Udstillings/opdrætter problemer mennesker imellem

[Aslan]

Jeg har jo mødt 2 mennesker - ejere af broholmer og direkte ubehøvlede, og de ville kunne få enhver interesseret købe, til at købe uden om selskabet.

(siden da har jeg så kun mødt dejlige mennesker)

 

Jeg har læst den lille løve tråd, og nu er der en til hvor man hænger hinanden ud.

 

Jeg har også hørt lidt fra mastiff udstillijgs verdenen.

 

 

 

Men er der nogen racer, hvor der ikke er utålige trælse folk?

 

 

 

Og hvad er det der gør, at der skal være så meget.... fnider fnader og ting og sager?

 

 

Handler det i bund og grund om at være en dårlig eller en god taber?

Og har man tabt nok/haft nok nederlag, så bliver man bare til sådan en ubehagelig person?

 

 

Kan man stoppe fnider fnaderen ved ikke selv at deltage?

Eller ville man så - ligesom folkeskolen - blive holdt uden for?

[Gæst andreadot]

Uhh, jeg tror det findes i alle racer.

 

min race staffordshire bull terrier er i hverttilfælde ingen undtagelse.

 

Er du svimmer nogle problemer der er internt.

 

Jeg prøver at holde mig udenfor det. For jeg gider det bare slet ikke.

 

Det er ligesom om min race er delt om i to. Har du købt hvalp det ene sted snakker "de andre" ikke med dig. Og det kan godt være ret ensomt at sidde alene en hel dag til udstillig hvis min opdrætter ikke er med.

 

Man klapper heller ikke af hinandens grupper hvis det går en godt.

 

tror det findes alle steder.

[Lenschow]

Det er et ganske sjovt spørgsmål:-)

 

Jeg kommer i kattekredse - og her er forskelle - siger man! Ingen regler uden undtagelser, men jeg har bemærket følgende GENERELLE tendenser (fordi jeg er sådan en adfærdsnørd, så studerer jeg altid lidt jo:-))

 

Maine Coon opdrættere har let til latter og smittende humør.

 

Siameseropdrættere er meget sociale og snakkende.

 

Briteopdrættere er rummelige og lidt generte.

 

Faktisk er det lidt sjovt, for man kunne fristes til at beskrive deres katteracer på næsten samme måde:-)

 

Og det ER altså både lidt i spøg, lidt i alvor og meget generelt det jeg skriver her.

 

Snowshoe opdrættere er forresten halvtossede og bevæger sig som Schweiz mellem de andre, mens de griner en del af sig selv... det kan du jo så lige tænke lidt over:-)

[Umulia]

Jeg har også hørt lidt fra mastiff udstillijgs verdenen.

 

Altså du stiller da også altid de mest pinlige spørgsmål Forstået på den gode måde altså :5up:

 

Men sjovt lige det der - fik ellers fortalt sidste år på Mastiff-udstillingen at der var sådan et godt sammenhold i den klub, men at GD-klubben var rigtig fuld af nid og nag (hvilket i øvrigt er ganske rigtigt )

 

Og hvad er det der gør, at der skal være så meget.... fnider fnader og ting og sager?

 

Konkurrence. Fjern konkurrenceelementet fra avlsgodkendelsen, så er det problem løst.

 

Handler det i bund og grund om at være en dårlig eller en god taber?

Og har man tabt nok/haft nok nederlag, så bliver man bare til sådan en ubehagelig person?

 

Åbenbart

 

Kan man stoppe fnider fnaderen ved ikke selv at deltage?

Eller ville man så - ligesom folkeskolen - blive holdt uden for?

 

Sandsynligvis. Det er sørgeligt, ikke

 

Det er ligesom om min race er delt om i to. Har du købt hvalp det ene sted snakker "de andre" ikke med dig. Og det kan godt være ret ensomt at sidde alene en hel dag til udstillig hvis min opdrætter ikke er med.

 

Man klapper heller ikke af hinandens grupper hvis det går en godt.

 

tror det findes alle steder.

 

Hver gang jeg tror, jeg ikke kan blive overrasket mere, så kommer der noget nyt

[Lenschow]

Mon opdrættere af hunde ligner deres racer? Nogle der har tænkt over det nogensinde? Lidt ala som hund så ejer I ved?

[Riesenfan]

De forhold findes alle steder - ikke kun hundeverdene (eller katte). Jeg har avlet geder, haft konkurrencehest og meget mere og det der er der ALLE vegne i alt hvad man kan kalde en klub eller forening. Enten handler det om konkurrence ..eller også om magt og indflydelse...eller det er sikkert egentlig det samme. Folk der ikke har overskud og selvværd nok selv, bruger deres hoppy på en usund måde til at høste anerkendelse og når det ikke lykkes får det det værste frem i folk ...der sikkert mange flere perspektiver

[Drentsche]

Jeg har forskellige racer, og jeg kan forsikre jer om, at det foregår alle steder, jeg er jo sådan indrettet, at jeg helst snakker og gerne samarbejder med alle, men det har jeg da lært, at det kan simpelt hen, ikke lade sig gøre, uanset hvilken race du har. Super ærgeligt når det nu er vores fælles hobby.

[Riesenfan]

Jeg har selv meldt mig ud af raceklubben af samme årsag. Jeg gider ikke bruge krudt på den slags

[Siri]

Nu er jeg ikke en del af udstillingsverdenen. Men jeg hører ofte om episoder imellem opdrætterne som både er pinlige og barnlige.

Det må de sådan set selv om - jeg er ret ligeglad. Der hvor det virkelig pisser mig af, er når de begynder at tatovere næser, sy pander eller lave andre kosmetiske indgreb for at kunne vinde over de andre.

[Drentsche]

Ja, jeg hoppede også ud af den ene raceklub, min tid var også for dyrbar til dårligt karma.

[Gæst Chili Con Caia]

Ja det findes nok hos alle racer tror jeg.

 

Jeg mærkede det også dengang jeg skulle udstille Caia i hendes hvalpetid.

 

Udstilling og mig bliver bare aldrig gode venner. Der er alt for meget drama:blink:

[Lab-lover]

Da jeg meldte til min allerførste officielle klasse med Cody var jeg meget stolt..

Indtil jeg fortalte min opdrætter at jeg sku den lange tur til Jylland og vise verdens skønneste hund frem.

 

Hun sagde: Det er spild af tid. Dommeren kan ikke li brune og hun kan slet ikke li hunde fra mig.

 

Jeg tænkte at det kunne da ikke være så slemt..

 

Vi fik blåt bånd.. (3 mdr senere stod han som BIR og BIG-R i Sverige)

 

Efterfølgende har jeg hørt de vildeste historier om hvordan der engang blev kørt total had imod min opdrætter, startet af selvsamme dommer/opdrætter..

 

Det er sgu da heller ikke i orden, at man køber sin 2. hund som er total stjerne og som vandt alt hun kom i nærheden af. Og at man som nyopstartet opdrætter laver sit kuld nr 2, hvor der lige er 4 champions..

 

Den bedste kom for nylig, da hun var hos Olivers og hente forsyninger:

Ja, dommerne ved jo ikke bedre. Der er jo så mange Lab Treasure-hunde, så de tror jo, at det er sådan racen skal se ud.. :stupid:

 

Dog ved hun ikke, hvor den kommer fra, da Olivers gerne vil beholde sine kunder..

 

Og så kan jeg da lige tilføje at hun lige har fået sine champions nr 35 og 36.. Min som den ene med 2 titler på en uge

[Hestkjær]

Jeg tror, at fnidder findes hos alle racer - nogen bare mere end andre. De gange jeg har været afsted i mastiff-verdenen har det skam været ok. Man kan godt mærke, hvilke opdrættere som arbejder sammen, og hvilke som ikke gør. Og naturligt holder de fleste hvalpeejere sig i starten til deres opdrætter, da det er dem de kender. Men vil dog også sige, at vi andre, som ikke avler, fungerer uden nogen form for fnidder:-D.

Personligt bryder jeg mig ikke så meget, om en bestemt kennel - ikke fordi jeg kender den, men fordi jeg ikke synes, deres hunde er pæne. Men derfor kan de jo være udemærket mennesker at snakke med:-D.

 

I bund og grund tror jeg, at meget af det bagtaleri skyldes, at man misundelig på modparten - om man så vil være ved det eller ej, er jo en anden sag. Men når man ikke kan glæde sig på vegne af andre, når deres hunde klarer det flot, så må det jo være fordi man har ondt i sin egen lille numse:-D.

 

Sidste år i Herning var de engelske bulldogs før mastiff'erne, og gud fri mig vel en omgang hønsegård. Kan være et tilfælde, at jeg stod et forkert sted, men hold da ferie jeg skal da love for, at de ikke var enige i dommerens bedømmelse:oops:.

[Drentsche]

Ja, man skal være god til, at ignorere dårlig snak, og selv passe på, hvad der kommer ud af sin egen mund, tænke sig lidt om, når man omgås opdrættere, og huske at være glad, på andres vegne, når det går godt og ikke være muggen, hvis ens egen hund bliver udkonkurreret af én der er bedre. Det er der bare nogen mennesker, der ikke kan overskue, at skulle huske alle de ting på én gang :blink:

[JeanetteH]

Ja det findes også ved andre racer..

 

Både indenfor samme racer, men også i samme "gruppe" (retrieverne f.eks)..

 

Det er trist, synes jeg.. At man ikke kan arbejde sammen istedet for at latterliggøre.. og at svine andre til på facebook etc

[Ulla H]

Jeg synes også det er lidt pudsigt, at racehundefolk er opdelt i dem, der kan tale sammen og dem, der taler med de forkerte, så dem hilses der ikke på.

Og så alt dette løse snak om, at den hanhund giver nok kryptorkisme, , overbid, haleknæk og alt andet dårligt. Eller for store hunde efter standarden. Brug hellere min , hvis du vil sikre dig.

Men forstår godt at hundefolk bliver uenige da flere racer jo findes i nærmest original oprindelig udgave og så en mere forfinet udstillingsmodel, brugshund eller ej. Den der søger den oprindelige standard synes jo ikke om, at de måske for lette pelsrige ved nogle dommerer vinder det hele.

Sådan er det jo bare- dommerne ser faktisk temmelig forskellig på selv championhundene.

[tjikson]

Mon opdrættere af hunde ligner deres racer? Nogle der har tænkt over det nogensinde? Lidt ala som hund så ejer I ved?

 

Cavaliere skulle være en blid hunderace der elsker alle mennesker.. ikke noget jeg syntes at have oplevet opdrættere indbyrdes

[Valhrona]

Vi vil til at have en vovse med stamtavle og gå lidt på udstilling osv., men allerede nu i vores spæde undersøgelser af diverse kenneler, mærker vi den fjendtlighed, som er overfor andre opdrættere af "deres" race (og manglende svar fra andre opdrættere, når man nævner, at man har besøgt den og den kennel - på trods af, at de selv på deres hjemmesider opfordrer til, at man besøger flere steder). De siger alle, at de ønsker at bidrage positivt til racens sundhed og udbredelse, men det virker lidt råddent i mine øjne.. Hvis mennesker bare var lidt mere som hunde, ville det hele gå meget bedre! Ikke så meget ævl og bævl og pladder!

[Riesenfan]

Men der findes altså gode og fornuftige mennesker som er hævet over dette og stadig opdrætter hunde - selvom det er svært at styre uden om skidtet.

 

Jeg startede selv med nogle søde - men kvalitetsmæssigt - elendige riesen fra en dansk kennel. Lang historie som ikke kommer her.

 

Da jeg skulle finde ny riesen skrev jeg til en masse kenneler og fik mange forskellige svar og jeg endte med et finde et rigtigt fornuftigt opdræt i Sverige. Det tog mig tre år at finde en opdrætter jeg synes jeg kunne stole på - og det gav pote :klap:Jeg har i dag efter min mening hunde fra Skandinaviens bedste riesenopdræt.

[bernerazuro]

Jeg lægger heldigvis ikke mærke til noget i bernerverdenen - synes alle var flinke til at ønske tillykke til Møffe i går

 

Meeeen, benægter ingenlunde, at der er fnidder fnadder nogle af opdrætterne imellem - de virker dog generelt til at være gode til at lægge det bag sig og bevare en god og positiv stemning på udstillingerne. Og ellers har jeg bare været stære blind, men har da snakket med flere på tværs af kennelerne og opdrættere også

 

Generel-forsamlingen gruer jeg dog for, når jeg tager mod til mig til at møde op - har hørt en hel del rygter om, at det er en stor børnehave Men nu må vi se

[Gæst Trinus]

For 20 år siden havde mine forældre mellempudler - den sidste med en fornem stamtavle. Opdrætter fik min mor overtalt til at prøve udstillinger - og det var FRYGTELIGT.

 

Det var ikke andet end bagtaleri, sladren og som ny en helt lukket verden, som det var umuligt at få fodfæste i. Når dommeren blev offentliggjort, vidste man med det samme, hvilke hunde/opdrættere, der ville få en placering.

 

Hun var med 2 gange - og så havde hun fået nok.

 

Inden for min race, Petit Basset Griffon, som er en meget lille race, er det nøjagtigt det samme. Vi har været tilskuere et par gange, og det er ligesom at være i børnehave!

 

Jeg er sikker på, at det er det samme indenfor alle racer - og efter min mening kan det kun bunde i en ting: misundelse.

[Aslan]

Jeg gruer for den dag vi får en hund der skal udstilles

 

 

Men hvis jeg nu bager kage, mon så ikke et par stykker vil snakke med mig :lol:

 

 

Ellers må jeg sørge for at holde mig til Trine og Humle :blink:

(og bage kage )

[Gæst Buddha]

 

Kan man stoppe fnider fnaderen ved ikke selv at deltage?

Eller ville man så - ligesom folkeskolen - blive holdt uden for?

 

Jeg er ekspert i ikke at fatte hvem der er sur på hvem og glemmer med lynets hast navne på dem der bliver fortalt historier om, har aldrig følt mig udenfor, men jeg kunne heller aldrig drømme om at "vælge side" eller undgå at snakke med en eller anden i et angående der ikke har noget med mig at gøre.

 

Gider ikke selv deltage i fnidder andet end at sige nårhjaja til en spændende historie , men det synes jeg folk respekterer super fint

 

Man må jo bare få det bedste ud af det hele, og det synes jeg sagtens man kan, selvom andre har kontroverser på tværs.

[Petrine]

Konkurrence. Fjern konkurrenceelementet fra avlsgodkendelsen, så er det problem løst.

 

Tror mere det er konkurrence om køberne.

 

Når dommeren blev offentliggjort, vidste man med det samme, hvilke hunde/opdrættere, der ville få en placering.

 

Det er vel ikke nid/nag, men bare dommerens personlige smag, hvis man kigger på en dommers tidligere bedømmelser, får man lynhurtigt en ide om dommerens personlige smag.

 

Vil påstå at alt er fryd og gammen indenfor welsh terrier, muligvis fordi en enkelt opdrætter har været den store alvidende og delt ud af sin viden, uden smålig skelen til konkurrencen.

 

Bortset fra det, så kan intet måle sig med rotte-avl, havde adskillige gange besøg af dyrenes beskyttelse (til sidst ringede de bare), blev anmeldt for fantasifulde ting, lovning på tæsk og den diskrete 'jeg ved hvor du bor' - verden er fyldt med voksne mennesker :klap:

[Gæst Afganskmynde]

tror der har vaeret lignende traad. det er isaer slemt hos afghansk mynde folket:slem:, men man kan som regel finde en sod eller to imellem, og saa ellers grine af resten- det gor jeg.