Nogen der kan hjælpe os vidder efter vores hunds død?

[Ulla H]

Hej fandt lige et billede på facebook af Rottek , den rothweilerhan , jeg nævnte. Her ligger han så , på nok 4 de år uden stimulering.Han vejer her ca 25 kg, hvilket ikke er normalvægt, ingen muskler ingen hård hud på trædepoterne , han kan intet. I hans alder ville en velmotioneret stærk hanhund vel veje 35-45 kg , alt efter højde.

Blledet er fra det polske Warshawa internat.,som polske "Gadehunde" nu samarbejder med.

Han er vel bare en af 500 hunde, måske den eneste, der blev reddet den måned, da min veninde fløj derned og adopterede ham.Og han har virkelig krævet tid, +Dr dyr , Dr dyr og tonsvis af kærlighed.

Han er gammel nu , ingen ved hvor gammel, stivbenet, , men vil dø, som en hund der føler sig elsket. Han har oplevet det.

[Ulla H]

Undskyld - her kommer han så:

Staklen, som de frivillige er bange for, fordi han er rothweiler, og som lever flere år på måske 6 m2, uden isoleret hundehus til varme, når vintertemperaturen i Polen går på minus 20 og sneen ligger meterhøjt.

Han blev også syg dernede og et plejeophold fik ham på poten igen, men så kom han jo bare tilbage til sit internat.

[Gæst Boysen]

Til Umulia og Ulla h.

 

det er ikke for at gener jer. men vil i ikke være søde at oprette en ny tråd eller sådan til at skrive om alt det som i skriver om hunde avl osv, fordi det passer ikke til denne tråd. vi sørger over vores afdøde hund og spørg om hjælp og tips til at komme vidder

[Gæst labberdrengene]

Hej

Jeg forstår jer godt, det er frygtelig trist at skulle af med sin hund:megaked:.

 

Som andre skriver, skal man ikke aflive sin hund forde den tar katte, pindsvin, marsvin, kaniner eller andre smådyr. Det er hårdt at opleve, men det er hundens natur, som det rovdyr den er:shock:.

Som jeg læser det, er det så heller ikke den eneste grund til at i aflivede hende, men flere uheldige episoder:damn:.

For godt 10 år siden, anskaffede jeg mig en lab/golden retriever blanding, en lille smuk tæve, hun var 7 mdr, men havde allerede været hos 2 andre ejere:shock:... Jeg forsøgte i 2 år, at rette op på hende, mens jeg havde min gamle hund, gik det rimligt godt, men da han ikke kunne mere, 12 år gammel, gik der kage i hendes liv.

Hun tålte ikke fremmede hunde, men uden snor gik det egentlig fint. For hver dag der gik blev hun mere gal på andre hunde, og at gå pænt i snor kunne hun ikke:damn:, det var blevet et mareridt at have hende med.

Pludselig en dag gik hun til angreb på en gravhunde han:shock:, hun bed ham i struben, en stor flænge. Han kom sig heldigvis.

 

Min lille tæve blev aflivet:megaked:, jeg følte at det var det eneste rigtige at gøre. Jeg tror på at jeg har givet hende fred. Hunde der opføre sig sådan har det ikke godt inden i.

 

I har helt sikkert gjort jeres hund en tjeneste, tænk på det, når det gør ondt. Husk at jeres anden hund ikke skal lide under det, så tving jer ud på lange ture, det vil helt sikkert hjælpe med tiden.. Føler med jer:ae:

[Gæst jepsen]

Jeg er glad for, hunden fik en chance hos jer.

 

Desværre gik det ikke i længden og sådan er livet bare en gang imellem. I skal nok nok komme jer over tabet.

 

I skal nok komme jer over "skyldsfølelsen". Som i ikke burde have. I fik hjælp udefra fra alle sider og kanter, som desværre ikke var nok.

 

I gjorde noget af et godt hjerte, for en hund, der var uden for pædagogisk rækkevidde.

Det er i ikke de første til .

 

IMO gav i hunden en chance. Den fik kærlighed og omsorg. Om det var i 2 timer, 3 dage eller 3 år er ligegyldigt. Den fik en "god død" med rare mennesker omk sig.

 

Tænk på det i stedet på det negative

[Gæst Marie Svane]

Hold nu op, alle sammen.

Dette indlæg handler ikke om hvor vidt de gjorde det rigtige eller forkerte med Lea!

Men om hvordan Boysen og hendes mand kommer videre med deres sorg, giv hende nu et puste rum istedet for det andet, også hold jeres menninger for jer selv om det var rigtigt eller ej.

 

Boysen: En sorg skal man bære rundt på hele livet, sådan er det desværre

[Ulla H]

Undskyld til Boysen.

Jeg forstår så udmærket jeres sørg og undskylder at jeg har drejet tråden her.

Da jeg netop selv har arbejdet meget med hunde som jeres nu savnede, ved jeg at man får et helt anderledes forhold til disse og alene det, at man altid skal være OBS på deres reaktioner, får dem til at fylde rigtig meget i ens liv. Da jeg mistede min sidste for over 3 år siden var jeg ganske tom indvendig og savnede ham desperat.Han fik cancer som 10 1/2 årig, en der ikke kunne behandles. Jeg havde 4 hunde tilbage , så hundelivet for mig gik videre, men savnet var ubeskriveligt.

Så mit råd til jer er, at sørge og huske de lykkelige stunder og den fremgang, der trods alt har været og så finde en , der passer i familien og med jeres anden hund. Den evt ny bliver jo aldrig den ,man mistede, men et frisk pust og så en hund, der måske har vundet i livets lotteri.

[Gæst Boysen]

Jeg er glad for, hunden fik en chance hos jer.

 

Desværre gik det ikke i længden og sådan er livet bare en gang imellem. I skal nok nok komme jer over tabet.

 

I skal nok komme jer over "skyldsfølelsen". Som i ikke burde have. I fik hjælp udefra fra alle sider og kanter, som desværre ikke var nok.

 

I gjorde noget af et godt hjerte, for en hund, der var uden for pædagogisk rækkevidde.

Det er i ikke de første til .

 

IMO gav i hunden en chance. Den fik kærlighed og omsorg. Om det var i 2 timer, 3 dage eller 3 år er ligegyldigt. Den fik en "god død" med rare mennesker omk sig.

 

Tænk på det i stedet på det negative

 

Tak for den søde besked, det varmer om hjertet

[Audrey]

Jeg vil nok ikke råde jer til at få en ny hund lige med det samme. I har jo en hund tilbage, hvorfor ikke bruge en masse tid sammen med ham og trøst jer med, at han stadig er hos jer og elsker jer? Han har jo også mistet en god ven, og har måske lige så meget brug for bekræftelse som I.

 

Gå nogle lange ture med ham, snak med ham, hyg jer sammen, græd med ham. Vis ham, at selvom Lea er væk, er han stadig en vigtig del af jeres liv.

 

Man kommer nok aldrig rigtigt over tabet af et dyr, men med tiden vil man mindes de gode oplevelser.