Jeg gør et eller andet forkert

[Lenschow]

Jeg opretter denne tråd i håb om, at andre måske kan se noget, som jeg ikke kan. Det går ærlig talt tilbage med Hugos adfærd.

 

Han bliver mere og mere stresset. Jeg er som jeg har været hele tiden, og jeg er klar over, hvordan jeg skal håndtere de ting han gør - men det er som om det ikke rigtig virker på sigt. Sandsynligvis fordi der er noget der vedligeholder stressen...

 

Nu har det slået mig om jeg gennem de seneste måneder stille og roligt har overstimuleret min hund? Uden at ville det naturligvis, men dyr er jo forskellige og tåler forskellige ting...

 

Han kan ikke være alene, for han har separationsangst. Vi er oppe på 2 timer nu - så det er rigtig flot. Det skal nok komme. Indtil da er han med på job. Han er i bilen og i en gårdhave ved avisen - der sover han hele tiden, så det er sådan set fint.

 

Men men men

 

Jeg er journalist, så jeg kører jo en del. En time hver vej på job og retur. Rundt på opgaver i løbet af dagen. Pludselig bemærkede jeg en ændring. Han peb mere i bilen, var rastløs, lå ikke ned og sov mere, når vi kørte, men stod op og fulgte med i ALT. Nu har han to gange skreget i en ren panikreaktion, hvor jeg forlod bilen....

 

Ikke godt!

 

Derhjemme er han også begyndt at pibe mere og mere og virke rastløs, når han ikke får opmærksomhed. Dette er en adfærd, han har vist lidt tendenser til før, men nu tager den til, selvom jeg ikke giver den opmærksomhed.. Normalen er at ligge og sove og være i ro inden for, hvilket han også gør - jeg kan bare se en tendens - en begyndende tendens...

 

Han går fint med mine katte og jeg aktiverer ham mentalt og fysisk som hans behov er.

 

Så slog det mig i dag om alle de indtryk han får på vores køreture er for meget? Hvis jeg regner det ud, sover han nok ca 10 timer dagligt - i alt! Det er ikke ret meget...

 

Så jeg er sikker på, at det er årsagen. Jeg har overstimuleret min hund i bedste mening ved at have ham med.

 

Så hvad gør jeg nu? Et bur? Og et tæppe over så han er "tvunget" væk fra alle de indtryk? Og så arbejder vi naturligvis videre med at lære at være hjemme alene - men indtil da skal han jo med.

 

Oven i dette er hans tærskel over for andre hunde faldet - han virker irriteret (som man er når man er træt) og hans lunte er kortere. Desuden har han nogle voldsomme overreaktioner på lyde og på mit kropssprog - han er en mild fyr, men forleden fx lå han og krøb inden i stuen, fordi jeg bar nogle tæpper ned... Hans historier er, at han har været straffet. Han burde dog ikke forbinde mig med det, men det er jo sådan med stress, at det fremmer alt skidt i en hunds bagage..

 

Han er stadig en sød og dejlig hund, men jeg ser bare nogle tegn på en begyndende problemadfærd her, som jeg gerne vil tage i opløbet.

 

Jeg overvejer også om jeg laver for meget med ham i dagligdagen, når han er så meget med... Jeg går ca 2 timer med ham dagligt i alt, han søger og trænes i kortere tid. Desuden har han af og til legetøj at problemløse med.

Jeg oplever, at han på det seneste har været sværere at stille tilfreds.

 

Det er mit bud, at det er bilturerne, der er årsagen. Alle de sanseindtryk han får... Det er ikke mit indtryk, at jeg overarbejder med ham. Han er en aktiv hund, der også let understimuleres. Samtidig er han let at stresse. Meget let...

 

Jeg modtager gerne råd og tips til, hvordan I mener jeg kan løse dette bedst indtil han har lært at være alene. Pasning ude er ikke en mulighed.

Han er med mandage, tirsdage, torsdage og fredage på den lange køreture.

 

Tror I ikke det er en overstimulering jeg har lavet?

 

MVH Helle

[Hybrid]

Har du overvejet at få ham chekket af en kiropraktor evt, for at se om smerter kan skabe grundlaget for nogle af de problemer som du nævner og resten måske er en udvikling deraf?

/Carina

[Gæst malula]

Hej Helle

Jeg vil ikke gøre mig klog på Hugo på nogen måde, heller ikke komme med nogen konklusioner om hvad eller om du gør noget forkert.

Jeg kan fortælle hvad jeg har oplevet med Buddy (også omplacering) et par gange efterhånden.

Når jeg ind i mellem synes, han skal med når jeg kører, fordi han ellers bare er alene hjemme (hvad han forøvrigt er SUPER god til). Det er jo fordi JEG synes, han skal med og fordi JEG synes, det er synd for ham at være hjemme.

Så har jeg f.eks. haft ham med ude at køre tre dage i træk, samtidig med at vi er i hundeskoven eller til træning el.lign. Og så kommer rastløsheden langsomt snigende. Han går hvileløst rundt herhjemme, lader kattene tirre ham og gider heller ikke nusse så meget som normalt.

I dagene efter har vi så bare været herhjemme sammen og så sover han næsten uafbrudt i to dage, kun afbrudt af små tisseture.

Så min erfaring viser, at Buddy nok hellere vil være hjemme og så "nøjes" med hundeskov og træning og diverse hundeaktiviteter og -stimuleringer.

Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men nu har jeg delt min erfaring

[korvis]

Jeg ville altid tjekke for smerte, når en hund pludselig ændrer adfærd, eller "laver underlige ting".

 

Som du selv skriver så er 10 timers søvn pr. døgn ikke ret meget, så det ville jeg nok også kigge på.

 

Kan godt følge dig mht. overstimulering, især hvis han ikke er vant til ret meget fra før... Tror det er en rigtig god idé med bur/tæppe i bilen, for at lukke af for i hvert fald synsindtryk, og prøve at få buret til at bli' det sted hvor han bare slapper af.

[Ulla H]

Jeg kunne godt forestille mig, at det var overstimulering af indtryk.

Da jeg i nogen tid havde haft min unge genbrugscocker, tvangsfjernet ,der havde haft burkuller på internatet, så tog jeg ham også med på job ind i mellem.

Vi cyklede normalt til stationen, og så 20 min med S-tog og 15 min gang til job. Jeg arbejdede på et industrilaboratorie og han kunne være om mig hele dagen. Der kom jo folk ind med arbejede til mig, og det var dem han skulle vænne sig til. Han havde lidt ala angstbideropførsel" rør du mig, så bider jeg dig". Han var meget udmattet efter en sådan dag, men det knyttede os godt sammen og min kollega var hundevant og vi legede da også med ham .

Det var selvfølgfølgelig noget mere anstrengende end at køre i bil og 2 dag i træk kunne han ikke have klaret, alene mht indtryk. Jeg blev jo også overtræt, fordi turen i S-tog var vanskelig, når alle der ville nusse ham fik den besked -desværre han bider, hvis i tager ud efter ham.

Han faldt tilsidst helt ned, blev lydig, men lærte dog ikke at omgåes andre hanhunde særlig pænt.

[Gæst Buddha]

Hvis du giver ham bur med tæppe over, så vær lige mega obs på varmen! Havde Voodoo i åben taske igår, der var 80 grader under tæerne på ham!

Har købt en ventilatior som bruger batterier, har bare ikke fundet batterierne endnu, men den er beregnet til bur..

 

Ville også få ham tjekket ved en kiropraktor!

Og ellers overveje om der kan være løbetid i nærheden.

 

De ture du går, sørger du for at gå udenfor den værste varme? Motor bliver også let irritabel hvis han er ved at koge over - hvilket han jo hurtigt er i det her vejr.

[JeanetteH]

Jeg tænkte også straks smerter. Så det ville jeg ihvertfald undersøge ham for.

 

Dernæst, så er det vel nu, han endelig begynder at vise, hvem han er.

 

Og ellers ville jeg så også sige bur og tæppe over, så han har en lille hule:-)

[korvis]

Tænkte også - laver du hviledage for ham indimellem? Sådan at han vænner sig til at der indimellem bare ikke sker en sk*d? For ellers bygger du jo et "arbejdsbehov" op i ham, som bare vil bli' større og større. Og så vil han jo også bli' utilfreds hvis han ikke får det daglige "fix". Det er i hvert fald noget jeg har været meget obs på med mine, for at undgå at lave arbejdsnarkomaner ud af dem, på den rigtig ufede måde... Ikke at det lyder sådan med dig og Hugo - det var bare en lille sidetanke jeg fik...

[Petrine]

Hvor længe har du haft ham? Min erfaring er, at der kan dukke 'nyt' op i indtil et år efter omplaceringen, fx Zamzam, var absolut ikke håndsky da vi fik ham, det kom lige så stille (i starten var han skrækslagen for fødder, da det var væk blev han så bange for hænder). Som om der er flere lag, der skal pilles af, før man er helt inde ved en tryg hund.

 

Uanset, så held og lykke med Hugo, håber du finder en løsning.

[Lenschow]

Tak for gode svar - det er super med flere "øjne" på det.

 

Det er kun når vi kører han skal i bur - når bilen står stille ved avisen sover han eller hviler. Han ligger helt flad i gårdhaven og rejser sig ikke når folk kommer ud/forbi - men der er naturligvis ikke ro som hjemme...

 

Jeg er OBS på varme og jeg forsøger at lære ham, at der ikke sker lige meget hver dag. Muligvis skal jeg være mere obs på det. Jeg går en del med ham fri jo, og måske det er lige rigeligt for en fyr, der kommer fra en villa have... og små ture i snor... og ingen træning.

 

Ja det er nu han viser sit "sande jeg" som man siger - 2-3 mdr efter ankomsten... Jeg mener dog ikke dette er som en hund bør være..

 

Han er tjekket hos en massør, men jeg vil prøve igen for at udelukke smerter. Jeg ville blot forvente en mere konstant stress ved smerter... det er der jo ikke. Men det skal naturligvis overvejes.

 

Til sidst - han er KUN med fordi jeg ikke har andet valg. Hunden har en separationsangst, der får ham til at skrige når jeg går... Nu er vi på to timer alene, og på sigt skal han naturligvis ikke med hver dag som nu. Det er af nød, jeg bor alene, og dette er det bedste af to onder... at efterlade ham skrigende er for mig ikke en løsning. Jeg har forsøgt med pasning, men det er når jeg går han skriger... Det arbejder vi med..

 

Så det er af nød. Ikke fordi jeg vil ha ham med. Helt ærlig - efter 3 mdr sammen med sin hund stort set hele tiden, ville jeg gerne slippe...

 

MVH

[Lenschow]

I morgen kommer han i bur mens vi kører til job med tæppe over. Så kan han gå som han plejer deroppe.

 

Jeg har desuden givet ham Bach og han snorksover på 2 time nu...

 

Og så vil jeg geare ned som jeg ved folk med bordere gør ind imellem - hviledage - netop som Korvis skriver. Jeg er helt rystet over, at han kun sover 10 timer!

 

Jeg havde tænkt, at han sov i bilen - hvilket han jo også gjorde i starten når vi kørte - der lå han ned - men det er kommet snigende det her... Jeg opdagede det først forleden, da jeg begyndte at tænke - hvad pokker piber den hund nu for?

 

Jeg sku ha en rumpefuld sku jeg.. Stakkels Hugo:-(

[korvis]

I morgen kommer han i bur mens vi kører til job med tæppe over. Så kan han gå som han plejer deroppe.

 

Jeg har desuden givet ham Bach og han snorksover på 2 time nu...

 

Og så vil jeg geare ned som jeg ved folk med bordere gør ind imellem - hviledage - netop som Korvis skriver. Jeg er helt rystet over, at han kun sover 10 timer!

 

Jeg havde tænkt, at han sov i bilen - hvilket han jo også gjorde i starten når vi kørte - der lå han ned - men det er kommet snigende det her... Jeg opdagede det først forleden, da jeg begyndte at tænke - hvad pokker piber den hund nu for?

 

Jeg sku ha en rumpefuld sku jeg.. Stakkels Hugo:-(

 

Jeg synes du sku' ha' et stort kram fordi du er så seriøs, og tænker så meget på din hunds bedste!

[Siri]

10 timer lyder af utrolig lidt. Det er klart et faresignal. Jeg tror du har helt ret i, at du er kommet til at overstimulere ham i bedste mening.

 

Dejligt at du har taget fat om problemet så tidligt, jeg håber udviklingen vender i en fart!

[Ulla H]

I denne varme tør jeg ikke gå lange ture med hundene spurtende rundt, for min 2 græske kan ikke styre det, og vil få et hedeslag.Faktisk slapper de en del af nu, men bliver anspændte på snoreture, når de ikke får lov at bene rundt- Når jeg så læser om din, kan jeg se, at de automatisk kan drosle ned i hvilegear.

Jeg håber virkelig at din vovse vil lære det samme, at der ikke skal ske noget heletiden- bare slap af. Har du ikke tænkt på at give beroligende massage, hvis han bryder sig rigtigt meget om berøring.

Min hektiske cockerhan lagde jeg på trimmebordet og massere ham til han sov. Det afstedkom så ,at når han blev udstillingtrimmet til udstilling af fremmede, han kunne lide, smed han sig ned- ikke så godt.

[Lenschow]

Tusind tak.. Ja han er jo en meget let antændelig hund. Og hvis der er kleiner i, så ser han jo alt på de køreture, da de bruger synet meget.

 

Vi har gået en kortere tur til aften og han sover også nu. Han er jo dødtræt...

 

Ulla H: jeg kan huske noget om at gadehundenes stresstærskel var levere end andre hundes... var det dig, der skrev det? Nu er han ikke en gadehund, men han har en meget lav stresstærskel. Kunne du lokkes til at fortælle lidt om, hvordan I griber det an med gadehundene der stresser let?

 

Jeg vil helt klart massere ham. Han vil gerne berøring af mig, og folk han kender. Men ellers er han lidt en privat hund. Men han kan godt lide berøring

 

KH

[Lenschow]

Ps vores struktur stinker også pt pga vi venter og venter på killinger - nu på dag 68! Men adfærden var startet så småt inden

[Gæst Buddha]

Vi er helt nede på max en times gåtur om morgenen, cirka 20 min sidst på eftermiddagen og en kort aften runde.

Nu ved jeg godt vi også lige har fået hvalp, men også før ham, kunne jeg mærke at Motor meget hurtigere blev træt - grundet vejret.

 

Men sådan har vores plan også lidt været, ferie om sommeren og arbejde om vinteren.

 

Ved ikke hvor meget pels Hugo har, måske han ikke er helt lige så hårdt ramt?

Kan være du kan prøve at gå nogle væsentligt kortere ture i en periode?

 

Noget andet, hvad når i er hjemme? Slapper du af, eller er han ligeglad med at du går rundt?

 

Nu har jeg jo gået og pakket ud og haft ferie, mine hunde syntes det var dybt belastende for de ville sove-hov hvad laver damen nu?! Motor kommer ikke og skal følge med hele tiden, men han sover lettere de første mange timer, og blev helt klart forstyrret af min trippen frem og tilbage.

 

 

Synes bestemt heller ikke du skal dunke dig selv! Du gør jo bare meget for ham. Håber i snart kommer op på mere alene tid, tror jeg helt klart vil hjælpe super meget.

[Ulla H]

Til Lenshow.

Det er ikke kun fra mig, men Siri har jo også arbejdet med de græske plejehunde.

Men vor hverdag er ikke sammenlignelig, da jeg jo er pensionist nu og går hjemme. Det gør det hele mere afslappende, trods 6 hunde.

Min 1 ste græker er en tæve, der kom som måske 10- 12 ugers , dengang temmelig syg af underernæring, orm ,tarmbetændelse og urinvejsinfektion.Hun ligner en lidt lille vizhla, altså en hønsehund, der bevæger sig lynhurtig og er OBS på alt der bevæger sig.Hun har en medfødt lav stresstærskel, og er min skrøbelige Glashund.Desværre med et forrygende jagtinstinkt, som jeg pga hendes svaghed som lille ikke fik korrekt styret ind.Desuden bryder hun sig stort set ikke om nogen form for træning, fraset sporarbejde.

Min anden græker blev fundet med en søster i 4 ugers alderen og boede på et overfyldt privat internat til han kom som 5 mdr.Og jo ikke specielt socialiseret.Han har ikke hendes overfladenerver, men selvfølgelig nogle lig i lasten. Begge disse kunne rende sig til døde her i varmen, og bliver frygtelig rastløse, hvis de ikke får afreageret især deres løbebehov.

Så det sker så i haven ind i mellem, fordi den ene cocker er ved at være højdrægtig og varmeplaget.

Mine cockerer er jo også livlige, men hviler meget mere naturligt i sig selv.

Så jeg har brugt nok mere tid på grækernes indkørsel til livet her end cockerne.

Men her er det jo nemmere at få ro på dagen, når der ikke står et arbejde udenfor hus og have og venter.

[Ninjamor]

Ret mig hvis jeg husker forkert... Du træner operant så vidt jeg husker, opdrager du også operant?

 

Hvis overstimulering er grunden, kan der være flere årsager til dette og operant opdragelse (ingen grænsesætning) kan være en stressfaktor i sig selv.

 

Jeg kender ikke Hugos tidligere tilværelse, men det er ret så krævende at få sit liv vendt på hovedet og hvis alt er mere eller mindre nyt, kræver det sin hund at skulle forholde sig til dette.

 

Separationsproblemet, er du 100% sikker på at det skyldes angst?

 

Jeg har selv haft en omplacerings problematisk hund, som var en stressbombe i ordets egentlige forstand. Stjerne kunne fint træne, hun var 100% på, hun lærte enormt hurtigt, hun kunne være alene, være med osv osv osv. men hvis jeg f.eks. afledte hende fra en situation blev hun klart mere stresset efterfølgende. Det handlede om, at hendes egentlige motivation lå i det jeg afledte fra og mens jeg afledte (klik og godbid) akkumulerede hun frutstration i stedet for at slappe af. Der var absolut ingen ydre tegn.

Når hun efterfølgende fik "fri" var hun endnu mere opskruet og intens end før afledningen. F.eks. ved gæster.

Den var jeg et stykke tid om at lure.

 

Det jeg vil ind på er, at nogle hunde tilsyneladende kan klare det hele, men efter et stykke tid knækker filmen og det hele ramler, uden man kan se en direkte årsag. Det er den samlede sum af alle indtryk der gør sig gældende.

 

Efter den ahaoplevelse jeg fik med Stjerne har jeg observeret det samme hos mange hunde.

 

Giver det mening?

[Lenschow]

Først til Buddha: I starten rejste han sig hver gang jeg gjorde - nu er han begyndt at blive liggende, og han har lært at være bag børnegitter osv uden problemer. I går var jeg oppe og sove to timer (det er skidehårdt at gå og vente på killinger:-)) og der sov han i stuen samtidig, mens jeg var på 1. sal. Ikke en lyd. Han er også helt ok med at efterlades i to timer... lige nu går mine katte adskilte, så jeg kan ikke træne alene hjemme før killingerne er født - vi er på dag 68! Enig med dig i, at han skal lære det - det har også hele tiden været meningen, men indtil da må vi jo "overleve"... Det er derfor han er med så meget, men jeg kan godt se, at det ikke dur på sigt...

 

I dag er han med i bur - han blev så glad, da han så det:-) Jeg har jo trænet det lidt, men vi træner også nu. Så han fik frikadeller på vejen. OG han valgte faktisk at ligge sig og sove den time det tog at køre. Først spiste han lige et tyggeben. Meget positivt.

 

Nu er bagklappen så åben derude, og han ligger stadig i buret og sover. Han sov også ni timer i streg i går efter jeg gav ham Bach...

 

Det er dejligt han søger buret selv.

[Lenschow]

Det er meget svært at se min tekst, så jeg markerer den lige med fed

 

 

Ret mig hvis jeg husker forkert... Du træner operant så vidt jeg husker, opdrager du også operant?

 

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår... Altså jeg anvender negativ straf og positiv forstærkning ja.. Fx når han piber, så ignorerer jeg. Og når han går pænt i snor, så roser jeg... Jeg anvender ikke positiv straf, men jeg anvender en del management - dvs krisehåndtering. Han lever ikke grænseløst... Der arbejdes med selvkontrol. Fx sidder han og får snor på, og får dermed adgang til gåtur ved først at vise ro.

 

Hvis overstimulering er grunden, kan der være flere årsager til dette og operant opdragelse (ingen grænsesætning) kan være en stressfaktor i sig selv.

Det vil jeg sætte stor pris på nogle eksempler på... måske jeg gør noget forkert her...

 

Jeg kender ikke Hugos tidligere tilværelse, men det er ret så krævende at få sit liv vendt på hovedet og hvis alt er mere eller mindre nyt, kræver det sin hund at skulle forholde sig til dette.

Jeg ved kun lidt - og han har stort set levet i snor i et villakvarter og i en have... Så ja det er helt anderledes her...

 

Separationsproblemet, er du 100% sikker på at det skyldes angst?

Dette er meget interessant, for jeg må svare nej... Han har en generel opmærksomhedskrævende adfærd, som de gamle ejere har forstærket massivt gennem 2 år, og han har mere eller mindre fået alt, som Hugo ville have det. Fx gik ejeren hjem og så til ham, når han var på job, så han lærte, at hvis han stod og ventede, så kom de lige om lidt igen, hvis han peb.. Så han har i hvert tilfælde levet helt uden grænsesætning før.. dvs i to år ca.... De gjorde det i bedste mening. Dog oplever jeg en ret forvirret hund, der er vant til at være verdens navle og alle danser efter hans pibe... Nok lidt menneskeliggørende, men han virker ærlig talt forkælet... Overforkælet... Giver det mening?

Han er egentlig ret høflig i hans anmodninger, men følges de ikke, så kan han svinge over i det stik modsatte og direkte skrige af folk, mig og omgivelserne - det gjorde han fx i skoven, hvor jeg tog ham i snor, fordi der kom to heste. JEg opfattede det først som angst, men så kunne jeg se, at han var dybt frustreret over, at jeg ikke slap ham, så han kunne løbe efter dem... Han skreg i 20 minutter i den situation. Det var meget ubehageligt for han skreg TIL mig og vendte sig mod mig et par gange... Jeg oplevede, at han var lige ved at omdirigere noget mod mig, fordi jeg bare stod der med ham i snor... Men han gjorde ikke mere, og så faldt han til ro og ville spise. Jeg har siden mødt heste og det er ikke fordi han er bange for dem ellers kan jeg se.

 

 

Jeg har selv haft en omplacerings problematisk hund, som var en stressbombe i ordets egentlige forstand. Stjerne kunne fint træne, hun var 100% på, hun lærte enormt hurtigt, hun kunne være alene, være med osv osv osv. men hvis jeg f.eks. afledte hende fra en situation blev hun klart mere stresset efterfølgende. Det handlede om, at hendes egentlige motivation lå i det jeg afledte fra og mens jeg afledte (klik og godbid) akkumulerede hun frutstration i stedet for at slappe af. Der var absolut ingen ydre tegn.

 

Hugos anden måde at reagere - når han ikke skriger op - er total passitivitet. Der går simpelthen en klap ned. Og jeg kan glemme alt om kontakt. Han vil ikke spise eller noget som helst. Jeg har undret mig meget over adfærden. I går fx gik han ind i sig selv, fordi jeg tog ham i en snor ved stranden, hvor han gerne ville løbe løs. Der var ingen synlig grund til at jeg tog ham i snor - først spejdede han efter en hund osv - men så lukkede han ned og satte sig og "surmulede" i nogle minutter, før han besluttede sig for at tage en godbid og jeg slap ham løs. herefter så jeg ikke adfærden mere den dag.

 

 

Når hun efterfølgende fik "fri" var hun endnu mere opskruet og intens end før afledningen. F.eks. ved gæster.

Den var jeg et stykke tid om at lure.

 

Det genkender jeg. Herhjemme hedder det "Når den vanvittige Kleiner stikekr hovedet frem - han formår ikke selv at finde roen når det sker... (undskyld til folk med kleinere, det er kun i sjov jeg kalder det det:-))

 

Det jeg vil ind på er, at nogle hunde tilsyneladende kan klare det hele, men efter et stykke tid knækker filmen og det hele ramler, uden man kan se en direkte årsag. Det er den samlede sum af alle indtryk der gør sig gældende.

 

Efter den ahaoplevelse jeg fik med Stjerne har jeg observeret det samme hos mange hunde.

 

Giver det mening?

 

Ja bestemt.... Har du nogle fif til, hvad jeg kan gøre fremadrettet?

 

Han har levet meget grænseløst før - og han har været råbt af i visse situationer, hvor han derfor ikke har kunnet forstå hvorfor han fik skæld ud.. Han er opdraget lidt som vinden blæser, hvis du forstår.... Så jeg opfatter ham som en meget forvirret hund... Og jeg tror det er derfor han stresser.

[Ninjamor]

Det er meget svært at se min tekst, så jeg markerer den lige med fed

 

Hvis du citerer ved hjælp af "quote" er det nemmere for på denne her måde får jeg ikke mine citater med og skal tilbage til indlægget tidligere for at se hvad du svarer på

 

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår... Altså jeg anvender negativ straf og positiv forstærkning ja.. Fx når han piber, så ignorerer jeg. Og når han går pænt i snor, så roser jeg... Jeg anvender ikke positiv straf, men jeg anvender en del management - dvs krisehåndtering. Han lever ikke grænseløst... Der arbejdes med selvkontrol. Fx sidder han og får snor på, og får dermed adgang til gåtur ved først at vise ro.

 

Jeg spurte til om du opdrager med ikke at hjælpe Hugo til at gøre det ønskede, men afventer at han selv f.eks. falder til ro, tier stille mv og i det hele taget afventer at han gør det du vil have/stopper med det du ikke vil have f.eks. at gø/skrige for så at belønne dette i stedet for at stoppe uønsket adfærd med et ord og derefter belønne for at han adlød.

 

Hvis overstimulering er grunden, kan der være flere årsager til dette og operant opdragelse (ingen grænsesætning) kan være en stressfaktor i sig selv.

 

Det vil jeg sætte stor pris på nogle eksempler på... måske jeg gør noget forkert her...

 

Det er for eksempel når en hvalp/hund ikke får hjælp til at håndtere en situation hvori den reagerer uønsket. Hvor ejer venter på at hunden stopper den uønskede adfærd og derefter belønner dette i stedet for at markere at adfærden ikke accepteres/giver bonus og selv stopper hunden.

 

Hvis en hund lever sit liv sådan er det min vurdering at den bliver stresset af dels alle de muligheder den skal vælge imellem dels at den ikke oplever grænser for sin udfoldelse og derfor ikke får den ro der ligger i at vide hvad den "må" og hvad den ikke behøver forsøge sig med.

 

Eksempler: Hvalp jager katten over stok og sten - ejer klikker/belønner når den stopper eller når den ikke jager katten.

 

Hund hopper vildt rundt i møblerne - ejer belønner når den stopper eller når den ikke er vild.

 

Hund gør - ejer belønner når den stopper eller når den ikke gør.

 

Hvis hunden belønnes på det forkerte tidspunkt lærer den intet, f.eks. skal man være sikker på at hunden er bevidst om hvad den ikke gør i stedet for at være bevidst om hvad den gør for at den skal lære at noget er uønsket og for at man som ejer har en stopknap.

 

Det nemmeste for mig er at henvise til min artikel DcH Bladet nr 1 2011ny blad 1/2011 det er det med Chow'en på

 

Separationsproblemet, er du 100% sikker på at det skyldes angst?

 

Dette er meget interessant, for jeg må svare nej...

 

Okay!

Angst og uvilje skal ikke behandles ens

 

Han har en generel opmærksomhedskrævende adfærd, som de gamle ejere har forstærket massivt gennem 2 år, og han har mere eller mindre fået alt, som Hugo ville have det. Fx gik ejeren hjem og så til ham, når han var på job, så han lærte, at hvis han stod og ventede, så kom de lige om lidt igen, hvis han peb.. Så han har i hvert tilfælde levet helt uden grænsesætning før.. dvs i to år ca.... De gjorde det i bedste mening. Dog oplever jeg en ret forvirret hund, der er vant til at være verdens navle og alle danser efter hans pibe... Nok lidt menneskeliggørende, men han virker ærlig talt forkælet... Overforkælet... Giver det mening?

Absolut!

 

Han er egentlig ret høflig i hans anmodninger, men følges de ikke, så kan han svinge over i det stik modsatte og direkte skrige af folk, mig og omgivelserne - det gjorde han fx i skoven, hvor jeg tog ham i snor, fordi der kom to heste. JEg opfattede det først som angst, men så kunne jeg se, at han var dybt frustreret over, at jeg ikke slap ham, så han kunne løbe efter dem... Han skreg i 20 minutter i den situation. Det var meget ubehageligt for han skreg TIL mig og vendte sig mod mig et par gange... Jeg oplevede, at han var lige ved at omdirigere noget mod mig, fordi jeg bare stod der med ham i snor... Men han gjorde ikke mere, og så faldt han til ro og ville spise

 

Jeg har set omdirigeret frustration/aggression flere gang og det er noget grimmer noget.

 

Gjorde du noget aktivt for at rive ham ud af situationen?

 

Jeg har siden mødt heste og det er ikke fordi han er bange for dem ellers kan jeg se.

Er han roligere i situationen nu?

 

 

Ja bestemt.... Har du nogle fif til, hvad jeg kan gøre fremadrettet?

 

Jeg skal vide mere, ellers bliver det bare generelle skud fra hoften.

 

 

Han har levet meget grænseløst før - og han har været råbt af i visse situationer, hvor han derfor ikke har kunnet forstå hvorfor han fik skæld ud.. Han er opdraget lidt som vinden blæser, hvis du forstår.... Så jeg opfatter ham som en meget forvirret hund... Og jeg tror det er derfor han stresser

 

Sikkert og derfor mener jeg at det er ualmindelig vigtigt med helt faste regler og grænser i tilbagevendende situationer, så Hugo ved hvad han skal i situationen, så han får nogle præferencer og dermed bliver mere kompetent til at klare hvad der ellers måtte komme.

[Lenschow]

Tusind tak - jeg har sådan en fornemmelse i maven af at have fat i noget grundlæggende om ham her.. Jeg skal lige summe lidt mere, så vender jeg retur. Det er ganske interessant for jeg har flere gange spurgt mine hundevenner - tror I han ER bange? Altså når jeg går... Jeg mener han sover jo i baggangen i ro for kattene hver nat UDEN nogen videre indlæring - jeg sov på en madres 4 nætter, 3 på sofaen og så gik jeg op i seng... Og bilen lærte han at være i i påskeferien... Hvorefter han kan efterlades i den og i gårdhaven her på avisen uden jeg overhovedet har trænet det noget videre - han sover bare.

 

Så jeg har længe gået med sådan en fornemmelse af, at der er noget her, der ikke stemmer med angst... For en angst hund kan jo ikke sådan vælge fra og til om den er angst eller ej... Det gør Hugo... Eller vælger og vælger... Det er svært at forklare. Det er som om han udviser adfærden når tingene ikke går som han forventede - fx nu skal jeg MED UD - så skriger jeg når hun går fra bilen - nu hviler jeg i gårdhaven/bilen - så er jeg ligeglad med om hun går....

[Ninjamor]

Tusind tak - jeg har sådan en fornemmelse i maven af at have fat i noget grundlæggende om ham her.. Jeg skal lige summe lidt mere, så vender jeg retur. Det er ganske interessant for jeg har flere gange spurgt mine hundevenner - tror I han ER bange? Altså når jeg går... Jeg mener han sover jo i baggangen i ro for kattene hver nat UDEN nogen videre indlæring - jeg sov på en madres 4 nætter, 3 på sofaen og så gik jeg op i seng... Og bilen lærte han at være i i påskeferien... Hvorefter han kan efterlades i den og i gårdhaven her på avisen uden jeg overhovedet har trænet det noget videre - han sover bare.

 

Så jeg har længe gået med sådan en fornemmelse af, at der er noget her, der ikke stemmer med angst... For en angst hund kan jo ikke sådan vælge fra og til om den er angst eller ej... Det gør Hugo... Eller vælger og vælger... Det er svært at forklare. Det er som om han udviser adfærden når tingene ikke går som han forventede - fx nu skal jeg MED UD - så skriger jeg når hun går fra bilen - nu hviler jeg i gårdhaven/bilen - så er jeg ligeglad med om hun går....

 

Selv tak, jeg håber det giver noget, fik du læst artiklen?

[Lenschow]

Tak - ja nu har jeg læst den.

 

Jeg tænker - Det jeg kaldte "overforkælet" er det du beskriver som en hund, der aldrig har lært, at der kan ske ubehageligheder. Hugo har levet et MEGET beskyttet liv - helt uden udfordringer. De kalder ham direkte deres barn... Og de har haft meget svært ved at slippe ham, nu hvor han er flyttet.

 

Et eksempel: Når han trak i snoren, løb de efter ham for at undgå at snoren blev stram.....

 

Her er der så regler og grænser og selvkontrolskrav og ikke alt er rart - fx dryppede jeg hans øjne i starten fordi han fik en betændelse. Han acceptere, men muligvis stresser han op inden i imens.

 

Lige før tog jeg ham i halsbåndet og holdt ham fordi han overfaldt en gæst i iver og glæde - så sad han og rystede. Jeg ventede til han var rolig og så slap jeg. Negativ forstærkning. Det er ikke mit indtryk, at han ryster af angst, men af spænding... Han sidder og bygger op.

 

Spørgsmålet er om jeg bare skal fortsætte eller om jeg skal gribe det anderledes an. Han reagerer voldsomt usikkert på ting, der begrænser ham - i starten kunne han ikke tåle berøring af fremmede, hvis de klappede ham på hovedet osv. Jeg gik faktisk og overvejede om han var straffet... Men nu tror jeg faktisk, at han er opdraget som i artiklen - helt strukturløs og inkonsekvent og er forvirret snarere end en hund med dårlige oplevelser i form af straf. Gjort i bedste mening naturligvis, men som du skriver har det skadet, for hvad må man så og hvornår?

 

Det er så også klart, at han er dobbel forvirret nu, hvor der pludselig er grænser...

Fx har jeg et stopsignal som er Ahah - sagt helt roligt, ikke vredt eller noget, men det virker. Det bruger jeg, når han fx er ved at stjæle mad fra min tallerken, hvilket han gjorde meget i starten (de har fodret ham med deres mad kun..)

 

Jeg modtager gerne fif - forslag til andre ting, jeg kan gøre for ham.

 

Ang alene hjemme - han har ikke ødelagt noget, men han piber og stresser op og cirkler rundt. Spørgsmålet er om jeg skal træne det anderledes end nu eller om øget selvkontrol/hæmninger/det at der er regler/struktur/forudsigelighed på sigt vil gå ind og hjælpe på dette også?

 

Han sover nu, og han var med i dag i buret - det gik forrygende. Jeg skal ud lidt senere med ham, men overvejer faktisk at holde ham i snoren hele dagen i dag, for lige at bringe stressniveauet ned, før han løber ud og selvbelønner og glemmer mig igen.

 

Jeg hører gerne, hvad andre tænker...

 

Jeg har før hørt begrebet en curlinghund... En hund, hvis behov er dækket i en sådan grad, at den er umådelig svær at nå, fordi hvad skal du tilbyde den?

 

Jeg har tidligere overvejet, om den totale mangel på opdragelse/grænser i hans gamle hjem ville give bagslag senere. Og måske er det faktisk det jeg ser nu - efter ca 3 mdr, hvor han er faldet nok til, til at kunne være sig selv...

 

Det er utrolig lærerigt at få sådan en omplaceringshund:-)