En svær beslutning

[Gæst Fischer]

Hejsa alle sammen

 

Ja jeg er blevet stillet over for en rigtig svær beslutning, og har lidt brug for at høre andres mening, selvom det nok kan være svært for andre, at bedømme hvad man skal gøre.

 

Jeg er flyttet hjemmefra for et år siden og er kun på besøg en gang i mellem hjemme hos min mor, hun har min gamle familiehund boende, der nu er ved at være 13 et halvt år. Hund er mere eller mindre blind og og døv, hvilket gør at hun bevæger sig meget lidt rundt, og næsten ikke kommer udenfor andet end når det virkelig er nødvendigt, da hun jo har meget svært ved at orientere sig.

 

Samtidig er hun dog stadigvæk frisk, og spiser som hun skal, er ikke tynd eller noget som helst. Og er også glad når man sidder stille og roligt og snakker med hende. Hun bliver bare bange hver gang man røre ved hende, og ind til hun finder ud af hvem det er. Ikke fordi man er hurtig omkring hende, men fordi hun ikke kan høre eller se at man vil snakke stille og roligt med hende.

 

Min mor spurgte så i dag, da jeg kom hjem på besøg, om jeg syntes vi skulle tage til dyrlægen og få hende aflivet, da det er synd at hun hverken kan se eller høre særlig godt. Men samtidig er vi jo også rigtig glade for hende og syntes et eller andet sted at det er forkert at aflive hende når hun ikke fejler andet end de to ting.

 

Jeg synes det er en virkelig svær beslutning, og vil rigtig gerne høre jeres mening om dette, da ingen af os har stået i denne situation før. Håber der er nogen der har lidt mere erfaring end mig og kan komme med et godt råd eller bare komme med et par fornuftige ord. Da det jo aldrig er nemt at skulle sige farvel til sin bedste ven.

[Gæst Stella]

Årh hvor er det synd for jer alle

 

Men knap 14 år er en flot alder. Det må ikke være sjovt for hende at være både blind og døv Tænker også at når hun næsten ikke bevæger sig kan det måske også skyldes gigt ?? Det har mange ældre hunde i mere eller mindre grad, og det kan også gøre at de ikke har lyst til at bevæge sig så meget.

 

Hvad med at i, i første omgang bestiller en tid hos dyrlægen som i er tryg ved, og tager hunden med derned. Så kan dyrlægen undersøge hende grundig og vurdere HVOR blind og døv hun egentlig er og om hun evt har smerter. Det ville jeg hvert fald gøre hvis det var min hund.

 

Hvis dyrlægen og i så finder ud af at hun er bedst tjent med at få fred, så kan i aftale en dag, og så kan i forkæle hende alt det i kan op til og være sammen med hende lige til det sidste.

 

Årh får helt tåre i øjene af at tænke på det :cry:Det er så hårdt når vi skal tage afsked med et højt elsket familiemedlem.

 

 

Min barndoms hund blev 12 år, han var også døv og havde dårligt syn, samt tilbagevende smertefulde knuder under huden. Han blev trist og ked af det og sov hele dagen. Synes personligt selv at vi holdt ham i live for længe, det sidste halve år var ikke værdig for ham kan jeg se den dag i dag. I dag ville jeg handle anderledes.

 

Men det ER ikke nemt.

 

Føler med jer.

 

Men husk at hundens livskvalitet kommer i første række, så må vi sørge senere.

[Hewlett]

Jeg synes det er rigtig svært at give råd om sådan noget, for i sidste ende er det jeres egen mavefornemmelse der gælder.

 

I bliver nødt til at gøre op med jer selv om hun stadig lever et "værdigt" hundeliv, eller om de glæder hun før har haft nu er taget helt fra hende.

 

Som jeg kan forstå er det eneste hun har tilbage af sine sanser, sin lugtesans ?

 

Viser hun interesse for at komme ud, eller er hun utryg fordi hun hverken kan se eller høre ?

 

Synes du hun har lært at orientere sig på trods at sine handicap, eller føler du at hun er hæmmet af dem i hverdagen ?

 

Har hun "givet op" eller er hun stadig en glad hund ?

 

Nu ved jeg ikke hvilken race hun er, men 13+ år er et meget langt liv for en hund, så det er jo ikke fordi I fratager hendes liv hvis I vælger den tunge beslutning.

 

Har I ellers fået tjekket hende igennem hos en dyrlæge for nyligt så I er sikre på at hun ikke har ondt eller fejler noget ? Det er ikke altid man kan se det på hunden.

 

Jeg håber I træffer den, for hende, rigtige beslutning. Det er altid sørgeligt at skulle tænkte i de baner med ens elskede ven

[Ulla H]

Jeg ville i jeres tilfælde først få taget de gammelhundeblodprøver, der viser om hundens indre fungerer.Dem har jeg også brugt til gamle katte.At en hund er mere døv end hørende og ikke ser så godt, betyder ikke altid, at den som gammel har et dårligt liv.

Men hvis den er så træt, at den mister interesse for omgivelsene er der noget galt.Og så kan livet være meningsløst.Men gamle hunde hviler jo ofte meget. Men der burdes indimmellem vises noget livsglæde og vurder også om den føles senil.Så den dårlig fatter , hvor den er.

[Gæst Fischer]

Rigtig mange tak for de gode råd

 

Jeg fik min dejlige pige taget med til dyrlægen og hun fik stor ros for at være en rigtig flot gammel dame. Der var intet i vejen med hende, hjerte, tænder, urin nærmest alt blev gennemgået og hun fik stor ros.

 

Det eneste der var, var at hun havde noget øjnebetændelse, hvilket kunne fikses og så var der endda mulighed for at hun kunne komme til at se igen

 

Så min skønne gamle hund får da lov at tuller stille og roligt rundt og nyde hendes alderdom noget tid endnu

 

Det er for øvrigt en Lhasa Apso, og kom til at kigge papirene, hun er 15 et halvt år, så lidt ældre end først antaget

[Hailey]

Hejsa alle sammen

 

Ja jeg er blevet stillet over for en rigtig svær beslutning, og har lidt brug for at høre andres mening, selvom det nok kan være svært for andre, at bedømme hvad man skal gøre.

 

Jeg er flyttet hjemmefra for et år siden og er kun på besøg en gang i mellem hjemme hos min mor, hun har min gamle familiehund boende, der nu er ved at være 13 et halvt år. Hund er mere eller mindre blind og og døv, hvilket gør at hun bevæger sig meget lidt rundt, og næsten ikke kommer udenfor andet end når det virkelig er nødvendigt, da hun jo har meget svært ved at orientere sig.

 

Samtidig er hun dog stadigvæk frisk, og spiser som hun skal, er ikke tynd eller noget som helst. Og er også glad når man sidder stille og roligt og snakker med hende. Hun bliver bare bange hver gang man røre ved hende, og ind til hun finder ud af hvem det er. Ikke fordi man er hurtig omkring hende, men fordi hun ikke kan høre eller se at man vil snakke stille og roligt med hende.

 

Min mor spurgte så i dag, da jeg kom hjem på besøg, om jeg syntes vi skulle tage til dyrlægen og få hende aflivet, da det er synd at hun hverken kan se eller høre særlig godt. Men samtidig er vi jo også rigtig glade for hende og syntes et eller andet sted at det er forkert at aflive hende når hun ikke fejler andet end de to ting.

 

Jeg synes det er en virkelig svær beslutning, og vil rigtig gerne høre jeres mening om dette, da ingen af os har stået i denne situation før. Håber der er nogen der har lidt mere erfaring end mig og kan komme med et godt råd eller bare komme med et par fornuftige ord. Da det jo aldrig er nemt at skulle sige farvel til sin bedste ven.

Til det markerede: Hun bliver nok forskrækket, da hun ikke opdager jer før i rører ved hende.

 

Sæt hånden hen til snuden af hende, og lade hende lugte at i er der.

 

En af mine hunde er også næsten blind og døv. Ud over det, så nyder han hans gåture (i snor) og hans næsearbejde.