Unghund vs. Hvalp

[Raenil]

Hej,

Inspireret af et indlæg en anden tråd om det rimelige i at blive overrasket over unghundens energi (og det store antal unghunde til salg), og et stort antal tråde om unghundetidens genvordigheder (bl.a. mine egne) har jeg et spørgsmål:

Er det virkelig så slemt – sammenlignet med hvalpetiden?

For mit eget vedkommende: Fjorten dage efter at vi havde hentet Bella havde jeg lyst til at sælge hende. Sådan føltes det i en måned.

Måske fordi jeg var førstegangs ejer føltes alting hårdt. Bella tissede overalt. Tyggede i alt – inklusive os. Sked hvor det passede hende. Var totalt afhængig af mig (jeg kunne ikke gå i 43 sekunder ad gangen). Vi skulle hjem i frokostpausen, op hver nat i tre måneder og vi skulle forklare venner og familie (som ikke har hund selv og ikke fattede hvordan det kunne være så vigtigt) hvorfor vi ikke kunne komme eller blev nødt til at køre tidligt.

Helt ærligt, så savner jeg ikke hvalpetiden. Bella voksede til og vi voksede sammen. Efter den første løbetid i 7 måneders alderen blev hun halvvoksen – hun havde sin egen vilje, men den var ofte kompatibel med vores, og der var sjældent konflikter. Nu er hun 13 måneder, og det er fantastisk at have hund. Bella har lært husreglerne og kan færdes overalt. Vi går til agility, træner alt muligt sjovt og har det fantastisk sammen. Hun er fantastisk med børn – de bliver ikke længere nedlagt i leg, nu snuser hun til dem og leger med dem hvis de har lyst. Vi har fået en fantastisk hund, og hun er ikke udvokset endnu.

Hvordan med jer andre – ser i også på unghundetiden som særdeles problematisk? Eller oplever i som jeg, at det ikke er så besværligt som mange gør det til?

[søster lagkage]

altså, jeg har ikke ligefrem været ved at sætte ham til salg på dba, men jo, jeg har syntes, at unghundetiden fra ca. 6-12 måneder har været ret udfordrende. ikke meget andet end hvad jeg havde regnet med, og også sådan lidt festligt. men bestemt hårdt og ikke uden problemer, men for tiden rykker vores 16 mdrs hund bare helt vildt oppe i hovedet på den gode måde, og jeg nyder det.

 

tilgengæld elskede jeg hvalpetiden, syntes, at han var a piece of cake, skulle bare sove og have masser af ro og kærlighed og hygge, passede mig perfekt!

 

jeg er så også typen, der elsker børn op til 2-3 år, men synes, at store børn er vildt belastende - det smitter nok af på mit hundesyn, babyer eller voksne er mest noget for mig

[Gæst Buddha]

Jeg har det lidt som Søster Lagkage. Eeeelsker hvalpetiden, både Motor og Buddha var bare de sødeste, nemmeste, sjoveste hvalpe, som skulle have masser af kys og ros og god tid til at suge indtryk. Men jeg har så heller ikke så meget imod tis og at blive bidt, det gør det nok lidt nemmere

 

Unghundealderen, jo jeg synes pludselig at Motor begyndte at forstå! og han kunne pludselig de ting vi øvede meget hurtigere - men lidt senere fik han krudt beyond i røven, og må indrømme jeg nogle gange tænkte, skal han ALDRIG sove?

 

Han havde også lige en periode hvor han meget gerne ville knurre af mange forskellige hanhunde, der rykkede jeg mig altså også lidt i håret.. var lykkelig da det sluttede og det er heldigvis ikke noget han gør det så meget i mere. Kan jo godt lide at min hund kan lide de fleste..

 

Men nu er det hele ved at samle sig foroven. Det er jo dejligt nok egentlig - og så igen, nogle gange tænker jeg, åh nej, hvad nu hvis han bliver helt voksen en skønne dag og ikke gider lege med mig mere

[skipper-odense]

Jeg synes faktisk også at hvalpetiden var den hårdeste, så snart han begyndte at sove igennem om natten, var renlig, kunne være alene hjemme og ikke længere brugte os som tyggeting så gik det bare fremad

 

ej det har været lidt problemstillinger omkring koncentration på træningspladsen og gå pænt, men på ingen måde noget der har testet min tålmodighed så meget som han kunne i de første par uger jeg tror helt klart det har hjulpet at vi intet har mærket til teenagetiden her i hjemmet, det er trods alt her han tilbringer størstedelen af sin tid, og her er han stort set en engel

[Audrey]

Buddha: Så er det da godt du snart får en hvalpefyr mere :blink:

[Gæst n1nna]

Nogen der kender det der med at have skrevet et langt indlæg og så på en eller anden måde aktivere "back" i browseren ved at trykke på backspace?!?! Og hver gang glemme at man svor aldrig at skrive så meget igen uden at bruge ctrl+c..! :stupid:

 

- Sorry for OT.

 

Jeg forsøgte at fortælle at jeg helt sikkert synes hvalpe-tiden var problemfri i forhold til unghunde-tiden..

Mio var super let som hvalp! Om det så var hans sind, vores fejl eller en kombination ved jeg ikke, men han endte med at blive en ret krævende unghund, for nu mod sine 3 år endelig at falde mere til ro.. :hjerte:

 

Tror det er meget forskelligt fra hund til hund, men også fra ejer til ejer. :hmm: Jeg er bare lykkelig for at den annonce til DBA aldrig blev postet!

[DaniellaJ]

Hvalpetiden:

Var hård, fordi man skulle ændrer sin hverdag og hele tiden være obs på at hunden skulle ud efter den havde spist, leget eller sovet.

Og så var det en hård tid, fordi jeg vidste jeg aaaaltid skulle hjem efter arbejde og rydde et eller andet ødelagt op efter ham .

 

^^ Men det har han heldigvis lært nu, at det gør man ikke mere !

 

Og jo, renlighedstræning har heller ikke sjovt.

 

Unghundetiden:

Synes egentligt bare det er hans gøen der er slem .

Og at han ikke altid lige kan finde ud af at falde til ro.

[skipper-odense]

Hvalpetiden:

Var hård, fordi man skulle ændrer sin hverdag og hele tiden være obs på at hunden skulle ud efter den havde spist, leget eller sovet.

Og så var det en hård tid, fordi jeg vidste jeg aaaaltid skulle hjem efter arbejde og rydde et eller andet ødelagt op efter ham .

 

^^ Men det har han heldigvis lært nu, at det gør man ikke mere !

 

Unghundetiden:

Synes egentligt bare det er hans gøen der er slem .

Og at han ikke altid lige kan finde ud af at falde til ro.[/QUOTE]

 

og sofaerne ej undskyld ved godt han er stoppet

[DaniellaJ]

Hvalpetiden:

Var hård, fordi man skulle ændrer sin hverdag og hele tiden være obs på at hunden skulle ud efter den havde spist, leget eller sovet.

Og så var det en hård tid, fordi jeg vidste jeg aaaaltid skulle hjem efter arbejde og rydde et eller andet ødelagt op efter ham .

 

^^ Men det har han heldigvis lært nu, at det gør man ikke mere !

 

Unghundetiden:

Synes egentligt bare det er hans gøen der er slem .

Og at han ikke altid lige kan finde ud af at falde til ro.[/QUOTE]

 

og sofaerne ej undskyld ved godt han er stoppet

 

Der var både en i hvalpetiden der røg, og en i unghundealderen .

Men han har lovet ikke at æde den vi får om 5-6 uger.

 

Haha ja heldigvis!

Elsker vores børnegitter!

[Sammy]

Enzo var den nemmeste hvalp. Fra dag 1 fortalte han at han skulle ud og tisse og han havde kun et uheld indenfor i den første uge og har ikke haft noget siden :lun: Skulle ud en gang om natten for at tisse og faldt så i søvn med det samme - og sov gerne til kl 9-10 :lun: Alene hjemme var ingen problem - selvom vi blev smidt ud i det, da der gik kludder i den planlagte hvalpe-sitter-ordning. Bed ikke noget i stykker. Kom når man kaldte - selvom han legede med andre hunde osv osv osv

Unghund... tjo der er vi jo så nu - det er såmænd også ok, men syn's da jeg skal arbejde på at se humoren i hans små påfund nu og da . Men det går også

 

Hver alder har sin charme, tror jeg nok.....

[Lonny]

Jeg må indrømme at jeg bedst kan lide voksne hunde

 

Hvalpetiden er hård, ikke så meget fordi man ikke får sovet eller at man konstant skal tørre tis op, men fordi jeg konstant fokuserede på om jeg nu også gjorde alt rigtig, så hver evig eneste dag skulle vi nærmest noget, hun skulle jo miljøtrænes, socialiseres og gå til træning...

Med min næste hvalp sætter jeg ambitionerne ned, således at vi begge kan følge med rent mentalt, så jeg tror den næste hvalpetid bliver lettere

 

Unghundetiden, jeg hader den, jeg føler mig som en kæmpefiasko, vi træner og træner, og det virker hele tiden som om det er et skridt frem og to tilbage. Og i unghundetiden ser jeg lige pludselig hvad jeg burde have fokuseret på da hun var hvalp, i stedet for at træne sit og dæk

 

Og så lige pludselig, nærmest fra den ene dag til den anden, så er der pludselig lys forude, hun kan pludselig huske alle de ting vi har trænet, det er åbenbart alligevel ikke bare gået ind af det ene øre og ud af det andet

Pludselig kan hun bevare roen og overblikket, hun skriger ikke længere af al ting, hun er er blevet mere madglad nu hvor hormonerne ikke farer rundt i kroppen på hende, så hun er lettere at belønne, hun er meget mere opmærksom på mig. Ja, jeg elsker altså min voksne hund, og har gået og set frem til denne dag siden jeg fik hende :blink:

[Jane]

Jeg husker altid kun de gode sider ved at have hvalp. Måske derfor jeg elsker hvalpetiden. :lun::hjerte::hjerte:

 

Jeg har hellere aldrig syntes at unghundetiden var problematisk.

 

Jeg er evig og altid hvalpeskruk. :hjerte:

[MissMilladk]

Hvalpetiden var uden tvivl det hårdeste! Man skulle holde øje med ham konstant, for at være sikker på, han ikke tissede eller bed i noget han ikke måtte - hver gang han var stille, var man mistroisk og man kunne ikke liige lukke øjnene 5 min. på sofaen, før man var sikker på, han også sov. Og så alt den biden med de små sylespidse tænder, suk ...

 

Det var til tider bare en periode, der skulle overståes, hvor jeg virkelig så frem til at have en voksen hund

 

Han har da bestemt også været en ballademager som unghund, men det var bare ikke hårdt på samme måde som den hvalpetiden.

 

Nogen der kender det der med at have skrevet et langt indlæg og så på en eller anden måde aktivere "back" i browseren ved at trykke på backspace?!?! Og hver gang glemme at man svor aldrig at skrive så meget igen uden at bruge ctrl+c..! :stupid:

 

Ak, ja, kender det desværre udmærket - men glemmer alligevel stadig at bruge ctrl+c

[Jane]

Nogen der kender det der med at have skrevet et langt indlæg og så på en eller anden måde aktivere "back" i browseren ved at trykke på backspace?!?! Og hver gang glemme at man svor aldrig at skrive så meget igen uden at bruge ctrl+c..!

 

Det kender jeg alt for godt. Mange af mine guldkorn er forsvundet pist væk på den bekostning.

[korvis]

Jeg synes at både hvalpetiden og unghundetiden er/kan være hårde - men på ret forskellige måder...

 

Hvalpetiden er nok hård for alle - hvalpen skal lære at bli' renlig, den sover ikke igennem, den skal lære bidehæmning, lære at være alene hjemme, m.m., m.m... Jeg synes at man er konstant træt under hvalpetiden!

 

Unghundetiden synes jeg er mere forskellig. Nogle hunde går igennem den uden større problemer, medens andre har en besværlig tid. Mine egne har været meget nemme, men jeg ved at mange har store problemer her, som regel af mere "mental" art end under hvalpetiden. Hundene glemmer ting de har lært, de kan få problemer med andre hunde osv. Det er også hårdt for ejeren, men nok mere psykisk end fysisk? Man tvivler på at ens hund nogensinde bli'r normal, hvorfor kan den pludselig ikke tingene, skal den nu til at bli' en aggressiv hund???

 

Personlig synes jeg hvalpetiden er hård, nok fordi jeg i forvejen altid er træt... Og så går man bare og venter på at hvalpen bli'r lidt ældre, så man kan komme i gang med noget rigtig træning!

[Gæst kleo]

jeg elsker at få hvalp, elsker at se dem vokse og lære, savner det hele tiden, jeg må hellere sælge mine nu og købe ny hvalp;-)

(det er altså kun for sjov:-D)

[Umulia]

Jeg har aldrig oplevet hvalpetiden som hård - tvært imod, det er da den bedste tid! (indtil hunden bliver gammel - for det er altså også fantastisk).

 

Man forventer ingenting af en hvalp, derfor er alt en gave :5up: Og al den søde mærkelige adfærd, der så hurtigt forsvinder - falder i søvn midt i vild leg, falder over sine egne store poter, opdager sin hale osv.

 

Lømmelaldrene derimod kan godt være lidt belastende

[Sille12]

Hej,

Jeg synes helt klart at hvalpetiden er den hårdeste..........manglen på søvn er hård:shock:.

Unghundetiden kan også være hård men på en anden måde. Min berner var billigt til salg da han var 8 mdr, mens min aussie der næsten er 8 mdr nu er noget så nem og medgørlig, men det kan være at det kommer;-).

V.H. Sille

[Gæst Miss_menelli]

Hvalpetiden kender jeg af gode grunde ikke så meget til, da det er mindst 14 år siden jeg sidst havde hvalp i huset.

 

Men unghundetiden..... Fik Kaia da hun var 5 mdr. gammel og hun var sådan en hund, man skulle tro havde ADHD

 

Der skulle HELE tiden ske noget, hun var ikke renlig endnu (muligvis pga. omplaceringen), kunne godt være alene men ikke for længe - Og gnavede i ALT!!

 

Jeg savner på ingen måde den tid, selvom hun da var enormt kær og lavede de særeste ting.

Men jeg er så heldig, at hun ikke er vokset fra sit lalleglade sind og stadig ligner en stor hvalp.

Hun laver mindst lige så mange mærkelige ting nu hun er 19 mdr. gammel.

Der bliver stadig spurtet rundt i leg mange gange dagligt - Den store forskel ligger i, at hun nu kan sove og slappe af, hun er renlig og hun gnaver ikke længere i ting. :5up:

 

Men ser bestemt ikke frem til de første 6-8 måneder med den næste hund... Var jeg sikker på, at jeg fik den hund jeg ønsker ved at tage endnu en omplaceringshund, så gjorde jeg det.

 

Meeeen...... Et eller andet sted, så ønsker jeg at få det hele med næste gang og der er jo nogle skønne, skønne oplevelser gemt i hvalpe og unghunde tiden og med humor kommer man langt. Så den næste får jeg med stor sandsynlighed fra hvalp.

[Gæst Tiny]

Jeg synes også at hvalpe-tiden er vældig stressende :blink: Tissetræning, alene hjemme, socialisering osv. Det hele blir altså noget nemmere når de ting er kommet på plads!

Men med unghunden kommer der pludselig en masse ting og reaktioner hvor man blir bange for om man har kikset det hele totalt, synes jeg..

[* Laila *]

Chinook er en nem hvalp når jeg nu lige tænker over det.

Han har ingen problemer med at være alene hjemme. Vi er allerede oppe på 4 timer og han er kun 12 uger :klap:

Han tisser ikke inde om natten - han vækker os istedet for, når det er tid.:5up:

Han accepterer fint at køre bil - han lægger sig ned og sover

Han elsker andre hunde og fremmede mennesker :banan:

 

Så alle de "store" ting, slås vi ikke med. Men alligevel synes jeg det er skide hårdt at have hvalp. Ikke så meget fordi han skal op om natten, han gumler løs på os og indkald duer, når det passer ham :blink:

Men mere fordi jeg er evig nervøs for om jeg nu gør tingene rigtig og om jeg nu har husket det hele. Hvalpetiden er så vigtig, at man helst ikke skal misse noget overhovedet. Jeg render rundt i en evig bekymring om han nu bliver udsat for de rigtig mennesker, de rigtige hunde, de rigtige steder, "opdrager" vi ham rigtig, får han de rigtige indtryk. Er det for meget eller er det for lidt...O.s.v., o.s.v., o.s.v.....

 

Jeg glæder mig lidt til at han bliver unghund, hvor jeg ved at det "bare" er en fase, hvor hjernen bliver slået fra og at han kommer hel ud på den anden side. Men grundlaget til at det er jo nu i hvalpetiden og derfor stresser hvalpetiden mig mere end de andre faser.....

 

Men jeg glæder mig da selvfølgelig over at han egentlig er nem - mors dreng :hjerte::hjerte: