HJÆLP - nogen der har gode råd??

[Franziska]

Selvfølgelig har du forelsket dig i den lille hvalp, som du har set så mange gange. Men at få sådan en skulle jo da helst være en glad og skæg oplevelse, så hvis der allerede fra første dag skal overvejes Zylkene og adfærdsbehandler, så er der noget, der ikke tegner helt godt.

 

Ingen andre end du selv kan svare på, om det skal være den hvalp eller en helt anden. Men hvis du spurgte mig, om jeg ville vælge netop den hvalp, så ville jeg nok svare nej. Med blødende hjerte godt nok, men....nej.

 

Men det KAN selvfølgelig godt være, at dine og alle vores bekymringer viser sig grundløse, hvis du vælger at tage denne hvalp til dig.

 

Hvad der sker den, hvis du ikke gør det? Der sker præcis det samme, som der sker for alle de andre hvalpe, som du ikke tager. Den kommer i et forhåbentlig godt hjem. Dit ansvar er det ikke.

 

Tror jeg måske har udtrykt mig lidt forkert i forhold, hvad der så sker med hende.. tænker måske mere - hvis andre kan kan jeg i hvert faldt, hun har jo set mig mange gange nu og vi har prøvede at lave mange gode oplevelser med hende..

Så burde jeg ikke have en (lille bitte) bedre chance en et menneske der henter hende når hun er 9 + uger som hun aldrig har set?!

 

Vi har jo set hende 8 gange nu og 3 gange har vi været afsted med hende alene...

[Dina]

Så burde jeg ikke have en (lille bitte) bedre chance en et menneske der henter hende når hun er 9 + uger som hun aldrig har set?!

Jeg er sikker på, at du er hammerforelsket i hende og at hun formentlig også er en sød og kær lille hund. Men det var hendes ekstremt voldsomme reaktion, der bekymrede mig.

 

Og så tænker jeg på, hvor meget hun har været i hænder, når opdrætteren ikke har haft hvalpene inde?

 

Det kan sagtens gå godt og måske gør det det også. Men det lyder bare ikke helt, som det plejer, når man får en bette hvalp hjem.

 

Uanset hvad du beslutter dig til, så rigtig meget held og lykke.

[søster lagkage]

det er virkelig synd for jer. men tænk jer godt om. at være i et hus, er både helt fredeligt, og noget hun MÅ have oplevet en lille smule før, forhåbentligt. jeg kan ikke lade være med at tænke, at der må komme MANGE andre ting, som hun ikke har prøvet, og også vil reagere angst på. så der kan vente jer et kæmpe arbejde.

 

så vidt jeg husker er det jeres første hund. det skulle gerne være skønt og læreligt og udfordrende, men det skal være en fornøjelse ikke en evig bekymring, sådan som det lyder til, at du allerede er ved at indstille dig på, med adfærdsbehandler osv.

 

jeg tænker også, at en malamut jo er en temmelig krævende og "svær" hund i forvejen. så lige præcis med en race som den, ville jeg være ekstra super bevidst om at få en virkelig velsocialiseret hund fra en rigtig god opdrætter.

[Gæst crthomsen]

Jeg er sikker på, at du er hammerforelsket i hende og at hun formentlig også er en sød og kær lille hund. Men det var hendes ekstremt voldsomme reaktion, der bekymrede mig.

 

Og så tænker jeg på, hvor meget hun har været i hænder, når opdrætteren ikke har haft hvalpene inde?

 

Det kan sagtens gå godt og måske gør det det også. Men det lyder bare ikke helt, som det plejer, når man får en bette hvalp hjem.

 

Uanset hvad du beslutter dig til, så rigtig meget held og lykke.

 

Jeg vil nødig strøg salt i såret, men vores første hund var en Kleiner Münsterländer. Der ikke var vant til at være indenfor men var vokset op i et udehus(!) jeg var helt forelsket og havde ikke haft hund før, men efter 1 år måtte vi erkende at hun ikke kunne bo hos os.

 

Hun lærte aldrig at være alene hjemme, hver eneste dag havde hun ødelagt noget hvis vi ikke fjernede ALT. Hun blev en gang smækket inde i soveværelset ved en fejl, vinden måske, hun havde smadret dørkarm, tæppe og bidt ledninger over, revet persienner ned.

 

Samtidig lærte hun aldrig at blive renlig, det var ikke noget problem i vores sommerhus når hun kunne gå ud, men herhjemme....

 

Jeg gik og gik ture med hende 2-3 timer hver dag og gik til træning med hende. Tænkte at det måske var understimulering, men lige lidt hjalp det.

 

Jeg skriver ikke det her for at gøre dig bange, men tro mig, det var svært at måtte erkende at den hund ikke kunne bo hos os, heldigvis fandt vi et ældre ægtepar som kendte til Kleiner Münsterländere og havde mod på at overtage hende. Men det var hårdt at sige farvel.

 

Håber det går godt med din lille!!!

[Ulla H]

Lidt flere oplysninger kunne gavne.

Hvilke race eller type er forældredyrene.

Har du mødt dem.

Går tæven sammen med hvalpene det meste af tiden.

Har de andre hunde end tæven.

 

Måske er racen eller typen her nogle der kører i rimelig højt gear.

 

Hvalpene er vel nok født inde,men så sat ud ved 4-5 ugers alderen, når de sviner af h til. Hvis de har gået ude er bare tag over hovedet jo skræmmende, især når man ikke følges med morhunden.

 

Måske er din hvalp den bløde, lidt uselvstændige, måske slet ikke.

Hvis den er den lille uselvstændige ville jeg ikke fjerne den fra opdrætter før 9 ugers alderen.Især hvis der er andre hvalpe tilbage.

 

Jeg synes det er meget mystisk at så lille en hvalp panikker så meget.

Hvis du skal låne den igen - ville jeg da gerne se den, for jeg bor i Tåstrup.

Jeg har selv avlet over 20 hvalpe og haft 14 i pleje og 4 ammehvalpe.

Ammehvalpe er dem der får en ny mor, hvis den rigtige desværre dør under eller efter fødsel.

Du er velkommet til et smut forbi her, hvis det kan gavne dig og få et indtryk af den her, evt med en gammel tæve eller 2 .

Jeg har tlf 43521587.

Hilsen Ulla

[MissMilladk]

Jeg har ikke nogle gode råd eller forslag; jeg sidder bare og undrer mig over, hvor de hvalpe er opvokset, når det ikke er indendørs?

[Petrine]

Går ud fra det er en alaskan malamute.

 

Jeg ville flygte skrigende og have mistet alt tillid til opdrætter - hvis opdrætter først nu 'indrømmer', at hvalpene ikke har været meget inde, hvad mere, vil opdrætter så 'indrømme' når fejlene vælter frem?

 

Den første tid for hvalpen er så ufatteligt vigtig, fint nok hvis de opdrætter malamute til udeliv, men så bør de jo sørge for hvalpekøbere, der tilbyder udeliv, ikke til dig

 

Drop hvalpen, før det går helt galt.

[Amocca]

Jeg har ikke nogle gode råd eller forslag; jeg sidder bare og undrer mig over, hvor de hvalpe er opvokset, når det ikke er indendørs?

 

Så vidt jeg kan forstå er der tale om en slædehund - malamut? mutten og huskyen er jo udpræget udehunde, så de går nok i hundegård?

 

Har en træningskammerat, som har 5 huskyer - de har aldrig været indenfor. Går ude året rundt og bruges til løb.

[Ulla H]

Så fatter jeg intet.

Disse opdrætter bør da vide at Alankan malamut slet ikke er en 1 ste gangshund.

Har kendt en del , ingen af dem ville være i huset, kun i haven, og ingen blev ret gamle. Desværre fordi folk ikke kunne styre dem.De bliver ofte extremt kønsaggresive, tåler ikke andre af samme køn og man kan aldrig gå en hyggetur på en mark med sin hund løs.

Hvis de stikker af, går de også på jagt.

Min datters veninde købte en hvalp for 3 år siden. Det gik fint til lidt over 2 årsalderen, Så blev han sur på andre hunde og på vist kun en uge lykkedes det ham at bide 2 hunde, trods han var i snor.

Fordi han havde så mange kræfter.

Politiet blev indblandet med bøde,dyrlægeregninger, speciel indhegneing af grunden og mundkurstvang ude+ snoretvang. Så blev også han aflivet.

Hans kuldbror begyndte allerede af sloges med andre hunde i 9-10 mdr´s alderen , men blev solgt.

Malamuthvalpe er så bedårende, men det er en fejl at vælge hund efter udseende, uden stor kendskab til racen . Især når de er så krævende.

Men der bor en her der virker OK.

[Franziska]

Først tak at der er så mange der prøver ta hjælpe..

 

Hvalpene er Alaskan malamute og ja vi er første gangs ejer - jeg har dog trænet en del med de hunde vi havde der hjemme, også har jeg i perioder en lab, for en veninde.. (for det meste 2-3 uger ad gangen) Men ja min første egen hvalpe..

 

De går for det meste i haven sammen med deres mor, så har de også selv faren og to hunde mere..

Og opdrætteren snakker faktisk utroligt meget med hvalpene, de er ikke sky på nogen måder og hvalpene ELSKER alle mennesker.. de gange jeg har haft hende med ud og vi har mødt andre mennesker stormer hun imod dem og vil gerne klappes..

 

Moren er den mest rolig dejlige hund, med en virkelig blidt sin, faren er også bare en stor krammebamse..

[Franziska]

Lidt flere oplysninger kunne gavne.

Hvilke race eller type er forældredyrene.

Har du mødt dem.

Går tæven sammen med hvalpene det meste af tiden.

Har de andre hunde end tæven.

 

Måske er racen eller typen her nogle der kører i rimelig højt gear.

 

Hvalpene er vel nok født inde,men så sat ud ved 4-5 ugers alderen, når de sviner af h til. Hvis de har gået ude er bare tag over hovedet jo skræmmende, især når man ikke følges med morhunden.

 

Måske er din hvalp den bløde, lidt uselvstændige, måske slet ikke.

Hvis den er den lille uselvstændige ville jeg ikke fjerne den fra opdrætter før 9 ugers alderen.Især hvis der er andre hvalpe tilbage.

 

 

Jeg synes det er meget mystisk at så lille en hvalp panikker så meget.

Hvis du skal låne den igen - ville jeg da gerne se den, for jeg bor i Tåstrup.

Jeg har selv avlet over 20 hvalpe og haft 14 i pleje og 4 ammehvalpe.

Ammehvalpe er dem der får en ny mor, hvis den rigtige desværre dør under eller efter fødsel.

Du er velkommet til et smut forbi her, hvis det kan gavne dig og få et indtryk af den her, evt med en gammel tæve eller 2 .

Jeg har tlf 43521587.

Hilsen Ulla

 

Hej Ulla..

 

Har prøvede at beskrive lidt af det du spørg om i beskeden op over..

 

Mange tak for dit tilbud Og ja det kunne da være at et smut forbi dig kunne hjælpe mig (måske du også har nogle gode råd)..

 

Altså jeg tror vi har besluttet os for at tage kampen op med hende, vi har simpelhen knyttet os for meget til hende.

 

Og jeg vil på ingen måde ellers beskrive hende som usikker..

[kennel-lowchen]

Lav en aftale med opdrætter om at hun kommer forbi med Morhunden og din hvalp..Forudsat at Morhunden ikke er en der panikker indenfor selvfølgelig.. Så ser hvalpen at mor synes det her er ok og så er det bare ok.. SAndsynligvis ville det endda være nok at opdrætter kom med hvalpen og tog den med ind i huset..Hvalpe stoler (som regel) altid på deres opdrættere..ellers ville opdrætter heller ikke kunne lære hvalpen at få klippet negle, blive vasket, blive klippet med klippemaskine, køre i bil osv. osv.

Jeg tror altså ikke at det bliver et problem at lære hvalpen at bo i hus.. Hun har allerede tillid til jer ved at I har besøgt hende så meget..Bliv ved med at styrk den tillid så skal det nok gå

[Gæst mk101]

Tror jeg måske har udtrykt mig lidt forkert i forhold, hvad der så sker med hende.. tænker måske mere - hvis andre kan kan jeg i hvert faldt, hun har jo set mig mange gange nu og vi har prøvede at lave mange gode oplevelser med hende..

Så burde jeg ikke have en (lille bitte) bedre chance en et menneske der henter hende når hun er 9 + uger som hun aldrig har set?!

 

Vi har jo set hende 8 gange nu og 3 gange har vi været afsted med hende alene...

 

 

For at være helt ærlig: nej, du har ikke en bedre chance end en ejer, der først møder sin hvalp når den er 9 uger gammel. For mig at se, er de mange hvalpemøder noget der gør os som hundeejere mere trygge. Og så giver det selvfølgelig også hvalpen en mere glidende overgang. Men hvalpe er gode til at knytte bånd, og vil også gøre det til en ny ejer, de først møder som ældre.

 

Tror det er en anden tråd det har været oppe at vende, men tænk blot på hvor mange af os, der har omplaceringshunde, der elsker os lige så højt - og i mange tilfælde højere - end de ejere de startede ud hos som hvalpe.

 

Selv har jeg tre hunde. To jeg har fået som 8 uger gamle og en vi fik da den var 3. Gratishunden er langt gladere for os end for sine gamle ejere, hvilket vi kan se de gange vi har været sammen med dem. Der vælger hun os til og ignorerer dem.

 

De to jeg har fået hjem som hvalpe, har jeg ikke haft kontakt til i løbet af opvæksten, da opdrætter bor i Jylland og jeg i København.De har knyttet sig fint til mig og har ikke fundet flytning eller overgang fra omgang med søskende til ny familie svær eller traumatisk.

 

De følelser du giver udtryk for, er hvad jeg vil kalde den Disneyfiscerede tilgang til det at have med dyr at gøre. De har ikke så stort et behov for lige præcis MIG, som vi gerne så.

 

Det er usandsynligt hårdt og svært at skulle sige farvel til en forestilling om noget der skulle være. Har prøvet det flere gange. Da jeg var yngre købte min mor en hvalp, hun desværre måtte aflevere tilbage, da hun fik konstateret brystkræft lige efter den var kommet hjem.

 

Mit største ønske var at overtage denne hvalp, og gjorde alt for, at vi kunne få godkendt hundehold i min andelsforening, og overtog meget af hvalpens pleje i de uger der fulgte. Men andelsforeningen afgjorde på ekstraordinær generalforsamling, at hunde var Fandens opfindelse, og de selvfølgelig ikke skulle få lov at få en pote indenfor dørene. Så hvalpen fandt ny familie.

 

Hund nummer to jeg købte (efter en jeg købte et år efter ovennævnte hvalp havde fundet nyt hjem og jeg havde fundet ny bolig, hvor hunde var tilladt), måtte aflives i en alder af fem måneder grundet en knogledefekt. Og hund nummer tre, jeg købte fire år efter den første, blev kørt ned af et tog i en alder af ti måneder, da den blev passet af et familiemedlem der lod den løbe frit trods dessiner om andet.

 

Så jeg kender alt for godt til det at sige farvel, men med Gratishunden (vores omplaceringstæve) kender jeg også alt for godt til det med at have en hund, der har ting med i bagagen, som kræver meget arbejde. Og hvis jeg ikke havde ti års erfaring med hundetræning og hundeejerskab i bagagen, havde det været en kæmpe stor - og måske endda umulig - opgave.

 

Og her har vi bare skulle træne med at lade være med at jagte duer og blive bedre til at møde andre hunde. Situationer vi kan undgå i relativ stor stil, og derfor ikke er en daglig gene. Kunne slet ikke forestille mig, hvis jeg havde en hund med separationsangst og hver dag skulle komme hjem til noget der var ødelagt.

 

Ingen kender fremtiden, og få af os kender os selv og vores styrke indtil den dag den skal prøves af. Så skal ikke kunne sige, hvad der er den rigtige løsning for dig. Blot at hvis du vælger ikke at tage den hvalp, er det "kun" dig der bliver ked af det. Hvalpen vil finde glæde hos hvilken som helst ejer den sættes sammen med.

[Shii]

Jeg ved det og det er jeg opsat på..!

Hvor gammel er din Dexter?? - du åbner jo for lidt håb..

 

Dexter er fra 15 marts, så han er lige blevet 8 uger og vi har ham på 3. døgn nu...

 

Det er tydeligt at han IKKE har været inde-hund, det kan vi altså begynde at mærke...

 

Det er alle de små ting han ikke er vant til;

 

Lyden af en el-koger, et gas-komfur, eller lyden tallerkner eller bestik siger når du tager det fra en skuffe...

 

Heldigvis reagere han mere "vagtsom" end bange, han tager lige halen ned og vender sig efter lyden, men det er tydeligt han ikke har hørt det før... Det blandet med at han er opvokset på landet i en kennel, og vi bor inde midt i en storby (100.000 indbyggere ca.) så han har aldrig hørt vildt mange biler osv...

 

Og ja en ting jeg aldrig troet en hund kunne skulle vænnes til; lyden af cykler, fulde mennesker på en torsdag aften...

 

Der er VIRKELIG mange ting han reagere på, som de hunde jeg har haft før ikke har reageret på fordi for dem var det normale lyde.. Mange lyde som man måske tager lidt "forgivet"... F.eks. når man skyller ud i toilettet! Hvilket nok er den lyd han har reageret kraftigst på indtil nu..

 

Jeg tror sagtens det er muligt at få en god hund ud af ham (Og din hund), men jeg tror også det kræver arbejde fra dag 1, at man virkelig forsøger at introducere lydene stille og roligt... Ikke for meget på en gang..

[Franziska]

Lav en aftale med opdrætter om at hun kommer forbi med Morhunden og din hvalp..Forudsat at Morhunden ikke er en der panikker indenfor selvfølgelig.. Så ser hvalpen at mor synes det her er ok og så er det bare ok.. SAndsynligvis ville det endda være nok at opdrætter kom med hvalpen og tog den med ind i huset..Hvalpe stoler (som regel) altid på deres opdrættere..ellers ville opdrætter heller ikke kunne lære hvalpen at få klippet negle, blive vasket, blive klippet med klippemaskine, køre i bil osv. osv.

Jeg tror altså ikke at det bliver et problem at lære hvalpen at bo i hus.. Hun har allerede tillid til jer ved at I har besøgt hende så meget..Bliv ved med at styrk den tillid så skal det nok gå

 

Det med mor-hunden er en vild god ide synes jeg - og det tror jeg da nok jeg kan få opdrættern til - Tak for et godt forslag

[Franziska]

Shii: Tak for dit indlæg.. Det giver lidt håb her hos os til at det kan lykkes.. Selvom det jo lyder til at kræve en del tid.

 

Jeg ved at det kommer til at kræve en del, men altså man kan sige nu er jeg forberedt på det ( eller nej ved jo ikke hvordan hun kommer til at falde til - men kender jo på en måde bedst mulligt og værst muligt)

[Franziska]

Wauw.. hun er bare så dygtig..

 

Hentede hende kl. 13.. så fik hun lov til at snuse en dejlig tur også gik vi hjem.. først pev hun og jeg fandt et dejligt marvben som hun gnaske i med velhag..

 

Så skulle vi lige tonse rund i haven en tur og nu sover hun lige så fredligt.. (først oppe i kurven med en elefant-bamse på hendes str. og nu har hun puttet sig ved mine fødder

 

tror nok det hele skal ende godt...

[Gæst crthomsen]

Det lyder bare godt!

Håber alt det gode for jer!