Hop til indhold

Indlæring


bernerazuro
 Share

Recommended Posts

Jeg forsøger at støbe en forholdsvis kort introduktion til indlæring gennem positive metoder sammen,med kildehenvisning... Men jeg er lidt lost, om jeg skal have noget mere med? :hmm: Det skal ikke være sådan en dybdegående én, men bare en, der rører toppet af kransekagen og derfor giver en basis forståelse..

 

Jeg har været omkring:

 

Positiv og negativ straf/forstærkning

Betingning

Lokning og shaping

Belønningstyper

At hunde er "egoister"/gentager adfærd, der betaler sig

Fundamenterne i træning: Kriterier, timing, belønning og belønningsfrekvens

Påsætning af verbale signaler

 

Ind til videre er det på lidt over 5 sider - men det er med billeder :mrgreen:

 

Håber nogle kan komme med input, om jeg har glemt ét eller andet vigtigt.

 

Målgruppen er folk, der ikke rigtig ved så meget om indlæring, men er nysgerrige... Altså, ikke elitefolk eller lign., men nok nærmere førstegangshundeejere.

Redigeret af bernerazuro
Link til indlæg
Del på andre sites

Det ville være lettere at kommentere, hvis man fik lov til at læse det.

 

Hvad eller hvem skal det bruges til?

 

Jamen, jeg kan godt sætte teksten ind, hvis det vil hjælpe - tænker bare, at så begynder folk at snakke om, at tingene skal omformuleres og der synes jeg dog, at jeg vil have det hele på plads først :genert: Og sidder stadig og finpudser lidt her og der. Men skal nok kopiere det ind, bare, please, don't commend on writing issues yet, skrev det i går aftes, så der skal selvfølgelig rettes her og der, tilføjes, redigeres og slettes :mrgreen:

 

Har du noget om klassisk betingning og operant indlæring med?

 

Jeps, klassisk betingning er kortet ned til "betingning" (kunne måske dog godt uddybes lidt? :hmm:) og operant indlæring er vist det samme som shaping (at forme adfærd), så vidt jeg husker? Blander altid rundt i, hvad operant indlæring er, da det kommer lidt an på hvilken specialist, man har fat i... Men mener, at Lone Greva siger, at operant indlæring er det samme som shaping.

 

Evt lidt om Premacks princip?

 

Jeg tror, at det bliver at være for avanceret? :hmm: Artiklen skal gerne være nogenlunde spiselig og derfor hellere basis info uddybet lidt, end alt for kort om alt - hvis du forstår? :genert:

 

Artiklen (har altså bare copy-pasted direkte fra tekstprogram, så det ser lidt mærkeligt ud):

 

Om basis

indlæring

 

 

Copyright 2011 © Rikke Marstrup Mollerup

 

 

Ting skrevet med kursiv, findes der ingen kilde på

 

 

 

 

 

Ting skrevet med kursiv, er der ingen kilde på!

 

 

Intro om overordnede begreber

Indlæring hos hunde er et emne, der forskes i vedvarende. Jeg vil her forsøge at komme med en kortfattet gennemgang af, hvordan en hund lærer, hvordan træningen opbygges, for at få en effektiv indlæring og nogle af de fremgangsmetoder, der findes.

 

Rigtig kort fortalt, kan indlæring bygges op i to former for straf og to former for forstærkning (belønning). Denne del har rigtig mange problemer med, så jeg vil forsøge at bruge et simpelt sprog, for at undgå forvirring - dog vil jeg forklare de ord, som bruges blandt uddannede.

 

Straf og belønning deles op i positive og negative. Negativ betyder, at der intet kommer - positiv betyder, at der kommer noget.

 

Begge typer straf bruges til at mindske udførelse af forskellig adfærd og forstærkninger bruges til at øge frekvensen af adfærd.

 

Altså betyder:

 

 

 

Positiv forstærkning, at hunden tilføjes et gode. Det kan være alt, med den ene betingelse, at det giver hunden en positiv oplevelse. Altså kan det være en godbid eller at du leger med hunden - men det kan også være ting som, at hunden får lov til at løbe hen til andre hunde eller snuse til en spændende plet i græsset. Kun fantasien sætter grænser.

 

Positiv straf betyder, at hunden tilføjes et ubehag. Dette kan være skæld ud, det kan være slag, ryk i linen - igen er betingelsen, at hunden finder det ubehageligt.

 

Negativ forstærkning bruges, når træneren bruger positiv straf. Når hunden bliver trykket på bagen, hvis den ikke sætter sig på kommando, vil den føle lettelse, når den sætter sig og trykket lettes. Hermed vil pågældende adfærd bliver forstærket og næste gang vil hunden derfor være hurtigere til at sætte sig ned.

 

Negativ straf bruges til gengæld i sammenhæng med positiv forstærkning. Hunden ønsker at opnå noget bestemt og her bliver straffen, at hunden ikke opnår dette, hvis den ikke gør, som ønsket. Et eksempel: Ejer har en godbid, som hunden ønsker. Ejer siger "sæt dig", men hunden gør i stedet. Her tager ejer godbidden væk og afbryder eventuelt træningssituationen, hvormed hunden mister det, den ville have.

 

Der diskuteres meget i hundekredse om, hvad der fungerer bedst. Nogle råber: "Positiv forstærkning" og andre "Positiv straf".

Sandt at sige er, at begge dele virker glimrende, hvis praktiseret rigtigt. Dette skyldes, at hunde er opportunister - de forsøger sig frem og de gentager adfærd, der betaler sig (om det så er for at opnå et gode, eller undgå et onde).

Det er her, kæden springer af for mange. Og fred være med det, ikke alle er lige så gode til naturvidenskab, som til sprog - og omvendt. Det kræver mere end en godbid eller et kvælerhalsbånd at træne hund, hvis man vil gøre det ordentligt!

 

Man skal kunne planlægge, være akkurat i sin forstærkning (og straf), have tålmodighed og, ikke mindst, ville det.

 

Når du har læst denne artikel, vil du ikke være rustet til at træne en konkurrencehund - men du har fået nogle redskaber, som du kan arbejde videre med, videreudvikle og dermed, måske, en dag træne din hund til lige det, du vil. Men der er enormt mange aspekter i hundetræning og denne artikel skal holdes nogenlunde kort. Jeg vil anbefalde dig, at låne nogle gode bøger på biblioteket om hundetræning.

 

De vigtigste fundamenter i positiv forstærkning

Al træning af dyr, bygger på nogle vigtige fundamenter. Hvis du ikke har disse bare nogenlunde i orden, kommer du ikke særlig langt.

 

Du skal kunne:

Sætte de rette kriterier for din hund, så den lægges op til succes

Kunne time din belønning, så hunden forstår, hvad den gjorde rigtigt

Din belønning skal have en tilpas god værdi for hunden i situationen

Du skal have en tilpas belønningsfrekvens, så hunden vil præstere mere.

 

 

 

Indlæring tager energi for din hund, især nyindlæring. Hunden tænker, så det knager og netop derfor skal du ikke forvente mere af den, end den rent faktisk kan overkomme og overskue. En hund kan have lært en fin plads-øvelse, hvor den kommer rigtig ind. Men dette betyder ikke, at den kan gå plads i flere minutter - dette kræver træning, hvor du gradvist kræver mere og mere af hunden, uden den egentlig lægger mærke til det. Hermed føler hunden ikke, at den bliver snydt - dog skal du sørge for, at belønningen også falder på uforventede tidspunkter, så hunden er konstant forventningsfuld - den skal gå med en følelse, der siger: "Er det nu, belønningen kommer? Nu? Nu?! NU?!" Det er lidt det samme, der holder hunden kørende, som når vi gambler i forskellige pengespil - man sidder konstant med den der følelse: Nu er det nu det er! Hermed vil hunden holde gejsten oppe, selvom den skal være på i længere tid.

Kriterier ved nyindlæring vil jeg kommer ind på senere, i afsnittet "Formning af adfærd - shaping og lokning".

 

Næste punkt, timing. En hund forstår ikke menneskesprog og er derfor udelukkende nødsaget til at reagere ud fra handlinger og konsekvenser.

Man siger, at en godbid SENEST må falde 3 sekunder efter udført øvelse, ellers forbinder hunden godbidden med noget forkert. Hvis godbidden først falder tre sekunder efter, forsinkes indlæringen betydeligt. Derfor bør den optimalt set falde i sekundet for udført øvelse, så hunden ser en klar forbindelse og indlæringen forøges dermed betydeligt. Et eksempel er, hvis man vil lære hunden at ryste på hovedet. Hunden når i løbet af tre sekunder: Ryste på hoved, slikke sig om munden og halse. Godbidden faldt først ved, at den gøede og derfor blev denne adfærd primært forstærket for hunden og den vil derfor begynde at udvise denne adfærd relativt mere, end al anden adfærd - mens slikke sig om munden, blev ganske mildt forstærket og at ryste på hovedet, næsten ikke blev. Det kan blive noget af et puzzlespil, at få sorteret diverse andre adfærd, der er blevet forstærket under indlæring fra!

Så sørg for at være så præcis som muligt og jeg vil mene, at når du ikke at belønne inden for 1½ sekund, bør du måske bare droppe det og forsøge igen.

 

Når du træner, skal din belønning matche, hvad du kræver af hunden. Nogle hunde er lettere end andre og man må derfor tage udgangspunkt i egen hund og ikke hvad naboens hund kan, eller hvem det nu kan være. Vil din hund ikke arbejde for belønningen, kan problemet være flere: Belønningen er ikke god nok, i forhold til hvad hunden har lært og kan (den kan altså ikke overskue det) eller omgivelserne er for spændende. Begge dele kræver samme: Bedre godbidder og at du gør det lettere for hunden.

Jo bedre hunden kan en øvelse, jo kedeligere godbidder kan du bruge, da den efterhånden skal bruge mindre energi på det og øvelsen efterhånden er en veletableret vane. Men at en hund kan gå plads i den lokale park, er ikke det samme som, at den kan præstere samme i en ny og spændende skov - dertil er øvelsen næppe tilpas indlært.

 

Hvis du sørger for at træne forskellige steder under nyindlæring, vil dette dog hjælpe til, at hunden nemmere tager øvelsen med til nye omgivelser. Og jo bedre hunden kan øvelsen, jo mindre kræver det af den og jo lettere kan den tage øvelsen med sig - så gentagelse, gentagelse og atter gentagelse hjælper også.

 

Når man snakker om, at belønningen skal være god nok, så skal den også komme ofte nok til, at hunden vil arbejde - og sjældent nok til, at den vil yde lidt ekstra. Dette er lidt af en balancegang og mange nye trænere er for rundhåndede med godbidderne og får derfor en hund, der aldrig lærer at holde apporten mere end ½ sekund eller at gå plads mere end nogle få meter. Hunden vil gerne - den har bare lært, at denne øvelse ser sådan ud og det er blevet godt fasttømret i dens hukommelse, så den har svært ved at bryde ud af mønstret.

 

Betingning

Som jeg nævnte tidligere, så skal en belønning senest falde tre sekunder efter udført øvelse - og selv dette er knebent indlæringsmæssigt og absolut ikke optimalt.

 

Det kan give en del problemer i indlæringssituationer, men dette dækkes til dels ind af den verbale ros, mennesker giver.

 

Problemet ved denne ros er dog, at den nærmest aldrig er ens. Vi siger "dygtig" i mange forskellige tonefald og tilføjer diverse andre ord, som "tøsen", "hundi", "drengen" m.m. Derudover breder rosen sig over en masse adfærd, som hunden udfører efterfølgende. En sidste ting er, at vi bruger denne ros i rigtig mange andre situationer, hvor hunden IKKE får nogen belønning af ordentlig kvalitet - som eksempel, når man i en hverdagssituation beder hunden om at lægge sig. Rosen falder, men mere sker ikke - og dermed falder kvaliteten af rosen for hunden.

 

 

 

Der findes nogle metoder til at udligne dette problem. Du kan gøre brug af en klikker (en lille boks, hvor du trykker på en metalplade eller en knap og så siger den "klik" - den findes efterhånden i mange forskellige designs). Lyden fra en klikker er altid den samme og den er kort og præcis og du kan separere den fra alt andet, end decideret træning. Hunden lærer, at "klik" betyder ALTID, at der kommer en fed belønning (dette gælder også selvom du klikker forkert - klikket skal bevare kvaliteten og forkert klik skader ikke særligt).

 

Et eksempel på træning med klikker:

Du siger "sit".

Hunden sætter sig.

Du trykker på klikkeren i samme sekund, som hundens bagende berører gulvet/jorden.

Herefter kastes en godbid eller legetøj til hunden, mens du jubler, hvis du vil.

 

Efterfølgende adfærd belønnes her til dels også, men det har ikke den store betydning - det var klikket, der udløste det og det ved hunden godt.

 

Hvis du ikke er til at gå rundt med en klikker, så kan du betinge et specielt ord, "ja" for eksempel, eller "yes". Det skal være så kort et ord som muligt, så det kan bruges på samme måde, som du bruger klikkeren.

 

Formning af adfærd - shaping og lokning

Når du skal indlære en ny øvelse fra bunden hos hunden, skal den formes langsomt. Der findes to metoder til dette, hvoraf den ene er lettere end den anden - men til gengæld har den nogle andre faldgruber.

Har du blot en familiehund, der skal lære basis kommandoer og uden specielle krav, så kan lokning meget vel være det rette for dig.

Lokning går ud på, at hunden lokkes ind i den ønskede position. For eksempel med sit, så fører du en godbid henover hovedet på din hund. Når den løfter snuden og følger godbidden, vil de fleste hunde helt automatisk sætte sig, hvormed hunden får godbidden.

Lokning kræver ikke den store tankegang fra hunden, der bare tænker på godbidden og det kan af samme grund være svært at udfase denne, så hunden gør det på verbalt signal alene og ikke skal have godbidden foran næsen og lokkes i position. Min metode til dette er, at lokke med en godbid, men give en anden godbid for udført øvelse. Efterhånden synes godbidden i hånden at kunne udfases og efterfølgende håndsignalet.

 

Hvis du er mere et konkurrencemenneske, der virkelig vil have, at hunden præsterer, vil shaping være en rigtig god idé. Hunden føler her, at den selv arbejder sig frem og dette synes at give et "boost" til dens motivation for at udføre adfærden.

Shaping foregår på den måde, at du venter på, at hunden selv tager initiativ. Et eksempel er indlæringen af "twist", hvor hunden skal gå en omgang omkring sig selv. Med lokning ville hunden lynhurtigt komme hele vejen rundt og så skal den synlige godbid bare væk.

I shaping er der ikke nogen godbid, før end hunden har gjort, hvad den skal. Her bliver de førnævnte kriterier også rigtig relevante, da du ellers mister hunden i øvelsen.

 

Du skal starte i det små - husk, hunden har ingen anelse om, hvad du vil! Start med at beløn de mindste bevægelser af hovedet i den retning, du vil have hunden til at dreje rundt. Når hunden formår dette 80% af gangene, er det tid til at hæve niveauet en anelse og hunden skal dreje hovedet lidt mere. Igen, når der er 80% succes, hæves kriteriet og nu forventer du, at benene måske rykker sig en anelse, bliver vredet lidt, den ene pote løfter sig eller lignende.

 

Hele vejen igennem, vil 80%-reglen gøre sig gældende. Når hunden formår at præstere 80% af gangene, har den nogenlunde forstået, hvad du ønsker og derfor begynder du at lege med dens følelser. Når den oplever negativ straf (udeblivelse af belønning) for noget, den ellers er blevet belønnet for, vil den blive frustreret og derfor giver den lidt ekstra. Ligesom når vi begynder at trykke hårdere på knapperne, fordi maskinerne ikke reagerer.

 

Til sidst har du den færdige øvelse, som hunden står og gentager igen og igen for dig.

 

Påsætning af verbale signaler.

Ind til videre har jeg kun skrevet om selve indlæringen af øvelserne og intet om påsætning af et verbalt signal - og hvorfor det?

Jo, dette skyldes, at det er det absolut sidste, der skal tænkes på - især når man shaper! Hunden skal forbinde det verbale signal med den perfekt udførte øvelse. Dvs., en plads, hvor hunden sidder ved siden af fører, fuldstændig parallelt og med fuld kontakt. Et indkald, hvor hunden løber for fuld skrue. En halsgivning, hvor hunden runger fast og dybt og ikke "bjæffer".

Så det er først til aller, aller sidst, at det verbale signal sættes på. Når du shaper, har du hunden foran dig og indleder fx. med "Hvad kan du?". Her forstærker du for alt, hvad din hund præsenterer (både småt og stort), men den skal ikke belønnes for at gentage en øvelser to gange i sammen session. På et tidspunkt præsenterer den, den øvelse, du vil have signal på (lad os sige, at det er twist-øvelsen). Beløn dette og ignorér herefter al adfærd, undtagen twist-øvelsen. Dette fatter hunden hurtigt og når den har gentaget et par gange, ved du, at den fortsætter. Start ud med at sige "twist", imens den udfører øvelsen. Og sig det så tidligere og tidligere. Inden længere siger du det, INDEN hunden udfører øvelsen.

Hermed har du ikke skabt fejlindlæring hos hunden, så "twist" både betød "drej hovedet lidt", "gå en halv gang rundt om dig selv" og "gå rundt om dig selv". Nej, det betyder udelukkende "gå rundt om dig selv".

 

Som sagt gælder dette primært shaping. Ved lokning derimod, udfører hunden typisk den hele adfærd fra start af, så her kan du sætte signal på fra start af, uden det giver de store problemer.

 

Angående shaping, så er dette en avanceret træningsdisciplin, der er krævende mentalt, både for fører og hund. Og den kræver, at man gider det. Hunden skal lære at tage initiativ og du skal derfor opmuntre det under træningssessionerne og lære hunden, at arbejde videre. I starten går det virkelig trægt, fordi hunden intet har forstået endnu, men efterhånden som den bliver vant til træningsformen, vil den også lære hurtigere og hurtigere.

 

 

Jeg håber, at du er blevet klogere på hundetræning og har haft gavn af min artikel - konstruktiv kritik er altid velkommen, blot skriv til xxxFinder du nogle fejl, bedes du sende dokumentation med, i form af reference til bog, link eller lignende, så jeg selv kan slå det op.

 

 

Kilder:

1. Klikkertræning for din hund - Morten Egtved og Cecilie Køste

2. Ikke skyt hunden - Karen Pryor

3. Rundering i teori og praksis - Morten Egtved og Cecilie Køste

 

 

 

Redigeret af bernerazuro
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om du har det med, men ellers ville jeg skrive lidt om kontakt, da det er noget af det vigtigste og alfa og omega for god træning :-)

 

Hvem skal læse det? Eller hvad skal du bruge det til :-).

 

Jeg synes umiddelbart det er nogle gode punkter du har været omkring, hvis du også har lidt om kontakt med :-D.

 

Rigtig god pointe :5up: Det har jeg vist ikke rigtig nævnt noget om...!

 

Som sagt, skal det bruges til en hjemmeside. Målgruppen er folk, der er nysgerrige omkring hundetræning, uden rigtig at vide noget endnu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen, jeg kan godt sætte teksten ind, hvis det vil hjælpe - tænker bare, at så begynder folk at snakke om, at tingene skal omformuleres og der synes jeg dog, at jeg vil have det hele på plads først :genert: Og sidder stadig og finpudser lidt her og der. Men skal nok kopiere det ind, bare, please, don't commend on writing issues yet, skrev det i går aftes, så der skal selvfølgelig rettes her og der, tilføjes, redigeres og slettes :mrgreen:

 

 

 

Jeps, klassisk betingning er kortet ned til "betingning" (kunne måske dog godt uddybes lidt? :hmm:) og operant indlæring er vist det samme som shaping (at forme adfærd), så vidt jeg husker? Blander altid rundt i, hvad operant indlæring er, da det kommer lidt an på hvilken specialist, man har fat i... Men mener, at Lone Greva siger, at operant indlæring er det samme som shaping.

 

 

 

Jeg tror, at det bliver at være for avanceret? :hmm: Artiklen skal gerne være nogenlunde spiselig og derfor hellere basis info uddybet lidt, end alt for kort om alt - hvis du forstår? :genert:

 

Artiklen (har altså bare copy-pasted direkte fra tekstprogram, så det ser lidt mærkeligt ud):

 

Tak, tak, jeg retter intet nu, men sig til hvis jeg skal gøre det, ik?

 

Jeg vil ikke helt sige at operant indlæring er det samme som shaping. I stedet vil jeg siga at operant indlæring= viljestyret indlæring vha konsekvenser og konsekvenserne er de fire du har beskrevet: Positiv og negativ staf og forstærkning.

 

Se evt. denne artikel: Pavlov sidder altid på din skulder

 

God fornøjelse med skrivningen :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak, tak, jeg retter intet nu, men sig til hvis jeg skal gøre det, ik?

 

Jeg vil ikke helt sige at operant indlæring er det samme som shaping. I stedet vil jeg siga at operant indlæring= viljestyret indlæring vha konsekvenser og konsekvenserne er de fire du har beskrevet: Positiv og negativ staf og forstærkning.

 

Se evt. denne artikel: Pavlov sidder altid på din skulder

 

God fornøjelse med skrivningen :5up:

 

Argh, ok, så er jeg med - slog det også lige op i Lone Grevas "Hvalpen" og hun er enig med dig ;o)

 

Mener umiddelbart ikke, at det er nødvendigt at komme ind på det, da jeg indirekte gør, bare uden at kalde det sådan :o)

 

Nå artiklen er færdig, skal jeg gerne spørge om din mening :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er det jo ikke fordi jeg ikke synes kontakt er vigtigt, men jeg ser det bare som en øvelse på linie med alle mulige andre øvelser, derfor tror jeg ikke jeg ville skrive specielt om kontakt.

 

Jeg er af den mening, at kontakt er nærmest fundamentalt i træning, så det kommer med - ikke selve indlæringen som sådan, der får man at vide andetsteds hvordan det klares, men hvorfor det er vigtigt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Har lige kørt artiklen igennem og omrokeret osv., men regner med måske at give den en tur igen i morgen...

 

Ellers må dem, der gerne vil læse den ind til videre færdige artikel igennem, kigge på vedhæftede fil :blink:

 

Konstruktiv kritik er meget velkommen og I må også gerne sige til, hvis der er nogle design-idéer - jeg forbeholder mig dog retten til, at vælge dem fra, hvis jeg ikke synes om dem :mrgreen:

 

Hvis I kan henvise til kilder, der omtaler det, jeg ikke umiddelbart har kilde på, må I meget gerne skrive titel/forfatter osv., så jeg kan slå det op.Ved jeg har læst om de "3 sekunder" et sted, fx., kan bare ikke huske hvor og det irriterer mig grænseløst, at der mangler kilde på nogle af tingene...

Link til indlæg
Del på andre sites

Har lige kørt artiklen igennem og omrokeret osv., men regner med måske at give den en tur igen i morgen...

 

Ellers må dem, der gerne vil læse den ind til videre færdige artikel igennem, kigge på vedhæftede fil :blink:

 

Konstruktiv kritik er meget velkommen og I må også gerne sige til, hvis der er nogle design-idéer - jeg forbeholder mig dog retten til, at vælge dem fra, hvis jeg ikke synes om dem :mrgreen:

 

Hvis I kan henvise til kilder, der omtaler det, jeg ikke umiddelbart har kilde på, må I meget gerne skrive titel/forfatter osv., så jeg kan slå det op.Ved jeg har læst om de "3 sekunder" et sted, fx., kan bare ikke huske hvor og det irriterer mig grænseløst, at der mangler kilde på nogle af tingene...

 

Jeg er lige på vej i seng, men kører den gerne igennem i morgen :vinken:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...