Ville vores hund stadig live, hvis dyrlægen havde lyttet til os?

[Gæst Cosim]

Ja, som overskriften siger, så er jeg bange for, at vores dyrlæge lavede under en operation med vores hund.

Hun fik livmoderbetændelse, hvor vi fra sept. 2010, flere gange tog til dyrlægen med hende. De gav hende så antibiotika, og der blev på intet tidspunkt nævnt ordet, fjernelse af livmoderen. Dette kom først i maj 2011, efter vi 4 gange var kommet til dyrlæge med det problem.

De valgte så at operere den væk sidste, fredag forrige uge. Det skal lige siges, at vores hund var 10,5 år, og dyrlægen sagde, at hun ville klare det, når hun var så frisk.

Hun blev opereret og kom hjem. Hun var stadig meget træt, hvilket dyrlægen sagde hun ville være. I weekenden ringede vi flere gange, da hun døjede med kvalme og var træt. Dyrlægen sagde, at vi ikke skulle være nervøse, hun skulle bare lige komme sig over operationen.

Mandag gik det galt, hun var stadig ikke blevet sig selv, plus hun havde feber. Vi begyndte at snakke om bughindebetændelse, hvilket dyrlægen blankt afviste. Vi var på det tidspunkt, rigtig urolige, men dyrlægen blev ved med, at sige at vi skulle lade være, med at pylre og være nervøse. Det endte dog med, at de indlagde hende, med den besked "I vil jo bare være nervøse, og ringe hver time til os". Det havde vi så god grund til:

Derfra gik det hurtigt. Tirsdag morgen, ringede de og sagde, at hun ikke havde fået det bedre, så de ville gå ind og åbne hende igen. Ny operation. Vi fik besked på, at hendes tarme og bughinde var blevet betændt, så de havde skyllet hendes bughinde og taget noget fra tarmene væk. Vi skulle forberede os på, at hun ikke ville overleve. Men hun var rigtig stærk og det samme var hendes hjerte. Vi kom og besøgte hende tirsdag, og kom hjem med et nyt håb. Hun skulle dog blive hos dyrlægen til hun kom til hægterne. Onsdag eftermiddag besøgte hende vi igen. Og der kunne vi godt se, at vi ikke ville få hende med hjem igen. Vores dejlige hund, som altid har været frisk, Lå nu her bare ned, og pustede og stønnede samtidig med der kom noget væske ud fra hendes operationssår. Hun så bare rigtig dårlig ud, og vi indså der, at hun ikke ville kunne overleve det her, så vi måtte grædende bede om, en aflivning. Dyrlægen mente også det var den bedste løsning, da såret ikke ville hele ordentligt. Det var så hårdt, at se hende ligge der og have ondt. Hun var et højtelsket hund, som slet ikke havde fortjent det her.

Efter at have haft hele forløbet på afstand, er jeg kommet til, at tænke på, om hun kunne have blevet reddet, hvis dyrlægen havde åbnet hende i tide, inden betændelsen kom i bughulen? Ville vi have reddet vores dejlige hund, hvis vi havde brugt en anden dyrlæge? Vi stolede jo på de professionelle, og så selvom de sagde, at vi pylrede for meget. Det gør så ondt, at tænke på, at hun måske stadig ville være i live, hvis vi havde handlet anderledes, og det samme med dyrlægerne. Hun var sådan en dejlig hund, som kunne have levet 4-5 år endnu, som dyrlægen sagde, før de gik igang med den første operation. Øv, hvor er det hårdt, uden hende

[JeanetteH]

Det er ikke til at sige.. Dyrlægen gør jo det bedste han/hun mener.

 

Det gør mig ondt, at I har mistet jeres elskede hund:cry:

[Gryn]

:ae:

Det var nok ikke en dyrlæge jeg ville have tillid til fremover.

[Gæst malula]

Jeg har ikke nogen kloge ord til jer om dyrlægerne

Men hvor er det synd for både hende og jer at I skulle gennem sådan en omgang.

Håber, I ved at hun er et bedre sted nu og at I trods alt gjorde alt i jeres magt og bedste tro på at det var det rigtige!

Må hun hvile i fred

[jukl]

Det er jo ikke til at sige, men nu har I så den erfaring at dyrlæger ikke er ufejlbarlige.

Og hvis jeg var jer ville jeg finde en anden dyrlæge.

[Umulia]

Jeres dyrlæge tog fejl, men selv dyrlæger er jo kun mennesker. Jeg har virkelig svært ved at danne mig en mening her, men havde det været min hund, havde jeg nok at valgt at skifte dyrlæge næste gang, for de dårlige minder og tvivlen hænger jo ved.

 

Jeg har selv oplevet næsten det modsatte, hvor jeg tænker over om min hund stadig havde været i live, hvis min dyrlæge ikke havde lyttet til mig.

Min hanhund på 2 år blev alvorligt syg sidste år, og jeg var sikker på at det var borreliose eller anaplasmose. Det mente dyrlægen ikke, men han kunne heller ikke afvise det, så han gik med til at teste og behandle med antibiotika, indtil testresultatet kom. Det viste sig så at være negativt. Dyrlægen ville have givet prednisolon mod ledbetændelse, men da det kom til stykket virkede hverken det eller antibiotika, og min hund blev til sidst så syg, at jeg valgte aflivning for at han ikke skulle lide mere.

Jeg bruger nu stadig den samme dyrlæge. Jeg mener at han gjorde alt hvad han kunne.

[luckyluna]

Hvor er jeg ked af det på dine vejne:cry: Det er sørgeligt...

 

Jeg undrer mig mest over at der ikke fra første færd blev overvejet operation, da det jo er den normale og mest sikre behandling, hvis hunden har en rigtig livmoderbetændelse. Om det skyldes hundens alder eller andre ting at de ikke har anbefalet det ved jeg jo så ikke, men synes da at de fleste dyrlæger foreligger det med det samme og da i hvertfald hvis ikke hunden bliver bedre af antibiotika behandling.

 

ufattelig trist at hun så skulle have komplikationer med en bughindebetændelse, som man jo ikke ved kunne være kommer alligevel, selvom i havde opereret tidligere.

 

Men ja, dyrlæger laver fejl, vi laver fejl så det er til at blive grå i hovedet af og jeg kan godt forstå hvis du har mistet tilliden.

[Ulla H]

Jeg er frygtelig ked af det på dine vegne og da også for din mistede hunds.

Min ældste tæve blev lidt anderledes her i første/anden uge af maj. Hun gik stadig glad og villigt over 2 timer på en tur og bliver 11 år i næste uge.

Efter en konsultation kom vi så igen den 17 maj for at få foretaget diverse blodprøver fastende, og tillige fæcestjeck for hjerte/lungeorm.

Alt var normalt og eneste dyrlægen kunne konstaterer var forøget vejrtrækning.Hvilket jeg jo selv havde gjort opmærksom på.

Min mistanke gik på hjerte eller livmoderinfektion , men ingen tegn på dette.Min dyrlæge har ingen ultralydsscanner, som kan bruges til at undersøge størrelse og indhold i livmoder.Og gjorde mig ikke opmærksom på at jeg for en sikkerheds skyld måske skulle køre på et større sted med hende.

I lørdag begyndte hun så at slikke sig bagi for rengøring og der kom flod.Jeg ringede straks til Karslunde dyrehospital og spurgte om de kunne diagnostiserer med ultralyd for livmoderinfektion.Det kunne de og der var så tydelig væske og fortykket livmodervæv.

Hun blev opereret straks og har idag været på gå tur i 1 /2 time i regn.

Jeg ville give din dyrlæge skylden for din hund død, idet de burde have fortalt dig , at disse medicinske behandlinger ikke er sikre .Og at operation bedst foretages, før bughulen er for inficeres, hvilket jo sætter andre organer på voldsom prøve.Eller straks henvist dig til et sted med Ultralydsscanner, så tilstanden kunne vurderes.

Ja dyrlæger tager også fejl. Og er ikke altid glade for at henvise. Min ved dog godt, at jeg selv køører til de større steder, hvis jeg er i tvivl.

I dit tilfælde ville en operation inden infektionene blev for voldsom nok have reddet hunden.

[Hewlett]

Hvor gør det mig ked af det at høre din historie

 

Du må ikke bebrejde dig selv hvad der skete, eller blive ved med at banke dig selv oveni hovedet med et "hvad nu hvis ...".

 

Jeg forstår udemærket hvis du skifter dyrlæge.

Selvom det er menneskeligt at fejle, er det også menneskeligt at man mister tilliden til én som man føler sig svigtet af.

 

Masser af dem her til dig og til dem omkring dig, der også elskede hunden :ae:

[tantemaier]

Det er jeg frygtelig ked af at høre. Det er forfærdeligt at miste sin hund. Mange af dem her til jer :ae: og R.I.P. til jeres dejlige vovse og ønsker hende god tur over regnbuen.

 

I vil spekulere resten af jeres liv på hvem der lavede en fejl og om der kunne være sket noget andet, hvis og hvis og hvis. Det er ganske naturligt, men det er ikke sikkert I får noget svar på det. Jeg ville nok også skifte dyrlæge for eftertiden og så prøve at mindes alle de gode stunder I havde med hende. Kunne det måske være en idé at få aftalt en samtale med dyrlægen og prøve at fortælle hvordan i har haft det og så kan dyrlægen give en ordentlig forklaring på hvorfor der blev handlet som der gjorde? Måske kan det give en form for afslutning, som I måske kan leve med og komme videre med.

 

Lad være med at bebrejde jer selv. I har gjort hvad I mente var det bedste. Det har dyrlægen så valgt at "overhøre" langt hen af vejen, men måske hvis I fik en forklaring derfra, ville det give lidt mere mening.

[Birgitta]

Jo... Det burde dyrlægen have gjort bedre....... :ae:

 

Men det ER nogle gange svært at redde en gammel hund med livmoderbetændelse fordi man for sent bliver klar over, hvor alvorligt syg den er.

Det kunne du jo heller ikke selv se, vel? For så ville du have skiftet dyrlæge første gang, du blev afvist.

Det er også underligt, fordi de fleste dyrlæger meget gerne opererer bare på mistanken om livmoder-betændelse... :hmm:

 

Jeg har selv mistet en hund på grund af dyrlægesmøl. Han blev for sent opereret for mavedrejning... -og han var kun 4½..

 

Det er så synd for dig...

Men din hund har det godt nu. Hun venter på dig ved den berømte regnbuebro. Og hun har ikke ondt mere.

[Siri]

Dyrlæger er jo alle veluddannede og dygtige - ellers består de ikke deres eksaminer, men det jo også bare mennesker som kan lave fejlskøn indimellem.

 

Det jeg faktisk studser allermest over ved din forklaring, det er at du gentagne gange siger, at din dyrlæge synes du er pylret. Det var absolut årsag til at jeg ville skifte dyrlæge med det samme. Det er bare ikke i orden at en dyrlæge ikke tager ejer og ejers bekymring alvorligt. Du kender din hund bedst og for at diagnisticere hunden bedst muligt er det afgørende at din dyrlæge lytter til dig. For slet ikke at tale om, at man betaler en formue for at komme til dyrlæge - det mindste de kan gøre er sgu at tage dig alvorligt.

[Gæst Cosim]

Tak for alle jeres svar. Jeg har bedt om, at få hendes journal sendt hjem til mig, er nysgerrig efter at se hvad der mere står i den. Så lige, mens min hund var indlagt, at de havde skrevet "Indlagt til observation, fordi ejer ikke kan slappe af hjemme". Så må vi tage den derfra, har tænkt mig, at klage om nødvendigt. Synes ikke der er andre som fortjener den behandling som vi fik. Så hvis de bare får, at vide, at det ikke var i orden, og evt. kommer med en undskyldning, for dårlig behandling, kan jeg komme videre.

[Ulla H]

Det jeg slet ikke forstår er, at en livmoderinfektion var konstateret og i behandling uden resultat, og gentagne gange endda ,og det kom tilbage eller ikke slået ned..

Jeg fatter simpelthen ikke, at de ikke beder dig om at måtte fjerne hvad fjernes skal , sådan akut.

Jeg ved godt at der indefor de sidste år er kommet et nyt middel til behandling af hormonbetinget livmoderinfektion, og dette har de nok brugt.

Men når det ikke virker må de da ty til operation. Og inden hunden er så inficeret i organerne, at den ikke kan reddes.

Vi render dem jo ikke på dørene for sjov.Og til de priser.

Min egen nyopererede er min 3de tæve på 25 år med denne sygdom, som rammer rigtig mange tæver.

Deres kommentar med hensyn til hundens indlæggelse er da dybt fornærmende.

Vi er da alle bange for ,at der skal tilstøde noget alvorligt.

[Birgitta]

På en anden side så jeg lige dette link:

 

Om Ankenævn for Dyrlæger

 

Man kan IKKE klage over denne situation, men der er en henvisning til andre steder, hvor man kan klage.

-F.eks. Den danske dyrlægeforening, etisk råd.