Pludselig aggressiv labrador

[Gæst Lola83]

Kære allesammen!

 

Vi har et alvorlig problem med vores 1 år gamle labrador. Vi er en familie på fire, samt vores hund. Jeg er storbror i familien og vi har brug for noget vejledning.

 

Vi fik vores labrador da han var helt lille, og han har igennem hele sin tid hos os været højt elsket med måde. Han er blevet opdraget efter hvad jeg vil mene man kan forvente, og er som udgangspunkt en en super dejlig hund, glad og legesyg. I huset er min far alfahan, og det er hunden klar over, men så snart min far ikke er hjemme kæmper han om pladsen på ranklisten med os andre, hvilket vel er meget naturligt.

 

For 2-3 uger siden ændrede han pludselig adfærd. Han er aldrig blevet angrebet af nogen anden hund, eller blevet slået eller lignende. Han er stadig væk en skøn hund om dagen, men om aftenen og om morgenen er han aggressiv, og virker en smule usikker, måske ligefrem nervøs.

 

For at give et eksempel, så kan han ligge ude i gangen, mens vi andre spiser morgenmad, og hvis min lillebror (13 år) går forbi ham knurre han - ikke som i "attack" men mere som "back off". Jeg har sagt til min lillebror at han skal slappe helt af, kigge lige ud, og ikke skænke hunden en tanke når han går forbi, men alligevel knurre hunden. Det samme kan være tilfældet om aftenen, før vi går i seng. Det ikke kun min lillebror han knurre af, det er også min mor, og af og til mig selv. Dette sker også selvom min far er hjemme.

 

Helt galt gik det den anden dag da jeg havde ham med oppe ved en ven, som også har en hund (en lidt mindre race), hvor de fik lov at rende rundt og lege ude i haven. De havde det tydeligvist sjovt, og der var på ingen måde nogle negative signaler. Min lillebror var med deroppe, og da vi beslutter os for at sige tak for idag, får min lillebror fat i vores hunds halsbånd og holder ham ind til stolen som han sidder på, da jeg så vender mig for at tage over, så vi kunne få en snor på ham, slår det af en eller anden grund klik, og han går i "attack mode" imod mig vil jeg tro, han knurre meget voldsomt, og viser tænder, og viser alle de dårlige signaler. Min lillebror holder godt fast og efter 7-10 sekunder holder hunden en kort pause og så tager jeg fat, hvorefter han knurre igen, men jeg holder ham i kontrol, hvorefter han falder til ro.

 

Hele problemstillingen er, at han er en sød og dejlig hund, men her på det sidste har han opført sig skræmmende, og det virker som om det bliver værre dag for dag.

 

Vi har tidligere haft Golden Retreiver og Labrador, men vi har aldrig oplevet noget lignende.

 

Vi har kort haft det på tale at vi ikke kan beholde ham hvis det bliver ved, og udvikler sig. Han vejer 33kg og er meget stærk, så i værste fald kan han blive en trussel for os og andre, hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

 

Hvad er der dog sket med vores lab?

 

Håber i kan hjælpe.

[JeanetteH]

Har I tjekket om han har ondt et sted? evt få ham mærket igennem hos en dyrlæge og få taget billeder af hofter og albuer..

 

Og ellers er han teenager, det kan måske også have lidt med det at gøre

[Gæst Lola83]

Han blev tjekket sidste fredag, han har er i top på hofte/skuldre, men hans venstre albue er ikke helt i top.

 

Skulle det være teenage problemer, hvor længe bliver det så ved? Han er jo ikke helt ufarlig når han opfører sig på den måde. Da havde det været lidt nemmere at kontrollere en lille hund.

[JeanetteH]

Ikke helt i top? Er det noget, der gør ondt på ham?

 

Det er svært at sige, hvor længe det varer. Men jeg håber, at der er nogle andre herinde, der evt kan hjælpe jer lidt på vej. Jeg har ikke selv stået i samme situation.

[skipper-odense]

Jeg ville også starte med en dyrlæge og evt en kiropraktor, det virker meget sært at det starter så pludseligt.

 

Jeg hæfter mig dog ved at du skriver at i kæmper om ranglisten når din far ikke er hjemme... hvordan fungerer det i praksis?

[Gæst Lola83]

Nu ved jeg ikke lige hvordan dyrlægen giver point, i forhold til billederne, men han sagde at hofter/skuldre var i top, men den venstre albue så "middel" ud. Han anbefalede at vi skulle give den medicin hvis den begyndte at vise tegn på smerte. Han piver aldrig, og efter han har gået 2-3 skridt efter han har ligget ned så går han helt normalt, han halter nemlig lige til at begynde med.

 

Men nu i nævner det med albuen, så kan jeg huske at da han legede med den anden hund løb de om kamp, og pludselig pev vores lab, dog kun kort, og forsatte så legen.

 

Med hensyn til ranklisten, så ved du de der generalle ting hunde gør, foreksempel at ville lege selvom der bliver sagt stop, eller fx ignorer en ordre. Det skal så lige siges at han generelt er meget lydig, også når det er os andre der beder ham om ting, "dæk" fx. Men han tester os jo hele tiden (på nær min far, der har han opgivet) sådan er hunde går jeg udfra, men vi har bare aldrig oplevet det her før..

[Gæst kleo]

En hund skal altid behandles med omtanke og respekt, det der med alfa er gammel ammestuesnak og har intet på sig.

Så glem den del af det.

For mig lyder det som en usikker hund, passer fint med at det starter når det bliver mørkt og med den alder han har, kan det nemt være hormoner som kører rundt, rigtig mange hunde kommer i noget man kalder "spøgelses alder" dvs de bliver bange for det særeste, fx mørke, en stor sten, plastikposer m.m.

Når hunden knurrer når i holder den fast så tyder det meget på angst, når i holder hunden kan den ikke komme væk fra det den er bange for, som jo desværre rigtig godt kunne være jer:(

Mit gæt må være at hunden er blevet udsat for noget som har gjort den bange af en af jer måske jeg alle, det kunne være fastholdelse, voldsom skældud, højt råben eller lign, dvs hunden er blevet bange og vil helst holde afstand, det fortæller den ved at knurre, et signal som skal tages alvorligt, dvs hold afstand ellers risikerer i at hunden bider

Behandlingen må i mine øjne være, aller først at sikre jeg sammen med dyrlægen at hunden ikke har ondt, evnt ved at give den smertestilledende i en periode, sørg for at ingen overtræder hundens grænser, dvs alle behandler hunden roligt og alt skæld ud og råberi stopper, ligger hunden så i ikke kan komme forbi uden at komme for tæt så kald hunden væk dvs kald den ind i et andet rum hvis den ligger i gangen, beløn den der og gå så gennem gangen.

Træn med hunden små sjove øvelser med masser af godbidder som belønning, leg ikke vilde lege og sørg altid for at hunden har mulighed for at være i ro et sted hvor den ikke må forstyrres.

[Bagge]

Nu ved jeg ikke lige hvordan dyrlægen giver point, i forhold til billederne, men han sagde at hofter/skuldre var i top, men den venstre albue så "middel" ud. Han anbefalede at vi skulle give den medicin hvis den begyndte at vise tegn på smerte. Han piver aldrig, og efter han har gået 2-3 skridt efter han har ligget ned så går han helt normalt, han halter nemlig lige til at begynde med.

 

Men nu i nævner det med albuen, så kan jeg huske at da han legede med den anden hund løb de om kamp, og pludselig pev vores lab, dog kun kort, og forsatte så legen.

 

Med hensyn til ranklisten, så ved du de der generalle ting hunde gør, foreksempel at ville lege selvom der bliver sagt stop, eller fx ignorer en ordre. Det skal så lige siges at han generelt er meget lydig, også når det er os andre der beder ham om ting, "dæk" fx. Men han tester os jo hele tiden (på nær min far, der har han opgivet) sådan er hunde går jeg udfra, men vi har bare aldrig oplevet det her før..

 

Han kan jo godt have ondt selvom han ikke viser det, mener hunde er ret gode til at skjule deres smerter. Så hvis det var at se på røntgen ville jeg overveje at smertedække ham og se om det hjalp.

[skipper-odense]

En hund skal altid behandles med omtanke og respekt, det der med alfa er gammel ammestuesnak og har intet på sig.

Så glem den del af det.

For mig lyder det som en usikker hund, passer fint med at det starter når det bliver mørkt og med den alder han har, kan det nemt være hormoner som kører rundt, rigtig mange hunde kommer i noget man kalder "spøgelses alder" dvs de bliver bange for det særeste, fx mørke, en stor sten, plastikposer m.m.

Når hunden knurrer når i holder den fast så tyder det meget på angst, når i holder hunden kan den ikke komme væk fra det den er bange for, som jo desværre rigtig godt kunne være jer:(

Mit gæt må være at hunden er blevet udsat for noget som har gjort den bange af en af jer måske jeg alle, det kunne være fastholdelse, voldsom skældud, højt råben eller lign, dvs hunden er blevet bange og vil helst holde afstand, det fortæller den ved at knurre, et signal som skal tages alvorligt, dvs hold afstand ellers risikerer i at hunden bider

Behandlingen må i mine øjne være, aller først at sikre jeg sammen med dyrlægen at hunden ikke har ondt, evnt ved at give den smertestilledende i en periode, sørg for at ingen overtræder hundens grænser, dvs alle behandler hunden roligt og alt skæld ud og råberi stopper, ligger hunden så i ikke kan komme forbi uden at komme for tæt så kald hunden væk dvs kald den ind i et andet rum hvis den ligger i gangen, beløn den der og gå så gennem gangen.

Træn med hunden små sjove øvelser med masser af godbidder som belønning, leg ikke vilde lege og sørg altid for at hunden har mulighed for at være i ro et sted hvor den ikke må forstyrres.

 

det var det jeg ville skrive, men som jeg ikke kunne formulere :5up:

[Gæst Lola83]

Kleo

 

Eftersom jeg venter på at komme igang med mit studie, og ikke har kunne finde et job i mellemtiden er jeg hele tiden hjemme, og jeg kan garantere at han ikke har været udsat for noget der skulle gøre ham bange for mig eller andre i familien. Hvis det var tilfældet havde vi jo heller ikke været et stort spørgsmålstegn omkring hans adfærd. Gangen er så bred at man sagtens kan passere ham uden at man udgøre nogen "trussel" for ham.

 

..og han bliver også behandlet med omtanke og respekt, men han får ikke lov at hoppe op ad spisebordet, eller overfalde (i gælde) besøgende, han er opdraget efter at vi gerne vil have en hund der ikke dominere et helt hjem, men samtidigt er en rigtig god kammerat.

 

Men det starter jo netop ikke når der bliver mørkt, jeg vil rettere sige det er når han er "træt" (som om det kan lade sig gøre) men om morgenen efter han er vågnet, og om aftenen vi går i seng..

Redigeret Maj 2, 2011 af Lola83

[skipper-odense]

Kleo

 

Eftersom jeg venter på at komme igang med mit studie, og ikke har kunne finde et job i mellemtiden er jeg hele tiden hjemme, og jeg kan garantere at han ikke har været udsat for noget der skulle gøre ham bange for mig eller andre i familien. Hvis det var tilfældet havde vi jo heller ikke været et stort spørgsmålstegn omkring hans adfærd. Gangen er så bred at man sagtens kan passere ham uden at man udgøre nogen "trussel" for ham.

 

men hvis i har en hund med tendens til usikkerhed så kan han jo godt have følt sig truet selvom i ikke opfatter det sådan. Altså fx som når din lillebror holder ham fast i halsbåndet selvom han knurrer og signalerer at han gerne vil væk fra situationen.

[Gæst kleo]

Kleo

 

Eftersom jeg venter på at komme igang med mit studie, og ikke han kunne finde et job i mellemtiden er jeg hele tiden hjemme, og jeg kan garantere at han ikke har været udsat for noget der skulle gøre ham bange for mig eller andre i familien. Hvis det var tilfældet havde vi jo heller ikke været et stort spørgsmålstegn omkring hans adfærd. Gangen er så bred at man sagtens kan passere ham uden at man udgøre nogen "trussel" for ham.

 

En hund kan sagtens blive bange for ting du ikke lige mener den skal kunne blive bange for Hvad har i fx gjort når i har ment at hunden ”prøver grænser af”?, hvad har hunden gjort som har gjort at i mener den har prøvet grænser af?

Så jo hunden er uden tvivl utryk hvad det kommer af kan jeg ikke sige, men da den knurrer når i går forbi så føler den sig presset uanset om du syntes der er plads nok

Det her er ikke ment som en kritik af jer, men som en mulig forklaring på hvorfor jeres hund opfører sig som den gør, og jeg kan garantere dig at der er en grund og det er ikke fordi hunden pludselig bliver aggressiv overfor sin familie, dvs noget er der sket i familien som har gjort at hunden ikke stoler på jer, den er bange og utryg og det forsøger den at fortælle ved at knurrer i situationerne, smerte kan ganske udmærket være en medvirken til problemet, hvis hunden fx har haft smerter samtidig med at man har holdt den fast i halsbåndet kan den let koble det at holde i halsbåndet med smerter.

[Gæst RikkeP]

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad dine forældre siger og mener om denne sag ??

 

Jeg sidder helt og bliver meget bekymret for om jeres hund, en dag angriber din lillebror... En 13 årig dreng, har ikke mange chancer imod en angribende hund på 33 kg

[Gæst Lola83]

De to hunde var så meget oppe og kører at vi var nød til at holde ham, ellers kunne vi have siddet i deres have endnu.

 

Hvis det er os der har gjort noget forkert kan jeg virkelig ikke komme i tanke om hvad det skulle være

 

Men hvad kan vi gøre? Vi elsker ham jo alle sammen, og det syntes jeg også vi viser ham hver eneste dag.

[Gæst Lola83]

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad dine forældre siger og mener om denne sag ??

 

Jeg sidder helt og bliver meget bekymret for om jeres hund, en dag angriber din lillebror... En 13 årig dreng, har ikke mange chancer imod en angribende hund på 33 kg

 

De ser på det, som vi alle gør, at det er meget alvorligt. Og bliver det ved er vi jo nødt til at give ham væk. Vi kunne aldrig finde på at aflive en sund hund i hvert flad, det er helt sikkert.

 

Men igen, vi er totalt uforstående, da vi før har haft en labrador, og en golden retreiver, som er blevet "opdraget efter samme princip" (misforstår mig nu ikke). Og de har været fantastisk dejlige hunde, der var søde og dejlige, og opførte jeg rigtig pænt.

[Gæst RikkeP]

De ser på det, som vi alle gør, at det er meget alvorligt. Og bliver det ved er vi jo nødt til at give ham væk. Vi kunne aldrig finde på at aflive en sund hund i hvert flad, det er helt sikkert.

 

Men igen, vi er totalt uforstående, da vi før har haft en labrador, og en golden retreiver, som er blevet "opdraget efter samme princip" (misforstår mig nu ikke). Og de har været fantastisk dejlige hunde, der var søde og dejlige, og opførte jeg rigtig pænt.

Vi har selv en Golden han, som også ligger nederst i vores heraki.. Jeg har heller aldrig set ham opfører sig sådan..

 

Ved godt at dette lyder mærkeligt, men vores Golden er mørkeræd, og gøede meget indtil vi fik hund nr 2 og dermed selvskab...

 

Kunne i evt prøve at lade jeres hund sove sammen med en af jer ?

[Petrine]

Det er ingen kritik af dig, du har ikke gjort noget af ondskab!

 

Tænker lidt, om han kan have ondt? Du siger mest morgen / aften, ikke midt på dagen, når musklerne måske er varmet op?

 

Måske kniber det med synet? Er der mørkt i gangen?

 

Jeg ville ihvertfald få et tjek hos dyrlægen.

[Hewlett]

De to hunde var så meget oppe og kører at vi var nød til at holde ham, ellers kunne vi have siddet i deres have endnu.

 

Hvis det er os der har gjort noget forkert kan jeg virkelig ikke komme i tanke om hvad det skulle være

 

Men hvad kan vi gøre? Vi elsker ham jo alle sammen, og det syntes jeg også vi viser ham hver eneste dag.

 

 

Jamen hvad sker der i hjemmet når I mener at han prøver at komme længere op i Hierakiet ? Som der også er blevet nævnt før er det et håbløst gammeldags syn på hundehold, at hunden skulle prøve at overtage "hjemmet" og være alfahan.

 

Råber I højt af ham ? Tager I fysisk fat i ham hvis han ikke hører efter første gang ?

 

Og så stemmer jeg i med de andre om at få en tid hos en kiropraktor - det er ikke normalt for så ung en hund at halte et par skridt efter den har ligget ned. (hvis det er hver gang?)

 

Og hvis det bliver ved eller ligefrem værre, synes jeg I skal overveje at få en dygtig adfærdsbehandler ud og se på situationen.

[Gæst Lola83]

Det er ingen kritik af dig, du har ikke gjort noget af ondskab!

 

Tænker lidt, om han kan have ondt? Du siger mest morgen / aften, ikke midt på dagen, når musklerne måske er varmet op?

 

Måske kniber det med synet? Er der mørkt i gangen?

 

Jeg ville ihvertfald få et tjek hos dyrlægen.

 

Midt på dagen opfører han sig helt normalt (hvis vi lige ser bort fra den episode jeg omtaler i første indlæg), som en glad og sød hund, det er som udgangspunkt altid om morgenen og om aftenen.

 

Og nej der er helt lyst i hele huset. Tror umiddelbart heller ikke hans syn fejler noget. Men det kan være det er hans albue der er årsag til alt det her (ikke for at smide ansvaret for os)??

[skade]

Kleo

 

Eftersom jeg venter på at komme igang med mit studie, og ikke har kunne finde et job i mellemtiden er jeg hele tiden hjemme, og jeg kan garantere at han ikke har været udsat for noget der skulle gøre ham bange for mig eller andre i familien. Hvis det var tilfældet havde vi jo heller ikke været et stort spørgsmålstegn omkring hans adfærd. Gangen er så bred at man sagtens kan passere ham uden at man udgøre nogen "trussel" for ham.

 

..og han bliver også behandlet med omtanke og respekt, men han får ikke lov at hoppe op ad spisebordet, eller overfalde (i gælde) besøgende, han er opdraget efter at vi gerne vil have en hund der ikke dominere et helt hjem, men samtidigt er en rigtig god kammerat.

 

Men det starter jo netop ikke når der bliver mørkt, jeg vil rettere sige det er når han er "træt" (som om det kan lade sig gøre) men om morgenen efter han er vågnet, og om aftenen vi går i seng..

 

Det sidste vil jeg mene giver mening hvis han har ondt, kender det fra min egen, når han bliver træt og måske har løbet rundt eller gået lang tur så får de ondt og så kan de virke agressive/angste, vi kender det jo fra os selv hvis vi har ondt/syge vil vi helst ikke ha folk for tæt på eller at de rører ved en.

[Hewlett]

Og så synes jeg iøvrigt det er rigtig flot af dig at tage initiativ til at spørge til råds :blink:

 

Håber det løser sig!

[Gæst kleo]

Kleo

 

Eftersom jeg venter på at komme igang med mit studie, og ikke har kunne finde et job i mellemtiden er jeg hele tiden hjemme, og jeg kan garantere at han ikke har været udsat for noget der skulle gøre ham bange for mig eller andre i familien. Hvis det var tilfældet havde vi jo heller ikke været et stort spørgsmålstegn omkring hans adfærd. Gangen er så bred at man sagtens kan passere ham uden at man udgøre nogen "trussel" for ham.

 

..og han bliver også behandlet med omtanke og respekt, men han får ikke lov at hoppe op ad spisebordet, eller overfalde (i gælde) besøgende, han er opdraget efter at vi gerne vil have en hund der ikke dominere et helt hjem, men samtidigt er en rigtig god kammerat.

 

Men det starter jo netop ikke når der bliver mørkt, jeg vil rettere sige det er når han er "træt" (som om det kan lade sig gøre) men om morgenen efter han er vågnet, og om aftenen vi går i seng..

 

 

hvordan opdrager i ham? han får ikke lov at hoppe op på spisebordet eller overfalde gæster :5up: fint men hvad har i gjort for at lære ham det, hvordan med hvilke midler er han opdraget;-)

At hunden knurrer når den er "træt" kunne jo meget vel være et tegn på at den ikke får den afstand og ro den har behov for, man kunne fx flytte hundens soveplads til et sted hvor man ikke skulle forbi, man bør afgjort smertebehandle hunden en periode, for hvis roblemet er værst når hunden er træt kan det meget vel tyde på smerter, men samtidg er der i din historie mere og mere som får angst til at lyde som en meget regulær medvirken til opførselen.

[skipper-odense]

Midt på dagen opfører han sig helt normalt (hvis vi lige ser bort fra den episode jeg omtaler i første indlæg), som en glad og sød hund, det er som udgangspunkt altid om morgenen og om aftenen.

 

Og nej der er helt lyst i hele huset. Tror umiddelbart heller ikke hans syn fejler noget. Men det kan være det er hans albue der er årsag til alt det her (ikke for at smide ansvaret for os)??

 

jeg ville i hvert fald få den albue tjekket ordentligt, evt som kleo foreslog få ham på noget smertestillende i en periode så i kan se om det gør en forskel.

 

Der er altså også mange herinde der har haft fantastiske resultater ved at få deres hund til kiropraktor hvis dyrlægen ikke kan finde nogen forklaring på en mærkelig adfærd

 

Som Kleo skriver hvis i har holdt fast i ham samtidig med at han har smerter så kan han nemt have overført den følelse til jer. Altså at det var fordi i holdt i ham at han havde ondt. Og så er det jo klart at han bliver usikker når i nærmer jer, for vil i så "gøre ham ondt" igen...

[Gæst Lola83]

Jamen hvad sker der i hjemmet når I mener at han prøver at komme længere op i Hierakiet ? Som der også er blevet nævnt før er det et håbløst gammeldags syn på hundehold, at hunden skulle prøve at overtage "hjemmet" og være alfahan.

 

Råber I højt af ham ? Tager I fysisk fat i ham hvis han ikke hører efter første gang ?

 

Og så stemmer jeg i med de andre om at få en tid hos en kiropraktor - det er ikke normalt for så ung en hund at halte et par skridt efter den har ligget ned. (hvis det er hver gang?)

 

Og hvis det bliver ved eller ligefrem værre, synes jeg I skal overveje at få en dygtig adfærdsbehandler ud og se på situationen.

 

Altså hvis han bliver for fysisk dominerende så kan vi godt tage fysisk fat i ham for at få styr på situationen, og så foreksempel lede opmærksomheden over på noget mere spændende, spor-leg fx. Men forstå mig nu ret, hans liv er altså ikke et helved.

Det kan da ikke være rigtigt at hunden lige pludselig har fundet ud af at der ikke er noget ved at være nummer 1, hunde er flokdyr, lige meget hvordan i vender og drejer det..

[Petrine]

Tror umiddelbart heller ikke hans syn fejler noget. Men det kan være det er hans albue der er årsag til alt det her (ikke for at smide ansvaret for os)??

 

Det er slet ikke at smide ansvaret fra dig - og jeg tror ret meget på den albue! Få den tjekket, mon ikke der kan gøres noget ved den

 

Når I tager fysisk fat, hvordan er det så? Tænker, nogle tager i nakkeskindet og løfter hunden (har jeg set med alt fra chihuahua til rottweiler), men synes ikke helt du lyder sådan.