Kan man tillade sig at blande sig? (Amstaff-mix-ejer)

[Gæst KatjaS]

Jeg kender den her hundeejer, som er et dejligt menneske med alle de bedste intentioner og som vil alle det godt. Lad os kalde ham "Jørgen".

 

Jørgen er ung, nærmere betegnet 19 år, og fik i januar måned en 2-3 måneder gammel Boxer/Amstaff-blanding. Foræret, ikke chippet, af nogen i bandemiljøerne herovre, som hans storebror kendte. (Det var noget med at storebroderen havde passet hans gamle hund, og så havde nogen stjålet den som låneafdrag eller sådan noget).

 

Hunden er DEJLIG. Det er en herlig og de gange jeg har set den, meget livsglad og tillidsfuld hvalp, men han beskriver, at han nogen gange må lade sin bror eller passe den fordi han ikke har penge til den, eller fordi den bider lejligheden i smadder, når han ikke er hjemme. Hunden bliver så altså ofte flyttet for længere perioder mellem ham, broderen og forskellige venner.

MEN sidste gang jeg så den, var det kortvarigt, og den virkede pludselig ikke så tillidsfuld længere. Den virkede ikke aggressiv, men den havde pludselig udviklet en form for "generthed" som jeg ikke oplevede de andre gange jeg så den.

 

Men hele situationen omkring den "lille" hund bekymrer mig.

Jeg ved, at den får en del motion, men det er vist meget sporadisk, når han lige gider det, og ellers bliver den smidt ud i den fælleshave der er tilknyttet lejligheden for at tisse og skide. - Det selvfølgelig uden snor og mundkurv.

Jeg ved der bliver holdt fester, og jeg ved, at der i lejligheden bliver røget hash på daglig basis.

 

Sagen er den, at jeg faktisk rigtig godt kan lide Jørgen. Han er tidligere kriminel, men nu er det så vidt jeg ved kun hashen han stadig tumler med, og jeg har ikke lyst til at slå ham i hovedet med, at jeg egentlig slet ikke synes, han burde have hund, men det synes jeg ikke. Jeg frygter virkelig for det værste, enten at hunden bider nogen i stress, eller at hunden på en eller anden måde tager skade af måden den behandles. Jeg er til gengæld overhovedet ikke i tvivl om, at den hunden betyder alt i verden for ham, og jeg har forsøgt at sige noget, men enten magter han ikke at følge rådene eller hører dem ikke.

 

Jeg ved ikke om det er mig, der er pylret, og frygter at ulven kommer, men jeg synes det ville være SÅ ærgerligt, hvis den bliver aflivet. Og hvis politiet får fat på den, bliver den vel aflivet, eftersom den er født i slutningen af sidste år?

 

Skal jeg bare slå hjernen fra, eller skal jeg sige noget... og i så fald - hvad? Jeg ved jo ikke, om det ender tragisk. Men alle mine alarmklokker kimer, hver gang han fortæller om den, selvom hunden ser sund og rask ud, og den eneste adfærdsændring jeg har set hos den har været den der "generthed".

[Lenschow]

Generelt ved jeg ikke om det er mest synd at leve i sådan et miljø eller dø humant.... Jeg har ikke set stedet, men som du beskriver det lyder det ikke som verdens bedste hundeejer - hash misbrug osv.... Misbrug og dyr er ikke en god kombi.

 

Jeg taler af egen erfaring, da jeg er ædru alkoholiker på 7. år og desværre ser folk i AA få dyr, som de ikke kan passe, når de ikke er ædru.

 

Men jeg kender som sagt ikke stedet.

 

Hold lidt øje - se om de passer hunden... gør de ikke det, så anmeld det i stedet for racen....

 

Det ville jeg gøre - uanset race...

[Umulia]

Hold lidt øje - se om de passer hunden... gør de ikke det, så anmeld det i stedet for racen....

 

Det ville jeg gøre - uanset race...

 

100% enig.

[Hewlett]

Jeg kender også til en lignende historie fortalt af en veninde, om en ung pige der anskaffede sig den sødeste Golden Retriever hvalp. Derefter rejste hun så lige en måned til Australien.

 

Min veninde beskrev den som den sødeste, mest tillidsfulde og glade hvalp, der bare ville kysse med alt og alle. Halen stod ikke stille i ét sekund.

 

Hunden blev så smidt rundt til venner, venners fædre (hvoraf nogle desværre gik til flasken lidt for ofte), og den havde knapt fået benet ind i et hjem, før den blev sendt til et nyt hjem til pasning.

 

Anden gang min veninde så hunden var den indelukket, "genert", havde ikke lyst til at snakke, og halen hang bare slapt ned. Min veninde sagde endda at det var som om den havde mistet glimtet i øjet. Den gik bare slukøret og hvileløst rundt.

 

Jeg ved ikke hvad der videre er sket med den, men jeg håber sådan at den er kommet ud i et nyt stabilt hjem der ikke bruger den som kastebold.

 

Og det er ikke for at hakke på din ven, men han er ikke egnet til at tage vare på den hund.

[skipper-odense]

sikke en trist situation lidt hurtig hovedregning viser at hunden er omkring de 8 mdr nu så der er jo nok noget psykisk kønsmodning der er slået igennem jvf genertheden du taler om... Foruden de dårlige forhold den lever under naturligvis

 

Enig med de andre

[Shii]

Det er en svær situation, det havde været NOGET nemmere hvis den eneste alternativ løsning ikke var aflivning

 

Desværre er det nu engang bare sådan at "bare fordi" folk gør deres bedste, behøves det ikke altid betyde det er godt nok desværre

 

Selvom han elsker hunden, så er det ikke optimalt at den ikke har rutiner og regelmæssighed i sin hverdag.. Det elsker alle hunde nu altså (For det meste).

 

Jeg ville, nok mest fordi alternativet er aflivning, holde øje, og måske guide ham lidt mere... Hvad med at tage på "hunde turer" med ham, hvor i f.eks. mødes et par gange om ugen og hundene kan lege sammen, og han kan komme lidt væk fra "miljøet" ?(Her snakker jeg om hunden )

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Årh jeg bliver så trist når jeg hører om sådanne situationer

 

Selv gode mennesker der "bare" gerne vil have en 4benede ven kan få problemer med at leve op til det ansvar det kræver.

- Af forskellige grunde.

 

Jeg vil sørge for at møde hunden 1 enkelt gang mere og er den stadig usikker så tror jeg også jeg ville melde det - For hundens skyld - Grundet racen.

Det er ikke en god ting fordi den sikkert bliver aflivet men jeg vil sige det lyder som det bedste i dette tilfælde.

Når nu loven er som den er og Jørgen ikke kan passe hunden.

[Gæst KatjaS]

Tusind tak for rådene, I er nogle dejlige mennesker. Det er rigtig dejligt at vide, at I har forståelse for min situation. Jeg har snakket lidt med nogle fællesvenner om det, og de fleste har egentlig bare den holdning, at man bør lade ham styre det selv ...

 

Jeg vender lige tilbage senere, måske i aften, for min dag i dag er desværre lidt travl.

[Shii]

Jeg tror (desværre) det er en meget normal holdning... At "man ikke blander sig"...

 

Det synes jeg man skal! Selvfølgelig uden at komme brasende ind med sin store mixer og blande sig i alt, men jeg synes at som menneske i denne verden, har vi altså et ansvar også overfor andre, og endnu mere overfor dem som ikke kan "tale for sig selv", det være sig børn eller dyr, der skal man virkelig blande sig!

[Gæst KatjaS]

Ehm. Ja, der er ikke så meget nyt. Jeg har ikke noget telefonnummer på knægten, og han er ikke mødt op på det sted, hvor jeg kender ham fra. :damn:

 

Men for lige at give nogle bekymringer med mht. en evt. anmeldelse. Han og jeg bor i Albertslund kommune, og der går mange historier om, at man ikke rykker ud til folk med "listehunde" fordi der simpelthen er så mange af dem, at man snarere har valgt at være passiv, indtil der kommer anmeldelser hvor hundene har forvoldt decideret skade på mennesker eller andre hunde. Det burde ikke være nogen undskyldning, men jeg tror simpelthen det handler om at Albertslund politikreds har så helvedes meget at lave

 

Men det er ikke nogen undskyldning - jeg overvejer meget kraftigt at anmelde det, men jeg vil gerne lige have lov at "vurdere" situationen først, altså ved at se hunden igen.

 

I øvrigt kommer jeg til at tænke på, jeg kom til at snakke vaccinationer med ham på et tidspunkt, hvor jeg spurgte, om det ikke var svært at få sådanne ting gjort, når man har en "ulovlig" hund (det var ikke sagt som en anklage, mere som en bekymring) og der grinede han og sagde "nej for dyrlægen har godkendt ham"

 

Hvordan er det egentlig med dyrlæger - skal de ikke anmelde det? (jeg kan have en vis forståelse for, at nogle kunne vælge ikke at gøre det, men er der ikke love for det?)

 

I øvrigt ved jeg desværre ikke, hvor hunden opholder sig pt. Eller hvor han opholder sig. Jeg frygter bare så meget for det stakkels lille væsen

 

Idéen om hundeture synes jeg faktisk er rigtig god, men for at være helt ærlig så frygter jeg også for sikkerheden af for min egen hund ved at lade dem lege sammen (ikke fordi det er en listehund - det er jeg sådan set lidt ligeglad med) fordi jeg er nervøs for, om den kan være blevet aggressiv af behandlingen - den er vist vokset sig næsten på størrelse med min. Behøver jeg at være nervøs dér? I øvrigt er den nok højst sandsynligt ikke ansvarsforsikret.

[skipper-odense]

mht det sidste ville jeg nok lige vurdere situationen ret grundigt. Din hund er også en han ikke? Mange af de racer har jo desværre tendens til egetkønsaggressioner, og med den opvækst er det jo nok ikke noget der er arbejdet på...

 

EDIT: det er altså ikke bare fordi det er en listehund der er tale om, jeg ville være påpasselig hvis min hanhund skulle møde en hvilken som helst usocialiseret og intakt hanhund

[Gæst KatjaS]

Han er hanhund, jo. Men dog kastrat, men det er også der min bekymring ligger.