Nogen der kan hjælpe os vidder efter vores hunds død?

[Gæst Boysen]

Hej alle sammen, jeg håber i har nogle gode tips til mig og min mand hvordan vi kommer vidder efter vores hunds død.

 

I går den 26/8-2011 blev vores elskede hund "Lea" aflivet. hun var en blanding af Dobbermann/Rotwiler. Det var med kæmpe sorg da det gik op for os at vi blev nød til at få hende aflivet. Vi købte Lea på et dyre internat i tyskland og hun var 7 år. grunden til at Lea var på dyre internatet var fordi, i det første 5 år af hendes liv, var hun blevet mishandlet og der efter blev tvangs fjernet fra ejeren. derefter kom hun på dyre internatet og efter 1 år kom der en familie og kiggede på hende og tog hende med, men efter en uge kom hun tilbage på dyre internatet igen og ejerne sagde at Lea havde bidt deres barn. Lea levede et år mere på dyre internatet hvor efter vi kom, og var forelskede ved første blik. Vi kørete hjem med hende og håbede og troede at hendes grimme fortid kunne rettets op på. men dagen efter vi var kommet hjem med hende, fik min mand besøg af en kammerat og Lea gøede og knorret rigtig meget af ham. og vi fortalte ham at han bare skulle lade hende være og lade vær med at stikke fignerne hen til hende, fordi hun kunne finde på at bide, hvis hun var utryk. men vennen skulle jo selvfølgelige se om det virkelig var sandt og stak så hånden ned til hende, og sød og rar som hun så ud så bed hun ud efter ham og fik fat i hans finger. dog fik han kun en lille rift men vi blev rigtig forskrækket. Så hver gang vi har haft gæster har vi haft Lea spæret væk. Men over for os har der aldrig været noget, hun har simpelthen været den sødeste og mest dejligeste hund vi nogen sinde har haft, vi kunne gøre alt ved hende og hun blev aldrig sur eller viste nogle tegn på at der var noget hun ikke kunne lig. men vi viste godt at når vi en gang skulle have børn så skulle hun aflives, pga af hendes adfærd. så vi ville give hende et perfekt liv til det sidste. men så her i sidste uge var jeg ude og gå tur med Lea og vores anden hund "Blacky" og som jeg plejer så slipper jeg dem løs når vi kommer op på fodboldt banen så de kan få lov af rande frit. på fodboldt banen ser Lea så en kat som er inde i et hegn, Lea løb ind i hegnet og angreb katten og jeg råbte og skreg efter hende at hun skulle komme, men hun kom bare ikk, til sidst kom hun tilbage og så kunne jeg se at hun gik med katten i munden og lade den inde i busken og kom så ud. (katten døde) Der gik det op for mig at det her går bare ikke længer, det kunne lige så godt ha været et lille barn som leget der inde. selv om jeg ikke tror at hun ville kunne finde på at angribe et menneske bare sådan. men det blev simpelthen for meget for os at det skete og vi blev nødtil at indse, at med en hund som ikke kan med andre mennesker end os og som angriber andre dyr, at det bare ikke ville gå mere. Det skal så lige siges at Lea også har bildt en anden hund som ville komme hen og sige hej da hun gik ude i haven, selv om haven er hegnet ind fik hun fat i snuden på den anden hund men gav så slip igen.

 

Så to dage efter kørte vi til dyrelægen og fik sagt farvel og fik hende aflivet. Vi var med under det hele da hun fik sprøjterne og da hun sov ind, vi havde besluttede os for at tage hende med hjem og begrave hende i vores have, så vi viste hvor hund var. vi begravede hende selv og fik sagt endnu en gang farvel til hende. vi har lagt blomster på hendes grav og en hjerte formet sten på hvor der står "Lea". men nu her bag efter, laver vi ikke andet end at græde hele tiden og har dårlig samvittighed over at hun ikke er her mere. Vi fortryder at det var den beslutning vi har taget, selv om det var den eneste rigtige at tage både for vores skyld og for hendes skyld, så hun ikke skulle forlade os med had, hvis der en dag nu skulle ske det at hun bed et barn eller en voksen. hun var virkelig som et barn for os, hun blev forkælede hele tiden og lå og sov sammen med os. Jeg har selv gået hjemme sammen med hende hverdag i 8 måneder hvor stor del af tiden er brugt på hende, jeg lærte hende at kende ud og ind "toede" jeg, Lærte hende at når vi var ude at gå at hun skulle ignorer andre mennesker og hunde som gik forbi hende, så jeg var sikker på at hun ikke var til fare for andre.

Folk spørg tit hvorfor vi valgte sådan en hund. men selv om Lea har haft et skidt liv, så syntes vi at hun fortjente en chance og fortjente at få opmærksomhed, kærlig og trykhed, for første gang i hendes liv.

 

Hver gang vi kigger ned i haven græder vi og kan ikke forstå at det er vores lille skat der ligger der nede og at det er os selv om har valgt at hun skulle der. Vi begge to har det rigtig dårlig over det !

 

Jeg håber der er nogen der har nogle gode råd til hvordan vi kan komme vidder, da vi ikke rigtig kan se nogen lyse punkter i det her, vi føler vi ikke kan komme vidder uden hende og da vores anden hund også kan mærke på os at vi er kede af. Hvilket der også er synd for den anden hund.

 

K.H Boysen :megaked:

[adanais]

Kan godt være at jeg for på puklen for det her men:

 

Ud fra indlægget virker det til at i anskaffede jer en hund som i i forvejen vidste at der var problemer med, derefter gjorde i ikke noget for at afhjælpe problemerne, og så lukkede i den løs når i vidste at den kunne angribe andre dyr og mennesker, og i ikke kunne kalde den til jer?

 

Det kan være at jeg læser indlægget forkert, men jeg bliver lidt harm over at læse denne historie. At ønske medlidenhed når man ikke har gjort noget for at afhjælpe problemet sætter lidt mit P*s I kog.

 

Havde i på noget tidspunkt hunden med til træning? mht indkald fx.

Til adfærdstherapeut? Mht. angst/agression fx.

Til dyrlæge? Hun kunne have haft smerter og reageret på det fx.

 

Hvis hun ikke kunne kaldes til jer, hvorfor tog i hende af linen?

Nu i vidste at hun havde bidt mennesker og dyr, hvor tog i hende så af linen?

Havde en mundkurv aldrig strejfet jeres tanker?

Hvad hjalp det at hun blev spæret væk hver gang i fik gæster? Det gjorde bare at hun vidste at hun blev adskilt fra flokken når der kom fremmede = Negativ association med fremmede, ud over det var det jo symptombehandling, hvordan havde i regnet med at hun skulle lære at være i nærheden af fremmede ved at spærre hende væk?

 

Det kan være det bare er mig, men jeg har ingen medlidenhed med jer, jeg har medlidenhed med hunden.

[Gæst Boysen]

Jeg tror du har læst det forkert. vi har afskillige gange snakket med hunde psykologer om hvad vi skulle gøre og har føldt deres råd. vi har altid kunne klade hende til os når hun var ude, uden snor. bare ikke denne gang. og vi viste ikke at hun angreb andre dyr. hun har været i meget kontakt med andre hunde, som hun har leget rigtig meget med. og hun har fået dyrelæge tjæk, og hun fejlte intet. Det var hunde psykologen der har sagt at når hun føler sig utryk og bange når der kommer folk hun ikke kender så skulle vi lukke hende væk, fordi det ville være meget bedere for hende. vi har snakket med hunde træner og fået tips fra dem. og jeg har selv førhend trænet hunde til hunde træning, så jeg ved godt hvad jeg har med at gøre. det eneste vi fik afvide da vi valgte hende var at hun havde bidt et barn. men ingen kender til situationen. så derfor fortjerner hun en chance. og mundkurv har hun også haft på i straten da vi fik hende og så blev det hele meget bedere. men så gik det galt en dag. det såre os at høre hvad du skriver. fordi vi har snakket med afskillige gange med vores dyrelæge og hunde psykologer og har kun føldt deres råd. og så sidder du og skriver at det er synd for hunden! vi har kun gjord hvad der er bedst for hende hele vejen igennem.

[Gæst Stella]

Boysen. det er ikke nemt at miste en man elsker så højt :cry:Føler med jer. Jeres hund lyder til at have haft et meget hårdt liv, og det lyder som om hun havde det godt blandt jer to og havde mange gode timer og stunder med jer som hun garanti er meget taknemlig for. Det var godt hun fik nogle gode år med jer, selvom det med garanti ikke har været lige nemt altid for nogle af jer. Sådan er det desværre med en hund med så mange lig i bagagen.

 

Det er ikke nemt at forud se alting her i livet. Og nogle gange sker der bare det der ikke må ske, ligesom i oplevede med katten.

 

Men jeg tror i gjorde det bedste for jeres hund. Hun har haft et svært liv, men også nået at opleve kærlighed fra jer, og i himlen har hun ikke ondt, men kan følge med jer i jeres hjerter.

 

Der er ingen regler for hvor lang tid man må sørge, og det er jo helt naturligt at i er meget kede af det godt i har lavet et mindested i haven så i kan " besøge" hende. For det er jo skrækkeligt at miste en man elsker, særlig hvis man har dårlig samvittighed også ! og det synes jeg ikke har skal have. Man kan altid være bagklog, men det bliver man ikke mindre ked af.

 

Håber jeres anden hund kan trøste jer lidt og at i en dag igen kan se lidt lyse punkter i jeres liv med Lea. Trøstekram herfra :ae:

[Gæst Boysen]

Hej Stella.

 

Tak for din søde besked. Det varmede at høre at der er nogle der kan forstå vores situation. men ja det hjælper os lidt at have den anden hund, fordi han er hele tiden glad og kommer og kysser en. så kan man ikke gøre andet end at smile bare lidt. de to hunde mindre os rigtig meget om hinanden, Blacky er bare en ren Doberman. men efter Lea ikke er her mere, er han begyndt at opføre sig rigtig meget som hende, som hun var når hun var sammen med os, alle de gode ting. det er lidt underligt at han bare har ændret sig sådan.

 

knus

[ricko2008]

Kære Boysen.

Det, gør mig MEGET ondt at høre, om det forfærdelige, I har været igennem, og jeg ved egentlig ikke, hvad jeg kan skrive, der vil dulme jeres sorg, da man nok aldrig nogensinde, kommer over det.

Og, jeg vil heller ikke gøre mig klog på, hvorvidt, I har eller ikke har, gjort noget forkert, da det ikke vil hjælpe noget som helst, og heller ikke vedkommer mig.

Men, det er selvfølgelig MEGET tragisk, at hunden bed katten ihjel, og der var samtidig noget med et barn...?

Jeres hund, havde meget i lasten, og havde haft et hårdt liv, hvor I tog den til jer, prøvede at gøre livet bedre for den, hvor det alligevel gik galt. Det, må I ikke bebrejde jer selv, I gav den en ny chance i livet, og gjorde det bedste for den, og var hos den, lige til det sidste, det synes jeg personligt, er rigtigt flot, da mange af den slags hunde, ikke får den CHANCE, og bare bliver aflivet, med det samme.

Det, er en stor opgave, at tage sådan en hund til sig, at prøve og hjælpe den, men det gjorde I, og den havde det godt, imens den var hos jer.

Jeg, håber en dag, at I får det bedre med det, og tænke tilbage på, hvordan I hjalp den, jeg ønsker jer det bedste fremover.

[Umulia]

I har aflivet en hund for at dræbe en kat?

 

Det svarer til at aflive en kat for at dræbe en mus. Jeres sorg er selvvalgt - lev med den!

Og prøv at tænke over hvad der egentlig er rimeligt at forlange af et dyr, inden jeres anden hund går samme vej.

[Umulia]

Glemte at skrive:

Vi kan til en vis grad træne vores dyr til at ignorere eller ligefrem gå imod deres egen natur, men går det alligevel galt, må vi tage ansvaret på os selv i stedet for at straffe dyret. Det lyser langt ud af jeres sørgelige fortælling, at I ikke har et helt realistisk forhold til det at have hund. Benyt denne tragiske anledning til at gøre det bedre i fremtiden.

[Gæst Stella]

I har aflivet en hund for at dræbe en kat?

 

Det svarer til at aflive en kat for at dræbe en mus. Jeres sorg er selvvalgt - lev med den!

Og prøv at tænke over hvad der egentlig er rimeligt at forlange af et dyr, inden jeres anden hund går samme vej.

 

 

Jeg tænkte i første omgang det samme, for jeg ville hellere aldrig kunne garantere at min hund ikke dræbte en kat, selvom jeg ville finde det usandsynligt, eftersom han jo næsten er på størrelse med en stor hankat.

 

MEN efter at have tænkt lidt over indlægget kom jeg frem til at det for Boysen nok var dråben der fik bægret til at flyde over. De har jo haft Lea og oplevet megen modgang og sikkert haft rigtig mange hårde timer og triste oplevelser. Jeg tror bestemt ikke det er let med en omplaceringhund med så meget traume i bagagen. Lea var også en ældre dame så vidt jeg kan læse.

Og det er jo en stor forskrækkelse hver gang ens hund opfører sig "farligt" i vores øjne. Lea havde jo bidt et barn, en anden hund og nu også dræbt en kat. Jeg ville våge den påstand at det er menneskeligt at opgive på det tidspunkt. Der ER grænser for HVOR meget bekymring vi mennesker kan overskue hver dag.

 

Jeg synes det lyder som om at tråd starter har gjort alt hvad de kunne og til sidst følte at nu var nok, nok.

[Gæst Boysen]

Glemte at skrive:

Vi kan til en vis grad træne vores dyr til at ignorere eller ligefrem gå imod deres egen natur, men går det alligevel galt, må vi tage ansvaret på os selv i stedet for at straffe dyret. Det lyser langt ud af jeres sørgelige fortælling, at I ikke har et helt realistisk forhold til det at have hund. Benyt denne tragiske anledning til at gøre det bedre i fremtiden.

 

Det er jo ikke kun pga af katten at Lea er blevet aflivet. der har været så mange ting, hun har bildt et barn, hun har bidt en kammerat, hund har bidt en hund. hun har stået et pinsvin ihjel og nu en kat. skal man stå og ligge ansigt til alle de ting så bliver det for meget en dag. den ejer som har haft katten kunne ha været lige så glad for katten som vi var for Lea. Ville det ikke være bedder at Lea kom i hendes grav med kærlighed og ikke med had? hvem ved hvad det næste blev? Det kunne lige så godt ha været et lille barn der legede inde i det krat der og Lea var blevet forskrækket og har skam bidt det. Det ville jeg ikke kunne leve med på samvittigheden. Lea fortjente ikke at komme tilbage på et dyre internat hvor ingen mennesker kunne komme til hende, hvor hun kun ville blive foddert og luftede og så blive aflivet der. Da vi hentede Lea der nede var hun kun skind og ben og havde ingen sugl på kroppen. og at komme sådan et sted hend igen, fortjener hun ikke. Jeg er helt 100 på at hvis lea selv kunne vælge så, havde hun valgt det samme som vi gjorde.

[Ulla H]

Disse store stærke hunde med dårlig ballast er meget vanskelige at få ændret adfærd på. De er jo stærke og har deres races oprindelige gener+ deres misopfattelse af verden pga dårlig fortid.

Min veninde har en rothweilerhan , som nok var 8 år, da hun fløj til Warshawa og hentede ham på et internat.Mener han havde boet der i 5 år, uden meget menneskekontakt.Og ja ,han var en farlig familiehund. Som også gerne angreb gæster, måtte ligget lænket til hendes seng om natten hvis manden evt skulle op at tisse eller datteren kom sent hjem.

Han er så gammel og stivbenet nu, at han nærmest er ufarlig, men det tog da sin tid.

Jeg ville sige til Boysen. I har da givet denne hund en kærlig familie og en smuk elsket alderdom.Og hun har jo følt sig elsket og døde måske for tidligt, men det sker for mange hunde.

Jeg har netop geidet en plejefamilie til en internathund gennem en fødsel.Hun fik en blid smuk og ikke for ubehagelig fødsel, men der kom desværre 8 sunde hvalpe.Alt for mange til en hund i hendes foderstand, for ingen vidste hun var drægtig til lige op over fødsel.

Jeg måtte så 2 dage efter gå den tunge vej til DR dyr med de 4 stk, så tæven kunne overkomme resten. Jeg kunne sansynligvis have skaffet amme til disse 4 , men når de så er 8 uger, hvem af seriøse familier ønsker så at adopterer disse, man intet kender til. Nu var det pludselig 9 hunde og ikke een der manglede et hjem.

Jeg overtog for år tilbage, en skøn for mig hanhund, misbrugt svigtet og vanskelig , da han kom her.Vi var bare som skabt til hinanden. Da han måtte aflives pga af sygdom, tænkte jeg, Victors ønske ville være at give en ny mishandlet eller uønsket hund et dejligt hjem med tryghed.

Så jeg fik en blid , blød og glad græsk 5 mdr´s hvalp, som har udviklet sig godt.

Jeg synes, I skulle se jer om efter en anden hund , når den værste sorg er overstået, det ville måske også være Lea´s ønske.

[FrkSmilla]

Jeg forstår ikke, hvordan folk herinde, som ellers elsker dyr. (Rettelse hunde) kan være kolde overfor at den har dræbt en kat. Men den diskussion har vist været oppe før.

 

Jeg synes heller ikke, det lyder som en hund, man kunne lade gå uden snor. Men jeg tror I gjorde hvad I kunne for hende. Hun fik en chance, som hun måske ellers ikke ville have fået. Det er de færeste, der ville kunne have magtet sådan en hund.

[GRAND DANE]

nu forholler jeg mig kon til selve problemet med at i har det skit med at have mistet jeres hund,

 

jeg talte en gang med en som mistet sin lab og hun fik det meget skit og det blev ved med at fylle verdagen meget hun kunne blant anet stå op om mognen og begynte at græde som noget af det første og det ente med hun måtte til psygolog for at få hjelp til at arbejde med sogen og det havet virke rektig godt og fremover anskaffer hun ny hun inden den gamle blev så syg at aflivning kommer på tale.

 

nu ved jeg ikke vor slemt det er i hjers tilfælde men det er en af di ting man kunne gøre brug af.

 

eller er der di klassiske råd med at give det tid og ladever med at kaste tabet af sig men afkenne tingens tilstan,

 

det kan godt være det er skrevet let afstumpet men jeg har ikke mestet en hund i nu så jeg kenner ikke så godt til tilstanden.

[Umulia]

Jeg har netop geidet en plejefamilie til en internathund gennem en fødsel.Hun fik en blid smuk og ikke for ubehagelig fødsel, men der kom desværre 8 sunde hvalpe.Alt for mange til en hund i hendes foderstand, for ingen vidste hun var drægtig til lige op over fødsel.

Jeg måtte så 2 dage efter gå den tunge vej til DR dyr med de 4 stk, så tæven kunne overkomme resten. Jeg kunne sansynligvis have skaffet amme til disse 4 , men når de så er 8 uger, hvem af seriøse familier ønsker så at adopterer disse, man intet kender til. Nu var det pludselig 9 hunde og ikke een der manglede et hjem.

 

Undskyld OT, men hold da op et hykleri! Du avler løs på dine egne hunde, og alligevel påtager du dig at dømme 4 uskyldige hvalpe til at de ikke skal have en chance i livet. Tak for kaffe!

[Ulla H]

Helt ærlig Umulia.

Jeg blev kontaktet , nok tilfældigt, fordi jeg vidste noget vedr normale fødsler og de kan så også gå galt. Så jeg nåede trods mine egne hunde og pasning af sygt barnebarn en super kontakt til plejemor og havde da voldsom tidsmangel for mine egne.Kunne da ikke nænne at tæven, som jeg aldrig hverken havde set eller hørt om, skulle lide under dette akutte.

Og ja, der er så stadig ejer på denne uønskede tæve og helt ærlig, nu 9 hunde, der mangler hjem og en totalt udmarget tævehund, der vil skulle bruge en del på at komme til kræfter, det er ikke optimalt.

Hun lignede skind og ben, havde jo ikke fået hvalpefoder og fedet lidt op til diegivning.Men hun trives pzykisk med sin plejemor , så det er hende der skal få hende tryg og glad , efter at være blevet forladt.

Plejefamilein har heldagsarbejde og kan ikke flaske for at aflaste tæven.

Og de oprindelige ejerer(tævens oprindelige familie) ville faktisk kun beholde 2 stk, og ikke være sikker på at kunne skaffe gode hjem til så mange hvalpe efter 8 ugers alderen.

Og moderen er ikke en hund , mange ville ville falde for, så fremtiden er da stadig usikker.Både for hende og de 4 stk , der blev tillbage.

Den gamle dame, der oprindelig var ejer, blev syg og var ikke opmærksom på denne løbetid.Hun anede ikke, at tæven havde været på udetur inden hun fik hjælp til pasning, fordi hun selv blev for syg.

Hvis os der hjælper , ikke hjælper tæven, er der jo hellerikke nogen hvalpe der overlever.

Og kan du selv akut finde de gode hjem til 9 hunde????

For det kan jeg nemlig ikke,

Har for tit stået i den situation.,

Og ja- jeg har hvalpe også , men det er et andet klientel,der vil købe disse.Hvilket jo ikke udelukker at hjælpe en anden hund uden ejer.

[Umulia]

Og kan du selv akut finde de gode hjem til 9 hunde????

 

Nu er jeg ikke blevet spurgt, så det er svært at svare på.

 

For det kan jeg nemlig ikke,

Har for tit stået i den situation.,

 

Så skulle du måske overlade det til andre at hjælpe.

 

Og ja- jeg har hvalpe også , men det er et andet klientel,der vil købe disse.Hvilket jo ikke udelukker at hjælpe en anden hund uden ejer.

 

Måske det "klientel" ville overveje at hjælpe en hjemløs hund, hvis markedet ikke var mættet med "luxus-modeller" og hvis nogen gjorde dem opmærksom på det.

[anne-lise hansen]

Det er jo ikke kun pga af katten at Lea er blevet aflivet. der har været så mange ting, hun har bildt et barn, hun har bidt en kammerat, hund har bidt en hund. hun har stået et pinsvin ihjel og nu en kat. skal man stå og ligge ansigt til alle de ting så bliver det for meget en dag. den ejer som har haft katten kunne ha været lige så glad for katten som vi var for Lea. Ville det ikke være bedder at Lea kom i hendes grav med kærlighed og ikke med had? hvem ved hvad det næste blev? Det kunne lige så godt ha været et lille barn der legede inde i det krat der og Lea var blevet forskrækket og har skam bidt det. Det ville jeg ikke kunne leve med på samvittigheden. Lea fortjente ikke at komme tilbage på et dyre internat hvor ingen mennesker kunne komme til hende, hvor hun kun ville blive foddert og luftede og så blive aflivet der. Da vi hentede Lea der nede var hun kun skind og ben og havde ingen sugl på kroppen. og at komme sådan et sted hend igen, fortjener hun ikke. Jeg er helt 100 på at hvis lea selv kunne vælge så, havde hun valgt det samme som vi gjorde.

jeg kan godt forstå jeres sorg og respekterer at I sørgede for at Lea kom herfra selv om det er hårdt for jer , så var det det bedste for Lea for hun havde det helt sikkert ikke godt psykisk , på trods af alt hvad I havde gjort.

[Gæst Boysen]

jeg kan godt forstå jeres sorg og respekterer at I sørgede for at Lea kom herfra selv om det er hårdt for jer , så var det det bedste for Lea for hun havde det helt sikkert ikke godt psykisk , på trods af alt hvad I havde gjort.

 

Mange tak Anne-lise enlig nogle der kan forstå vores handling, og ikke bare sidder og nedrager os, og få os til at blive mere kede af det end hvad vi er i forvejen. Vi ville mere end gerne have Lea kunne blive ved os, men vi kunne bare ikke vente til det næste ville ske. det ville være så frygligt

at skulle leve med på samvittighenden og stå til ansvar for ;/

[Belzique]

Måske det "klientel" ville overveje at hjælpe en hjemløs hund, hvis markedet ikke var mættet med "luxus-modeller" og hvis nogen gjorde dem opmærksom på det.

 

Siger du vi skal lade være med at opdrætte sunde og dejlige hunde og i stedet fokusere på alle de der upser som kommer til?

 

Sorry, lige lidt OT...men nu er vi jo gået den vej.

Redigeret August 28, 2011 af Belzique
tilføjelse

[Gæst Stella]

Burde i ikke diskutere hundeavl et andet sted, end i en tråd hvor der mindes en højt elsket hund ?

[Ulla H]

Til Umulia og alle andre

Hvis nogle vil hjælpe hunde fra alle verdenshjørner til et godt hjem, så hører jeg da også til dem, uanset , hvordan den så ser ud.Også selv om de ikke kan avles på eller udstilles.

Men folk tror jo, at hundene lige er fanget som vildhunde på gaden og er totalt usociale.

Her kommer lige et foto at 2 smukke og sunde legesyge hanhvalpe, der har været til adoption i ca 4 uger.Muligvis med Chi thu moder blandet op med havaneser eller anden lille pelsmodel.Adoptionspris 3000 kr. De er velpassede og velstimulerede.

Bare ingen henvendelser. Så hvis sådan en smuk hvalp ikke fænger en kommende hundeejer, så gør en Jack russelmix??? med gravhundekrop nok hellerikke. Og med total ukendt fader. De 2 små grækerer kan man jo se , aldrig bliver for store hvis man ønsker en lille hund.

Disse 2 er så fra foreningen Græske Hunde.

Du må da vide, at der slet ikke findes ønskehjem til dem alle.

[Belzique]

Hvor er de ovenud nuttede de to!

[Ulla H]

Til dem der tror, jeg avler løs på mine hunde kan jeg så fortælle at det gør jeg ikke. Det har jeg slet ikke tid til.Eller hunde til.

Jeg har 6 voksne hunde.

Efter Alder

Molly, cocker, 11 år- født 4 kuld sunde hvalpe.

Laura, cocker, 8 år- aldrig været i avl- har lidt hængeøjne

Nana- græsk gadehund, 7 år-steriliseret.

Debbie, cocker, datter af Molly, 5 år, 3 kuld med kun 1, 3+ nu 4 hvalpe.

Snoopy , reddet græsk hund, kastreret, 3 år.

Freddy, 20 mdr, søn af Debbie og ikke i avl. (Endnu???)

 

Altså har jeg kun Debbie i den fertile alder og hun skal så max have et kuld mere- måske, aner det ikke.

Men foruden dem har jeg så haft en del hvalpe, dels fra Ammesten med moderløse (4 stk)og dels græske hvalpe til socialisering= 14 stk.

 

Freddy er min hund nr 16/17 husker det ikke lige, og de forige har der ikke været avl på, Og over halvdelen af disse var akutte modtagelser, totalt uegnet til avl..-

Så jeg synes egenligt, at Umulias udtalelser er lige grove-det overlever jeg så nok.

Dette ikke for at forsvare mig , men blot til oplysning vedr mit hundehold.

[Umulia]

Her kommer lige et foto at 2 smukke og sunde legesyge hanhvalpe, der har været til adoption i ca 4 uger.Muligvis med Chi thu moder blandet op med havaneser eller anden lille pelsmodel.Adoptionspris 3000 kr. De er velpassede og velstimulerede.

 

Jeg har godt nok set dem på hjemmesiden, og det undrer mig at de ikke er adopteret for længst. Måske mangler der lidt opmærksomhed om sagen?

 

Så hvis sådan en smuk hvalp ikke fænger en kommende hundeejer, så gør en Jack russelmix??? med gravhundekrop nok hellerikke.

 

Sådan synes jeg ikke man kan stille det op. Smag og behag er forskellig, og nogle går ligefrem efter dem, der ser mest "usælgelige" ud.

 

Du må da vide, at der slet ikke findes ønskehjem til dem alle.

 

Det ved jeg godt - desværre. Det er fordi (og dette er også et svar til Belzique) der fødes for mange hunde, både med og uden stambog.

 

Til dem der tror, jeg avler løs på mine hunde kan jeg så fortælle at det gør jeg ikke. Det har jeg slet ikke tid til.Eller hunde til.

Jeg har 6 voksne hunde.

Efter Alder

Molly, cocker, 11 år- født 4 kuld sunde hvalpe.

 

4 kuld på en tæve er mindst 2 for meget, efter min mening. Men som sagt, kun min personlige mening.

Det er al ære værd at du hjælper græske hunde. Men aflivninger af sunde hvalpe er ikke, og bliver aldrig hjælp.

[Ulla H]

Svar til Umulia.

Faktisk viser statestikken, at de gamle , dem med kun et øje, dem med lidt handicap,fysisk og pzykisk, dem med lidt helbredsproblemer de fleste af de lidt skæve hunde, ikke kan adopteres af danskerer.

Det er primært tyske hundefolk , der redder dem fra at få et indholdsløst liv på internaterne dernede. Og GH fortæller, at folk herhjemme vil have pæne og velskabte hunde..

Selvfølgelig går de bedre med hvalpe, men det halter voldsomt med de voksne der pludselig fra at være i en familie er smidt på gaden.