, kørestol og den salgs at kende.. gerne ved at fortælle disse, at de skiller sig lidt ud (her skal man tage det helt roligt som voksen - handicappede ved det altså godt.. og en sort mand i en jysk landsby ved det altså også godt:blink: - de ser anderledes ud og det er de fleste ok med . .det der er lidt irriterende er, når de bliver behandlet anderledes - altså med berøringsangst:genert:) og om man må 'låne dem lidt'..

 

Jeg synes socialisering er vigtig..der var dog nogen ting jeg ikke var klar over var nødvendige at socialisere med som fx. cykelhjelme og solbriller :stupid: Izzie var rædselsslagen første gang hun mødte dem men det har vi fået øvet :5up:

 

Man kan socialisere nok så meget, men fx. sorte/negere/afro danskere/hvad man må sige idag () har izzie ikke mødt ret mange af, så hun blir bange når vi møder dem og gør og knurrer helt vildt. Men hvad gør man lige der? Går hen til vildt fremmede, og spørger "undskyld mig men må min hund sidde her og kigge lidt på dig mens hun får godbidder, så hun ikke angriber din slags i fremtiden?"

[Gæst Charlotte]

...

[Gæst Charlotte]

 

Ren OT ...er det er ord? :hmm: Prøver ikke at være flabet, overvejer bare om det er et ord eller om det egentlig hedder noget andet...eller om der overhovedet er et ord for det? .....klokken er mange....

 

 

 

Ja Usocialiseret er et ord.., mennesker kan i hvert fald have hhv socialiserede og usocialiserede adfærsdforstyrrelser, hvis man skal tro lægehåndbogen:lol:

[Gæst Sitkin]

Jeg køre lidt efter filosofien. For meget og for lidt er lige skidt!

 

Så hvalpen skal møde hunde og mennesker men ikke hilse hver gang nogle gange går vi bare pænt og roligt forbi. Lege løst gør man kun med de hunde man kender.

 

Trafik og bygåtur bliver det også til men i stille og roligt tempo og ikke mere end højest et par gange om ugen, den første mdr. derefter når vi alligevel skal ind i midtbyen.

 

Køre i bil kommer af sig selv da vi har bil og skal køre til hvalpe træning og på besøg osv.

 

Børn har vi ikke så det må blive når vi kommer på besøg ved niecer og nevøer eller tilfældigt møder rolige børn som selv gerne vil hilse på.

 

At forholde sig roligt i larm og meget stohej kommer også af sig selv når vi skal af sted på udstilling, konkurrencer osv.

 

Så tror jeg tingene kommer helt af sig selv, har i hvert fald altid kunne lære mine voksne hunde nye steder eller ting senere hvis jeg har haft brug for det. Og det tror jeg glæder fro alle voksende hunde hvis ellers de er afbalancerede og hviler i sig selv.

Det er lidt sværere med den papillion jeg har nu da han er mere nervøs anlagt, der er bare nogle ting han ikke er glad for og det forholder vi os så bare til på en rolig måde.

[Tonks]

Ja Usocialiseret er et ord.., mennesker kan i hvert fald have hhv socialiserede og usocialiserede adfærsdforstyrrelser, hvis man skal tro lægehåndbogen:lol:

 

Okay kanon! :5up: tænkte bare man siger jo ikke usocial, der siger man asocial