For helvede da også...

[Ascha]

Dejligt at høre at det trods alt går fremad med Møffe.

 

Mht. din far, så tænker jeg om du ikke kan afprøve en teknik jeg sommetider bruger på arbejdet. Jeg arbejder på et genoptræningscenter og det sker jævnligt at vi får demente eller psykisk syge ind. Nogle kan være enormt svære at samarbejde med, fordi de ikke forstår hvad man siger til dem, de kan være frustrerede (der f.eks. viser sig ved aggressiv opførsel eller "muren sig inde") eller fordi deres verdensbillede er meget anderledes end normale menneskers.

 

Har jeg svært ved at hjælpe/ komme igennem til sådan en person, sætter jeg en hund på vedkommende. Hunde er meget mindre komplekse end mennesker, så jeg synes det skærer tingene ud og bliver lettere at gennemskue. Hvis jeg skulle sætte en hund på din far ville jeg tænke: en unghund, man endnu ikke har nået at lære hvad stopknappen, og hvad selvkontrol er (forstået sådan, at du sikkert ville have samme problem med at holde Møffe i ro hvis du havde sådan en hund i huset).

 

Så er det bare at lægge en træningsplan; forsøge undgå de situationer hvor du ved at far ikke vil kunne lade være med at hidse Møffe op. Sker det alligevel, må du aflede fars opmærksomhed eller få Møffe ud af situationen. Og så den vigtigste,... at rose når far ikke hidser Møffe op. F.eks. kan du jo (hvis det er lykkedes dig at manipulere jer igennem et par dage uden "ballade") købe en lille gave til din far og sige tak fordi han har lyttet til dine bekymringer og viser at han respekterer dem.

 

Der er sikkert nogle der sidder og griner lidt og synes jeg er for langt ude, men det kan jo ikke skade at prøve. :blink:

[Zaz-zaz]

Dejligt at høre at det trods alt går fremad med Møffe.

 

Mht. din far, så tænker jeg om du ikke kan afprøve en teknik jeg sommetider bruger på arbejdet. Jeg arbejder på et genoptræningscenter og det sker jævnligt at vi får demente eller psykisk syge ind. Nogle kan være enormt svære at samarbejde med, fordi de ikke forstår hvad man siger til dem, de kan være frustrerede (der f.eks. viser sig ved aggressiv opførsel eller "muren sig inde") eller fordi deres verdensbillede er meget anderledes end normale menneskers.

 

Har jeg svært ved at hjælpe/ komme igennem til sådan en person, sætter jeg en hund på vedkommende. Hunde er meget mindre komplekse end mennesker, så jeg synes det skærer tingene ud og bliver lettere at gennemskue. Hvis jeg skulle sætte en hund på din far ville jeg tænke: en unghund, man endnu ikke har nået at lære hvad stopknappen, og hvad selvkontrol er (forstået sådan, at du sikkert ville have samme problem med at holde Møffe i ro hvis du havde sådan en hund i huset).

 

Så er det bare at lægge en træningsplan; forsøge undgå de situationer hvor du ved at far ikke vil kunne lade være med at hidse Møffe op. Sker det alligevel, må du aflede fars opmærksomhed eller få Møffe ud af situationen. Og så den vigtigste,... at rose når far ikke hidser Møffe op. F.eks. kan du jo (hvis det er lykkedes dig at manipulere jer igennem et par dage uden "ballade") købe en lille gave til din far og sige tak fordi han har lyttet til dine bekymringer og viser at han respekterer dem.

 

Der er sikkert nogle der sidder og griner lidt og synes jeg er for langt ude, men det kan jo ikke skade at prøve. :blink:

 

Synes squ det lyder meget fornuftigt og et forsøg værd....

[tantemaier]

Jeg synes også det lyder som en fantastisk idé.

[bernerazuro]

Øv altså

Så kan du pænt forklare din far og vise ham at det er skridt tilbage for Møffe, når han ikke tænker sig om...

 

Dejligt at høre at det trods alt går fremad med Møffe.

 

Mht. din far, så tænker jeg om du ikke kan afprøve en teknik jeg sommetider bruger på arbejdet. Jeg arbejder på et genoptræningscenter og det sker jævnligt at vi får demente eller psykisk syge ind. Nogle kan være enormt svære at samarbejde med, fordi de ikke forstår hvad man siger til dem, de kan være frustrerede (der f.eks. viser sig ved aggressiv opførsel eller "muren sig inde") eller fordi deres verdensbillede er meget anderledes end normale menneskers.

 

Har jeg svært ved at hjælpe/ komme igennem til sådan en person, sætter jeg en hund på vedkommende. Hunde er meget mindre komplekse end mennesker, så jeg synes det skærer tingene ud og bliver lettere at gennemskue. Hvis jeg skulle sætte en hund på din far ville jeg tænke: en unghund, man endnu ikke har nået at lære hvad stopknappen, og hvad selvkontrol er (forstået sådan, at du sikkert ville have samme problem med at holde Møffe i ro hvis du havde sådan en hund i huset).

 

Så er det bare at lægge en træningsplan; forsøge undgå de situationer hvor du ved at far ikke vil kunne lade være med at hidse Møffe op. Sker det alligevel, må du aflede fars opmærksomhed eller få Møffe ud af situationen. Og så den vigtigste,... at rose når far ikke hidser Møffe op. F.eks. kan du jo (hvis det er lykkedes dig at manipulere jer igennem et par dage uden "ballade") købe en lille gave til din far og sige tak fordi han har lyttet til dine bekymringer og viser at han respekterer dem.

 

Der er sikkert nogle der sidder og griner lidt og synes jeg er for langt ude, men det kan jo ikke skade at prøve. :blink:

 

Det opstår, så snart han kommer hjem fra arbejde, fx., så jeg er der ikke engang altid. Møffe er glad, far siger hej og han forstår åbenbart ikke at læse Møffe og lige pludselig er Møffe for højt oppe at køre mentalt og begynder at springe op/forsøge at humpe, fx. Eller springer glædesstrålende rundt.

 

Jeg tror egentlig ikke, at det er noget han på nogen måde gør med vilje, han formår bare ikke at læse Møffe som sagt. Og i bund og grund skal jeg nok tage fat i mig selv og ikke selv køre Møffe op - forskellen er bare, at jeg formår at læse Møffe og ved hvornår jeg kan sige "Jaaahahahahahaha!" og hvornår jeg skal dæmpe mig lidt og sige "Jaaaa, det er dejligt, hva'?" agtigt... Hvornår jeg kan daffe lidt til ham og hvornår jeg skal holde mig til rolige bevægelser.

 

Har prøvet rose-agtig metode på ham før, uden held... Måske jeg skal være mere direkte, så han rent faktisk ved, at jeg manipulerer med ham, tror bare at det kan afføde en Rasmus-modsat? Fordi han føler sig "såret", han er jo den 'voksne' osv (tro mig, det at jeg bor hjemme, gør åbenbart at jeg stadig er Rikke-12-år-agtigt hos ham). Dunno. Vil i hvert fald tænke over det :5up:

[Gæst Guglielmetti]

Øv øv krydser fingre Og rigtig god bedring med ham.

[bernerazuro]

En rigtig god opdatering herfra!

 

Vi har været afsted til genoptræning igen-igen og aldrig er det gået så godt fremad mellem to sessioner, som i dag ift. i mandags! Er helt høj af det

 

Helle (fysioterapeuten) fik allerførst Møffes bagben op på en luftpude, så hun kunne provokere ham til at bruge musklerne i bagbenet og det gik faktisk rigtig fint. Og som hun tragi-komisk sagde, det eneste positive ved hele det her forløb - det er, at han har fået RIGTIG godt med muller i venstre bagben - jeg startede med at misforstå det, som om det var det eneste positive hun havde at sige om hans præstation på dagen, men det var det heldigvis ikke Højre bagbens muskler så heldigvis også rimelig fine ud, alt taget i betragtning, selvfølgelig (og det er rigtig meget).

 

Sådan stod Møffe et godt stykke tid og fik godbidder i en lind strøm (det der udstillingsstå, det skal vist trænes på ny, når vi kommer igang igen med det). Til sidst sagde Helle, at nu var det tid til vandløbebåndet, men NÆSTE gang (på fredag) går vi måske nok igang med nogle deciderede øvelser, yay! Slalom, forhindringsbane m.m., nu må vi se, hvad det bliver til

 

Nå, Møffe kom op i waterwalkeren, hvilket gik rimelig snildt - jeg havde nemlig min dejlige veninde og hendes dejlige kæreste med, som havde kørt mig (det må jeg jo ikke, da jeg har fået sådan en dum hjernerystelse i søndags) og de stod på den anden side af tanken og kaldte på Møffe. Så kunne han godt finde ud af at komme op uden særlig overtalelse fra min side, hehe

 

Der gik dog ikke længe førend Helle havde en dyster mine på... Tanken ville nemlig kun fylde en 10-15cm vand i og Møffe skal altså have, jeg tror det er 45cm? Så det var ikke nær nok.

 

Alt imens Helle stressede lidt op over dette, kom der en kæmpe flok fra Rigshospitalet ind, som skulle belæres om det hele. Yes, tænkte Møffe vist, masser af nye mennesker, der kan nusse mig! Men det blev desværre ikke til noget, der var en kvinde, som forklarede lidt og nogle mennesker, der sukkede lidt forelsket over stakkels Møffe, der stod 'fanget' i waterwalkeren - og så forlod de etablissementet, da Helle ikke havde tid. For den waterwalker drillede virkelig og pludselig var der oversvømmelse inde i det rum, hvor "maskineriet" stod.

 

Hun fik dog det hele til at fungere rimelig hurtigt - i hvert fald godt nok til, at Møffe kunne få gået i tanken.

 

Og jamen dog, hvor gik han bare super fint! Lige siden operationen, har han taget nogle meget korte skridt i den, hvor der var masser af plads til benene. Men i dag? Det var næsten som før operationen! Tilbage til de der kæmpe lange skridt, der får mig til at forundres over, hvordan en grand danois dog kan være derinde, når den går. For Møffe giver ikke mange centimeter til vandløbebåndet, bagpoter og forpoter rammer næsten kanterne, når de er helt strukket ud.

 

Selvfølgelig var det ikke helt som før, men det var bare stort at se - og så kæmpe en forskel! Og dumme jeg glemte helt at spørge Helle, hvor længe han fik gået i dag.

 

Det bedste er vel næsten, at han ikke på ét eneste tidspunkt virkede til at blive egentligt øm i benet. Det har han ellers virket til de sidste par gange, men intet i dag. Super super lækkert og dejligt! <3

 

Hjemme igen er han nu selvsagt TRÆT! Og lidt øm i benet oven på al den anstrengelse, det

var. Men det er ganske ok, så længe det ikke holder ved - og det tror jeg ikke på, at det gør

 

Ekstra bonus-info er, at nu må Møffe gå op og ned af trappen herhjemme 2 gange dagligt. Så han er ikke længere forvist helt og holdent til stuen i de vågne timer længere

Og derudover skal vi "for alvor" begynde at gå lidt længere med ham. Til at starte med, skal vi sigte efter 10-11 minutter ad gangen og hvis det går godt, så efterhånden putte 1 minut på ad gangen. Og, forhåbentligt, inden alt for længe, må vi putte mere på.

 

Så alt i alt var det her bare SUPER!

[Doberfan]

Dejligt! :5up:

[Flaffy,Zozo,Luna]

Hvor er det dejligt at høre :banan:

[Petrine]

Endelig :banan:

[tantemaier]

:klap: fantastisk!

[bernerazuro]

Så fik jeg endelig taget mig sammen og hevet kamera med til genoptræning Det tog så også sin tid, men det hjalp vist, at det gik så godt i onsdags

 

Mine venner hjalp mig igen idag, men de var lidt forsinket, så vi sørgede for at være klar-parat, når de kom, hvilket betød at jeg sad i bagsmækken på bilen med Møffe, da de kom. Og hvad siger min veninde selvfølgelig? "Hej Møffe!" Og hvad gør Møffe selvfølgelig og hvad gør Rikke selvfølgelig ikke ordentligt? Jo, Møffe springer lykkeligt ud af bilen og Rikke holder ikk ordentligt fast :damnit:

 

Nå, men der skete heldigvis ikke noget *pyha*

 

Afsted til genoptræning og igen idag gik det fint

 

Han skulle lige igang i waterwalkeren, og så var skridtene igen kæmpelange. Som min veninde siger så pænt i slutningen af filmen "hold da op, Møffe, du bruger hele løbebåndet" Hvilket man også kan fornemme svagt i tredje klip, men vandet er så smudsket, at man ikke rigtig kan se, hvor løbebåndet ender. Ja, som sagt, jeg ved ikke hvordan en grand danois kan få træt igennem i de der waterwalkere Møffe langben og -skridt.

 

[Doberfan]

Det ser dælme godt ud Rikke - sikke en forskel! :banan:

[bernerazuro]

Det ser dælme godt ud Rikke - sikke en forskel! :banan:

 

Må du nok sige! Det er også fedt at se, at han ikke længere står og er usikker på benet, men rent faktisk STÅR på det og nogen gange MEGET endda. Og jeg går heller ikke længere i panik, ved den mindste smule løb fra hans side :hjerte: Selvfølgelig forhindrer jeg ham i det, men det er ikke længere "åååh guder nej, bare ikke 'back to familier'?!" ENDELIG kan vi slappe en bitte lille smule mere af, selvom vi stadig skal være MEGET påpasselige.

[bernerazuro]

Tog også mig selv i, i går eller i forgårs? At ligge og tænker at, uha - nu kan vi måske snart begynde til hundetræning igen, om 1½-2 måneder!? :banan: Og i det mindste bare træne lidt herhjemme, sådan rimelig snart :banan:

 

Der er vist nogle støvede pladser i Møffes hjerne, der skal hives lidt frem - såsom plads, apport, dæk/sit med forstyrrelser m.m. Får næsten ikke trænet, som det er nu, men vi har da trænet "hold apportbukken" nogle gange og er kommet op på 7 sekunder :slem: Det er faktisk ret stort, for Møffe har aldrig været glad for den, han synes vist, at den er ulækker...

[tantemaier]

Det er da helt vildt, så stor forskel der er fra den anden video vi så, hvor han gik i haven :banan:

[bernerazuro]

Det er da helt vildt, så stor forskel der er fra den anden video vi så, hvor han gik i haven :banan:

 

Jep :banan: Det er også lang tid siden efterhånden, så der burde virkelig også være en forskel, men for helvede, jeg har frygtet mange gange, at det aldrig blev bedre...!

[Gæst]

Hvor er det super for jer Rikke. :5up:

 

Nu har jeg selv lige skrevet et tudeindlæg i AOI, om Hardys skade, men spørger også dig lige her; Har Møffe fået massage efter operationen eller er det no-go?

[bernerazuro]

Hvor er det super for jer Rikke. :5up:

 

Nu har jeg selv lige skrevet et tudeindlæg i AOI, om Hardys skade, men spørger også dig lige her; Har Møffe fået massage efter operationen eller er det no-go?

 

Han har ikke sprunget det endnu, som jeg forstår det? Tjekkede lige AOI

 

Jeg tænker bare, at så voldsomt, som det tyder på, at hans skade er, så tror jeg ærlig talt ikke, at han kommer sig over det og i hvert fald ikke inden for overskuelig fremtid... Møffe fik forstrukket sit/revet det delvist over i december/november og det var meget mildt. Han haltede i nogle dage og så var det ovre. Tog dog alligevel forbi en ledekspert, som kunne fortælle, at det altså havde lidt en skade. Den stod på ro, max 20 minutters gåture og fortsat genoptræning i 6 uger - og ledeksperten troede IKKE rigtig på, at det ville hjælpe, men at det var forsøget værd.

 

Trods alle forbehold, sprang han det altså alligevel i januar, 3 uger efter tjekket, selvom han havde været haltfri siden før tjekket og trods vi stadig holdt ham i ro :-(

 

Er det en ledekspert du har indeover? Ellers ville jeg nok tage kontakt til en sådan og snakke om en præventiv operation, så du forhåbentligt slipper for en skade på menisken - det har jeg hørt fra nogle andre, at de har gjort. Møffes venstre menisk har han kun ca. 25% tilbage af, den højre har han kun 2/3 tilbage af, ca. Den skades ofte, når korsbåndet sprænger og ledet bliver derfor mere sårbart for gigt.

 

Derudover, så er massage altid at anbefalde efter operationen, det stimulerer musklerne, så hunden bedre kan bruge dem somehow. Vi har ikke fået gjort så meget i det her ved den anden operation, ved den første fik han massage 3-4 gange. Fysioterapeuterne har givet ham massage én gang og det var alt.

 

Når hunden efterhånden har fået bygget musklerne ordentligt op er en kiropraktor også en nødvendighed. Hunden skævbelastes voldsomt før og den første tid efter operationen.

 

Operationen koster, på en berner, ca. 18'000kr., både hos Claus Sloth og Ken Lindeblad (som vidst er tættere på dig, snakkede med dem i håb om en hurtigere tid til operation). Og Dyrekassens sygeforsikring dækkede, så vi faktisk "kun" betalte ca. 4000kr. i sidste ende.

 

Medregn dog genoptræning efterfølgende, det er heller ikke billigt... Her dækker Dyrekassen dog i hvert fald også godt, så længe det er ved en dyrlæge/dyreklinik (sig det ikke højt, men de har faktisk dækket mere af Møffes genoptræning, end de skriver, at de gør ifølge mine papirer).

 

Btw, hvis det kommer til operation, så skal du ikke lade dig skræmme af Møffes historie. Han er ekstraordinær, fordi han både har et mærkeligt knæled (Claus Sloth har aldrig oplevet en hund reagere som Møffe før) og foruden dette, fik han infektion i leddet her i anden omgang = rent helvede. Normalt går det langt langt mere snildt.

[bernerazuro]

Kan se, at de har fuld muligthed for genoptræning på Faxe Dyrehospital, med waterwalker, massage og kiropraktik. Deres massage er dog noget pebret, synes jeg...

 

Møffe fik massage i 20 minutter ½ time på Kbh. Dyrehospital for 200kr. På Universitetshospitalet ville de have 400 eller 500kr for en hel time... Faxe vil have 400kr. for 30 min. :-/

[Gæst]

Han har ikke sprunget det endnu, som jeg forstår det? Tjekkede lige AOI

 

Jeg tænker bare, at så voldsomt, som det tyder på, at hans skade er, så tror jeg ærlig talt ikke, at han kommer sig over det og i hvert fald ikke inden for overskuelig fremtid... Møffe fik forstrukket sit/revet det delvist over i december/november og det var meget mildt. Han haltede i nogle dage og så var det ovre. Tog dog alligevel forbi en ledekspert, som kunne fortælle, at det altså havde lidt en skade. Den stod på ro, max 20 minutters gåture og fortsat genoptræning i 6 uger - og ledeksperten troede IKKE rigtig på, at det ville hjælpe, men at det var forsøget værd.

 

Jeg ved ikke hvor voldsom en skade det er. Han var halt og satte kun lige akurat tåspidsen i, når han brugte benet. Dyrlægen undersøgte og ordinerede 4 ugers ro (de første to på smertestillende). Nu er der gået seks uger, og han bruger benet og kan holde vægt på det (det tjekkede dyrlægen), men han skåner stadig når han står. Han kan dog godt stå ordentligt, så dyrlægen mener også, der er kommet noget vane ind over at stå og hvile det. Nu skal jeg så småt begynde at genoptræne med svømning. Det hedder en gang svømning og derefter tre dages "fri" og så svømning igen. Det skal vi i ca. 3 uger før dyrlægen vil se ham igen. Han må gerne luftes på korte ture i roligt tempo (5-10 minutter), men det er leg og springen omkring som er forbudt (det ved du jo...).

 

Trods alle forbehold, sprang han det altså alligevel i januar, 3 uger efter tjekket, selvom han havde været haltfri siden før tjekket og trods vi stadig holdt ham i ro :-(

 

Er det en ledekspert du har indeover? Ellers ville jeg nok tage kontakt til en sådan og snakke om en præventiv operation, så du forhåbentligt slipper for en skade på menisken - det har jeg hørt fra nogle andre, at de har gjort. Møffes venstre menisk har han kun ca. 25% tilbage af, den højre har han kun 2/3 tilbage af, ca. Den skades ofte, når korsbåndet sprænger og ledet bliver derfor mere sårbart for gigt.

 

Det er ikke en ledekspert, men vores egen dyrlæge. Jeg har meget stor tiltro til Ken, men alle andre på den klinik skal ikke røre min hund, så er lidt tilbageholdene med at tage derned. Jeg tror, vi giver svømningen en chance inden vi gør mere. Jeg ville jo egentlig bare gerne høre, om det var en idé med massage...

 

Derudover, så er massage altid at anbefalde efter operationen, det stimulerer musklerne, så hunden bedre kan bruge dem somehow. Vi har ikke fået gjort så meget i det her ved den anden operation, ved den første fik han massage 3-4 gange. Fysioterapeuterne har givet ham massage én gang og det var alt.

 

Når hunden efterhånden har fået bygget musklerne ordentligt op er en kiropraktor også en nødvendighed. Hunden skævbelastes voldsomt før og den første tid efter operationen.

 

Operationen koster, på en berner, ca. 18'000kr., både hos Claus Sloth og Ken Lindeblad (som vidst er tættere på dig, snakkede med dem i håb om en hurtigere tid til operation). Og Dyrekassens sygeforsikring dækkede, så vi faktisk "kun" betalte ca. 4000kr. i sidste ende.

 

Medregn dog genoptræning efterfølgende, det er heller ikke billigt... Her dækker Dyrekassen dog i hvert fald også godt, så længe det er ved en dyrlæge/dyreklinik (sig det ikke højt, men de har faktisk dækket mere af Møffes genoptræning, end de skriver, at de gør ifølge mine papirer).

 

Btw, hvis det kommer til operation, så skal du ikke lade dig skræmme af Møffes historie. Han er ekstraordinær, fordi han både har et mærkeligt knæled (Claus Sloth har aldrig oplevet en hund reagere som Møffe før) og foruden dette, fik han infektion i leddet her i anden omgang = rent helvede. Normalt går det langt langt mere snildt.

Jeg kender flere som er opereret, og jeg har heller aldrig hørt om de komplikationer, I slås med. Tak for dit svar

[bernerazuro]

Jeg ved ikke hvor voldsom en skade det er. Han var halt og satte kun lige akurat tåspidsen i, når han brugte benet. Dyrlægen undersøgte og ordinerede 4 ugers ro (de første to på smertestillende). Nu er der gået seks uger, og han bruger benet og kan holde vægt på det (det tjekkede dyrlægen), men han skåner stadig når han står. Han kan dog godt stå ordentligt, så dyrlægen mener også, der er kommet noget vane ind over at stå og hvile det. Nu skal jeg så småt begynde at genoptræne med svømning. Det hedder en gang svømning og derefter tre dages "fri" og så svømning igen. Det skal vi i ca. 3 uger før dyrlægen vil se ham igen. Han må gerne luftes på korte ture i roligt tempo (5-10 minutter), men det er leg og springen omkring som er forbudt (det ved du jo...).

Puha, ja, det ved jeg alt om

 

Jeg kan ikke huske, HVOR voldsomt Møffe haltede, men det var i hvert fald som sagt hurtigt overstået og vi mærkede ikke mere til det - han brugte fint begge ben efterfølgende.

 

Det er ikke en ledekspert, men vores egen dyrlæge. Jeg har meget stor tiltro til Ken, men alle andre på den klinik skal ikke røre min hund, så er lidt tilbageholdene med at tage derned. Jeg tror, vi giver svømningen en chance inden vi gør mere. Jeg ville jo egentlig bare gerne høre, om det var en idé med massage...

 

Sorry, gik bare i "selvsving", fordi det fik mig til at tænke på vores forløb dengang.

 

Må jeg spørge, hvorfor du kun har tiltro til Ken?

 

Jeg kender flere som er opereret, og jeg har heller aldrig hørt om de komplikationer, I slås med. Tak for dit svar

 

Heldigvis da, og nej, jeg har heller aldrig hørt om lign. komplikationer. Gudskelov hører det til sjældenhederne... Claus snakkede også med nogle kloge hoveder til et seminar i Schweis, for at blive klogere på, hvad der kunne gøres for Møffe. Han blev ikke klogere, der var ikke nogen, der havde oplevet det Det føles vildt bizart, at have en hund, der falder uden for normal-kategorien i dén grad...

[Gæst]

Skrives fra telefonen, så ingen citater:-)

 

Nu prøver vi med det svømning, og så holder jeg lige i baghovedet at man kan fixe korsbånd selvom det ikke er revet helt over. Det kan være jeg skriver til dig igen Rikke,hvis jeg har brug for lidt råd.

[bernerazuro]

Skrives fra telefonen, så ingen citater:-)

 

Nu prøver vi med det svømning, og så holder jeg lige i baghovedet at man kan fixe korsbånd selvom det ikke er revet helt over. Det kan være jeg skriver til dig igen Rikke,hvis jeg har brug for lidt råd.

 

Du skriver bare

 

Fixe og fixe... Man operere bare som om korsbåndet er revet over. Dvs. fjerner det og enten skaber et nyt ved hjælp af nogle sener omkring knæet eller sådan noget... Eller gør knæledet bredere (TTA) og overflødiggør det dermed.

 

Jeg håber virkelig for jer, at svømning hjælper! Det vil da absolut være det bedste for alle Jeg fortryder bare bitterligt, at Møffe ikke blev opereret med det samme i dag. Så var vi sluppet for en periode med ro og smadret menisk, når det alligevel nærmest var uundgåeligt...

[bernerazuro]

Åhrmen, har vist været lidt stille herinde i denne tråd, men synes også det har været svært med de der opdateringer grundet op og ned ture.

 

Vi har dog lige været igennem en nedtur igen, efter min sidste opdatering - men er ovenpå igen og længere end vi har været før :banan: Vi går nu 3x15 minutter dagligt. De to af turene holder vi 2 pauser på og fra i går af kun én pause på den tredje tur

 

Stille og roligt skal vi så have arbejdet disse pauser væk og hævet tiden yderligere. Men det ser bare rigtig godt ud med benet pt! Han støtter rigtig fint på det nu, faktisk næsten lige meget på begge to! Til genoptræning i går slog vi også lige rekord i waterwalkeren: 3 x 5minutter! Og den ene session med "høj" hastighed, hele 48m/m. Ellers har vi kun arbejdet med max. 42m/m.

 

Derudover så har han i nogle måneder haft nogle smertejag i waterwalkeren, hvor det ligesom lige pludselig gjorde ondt i bagbenet - og så var det overstået igen, for måske at ske igen efter nogen tid. Og det har også gjort ham lidt nervøs ved den (altså waterwalkeren). Vi har ikke andet hvorfor, selvom tesen har været, at det skyldtes det ledbånd, som Claus mente var blevet forstrukket grundet ustabiliteten (og dermed skyld i et eller flere af Møffes tilbagefald). Men i hvert fald, så er det overstået nu :banan: Møffe går så fint i waterwalkeren, ingen smertejag og han virker til efterhånden at være helt afslappet igen :banan: Yippeee!

 

Så det ser bare rigtig godt ud! Han er dog stadig ustabil i knæleddet, selvom det er blevet bedre, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det nogensinde går helt over... Jeg håber selvfølgelig og Claus mener det jo også, men tvivle kan man jo nok ikke rigtig lade være med, når man nærmest dagligt ser knæleddet "poppe fra hinanden". Men så længe han kan leve smertefrit og ubesværet så lang tid som muligt, er det jo fint, og strammet op, det bliver leddet jo i én eller anden grad, når han efterhånden har ordentligt med muskler. Selvom ustabiliteten selvfølgelig får gigten til at komme hurtigere, men det er jeg jo så forberedt på. Han virker dog tilgengæld heller ikke til at være en typisk gigthund, der skal en del til. Meget heldigt, med alle hans løse led!

 

Men altså, gennemgående, så ser det rigtig positivt ud og Møffe er bare blevet sådan en glad lille hund på det sidste Tror det måske skyldes, at han efterhånden er smertefri i benet Ikke at han ikke var glad før, men der er bare smurt lidt ekstra på nu

[Zaz-zaz]

Skøn opdatering !!! Dejligt at høre, at det går fremad igen