Hop til indhold

Let-stressende hunde - gode øvelser


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Hej

Hvilke gode øvelser bruger I til en hund, der stresser let?

 

Jeg arbejder med selvkontrol, kontakt, ro ro og ro - samt lader Hugo strække godt ud og få de fysiske behov dækket - men han er stadig let at stresse.

 

Tag fx lige nu - jeg har ferie - fordi dagen er anderledes end normalt, piber han, vader rundt og når jeg rejser mig står han KLAR! hver gang. Han er død irriterende for at sige det pænt. Jeg dækker ham af og nu er han lukket væk i køkkenet bag børnegitter.

 

Dette for at vise, hvor lidt der skal til før min hund stresser op. Jeg søger derfor flere gode øvelser at lave med den type hund...?

 

KH

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 81
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg synes netop ikke jeg laver for meget - den har jeg jo arbejdet med sidst. Nu har jeg bare indset, at han er en hund med særlige behov.

 

En typisk dag:

 

Morgen - ud 20-30 min i snor, skal han være alene, søger han lidt foder, herefter alene uden problemer. Er han med, er han nu i bur med tæppe over på køreturene. I bilen er han i ro og sover. Når vi ankommer til jobbet, er han i bilen uden bur i en gårdhave i total ro. Jeg ser ingen advarselstegn.

 

Han har lært at være alene nu derhjemme på fuld tid. Han er med alle dage undtagen onsdage. Årsagen er at de andre dage skal han lades alene 10 timer, det anser jeg for for lang tid. Især set i lyset af, at han er så rolig at have med. Han sover.

 

Eftermiddag: ud en time og løber mest løs på strand eller i skov. Vi klikker for kreativitet og søger lidt foder - når jeg klikker er det komprimeret dvs max 2 minutter. I alt trænr jeg Hugo 2-4 minutter og det er ikke hver dag.

Ind imellem får han en problemløsningsopgave. Det får han 2-3 gange i ugen. Det kan være legetøj, der skal løses, et viskestykke med mad i osv i den stil.

2 gange i ugen leger vi trækkelege, hvor han lærer at slippe på signal, da jeg ønsker at belønne med leg. Det falder han fint til ro efter. Jeg anser det ikke for et problem.

 

Aften - vi går 20-30 minutter kombineret fri og løs. Her er der ikke lagt aktiviteter ind, og ofte er der ikke lagt aktiviteter ind på gåture overhovedet - netop fordi jeg blev OBS på, at han skulle have ro.

 

Jeg er ikke startet til træning endnu, da jeg har valgt at arbejde med andre ting hjemme først. herunder alene hjemme, falde til i nyt hjem (han har boet her ca 4 mdr nu) samt lære at få sat nogle rammer for adfærd - i hans gamle hjem fik han lov til alt. Se eventuelt tråden om dette arbejde, som har virket efter hensigten.

Det indebærer at ignorere krav om opmærksomhed, skabe mindre forudsigelighed i hvornår vi gør hvad osv osv det bør fremgå af den tråd.

 

Men han er stadig en let-stressende hund. Det har jeg indset, at jeg må leve med, men jeg søger fortsat råd til øvelser, der kan bruges til sådan en hundetype.

 

Jeg mener samtidig, at man ikke ved at træne ro alene kan opfylde en blanding som Hugo (Kleiner Munsterlænder og Samojede)s behov alene - han skal også have afløb for sin energi. Det mener jeg, at han får.

 

Mit problem er, at når jeg fx beder ham sætte sig for at få snoren på, så er han ikke i ro... jeg bliver derfor ved med at belønne stress. Nu har jeg lavet nogle videoer af hans stress. De følger herunder

Link til indlæg
Del på andre sites

Før jeg poster disse må jeg sige at jeg har en mistanke om at han er trænet med straf før... Muligvis er det signalerne der stresser ham.. jeg synes han virker slem underdanig /dæmpende i disse klip også... Og det er den adfærd jeg gerne vil have mindre af, da jeg ikke bryder mig om, at min hund serpå mig på denne måde.

 

Er signaler mon indlært forkert i det gamle hjem? Kan det være det tror I?

den adfærd I skal se nu, optræder ikke kun når jeg står foran og filmer - det er dagligdag herhjemme - og som I kan se - forhåbentlig - hvorfor den er uønsket. Det skræer mig i hjertet at se min hund sådan her.

 

Jeg er vant til at arbejde med stressede hunde hos folk, men jeg har ikke før oplevet en hund, der vedblev at stresse trods alle mine redskaber... Men det gør han.

 

grunden til at I ikke ser mig fodre her er, at han ikke vil tage mad.

 

Her har jeg sagt Kurv - et signal, der er indlært i det gamle hjem...

[media]http://www.youtube.com/watch?v=XHNYCLlodyE[/media]

 

her er vi i rodeladen - jeg siger Sit - igen et signal, der er indlært i det gamle hjem. Årsagen er, at jeg vil have ham ned og sidde før vi går ud. Det har jeg arbejdet med med mange hunde før - problemet her er, at Hugo IKKE er i ro, før vi går ud - han er i stress - når jeg så går ud om lidt, så belønner jeg stress ikke ro.

Muligvis er det igen signalet der er forgiftet og forbundet med straf i gamle hjem?

Se her - jeg bøvler med snoren pga kameraet... det fører så til en overspringshandling, hvor han slikker på snoren i lang tid. Her afbryder jeg med vilje ikke, fordi jeg netop ønsker at filme dette for jer at se:

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=L-QOWlLfwMc&feature=mfu_in_order&list=UL[/media]

 

Her ligger han i sin kurv (af sig selv) og sover. Jeg lukker ham ud i kattenes ene løbegård på vej ud gennem rodeladen. Bemærk hvordan han pacer rundt - det vedligeholder stress - og ellers taler den vist for sig selv

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=4RJU2as8ZB0&feature=mfu_in_order&list=UL[/media]

 

Endelig har jeg filmet, hvor han er i ro - for det kan han godt. Det er denne adfærd jeg ser, når han normalt er med osv - den anden er jeg ked af.

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=m_RkKZzLP-Y&feature=mfu_in_order&list=UL[/media]

 

Jeg modtager gerne råd til hvordan jeg får ro på ham så jeg ikke belønner stress... for dette lære ikke en hund selvkontrol. Jeg forstærker stress stress stress...

 

Lige nu går vi ud i snor, det er ren management - der finder ingen ny indlæring sted.

Skal jeg mon skifte alle signaler tror I? jeg synes han ser ud som om han forbinder dem med straf...

 

Jeg kender ikke hele hans fortid

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan definerer I stress?

 

Den adfærd jeg ser i disse videoer er for mig en stress - ikke en glæde over at skulle ud fx. Han er en højtkørende hund, men der må være grænser mellem forventning og det vi ser her. For mig ser disse optagelser ikke gode ud. Så jeg dem hos en ejer, ville jeg anbefale ændringer.

 

Jeg ved, at han har været kronisk stresset i gamle hjem, men jeg ved ikke hvorfor præcis. Det er bedre - MEGET - det I ser er ingenting i forhold til da han kom.

 

jeg er bare obs på, at jeg ikke har ro før jeg belønner (Presmarks princip - sit - gå ud) dvs jeg forstærker stress.... tror jeg.

 

Jeg modtager gerne hvad andre ser her... jeg ejer ikke den gyldne sandhed om ham jo:-)

 

Stress er en hormon-baseret tilstand, en ubalance i dyret. Den er naturlig, i moderate mængder eller som en Fight or Flight respons, og her øger den indlæringen, stress i større og kroniske mængder er skadelig - dyr kan fastholdes i stress og endda få en stress blokering. Det er den sidste jeg mener min hund er i i disse klip.

 

jeg mener endda han er bange for signalerne....

Link til indlæg
Del på andre sites

PS en ting ved jeg - han har levet uden regler og forudsigelighed før... Det kan faktisk give den præcis samme adfærd som overdreven brug af straf. Er det mon det jeg står med her?

 

Det jeg er interesseret i et råd til, hvordan jeg får belønnet ro fremfor mere stress.

 

En anden situation - vi går tur - møder en hund i snor - jeg går væk, for er vi for tæt på, så hopper han højere end mig (1,70 cm) i snoren. Den adfærd gider jeg ikke, plus han lærer intet, så jeg laver afstand - så sidder han helt stiv og stresset og vil hverken tage mad eller noget.

 

Bagefter går vi videre - han får igen belønnet sin stress...

 

Kan I se billedet?

 

Jeg har fået hund til mit hår her:-)

 

Jeg knuselsker ham, og jeg vil lige sige, at jeg synes han er nået LANGT på disse måneder. Lige nu fastholdr vi bare en adfærd, fordi JEG belønner den via miljøet... Det er derfor mig, der har brug for råd. Hugo er verdens bedste hund i mine øjne, jeg mener bare ikke denne adfærd er brugbar for os

Link til indlæg
Del på andre sites

PS en ting ved jeg - han har levet uden regler og forudsigelighed før... Det kan faktisk give den præcis samme adfærd som overdreven brug af straf. Er det mon det jeg står med her?

 

Det jeg er interesseret i et råd til, hvordan jeg får belønnet ro fremfor mere stress.

 

En anden situation - vi går tur - møder en hund i snor - jeg går væk, for er vi for tæt på, så hopper han højere end mig (1,70 cm) i snoren. Den adfærd gider jeg ikke, plus han lærer intet, så jeg laver afstand - så sidder han helt stiv og stresset og vil hverken tage mad eller noget.

 

Bagefter går vi videre - han får igen belønnet sin stress...

 

Kan I se billedet?

 

Jeg har fået hund til mit hår her:-)

 

Jeg knuselsker ham, og jeg vil lige sige, at jeg synes han er nået LANGT på disse måneder. Lige nu fastholdr vi bare en adfærd, fordi JEG belønner den via miljøet... Det er derfor mig, der har brug for råd. Hugo er verdens bedste hund i mine øjne, jeg mener bare ikke denne adfærd er brugbar for os

 

Jeg ville klart stoppe noget af den stressadfærd med det samme. Dæk ham af, læg ham i kurven - et eller andet. Jeg tror han kører sig selv yderligere op ved at pace frem og tilbage.

 

Sådan som jeg tolker videoerne, så synes jeg du rammer hovedet på sømmet ret godt ift. manglende rammer og regler. Det er netop det, jeg ofte ser, som giver en stresset hund. Jeg ville klart være obs på at være meget konsekvent og meget "fast" - uden at være hverken hård eller ond!

 

Og så vil jeg aldrig belønne med godbid før han er faldet ned. Ikke engang forsøge.

 

Når jeg træner med Spot, så kører han virkelig højt. Hvis jeg vil have ham til at falde ned under stressende øvelser, så lægger jeg hænderne om hans hovede og trækker dem ned over kroppen. Jeg plejer at sige, at jeg trækker stressen af hunden ;-) Det er lidt fjollet, men på mine hunde virker den rolige berøring...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jeanette&simba

Jeg tror, at fordi han er så meget op og kører er fordi, at han har noget krudt han skal af med ..

Når en hund skal ud er det meget normalt, at de bliver glade og går frem og tilbage - det kan man træne den fra - En af mine venner havde en hund som håbet op af en og begynde, at pive, men hvis hunden ikke kommer så meget ud så glæder den sig meget mere.

for det første så skal du visse ham, at det er dig der bestemmer. Hvis han føler, at det er omvendt kan det være, at han føler sig presset.

Når du går ud med ham så start med:

sig "sit" - på det her tidspunkt har hunden ikke set snoren. Hvis han ikke piver så ros ham - Hvis han begynder, at pive så vend dig om og ignorere den og undgå øjenkontakt - ikke sig fy eller nej (Vi har "dygtig hund" hatten på & lys stemme)

Din hund er forvirret og ved ikke hvad den skal gør og det er fordi hunden kan mærke dine frustasioner over, at den ikke lytter.

 

Når du har gjort det tager du snoren frem hvis han begynder at pive ligger du snoren fra dig og vender dig om ..

prøv det et par gange og hvis det bliver værder ligger du snoren væk igen ..

- HUSK: ros den er rolig

- Håber det lykkes for dig!:D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville klart stoppe noget af den stressadfærd med det samme. Dæk ham af, læg ham i kurven - et eller andet. Jeg tror han kører sig selv yderligere op ved at pace frem og tilbage.

 

Det er det jeg forsøger.... han lægger sig - men i stress.... venter jeg falder han ikke ned selv - det tager til...

 

Sådan som jeg tolker videoerne, så synes jeg du rammer hovedet på sømmet ret godt ift. manglende rammer og regler. Det er netop det, jeg ofte ser, som giver en stresset hund. Jeg ville klart være obs på at være meget konsekvent og meget "fast" - uden at være hverken hård eller ond!

 

Ja jeg tror heller ikke de har straffet. De er supersøde mennesker.. men laden stå til giver jo også en art utryghed....

Og så vil jeg aldrig belønne med godbid før han er faldet ned. Ikke engang forsøge.

 

Men han falder ikke ned.... Jeg har forsøgt at fodre ro på via fordøjelsen, men det virker ikke... han vil ikke spise, spytter dem ud og er generelt ikke en hund, der er madglad..

 

Når jeg træner med Spot, så kører han virkelig højt. Hvis jeg vil have ham til at falde ned under stressende øvelser, så lægger jeg hænderne om hans hovede og trækker dem ned over kroppen. Jeg plejer at sige, at jeg trækker stressen af hunden ;-) Det er lidt fjollet, men på mine hunde virker den rolige berøring...

 

Jeg har forsøgt berøring - men mit problem er, at han er meget reserveret, så han lukker helt af og forsøger at gå væk... Spidshund osv du ved... Jeg fik en LILLE effekt ud af det, men ikke ret stor... Måske jeg skal forsøge med dette igen...

 

Tusind tak

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror, at fordi han er så meget op og kører er fordi, at han har noget krudt han skal af med ..

 

Jeg er uenig - jeg lavede netop mere med ham før - og det var for meget - der kørte han i dette gear 24-7 dvs døgnet rundt, kunne ikke være alene, og peb i et væk. Det hjalp Ninjamor herinde mig med at trappe ned på. Jeg anser ham ikke for en understimuleret hund... eller en overstimuleret. Jeg anser ham for sensitiv for stress.

 

Når en hund skal ud er det meget normalt, at de bliver glade og går frem og tilbage - det kan man træne den fra - En af mine venner havde en hund som håbet op af en og begynde, at pive, men hvis hunden ikke kommer så meget ud så glæder den sig meget mere.

 

Han er nok ude. Jeg kender til aktivering af hunde og deres behov - den adfærd her tolker jeg ikke som glæde - jeg synes han ser bange ud og dæmper mig. Da jeg er positiv træner ønsker jeg ikke min hund i den tilstand.

 

for det første så skal du visse ham, at det er dig der bestemmer. Hvis han føler, at det er omvendt kan det være, at han føler sig presset.

 

Denne undlader jeg at kommentere, da du har skrevet det i god mening. Jeg nøjes med at skrive, at det ikke er lederskab, der er årsagen til Hugos adfærd her.

 

Når du går ud med ham så start med:

sig "sit" - på det her tidspunkt har hunden ikke set snoren. Hvis han ikke piver så ros ham - Hvis han begynder, at pive så vend dig om og ignorere den og undgå øjenkontakt - ikke sig fy eller nej (Vi har "dygtig hund" hatten på & lys stemme)

 

Dette er forsøgt i 4 mdr uden resultat. vender du dig fra denne hund i denne tilstand, så får du sådan et flot mærke på armen, som jeg har lige nu...

 

Din hund er forvirret og ved ikke hvad den skal gør og det er fordi hunden kan mærke dine frustasioner over, at den ikke lytter.

 

Jeg er enig med dig i at han er forvirret - men jeg synes nu jeg er rolig og fattet som normalt i træningssammehænge - jeg er netop fortaler for at lade følelsesmæssige udbrud blive derhjemme, når man træner dyr. Jeg har arbejdet med mange hunde med stress osv og har efterhånden en solid erfaring i at styre mine egne udbrud.

 

 

Når du har gjort det tager du snoren frem hvis han begynder at pive ligger du snoren fra dig og vender dig om ..

 

Og blir bidt... Eller kradset i stykker.

 

prøv det et par gange og hvis det bliver værder ligger du snoren væk igen ..

 

 

- HUSK: ros den er rolig

- Håber det lykkes for dig!:D

 

Dette var mine første forsøg også - sådan nogenlunde - det er fordi de første 4 strategier ikke har virket, at jeg nu poster her i håb om råd.

 

Tak fordi du delte dem, men de virker ikke på Hugo. Jeg har set dem virke før på andre hunde, men ham her er en tand værre fordi han fastlåser i stressen....

 

Jeg vedligeholder den ved at gå ud med ham - men ud skal han jo.

Tak for dit link om at væreen alfa - den slags anser jeg for sludder, så det ønsker jeg naturligvis ikke at benytte mig af:-)

 

MVH

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Jeg vedligeholder den ved at gå ud med ham - men ud skal han jo.

 

Tak for dit link om at væreen alfa - den slags anser jeg for sludder, så det ønsker jeg naturligvis ikke at benytte mig af:-)

 

Blev lige nysgerrig og læste linket, øv hvor en kedelig artikel :???: Håber ikke der er mange der følger den slags råd :cry:

 

Undskyld for OT, jeg kan desværre ikke komme med nogle gode input, men er sikker på, at du nok skal finde en løsning :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jeanette&simba
Ja det kan være jeg skal det. Friske øjne er altid godt. Jeg har dog også bedt min lærer om råd - hun ser ham i weekenden på skolen

 

Ja. & jeg er sikker på de kan hjælpe også med, at finde ud af hvorfor han er så stresset.

Jeg håber virkelig, at det bliver bedre og kunne godt tænke mig en update når du nu har fundet ud af noget

Mange gange held & lykke :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Helle, har du tænkt på at de signaler du bruger kan være 'forgiftede'? Det jeg mener er, at hvis de er indlært med aversiver, så varsler de signaler jo noget dårligt.

Så min tanke er at indlære øvelserne på ny, altså ændre signalerne, f.eks. dæk til down o.s.v.

 

Nå - bare en tanke - ses

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh jeg kan ikke hjælpe, ville bare lige sende et par tanker...

 

Jeg synes det er mange dæmpende signaler, det virker som om han sender hele tiden :vedikke: Han gaber, slikker sig om munden, ligger sig ned osv... Det virker som om han hele tiden forsøger at sende dæmpende signaler (undtagen når han slapper helt af)... Men det kan de vel i og for sig netop også blive stresset af :vedikke:

 

Jeg ved ikke hvad du kan gøre anderledes... Jeg ved slet ikke hvorfor jeg skrev et helt ubrugligt indlæg!

 

Synes bare lige du fortjente et :ae: og et :5up: fordi du vil det bedste for din hund!

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for de søde ord - ja vi skal nok løse det - jeg skal bare finde ud af hvordan... for det jeg gør nu virker ikke...

 

Tak Pia - jeg har sendt dem til karen også - jeg har også tænkt om de er forgiftede, for han dæmpet netop enorm meget... Hm... Jeg kender ikke hans træningshistorie...

 

Det er mit indtryk at de ikke har trænet med ham. Jeg håber de kommer her en dag i fremtiden, så vil jeg prøve forsigtig at spørge ind til den træning de gik til som hvalp med ham. Jeg ved de stoppede fordi "hugo ikke brød sig om det det" ... det kunne indikere en fornuftig ejer, der kunne se at nogle metoder ikke var gode og derfor stoppede - men da er skaden måske sket, for han ER følsom.

 

En hippie er han:-)

 

Jeg takker for de mange input - der er bestemt ikke nogle, der er ubrugelige. Jeg har netop postet fordi jeg er klar over, at ændringen skal findes hos mig ved at jeg gør noget anderledes.

 

Nu vil vi ud i skoven en tur - og vi går bare ud i snor, så slipper vi for den stress lige nu:-) Men han lærer jo ikke ro af at få en snor på alene... tror jeg ikke...

 

Det er en meget lærerig hund ham her:-) Jeg savner næsten min gamle nemme hund ind imellem:-) Og at jeg nogensinde skulle skrive det er sjovt, for Ace havde andre ting - fx var han ikke socialiseret og åd andre hunde - dengang - men i dag er han jo rettet op og bor i Horsens som "normal" hund - og jeg har så valgt at arbejde med en ny... men ind imellem tænker jeg - ih Ace var ikke sådan!

 

:-) Skøre ejer!

 

:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lille Hugo-skat da!

 

Har du overvejet at lære ham at løbe ved siden af cyklen? Jeg synes det er fantastisk at du øver selvkontrol og alt det andet med ham, men hvis han er som Motor, så kan Motor tage nok så meget - så længe han bliver fysisk træt engang imellem. Motor er lykkelig og virkelig rolig dagene efter træk, det kan vi ikke om sommeren, men der cykler vi nogle gange 5-8 km med ham når der ikke er højt solskin. Han elsker det og det giver ham altså noget som alverdens rolige øvelser bare ikke gør.

Når han har fået løbet, så er han også meget mere modtagelig overfor indlæring.

 

Jeg synes det vil være en god ide at prøve med andre signaler. Evt håndsignaler?

Og så bider jeg mærke i, at du ikke roser ham når han sætter sig? Er det med vilje? Jeg ville rose hurtigt, men stille, for ikke at køre ham op af det..

 

Kan du skrive i korte punkter, hvad han stresser over??

 

Line på er een ting. Ud og gå - hænger det sammen med linen, altså hvad vil ske hvis i gik ud og han ikke havde line på før i var ude?

 

Hvis du sender mig din mail, har jeg noget tekst du måske vil være interesseret i at læse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lille Hugo-skat da!

 

Line på er een ting. Ud og gå - hænger det sammen med linen, altså hvad vil ske hvis i gik ud og han ikke havde line på før i var ude?

 

QUOTE]

 

Hvad med at sætte linen på og IKKE 'ud og gå':genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Lille Hugo-skat da!

 

Line på er een ting. Ud og gå - hænger det sammen med linen, altså hvad vil ske hvis i gik ud og han ikke havde line på før i var ude?

 

QUOTE]

Du har fat i noget her!

 

Hvad med at sætte linen på og IKKE 'ud og gå':genert:

 

Hmmm først så vil jeg sige at stress i sig selv som noget der UDLØSES i kroppen IKKE er en funktion der kan gøres mere eller mindre sandsynlig pga. straf eller belønning. Du kan ikke forstærke stress i sig selv men de adfærd som kommer i situationen - løbe rundt, gø, what ever - kan forandres af belønning/straf. Men stress UDLØSES som følge af klassisk betingning (tidligere erfaringer med hvad der sker når linen sættes på/døren åbnes etc.

 

Jeg må så tilstå at jeg ikke rigtig kan se at der skulle være tale om regulær stress. Jeg ser bare en hund der :

1 er rastløs fordi den forventer noget skal ske (og det har den en tidligere erfaringer med derfor bliver den sat op af tegn i miljøet som har hængt sammen det den forventer)

2. en hund der bare gør hvad der er naturligt for en aktiv hund når den ikke har lært noget andet i den situation

 

Hvis du synes han er meget træls med sin rastløshed i det daglige, er det en ide at se på sine egne rutiner når man skal have hunden ud eller på anden måde gøre noget med den. Som det med linen. Du kan jo modbetinge linen fra signal for aktivitet til signal for at ligge i ro indtil der kommer anden besked fra dig. Synet af linen vil så med tiden ophøre med at udløse "stress"/forøget aktivitet / forhøjet arousel (staves:???:) i kroppen på ham hvilket vil gøre ham mere daf i situationen.

 

Men helt ærligt - nu har jo ikke set ham sådan rigtigt i situationen så man skal passe på med at udtale sig, men jeg kan slet ikke se stress i de der videor.

 

Og sidst vil jeg så tilføje at jeg træner og aktiverer mine hunde EKSTREMT MEGET - med masser af boldbelønninger, kampleg, bidearbejde etc. og de er absolut ikke stressede af al den aktivitet af den grund - de er mættede af aktivitet og sover når de er hjemme.

 

De får ro på ganske bestemte tidspunkter af dagen - og ditto det modsatte på hverdagene og weekenden og ferier dobbles aktiviteten op. Jeg har lige været på en fed træningslejr hvor de fik gik lydighed,spor, skovrundering og C-arbejde HVER dag (= 4 lange træningspas dagligt). De nyder det! Og sover som sten bagefter. Prøv det! :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg spørger om linen, fordi der jo er forskel på om det er forventningen om at gå tur - eller om det er linen i sig selv Hugo har noget med.

 

Det er så forskelligt fra hund til hund, men for vores er det vigtigt at blive fysisk træt, oplevelser er dejlige, men bare løbe, der kobler hunden hjernen fra (skal lige siges, at vi helst cykler øde steder og Motor må ikke løbe og strinte og sådan, så hvis du overvejer det, vil jeg anbefale dig at have ham i lang line så det ikke bare bliver en luntetur hvor Hugo kan løbe og snuse til alt muligt i hans eget tempo).

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for inputs

 

Vi går normalt ud uden line - han har ikke line på i videoen... han reagerer ikke på den, for den er udvandet som led i min alenehjemme træning som en af hans triggere.

 

det kan så godt være jeg ikke kan forstærke stress, men jeg kan da forstærke stresset adfærd - det er det jeg mener der sker her. Hvordan jeg kommer ind og ændre det ved jeg endnu ikke - men jeg skal nok finde ud af det.

 

Lige nu sover han - efter 2 timer ude - det er normalt - men rejser jeg mig er han der straks og klar. Det er død irriterende. Og jeg mener ikke det har nogen sammenhæng med for lidt motion.

 

jeg mener at det er en læring han har med fra sine to første år i det gamle hjem.

 

Ang at skifte signaler - det er gjort. Sit er ved at blive til Mås, Dæk til Down og Kurv til Seng. Læg dig er ved at blive til ned.

 

MVH

Link til indlæg
Del på andre sites

Dina - jeg ved godt, at han ikke trænes meget på en bane pt, men du skal tænke på alle de andre ting denne hund har arbejdet med i disse måneder. Jeg overstimulerede ham simpelthen med al den træning. Du kan finde tråden herinde.

 

På sigt skal han naturligvis arbejdes med som mine øvrige dyr - men indtil nu har han lært:

 

1)Indkald

2) At tilbyde adfærd

3)Frishapingens principper og flere grundfærdigheder

3)at gå sammen med 8 katte

4) at undlade at jagte uønskede ting/dyr udenfor

5)at gå i snor uden at trække

6) at være alene hjemme for første gang i sit liv

7)at være i bur

8)at være med ude blandt mange mennesker

9)at undlade at stikke af hen til alle mennesker/dyr vi møder

10)at lege og slippe legetøj

11)at tage godbidder - ja det ku han faktisk ikke. Han ville ikke røre mad

12)at være med på job ind imellem

13)at der er regler herhjemme,som er ens hver dag

14)at der ikke sker lige meget hver dag

15)at berøring og pelspleje er ok

16) at få klippet negle

17)at bad er ok - han kan ikke skummes ind endnu

18)at køre bil i ro

19)selvkontrol generelt

20)at hilse på gæster pænt

21)ikke at springe op

22)at møde andre hanhunde uden at blive bange - han har haft nogle erfaringer der

23)at vente i ro, mens en fremmed hund passerer forbi på gaden

24)at være i baggangen lukket fra, mens jeg træner kattene eller sover

25)at blive taget i halsbåndet ude at skrige

26)at få snor på, mens han sidder ned

 

og sikkert flere ting jeg har glemt

så du får det lidt til at lyde som om jeg INTET har lavet med min hund i disse 4-5 mdr - og det synes jeg ikke er helt retfærdigt mod os:hmm:;-)

 

Nu er der så denne adfærd tilbage, som jeg ikke har tænkt mig at leve med.

 

Jeg ser ikke en glad hund i de klip.

 

Og hvis jeg lyder lidt hmrff i ovenstående, så tag mig det ikke ilde op - jeg skal bare ha skoene af for at tælle de gange jeg efterhånden har hørt på "jamen når du er træner og elsker at træne, hvorfor træner du så ikke din egen hund?"

 

Host host....

 

:-)

 

HVIS Hugo kunne være på en bane så stod jeg da bare der og elskede at træne - men sådan er min virkelighed med denne hund nu engang ikke.

 

Men det bliver den forhåbentlig - om 25 år:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...