Selvstændighed og opdragelse

[Gæst spix]

Hvordan har du det med opdragelse, lydighed og selvstændighed i din hund

Hvad vægter du mest?

 

Opfatter du at det er vigtigt at skelne mellem de to egenskaber eller hænger de to egenskaber sammen for dig.

 

Er det noget du forsøger at inddrage i din opdragelse af hunden, tænker du igennem om den opdragelse du giver din hund- evt via hundetræner- om det nu også giver dig den hund du gerne vil have, eller vigtigere stimulerer din hund til at blive en glad hund? Eller er de basale opdragelsesting,noget alle hunde skal igennem og så skal personligheden eller hvad man nu vægter nok skinne igennem.

 

altså er din hund både lydig og selvstændig,

eller '

lydig og uselvstændig

eller

ulydig og selvstændig '

eller'

 

uha både ulydig og uselvstændig:slem:

og handler du aktivt i forhold til at opnå dette.

og et sidste spørgsmål ,hvordan opfatter du selvstændighed i en hund-hvad er det? er det noget godt eller noget der gør det svært at hånterer hunden eller bare noget negativt?

[Sille12]

Hej,

Pyh det var mange spg:mrgreen:. Kort sagt vil jeg sige at det afhænger meget af hunden.

Min berner er meget selvstændig og gør helst kun hvad han selv vil og jeg ville bestemt foretrække at han var mere lydig og at han bare engang imellem tænkte selv.

Min aussie derimod er ekstremt lydig og opmærksom-faktisk så meget at jeg ikke altid har godbidder med på tur for så går han kun pænt ved min side og kigger på mig og det er jo ikke meningen:stupid:.

Han er til gengæld også selvstændig på den gode måde-han henter eks min berner, når han ikke vil ind:5up:.

Foretrækker helt klart min aussies sind, da min berner er noget af en mundfuld nogle gange:hmm:.

Håber det var bare nogenlunde svar på dine spg;-).

V.H. Sille

[Umulia]

Jeg har stemt at jeg har tilpasset træningen efter racen og at jeg synes at lydighed er vigtigst.

Generelt er jeg ikke ret meget til selvstændige hunde - ikke at forstå sådan at jeg ønsker en robot; jeg ønsker en hund, der ved hvor den hører til, og som søger sin ejer i tvivlstilfælde. Katteagtig uafhængighed a la "du kan bruges når jeg ikke lige har noget bedre på programmet" er ikke noget for mig.

[Gæst spix]

jeg er meget nysgerrig efter jeres tanker om hvordan selvstændighed og opdragelse hænger sammen og hvordan det hænger sammen med lydighedsopdragelsen især

og om hvordan det påvirker hunden i forhold til mødet med andre hunde

 

men jeg vil ikke lægge ord i munden på nogen- så derfor bliver oplægget så fluffy at det muligvis er uforståeligt- det må i undskylde- altså hvis det er for rodet......................

[Amocca]

Meget enig med Umulia. Min hund må gerne have en mening om tingene, og må også gerne kunne "finde på ting selv"... Men når vi arbejder, så arbejder vi... ikke "så arbejder vi hvis jeg ellers liiiiige gider..."

 

Karla er ideel for mig på det punkt... Hun vil gøre alt for mig og elsker at arbejde / lege med mig, mere end noget andet i hele verden... Jeg er det vigtigste - lige meget hvad der ellers foregår.

 

Johna noooooget mere end udfordring. Ikke fordi hun ikke gider arbejde, det vil hun gerne... men sådan helt generelt, så er jeg ikke ligeså "vigtig" i hendes verden, som jeg er i Karlas...

 

Men vi arbejder på at ændre dette

[Ascha]

Synes "selvstændig" er et ord der er blevet ødelagt fordi nogle ser det som et statussymbol, at have en hund der er svær at opdrage. Lidt a´la: se hvad jeg kan, selvom odsene er imod mig.

 

Med de mere moderne opdragelsesmetoder (hvor man arbejder med motivation) tror jeg ikke der er den store forskel på, at tage en selvstændig hund og arbejde på at lære den samarbejde, og at tage en samarbejdende hund og lære den selvstændighed. Tror det er et spørgsmål om temperament og hvad man selv synes der er sjovt at arbejde med.

 

Hov, jeg glemte lige at sige at jeg har stemt: at det er noget vrøvl at modstille de to egenskaber.

Redigeret August 3, 2011 af Ascha
Havde glemt noget.

[Gæst kleo]

mine hunde skal være selvstændige dvs de skal kunne arbejde uden at jeg nødvendigvis angiver retning hver gang fx i et frit søg, de skal være så selvstændige at de "tør" gå frem mod en figurant og opsøge ham/hende uden at jeg er i nærheden, de skal kunne blive hos figuranten selv om jeg er en idiot og kalder på dem fordi jeg ikke lige "tror" på at de har figuranten:hmm:

Men de skal komme når jeg kalder selv om der er en anden hund eller et rådyr:lol:

Mine hunde skal kunne og turde tænke selv :5up:

Men de skal også være lydige:5up:

[Gæst kleo]

det er ikke altid nemt at være hund

[Ascha]

især

og om hvordan det påvirker hunden i forhold til mødet med andre hunde

Men de fleste samarbejdende hunde har jo været nødt til at skulle fungere sammen med andre hunde, hvor de selvstændige ofte ikke har.... så alene der ligger der jo en forskel, der vel egentlig har rødder i noget helt andet.

 

Tror ikke helt jeg forstår hvad du mener. Der er immervæk stor forskel på hvordan en beagle og en akita møder andre hunde, selvom de begge anses for at være meget selvstændige.

[bernerazuro]

Ehm, håber jeg har forstået dit oplæg rigtig, jeg blev lige lidt forvirret undervejs

 

Anyways, jeg tilpasser min træning efter min hund.

 

Dette skal ikke forstås sådan, at jeg accepterer, at han er en berner og derfor egentlig kun gør, hvad han synes er sjovt - men at jeg arbejder på HANS niveau, for at få ham op.

 

Det har været en kamp nogle gange og har nok fået en del grå hår Men tilgengæld er det nu begyndt at udmønte sig i det, jeg ønsker/søger. Han følger mig idag nærmest helt naturligt.

 

Et eksempel er, at jeg har fattet, at hvis jeg og Møffe skal samarbejde ifm. alm. hverdagslydighed - så skal jeg respektere hans behov på gåturene. Det nytter ikke noget, at jeg bare tramper videre og forventer at han følger efter - så står han af! Og er så tilpas selvstændig, at han bare tænker "what the fuck" og går sine egne veje. Bliver jeg derimod inden for en 10-15 meters afstand af ham, så skal vi nok finde ud af det :blink: Når det bliver vinter og han så har lidt mere overskud/energi/knap så meget med varme/i hopla, kan jeg gå længere væk. Men jeg må jo ligesom forstå, at hvis Møffe skal gide følges med mig, så skal det også gå den anden vej rundt

 

Jeg synes ikke, at man kan sige, at lydighed eller sindet er vigtigst som sådan... Begge ting bør være i orden, så hund og ejer går godt i spænd.

[Gæst spix]

Men de fleste samarbejdende hunde har jo været nødt til at skulle fungere sammen med andre hunde, hvor de selvstændige ofte ikke har.... så alene der ligger der jo en forskel, der vel egentlig har rødder i noget helt andet.

 

Tror ikke helt jeg forstår hvad du mener. Der er immervæk stor forskel på hvordan en beagle og en akita møder andre hunde, selvom de begge anses for at være meget selvstændige.

 

Jeg er med på mit indlæg er flydende- også for flydende da jeg genlæste det- men hvis man skriver lidt for firkantet- kan det blive en diskussion af mine holdninger og jeg vil hellere hører jeres, uden min står i vejen, så at sige.

 

:hundifart::hundifart::hundifart::hundifart::hundifart::hundifart:

[Shii]

Jeg har en race hvor jeg bliver nød til at tilpasse træning til ham, uanset om jeg vil det eller ej... Derfor er det super belastende at gå til træning på et bestemt tidspunkt... For hvis han ikke lige har lyst der, så er der intet jeg kan gøre, for at få ham "in the mood"

 

Jeg synes ikke selvstændighed er blevet ødelagt, men jeg tror ikke at selvstændigheden er den der gør det sværer til at træne en speciel slags hunde, i mit tilfælde en husky. Men det hjælper absolut ikke til at gøre det lettere.

Dexter viser tydeligt når han mener at han ikke gider mere, tilgengæld gør hans selvstændighed også at han er ufattelig god til at byde op til en "selvopfunden leg" f.eks. han er super god til at tage initiativ til leg OG til træning, og det synes jeg bestemt også er selvstændighed

[søster lagkage]

min hund er både galopperende ulydig OG uselvstændig jeg synes, at jeg arbejder med begge dele, jeg ønsker mig noget lydighed for hans udfoldelsesmuligheders skyld og noget mere selvstændighed for hans generelle trivsel - så han f.eks. får nemmere ved at håndtere separation.

[Dina]

Hvordan har du det med opdragelse, lydighed og selvstændighed i din hund

Hvad vægter du mest?

Jarmen jarmen - det er ski' da lidt småsvært, det hersens. Jeg stemte, at begge dele var lige vigtigt, og at jeg tilpassede træningen efter racen.

 

Det sidste er lidt overdrevent, måske, for det er faktisk temmelig nemt at lære en airedale noget. Problemet opstår først, når man be'r den udføre øvelserne (hvis det vel at mærke er stuedressur) fx til en konkurrence.

 

En terrier tænder ikke af sig selv på at gøre sin frue & herskerinde tilpas. En terrier skal først og fremmest gøre sig selv tilpas. Ikke alle mennesker finder dette karaktertræk specielt rosværdigt, men det er ikke altid lige nemt at komme udenom det. Kunsten er så at lokke kræet til at tro, at den skam selv har lyst til at være lydig lige her og nu.

 

Opfatter du at det er vigtigt at skelne mellem de to egenskaber eller hænger de to egenskaber sammen for dig.

De hænger ikke automatisk sammen, mener jeg. Men der kan sikkert komme indlæg med den modsatte holdning, hvor jeg må sige: "Nååå ja, på dén måde...jo, så hænger de to ting jo sammen" og således ændre min opfattelse.

 

Er det noget du forsøger at inddrage i din opdragelse af hunden, tænker du igennem om den opdragelse du giver din hund- evt via hundetræner- om det nu også giver dig den hund du gerne vil have, eller vigtigere stimulerer din hund til at blive en glad hund?

For mange år siden mente jeg, at hvis blot lydigheden blev trænet igen og igen, så skulle alting nok gå. Efterhånden har jeg ændret mening til at synes, at hvis blot jeg under træningen sørger for at have en glad hund, så skal alting nok gå.

 

Sofus er egentlig både lydig og selvstændig.

 

hvordan opfatter du selvstændighed i en hund-hvad er det? er det noget godt eller noget der gør det svært at håndtere hunden eller bare noget negativt?

En selvstændig hund tør træffe beslutninger uden først at have konfereret med ejeren. Noget man måske kunne kalde intelligent ulydighed som fx hvis man uafvidende kalder sin hund til sig, når den har fundet en figurant.

 

Jeg synes ikke, at selvstændigheden gør det svært at håndtere hunden. Man skal bare undertiden være lidt på stikkerne for at være på forkant med en situation. Men det er vel derfor, at folk vælger fx en terrier. De er nemlig samtidig skideskægge at bo sammen med. :banan::banan::banan:

[Petrine]

Hvis jeg skulle vælge mellem den lydige og den selvstændige, ville jeg vælge den selvstændige - men jeg har ofte undret mig; Petrine havde ikke gået til noget træning, havde et indkald men intet andet lydighed, dengang jeg fik hende, der var hun også 100% uselvstændig, hendes selvstændighed er klart steget i takt med lydigheden.

[Ascha]

Jeg er med på mit indlæg er flydende- også for flydende da jeg genlæste det- men hvis man skriver lidt for firkantet- kan det blive en diskussion af mine holdninger og jeg vil hellere hører jeres, uden min står i vejen, så at sige.

Jeg er også langsomt opfattende, så jeg venter bare og ser om jeg på et tidspunkt forstår hvad tråden egentlig handler om.

[Gæst Miss_menelli]

Erhmm..... Orker ikke lige at quote og huske alle spørgsmålene, så prøver bare at svare på det jeg tror der er essensen

 

For mig hænger lydighed og selvstændighed unægtelig sammen.

 

I og med jeg klikkertræner, så fremelsker jeg en selvstændighed og tilbydende adfærd hos mine hunde - Som gerne skulle ende ud i en øvelse, som udføres på kommando, når JEG ønsker det, og fordi hunden VED der venter en belønning = lydighed.

 

Men der findes for mig, rigtig mange former for selvstændighed:

 

- Kaia futter gerne rundt på egen hånd og kunne sagtens forsvinde i timevis hvis hun fik muligheden. Samtidig har hun det skidt med at være alene hjemme uden Bamse

 

- Kaia gør kun ting når det passer hende og hun minder meget om en terrier på det punkt Alligevel er hun en bettefis der helst skal have opbakning af mor her, når hun møder en stor hund der kan være lidt farlig

 

- Bamse er verdensmester i at tilbyde adfærd og han arbejder super godt selvstændigt i søg, rundering og på spor. Men han følger mig helst rundt over ALT

 

- Bamse er super god til at være alene hjemme og klare helst hundemøder og møder med fremmede uden min indblanding. Men han kunne ALDRIG drømme om at tage på strejfetur og bevæger sig aldrig ret langt væk fra mig

 

Bare nogle eksempler på hvad selvstændig og uselvstændig kan være for mine hunde - Disse egenskaber udelukker ikke lydighed på nogen måde, men f.eks indkald og "bliv på matriklen" er væsentlig mere udfordrende med Kaia end med Bamse.

 

Lydighed er for mig bare nogle indlærte signaler - Reagere hunden ikke på dem, er de ikke indlært godt nok, eller man har sat hunden i en situation hvor den reelt kun kan fejle.

Lydighed er for mig ikke at gå imod hundens natur og forvente at en beagle ikke vil følge vildtfært på trods af et stor skrigende menneske der prøver at kalde den til sig. Garanteret nogen kan lære deres beagler det!! Men den har nok svære ved at blive 100% sikker i indkaldet end en border collie.

 

Det er for mig ikke nødvendigvis hverken en selvstændig eller ulydig hund. Det er bare en hund der har en ejer, der ikke har taget højde for et instinkt - Selvsamme hund kan måske gå et A-DCH program og kan ikke være alene hjemme.

 

Så hmmm... Selvstændighed og lydighed.... Jeg kan ikke lave en enkelt definition på det. Jeg kan derfor heller ikke udtale mig entydigt om det og det ene udelukker ikke det andet, da en hund sagtens kan være både det ene og det andet i forskellige situationer.

 

Så at stille dem op mod hinanden er i min verden noget vrøvl - For alle hunde har et af begge karaktertræk, man skal bare finde dem.

Og så mener jeg at lydighed i vid udstrækning er et spørgsmål om træning og hensyn til hundens natur.

 

Så du får et lige så diffust et svar herfra, som startindlægget lægger op til :mrgreen:

[korvis]

Er heller ikke helt sikker på at jeg har forstået det rigtigt... Men gør da et forsøg!

 

Min race (bordercollie) synes jeg er et godt eksempel på en race der har både selvstændigheden og lydigheden i perfekt balance. Ja, eller bør ha' det i hvert fald! De skal kunne arbejde meget selvstændigt, men samtidig være så "lydige" (måske ikke det helt rigtige ord, ville nok snarere kalde det "samarbejdsvillig" eller andet) at de følger førerens signaler selv om de er meget fokuserede på arbejdet (hørte du lige det, Iso??). Ellers ville de jo ikke kunne bruges som hyrdehunde.

 

Det er de samme ting jeg skal bruge i en agilityhund - en hund der selv søger fremad, men samtidig er lydhør for mine (for det meste manglende eller for sene... ) signaler.

 

Så mht. agilityen vil jeg ha' begge dele! Men her hjemme er det jo nok det vigtigste at hunden er lydig/samarbejdsvillig, ellers ville det daglige liv jo være ret besværligt... Ikke at nogen af mine hunde har været så velopdragne at de har haft et på nogen måder "indskrænket liv", men sådan noget som et nogenlunde pålideligt indkald, og de mest almindelige kommandoer til brug i hverdagen har de da som minimum haft...