Når hunden får et chok?

[luckyluna]

Sheila var så uheldig på vores sidste langtur for knap en uge siden at få stød af et elhegn:cry:

 

Hun sprang ind i det fordi der kørte en trailer forbi (dem vil hun gerne jage) og efterfølgende af mig da jeg ville hjælpe hende. Så for at gøre en lang historie kort, så blev hun rigtig bange.

 

Resten af turen (der gik jo nok 5 timer fra det skete til vi var hjemme med transport ovs) var hun mere eller mindre utryg. Især når der kørte bare lidt larmende trafik forbi.

 

Straks vi kom hjem fik hun baldrian samt nødhjælpsdråber og ellers fået lov at sove en masse de sidste dage. Hun er meget træt. Jeg henter zylkene samt vitamin tilskud til hende idag.

 

Hun har så virket rimelig ok over weekenden men igår ville vi lige på tur med en hundeven og skal over en vej, hvor der så kommer mange biler med trailere i træk.. Det blev for meget for sheila som selv efter vi var komme væk og hun tilsyneladene var ovre det lynhurtigt blev bange igen:cry:

 

og på morgenturen varn en lastbil et stykke væk på vejen nok til at hun var utryg resten af turen..

 

Hun har alle de klassiske tegn på chok. Følsom overfor lyde/indtryk, træt, forsigtig ved nyt, overreaktioner og så har hun lavet en hel masse koplinger inde i hovedet af hvad der er farligt:cry: Hun kan feks ikke lide jeg løber, hun er bange for flexen nogengange når den ruller ind, det meste trafik, hegn, bestemte vendinger jeg siger med mere..

 

Det er noget rigtig ged og jeg tror lidt mine følelser kommer i vejen for at jeg kan tænke mig til hvad der er det rigtige at gøre for hende i de situationer hvor hun bliver bange. Jeg bliver i tvivl om jeg skal opmuntre hende med stemmen og give guffer som jeg har gjort hidtil eller om det feks bare er bedre at gabe og lade mere som ingenting.?

 

Hun søger mig hver gang, med kæmpe tungeslik om snuden, halen nede, ørene ind til hovedet og så lige hen og dutte min hånd. Hun dæmper ikke mig (tror jeg ikke) men udtryk for hendes eget ubehag i situationen.

 

Nogen der har nogle kuldkorn er nogen slags? Eller hvad virker for jer hvis hunden bliver bange for noget?

[Siri]

Rigtig træls oplevelse og øv hvor er det bare surt at der bliver lavet så mange koblinger på netop den hændelse.

 

Personligt plejer jeg at lade som ingenting, når mine hunde får et chock. Jeg har vist kun oplevet det i forbindelse med stødhegn og så i forbindelse med at blive trådt på af hest. Jeg plejer faktisk bare at gå videre og lade som ingenting. Men om det er det rette, det ved jeg ikke.

[Lonny]

Da Luna fik stød opførte hun sig lidt hen af hvad du beskriver her, og vi gjorde det at vi gik hen til stedet hvor det skete, her lavede vi lidt fodersøg, nogle lette øvelser, og var i det hele taget rolige og afslappede, og vi blev der i en times tid.

 

I den næste uges tid kunne jeg stadig mærke lidt på hende, men så klingede det stille og roligt af igen.

 

Så jeg ville gå hen til stedet og bruge en masse kvalitetstid med hende her, så hun lærer at forbinde indtrykkende her med noget positivt.

[luckyluna]

Rigtig træls oplevelse og øv hvor er det bare surt at der bliver lavet så mange koblinger på netop den hændelse.

 

Personligt plejer jeg at lade som ingenting, når mine hunde får et chock. Jeg har vist kun oplevet det i forbindelse med stødhegn og så i forbindelse med at blive trådt på af hest. Jeg plejer faktisk bare at gå videre og lade som ingenting. Men om det er det rette, det ved jeg ikke.

 

Men virker det?

[luckyluna]

Da Luna fik stød opførte hun sig lidt hen af hvad du beskriver her, og vi gjorde det at vi gik hen til stedet hvor det skete, her lavede vi lidt fodersøg, nogle lette øvelser, og var i det hele taget rolige og afslappede, og vi blev der i en times tid.

 

I den næste uges tid kunne jeg stadig mærke lidt på hende, men så klingede det stille og roligt af igen.

 

Så jeg ville gå hen til stedet og bruge en masse kvalitetstid med hende her, så hun lærer at forbinde indtrykkende her med noget positivt.

 

lige stedet bliver svært at besøge igen, da vi var på vandretur. men måske jeg kan lave afreaktion andre steder?

[Gæst Stinnemus]

Ih hvor er det øv med hende

 

Men virker det?

 

Det virker på jason i hvert fald...

[Siri]

Men virker det?

 

Det virker i hvert tilfælde på mine hunde...

[Lonny]

lige stedet bliver svært at besøge igen, da vi var på vandretur. men måske jeg kan lave afreaktion andre steder?

 

Så ville jeg gå derhen hvor hun virker nervøs, evt. der hvor der var mange med anhængere, og så ville jeg blive der til hun virkede tryg og forholdsvist afslappet igen.

[luckyluna]

Ih hvor er det øv med hende

 

 

 

Det virker på jason i hvert fald...

 

Men hvor alvorlige forskrækkelser virker det. Jeg synes jo der er forskel på en forskrækkelse og et chok.

 

Sheila har fået stød før feks hvor det slet ikke har haft samme indvirkning på hende.

[KarinaG]

Hvor er det synd for hende

 

Da Misja som hvalp gik i chok, af den slags de kan dø af i følge dyrelægen , var beskeden at jeg skulle blive på stedet med hende. Sætte mig roligt ned, holde hende tæt ved mig men helt uden at stille nogen formere for krav til hende, indtil hun ville komme så meget til sig selv (normale pupiller, mere normal puls og vejrtrækning osv) at hun kunne rumme kontakt og små krav i form af kontakt og at bevæge sig igen.

 

Jeg sad mange gange på div. kantstene og ventede på hende, den vinter, men det virkede. Det jeg fik at vide at jeg absolut ikke måtte var, at gå væk fra stedet når hun var i første fase af dyb chok eller så længe hun viste panik og var ude af stand til at rumme/respondere positivt på kontakt/mad/godbider.

 

Sidenhen har der været el-hegn, ca. hvert 2.-3. har hun glemt at de gør av og hopper ind i et under jagt på mus, senest for 2 søndage siden :damn:

Gudskelov generalisede hun positivt så meget på det seneste sted, at hun huskede hvad der var sket dagen før men kunne passere uden frygt, selvom jeg ikke fik brugt ret meget tid da det skete...

 

Da hun var ung og reagerede meget voldsomt, blev jeg stille og roligt på stedet indtil hun kunne tage i mod godbider og vi kunne have kontakt og lave lidt simple sit, dæk og plads øvelser og gå derfra uden at hun var i højt alarmberedskab/panik. Det virkede godt og positivt på hende og det var typisk ½-times arbejde og ro på stedet, så var det overstået helt - også til næste gang vi kom der forbi.

 

1 gang for nogle år siden har jeg, fordi jeg fulgtes med andre, ikke brugt den tid på stedet og der reagerede Misja meget-meget voldsomt i en radius på næsten 1 km. og i noget der lignede 1 helt år (bare spørg JeanetteH) hvor Misja ikke ville snuse, lege eller snakke men trave/løbe hurtigt igennem hele det område med halen nede/mellem hendes ben. Hun var ikke til at "bestikke" eller til at få ro på i al den tid, hun lystrede, men det var "pr. automatik"

 

Måske du kan genkende og bruge af min erfaringer Jeg håber i hvertfald det ligesom hos Misja, bliver bedre med årerne.

[Siri]

Men hvor alvorlige forskrækkelser virker det. Jeg synes jo der er forskel på en forskrækkelse og et chok.

 

Sheila har fået stød før feks hvor det slet ikke har haft samme indvirkning på hende.

 

Når hunden får et reelt chock eller et traume, så kan man ikke rigtig gøre andet end at lade som ingenting og så medicinere så vidt muligt (som du ogås har gjort). Nogle gange er omstændighederne bare sådan, et en forskrækkelse bliver til et chock eller et traume. Det er rigtig uheldigt og svært at genoprette tillid og tryghed. Jeg ville helt sikkert fortsætte med at medicinere i mindst 14 dage, hvis jeg var dig.

 

Jeg prøvede det faktisk her i weekenden, bare med en hest i stedet. Hesten skulle ud af traileren, men blev skræmt og slog en kodlbøtte indeni traileren. Derefter væltede bagparten ud af den lille dør foran og hesten sad ret meget fast. Den var naturligvis skræmt fra vid og sans. Dyrlægen (som ejede hesten) gav med det samme noget beroligende i en muskel og den fik et par doser mere senere hen. Så blev hesten hevet ud af døren ved hjælp af tov.

Dagen efter gik den op i en trailer uden problemer. For medicineringen havde "fjernet" de værste associationer.

[luckyluna]

Så ville jeg gå derhen hvor hun virker nervøs, evt. der hvor der var mange med anhængere, og så ville jeg blive der til hun virkede tryg og forholdsvist afslappet igen.

 

ok, men her er jeg så bange for at forstærke angsten istedet??

 

Jeg tænker at ved angst for fyrværkeri vil jeg jo heller ikke tage en utryg hund ud og kigge på det, ikke engang på afstand. Hvert brag vil bare føje yderligere angst til i stedet for det modsatte. Der skal i hvertfald være kæmpe afstand så.

 

Hun var som sagt utryg bare på vores almindelige morgentur langs stranden i helt fredelige omgivelser.

[Gæst Stinnemus]

Hvor er det synd for hende

 

Da Misja som hvalp gik i chok, af den slags de kan dø af i følge dyrelægen , var beskeden at jeg skulle blive på stedet med hende. Sætte mig roligt ned, holde hende tæt ved mig men helt uden at stille nogen formere for krav til hende, indtil hun ville komme så meget til sig selv (normale pupiller, mere normal puls og vejrtrækning osv) at hun kunne rumme kontakt og små krav i form af kontakt og at bevæge sig igen.

 

Jeg sad mange gange på div. kantstene og ventede på hende, den vinter, men det virkede. Det jeg fik at vide at jeg absolut ikke måtte var, at gå væk fra stedet når hun var i første fase af dyb chok eller så længe hun viste panik og var ude af stand til at rumme/respondere positivt på kontakt.

 

Sidenhen har der været el-hegn, ca. hvert 2.-3. har hun glemt at de gør av og hopper ind i et under jagt på mus, senest for 2 søndage siden :damn:

Gudskelov generalisede hun positivt så meget på det seneste sted, at hun huskede hvad der var sket dagen før men kunne passere uden frygt, selvom jeg ikke fik brugt ret meget tid da det skete...

 

Da hun var ung og reagerede meget voldsomt, blev jeg stille og roligt på stedet indtil vi kunne have kontakt og lave lidt simple sit, dæk og plads øvelser og gå derfra uden at hun var i højt alarmberedskab/panik. Det virkede godt og positivt på hende og det var typisk ½-times arbejde og ro på stedet, så var det overstået helt - også til næste gang vi kom der forbi.

 

1 gang for nogle år siden har jeg, fordi jeg fulgtes med andre, ikke brugt den tid på stedet og der reagerede Misja meget-meget voldsomt i en radius på næsten 1 km. og i noget der lignede 1 helt år (bare spørg JeanetteH) hvor Misja ikke ville snuse, lege eller snakke men trave/løbe hurtigt igennem hele det område med halen nede/mellem hendes ben. Hun var ikke til at "bestikke" eller til at få ro på i al den tid, hun lystrede, men det var "pr. automatik"

 

Måske du kan genkende og bruge af min erfaringer Jeg håber i hvertfald det ligesom hos Misja, bliver bedre med årerne.

 

Hmmm ja det kommer vel også an på hvordan hunden er. Der er ikke meget der slå jason ud, så han kommer ikke rigtig ud i en situation hvor han er meget traumatiseret. Da han slikkede på et elhegn som hvalp, der blev jeg et par minutter og han var meget trykket i et par minutter, så vi gik derfra og kom tilbage 10 min senere - der var ingenting, men han ville ikke hen til hestene han havde leget med (han har dog ingen problemer med heste i dag - ignorerer dem fuldstændig)

[KarinaG]

ok, men her er jeg så bange for at forstærke angsten istedet??

 

Jeg tænker at ved angst for fyrværkeri vil jeg jo heller ikke tage en utryg hund ud og kigge på det, ikke engang på afstand. Hvert brag vil bare føje yderligere angst til i stedet for det modsatte. Der skal i hvertfald være kæmpe afstand så.

 

Hun var som sagt utryg bare på vores almindelige morgentur langs stranden i helt fredelige omgivelser.

Som Lonny også er inde på, så ville jeg blive på det sted hvor hun bare begynder at vise utryghed og så lave øvelser, bare sidde roligt som om alt er i skønneste orden, altså du må ikke vise eller udtrykke at "noget er farligt" men blive indtil hun kan gå videre uden at være "oppe" og så stoppe igen når/hvis hun "køre op".

 

Når du fornemmer at hun måske ikke kan rumme mere, så slut turen eller gå hvor hun slapper af og så start forfra på de steder der er meget svære for hende, et par dage efter og så fremdeles.. Men stop mens hun er positivt indstillet, hvis du forstår ?

[KarinaG]

Hmmm ja det kommer vel også an på hvordan hunden er. Der er ikke meget der slå jason ud, så han kommer ikke rigtig ud i en situation hvor han er meget traumatiseret. Da han slikkede på et elhegn som hvalp, der blev jeg et par minutter og han var meget trykket i et par minutter, så vi gik derfra og kom tilbage 10 min senere - der var ingenting, men han ville ikke hen til hestene han havde leget med (han har dog ingen problemer med heste i dag - ignorerer dem fuldstændig)

Hel sikkert!

 

Jeg har haft to hunde der ligesom din Jason tog det i langt mere "stiv pote", Max tissede endda op af et af el-hegnene og sagde IVVV!!! Og så var det glemt igen

[Gæst Stinnemus]

Hel sikkert!

 

Jeg har haft to hunde der ligesom din Jason tog det i langt mere "stiv pote", Max tissede endda op af et af el-hegnene og sagde IVVV!!! Og så var det glemt igen

 

Tror måske bare jeg skal hoppe ud af den her tråd igen - har ikke en hund der er nervøs overfor "udenoms-påvirkninger", så mine råd er nok ikke helt gode

 

Sheila er nok lidt mere blød der end jason

[luckyluna]

Som Lonny også er inde på, så ville jeg blive på det sted hvor hun bare begynder at vise utryghed og så lave øvelser, bare sidde roligt som om alt er i skønneste orden, altså du må ikke vise eller udtrykke at "noget er farligt" men blive indtil hun kan gå videre uden at være "oppe" og så stoppe igen når/hvis hun "køre op".

 

Når du fornemmer at hun måske ikke kan rumme mere, så slut turen eller gå hvor hun slapper af og så start forfra på de steder der er meget svære for hende, et par dage efter og så fremdeles.. Men stop mens hun er positivt indstillet, hvis du forstår ?

 

Ja, jeg forstår det godt, bryder min hjerne med hvordan det er praktisk muligt;-)

 

Hvis det bare var bestemte steder, men det kan jo være alle steder fra lige udenfor havelågen til langt væk. og især at komme hjem med en rolig hund er nok et problem, da markvejen hjem kan byde på løse hunde og hun derfor ikke har de bedste associationer med at gå der og derfor er obs nu, hvor hun trods alt plejer at kunne slappe af og se det som en mulighed for at score mange guffer.

[luckyluna]

Hvor er det synd for hende

 

Da Misja som hvalp gik i chok, af den slags de kan dø af i følge dyrelægen , var beskeden at jeg skulle blive på stedet med hende. Sætte mig roligt ned, holde hende tæt ved mig men helt uden at stille nogen formere for krav til hende, indtil hun ville komme så meget til sig selv (normale pupiller, mere normal puls og vejrtrækning osv) at hun kunne rumme kontakt og små krav i form af kontakt og at bevæge sig igen.

 

Jeg sad mange gange på div. kantstene og ventede på hende, den vinter, men det virkede. Det jeg fik at vide at jeg absolut ikke måtte var, at gå væk fra stedet når hun var i første fase af dyb chok eller så længe hun viste panik og var ude af stand til at rumme/respondere positivt på kontakt/mad/godbider.

 

Sidenhen har der været el-hegn, ca. hvert 2.-3. har hun glemt at de gør av og hopper ind i et under jagt på mus, senest for 2 søndage siden :damn:

Gudskelov generalisede hun positivt så meget på det seneste sted, at hun huskede hvad der var sket dagen før men kunne passere uden frygt, selvom jeg ikke fik brugt ret meget tid da det skete...

 

Da hun var ung og reagerede meget voldsomt, blev jeg stille og roligt på stedet indtil hun kunne tage i mod godbider og vi kunne have kontakt og lave lidt simple sit, dæk og plads øvelser og gå derfra uden at hun var i højt alarmberedskab/panik. Det virkede godt og positivt på hende og det var typisk ½-times arbejde og ro på stedet, så var det overstået helt - også til næste gang vi kom der forbi.

 

1 gang for nogle år siden har jeg, fordi jeg fulgtes med andre, ikke brugt den tid på stedet og der reagerede Misja meget-meget voldsomt i en radius på næsten 1 km. og i noget der lignede 1 helt år (bare spørg JeanetteH) hvor Misja ikke ville snuse, lege eller snakke men trave/løbe hurtigt igennem hele det område med halen nede/mellem hendes ben. Hun var ikke til at "bestikke" eller til at få ro på i al den tid, hun lystrede, men det var "pr. automatik"

 

Måske du kan genkende og bruge af min erfaringer Jeg håber i hvertfald det ligesom hos Misja, bliver bedre med årerne.

 

nu er sheila jo 10 år og det er hendes værste chok oplevelse hidtil og hun har da ellers været udsat for lidt af hvert, så at det bliver bedre med alderene kan jeg nok ikke håbe på

 

Men tak for dine erfaringer, det lige netop de reaktioner vi er ude i! Da hun fik stød bevægede vi os lidt væk fra vejen, gik desværre ind i en hund der gøede så meget at hun gik helt i panik og så ikke kunne gå længere, så der blev vi en halv times tid indtil hun ville spise igen, rullede sig i græsset og virkede rimelig ok. Straks vi gik videre var hun desværre bare bange igen:cry:

Og det var lidt det samme igår. Hun blev bange, vi fandt et roligt sted hun blev ok og straks vi gik videre røg halen ned igen..

[a9]

Stakkels Sheila :ae: og ØV at hun har fået lavet så mange koblinger, det besværliggøre unægteligt projektet tem'lig meget

 

Til de små usikkerheder, hvor Jacki lige trækker sig en kende, har jeg med held brugt en kombination af ignore, godbidder, aflede eller selv at tale/ae med objektet for usikkerheden - hvilken løsning der er brugt har været afhængig af hendes reaktion samt genstanden for usikkerheden - fx. er det ikke særlig praktisk at ae for en lastbil i bevægelse

 

Til de større situationer, bl.a. efter hun er blevet overfaldet, har jeg gode erfaringer med at opsøge stedet igen, forholde mig helt neutral og selv lade hende afreagere - helst hvor hun er fri, så der slet ingen påvirkning er fra mig. Det har virket super, hun ankommer med stive ben, kroppen og ørerne tilbage - men har forladt stedet med lyftet hoved og glad hale :5up: de næste gange vi har været på stedet, har der heller aldrig været noget :5up:

[Sammy]

Men virker det?

 

De gange Enzo og Zigo har ramt et stødhegn har jeg også ladet som ingenting eller sagt et par ord med glad-neutral stemme og gået videre - og det har virket (de næste par gange har de været lidt forsigtige omkring hegnet - desværre ikke fordi de forstod det var hegnet - Enzo koblede stødet med lugten af køerne og ikke fordi han ramte et stødhegn (det var interessen for koen der gjorde at han kom for tæt på og han så ikke hegnet, men mærkede jo så stødet). Og så har vi gået forbi adskillige gange, hvor han har været lidt mere forsigtig, hvilket så hurtigt har fortaget sig.

 

MEN jeg har aldrig oplevet en hund reagerer ligesom Sheila gjorde. For Søren hvor havde hun det skidt og for f..... hvor var det så forbandet møg-ærgerligt at vi mødte den hund bagefter, som gik amok langs lågen. For det var altså bare meget mere end Sille kunne klare lige på det tidspunkt.

Min mening er at du gjorde det helt rigtige i situationen :ae: - du fik ro på hende ved hegnet inden du søgte efter en vej at komme sikkert ud, du tog hende væk fra den gale hund og holdte en pause så hurtigt du kunne efter vi havde passeret den i sikker afstand - og det havde Sheila virkelig brug for der.

 

Hvad angår støj og lyde fra lastbiler, trailere osv ville jeg på en for Sheila god dag tage hende alene med hen hvor du ved du kan møde sådanne ting og så lave noget med hende hun elsker (fange mus fx) langt væk derfra - så lyden kan anes, men hun ikke bliver bange - og så langsomt arbejde dig ind på en tættere afstand. Her ville jeg ikke klappe, nusse osv, men du kender Sheila bedst og ved hvad hun har brug for - du er en super Sheila-mor :kys:

 

Krydser alt for at hun snart igen er tilbage til før det skod-hegn gav hende stød

[luckyluna]

ja, hun har godt nok taget det til sig:cry:

 

jeg ved ikke hvor rigtig jeg handlede ved at forsøge at fjolle lidt med hende feks, men det har bare virket før...

 

Jeg er meget i tvivl nu hvordan jeg skal reagere på at hun smasker, kigger tilbage og lige dutter mig ved en lys eller andet hun måske lige savner bekræftigelse i ikke er farligt?

 

Ved skud feks gør hun det samme og der virker mit møjsommeligt indlærte "det´ok" og hun fortsætter. Men nu virker det næsten som om at de ord bare gør det værre:vedikke:

 

Jeg må prøve med en god musemark, hun sagde jo intet til beder landevej i weekenden mens hun var på musemarken, det koksede bare for hende igår, håber hun er bedre her til aften.

[KarinaG]

ja, hun har godt nok taget det til sig:cry:

 

jeg ved ikke hvor rigtig jeg handlede ved at forsøge at fjolle lidt med hende feks, men det har bare virket før...

 

Jeg er meget i tvivl nu hvordan jeg skal reagere på at hun smasker, kigger tilbage og lige dutter mig ved en lys eller andet hun måske lige savner bekræftigelse i ikke er farligt?

 

Ved skud feks gør hun det samme og der virker mit møjsommeligt indlærte "det´ok" og hun fortsætter. Men nu virker det næsten som om at de ord bare gør det værre:vedikke:

 

Jeg må prøve med en god musemark, hun sagde jo intet til beder landevej i weekenden mens hun var på musemarken, det koksede bare for hende igår, håber hun er bedre her til aften.

Jeg krydser fingre for hende, jeg kan godt se at det er en svær og nuanceret situation du står i med hende :ae:

 

Men jeg håååber at det går godt med din Sheila ..... det er f**** så svært med de der meget følsomme hunde der - i hvertfald for min egen Misjas vedkommende - også kan have en temmelig dårlig afreaktion

 

De "små-situationer" du skriver om her, der vil jeg nok være mest tilbøjelig til at være meget dæmpet og nærmest ignorere. Men det er svært for mig at sige hvad der er bedst for Sheila, er hun ligesom Misja kan det skifte fra gang til gang/situation til situation/ fra sted til sted, hvilken reaktion fra mig der er bedst lige ved den pågældene ting

[luckyluna]

Jeg krydser fingre for hende, jeg kan godt se at det er en svær og nuanceret situation du står i med hende :ae:

 

Men jeg håååber at det går godt med din Sheila ..... det er f**** så svært med de der meget følsomme hunde der - i hvertfald for min egen Misjas vedkommende - også kan have en temmelig dårlig afreaktion

 

De "små-situationer" du skriver om her, der vil jeg nok være mest tilbøjelig til at være meget dæmpet og nærmest ignorere. Men det er svært for mig at sige hvad der er bedst for Sheila, er hun ligesom Misja kan det skifte fra gang til gang/situation til situation/ fra sted til sted, hvilken reaktion fra mig der er bedst lige ved den pågældene ting

 

Ja, det virker ret forskelligt hvad der virker. Vores aftentur gik ok, hun blev lige utryg ved nogle mennesker fordi jeg trak væk fra dem, da jeg talte i telefon. Men så stod vi lidt og kiggede på dem og så var hun ok og vi gik hen og udryddede en musefamilie;-)

 

Til morgen var det værre. Hun bliver utryg når hun skal passere det første græs stykke langs vejen, så er hun ok, så længe hun går i vandkanten. Men hun går og kigger på vejen hver gang der kommer noget.

 

Vi forsøgte os så med at stå stille og lave lidt øvelser og hun er jo så "drilsk" at hun virker helt ok så. Det er bare ligesom hun går og forventer at blive bange og så ligesom "argh, der var en lyd, hjælp", for er hun rigtig optaget af noget så opdager hun ikke bilerne:vedikke:

 

på vej hjem over græsstykket igen, ryger halen så ned igen og jeg prøver at stå stille lidt og lade hende se at hundene ikke er ude, men så kommer der selvfølgelig en trailer og så vil hun bare hjem!

[KarinaG]

Det kan godt lyde som om at det vil hjælpe hende med noget medicin i en periode, med hendes alder i baghovedet, og så når du kan mærke en god effekt fra det, forsøge at gøre som du gør nu så hende tærskel bliver højere igen :hmm:

 

Normalt er jeg ikke meget for medicin, men ligesom med os selv, kan det være så slemt at man simpelthen ikke kommer videre uden... hvor er det synd for hende og for jer :ae:

[chr68866]

Men virker det?

 

Det har virket for mig... Og hundene må da lykkeligt have glemt det igen, for de har da formået at gå i hegnet igen efterfølgende