Udstillings/opdrætter problemer mennesker imellem

[anne-lise hansen]

jeg udstiller også lidt - absolut uden at vinde noget ! på vores sidste udstilling lykkedes det faktisk at få en 4. præmie ! men uanset hvad dommeren mener har jeg altså stadig VERDENS BEDSTE HUND ! bare kedeligt at dommeren er blind og ikke kan se det! men en af grundene til at jeg udstiller her på sjælland er også at jeg er med til at lave det praktiske på vores sjællandsudstillinger og synes at det er nogle rare og hyggelige mennesker jeg gør det med, det er min begrundelse for at " stille på " udstillinng - at møde lørdag morgen før F ..... har fået sko på - knokle det meste af dagen og så gå hjem om aftenen dødtræt - bare for at stå op søndag morgen og gentage seancen...., ja hos os er der også fnidder , men jeg synes dog ikke det er helt så galt.

[Ulla H]

Min værste udstilling mht de andre udstilleres kritik af dyret (missen) var altså en katte udstilling for nok 40 år siden. Kom nok 2 gange og så slut med det.

Så i starten med racehunde kom jeg kun til skuer, hvor intet gjalt mht at blive indskrevet i stambog. Og til de 1 ste DKK udstilinger havde jeg andre til at fremvise min hund, så jeg kunne stå på sidelinien og glo.

Desværre er mine nok så forkælede at de ikke vil vise sig med fremmede, altså dem jeg har nu.

[Gæst Stitch]

Haha, jeg er "vokset op" i Bulldogklubben og smagte selv som barn på alle de intriger og drama der er i den klub

 

Jeg havde en hund som ofte blev BIR. Jeg kan huske engang hvor min hund blev BIR på en klubudstilling (fremvist af min far) og jeg dernæst stillede op i juniorhandling og vandt. Der var en dreng som blev nr. 2 eller 3 efter mig - og hans familie bagtalte mig for hårdt, ret højlydt. Rigtig godt gået når man bare er 13-14 år :stupid:

 

Der var simpelthen generelt folk som ikke hilste på os fordi vi havde en vinderhund, selvom vi snakkede med dem inden vi fik den hund. Men den første bulldog var heller ingen udstillingsstjerne, så der var jo ingen konkurrence fra os.

 

Jeg har alle dage snakket med alle, eller om ikke andet hilst på folk. Jeg har aldrig gået i lag med nogen, for det holdt mine forældre stærkt på at jeg skulle blande mig udenom.

 

Nu her er jeg 29 og hilser stadig på alle, og har såvidt vides ingen udeståender med andet end en enkelt som virkelig har bedt om det flere gange dog har jeg oplevet at kontakte en bulldogejer for gode råd om dyrlæger hvor vedkommende spurgte til hvor jeg havde købt hund, da jeg nævnte kennelen så hørte jeg aldrig mere fra vedkommende

 

Jeg har endda set folk med bluser hvorpå der stod noget a la "Fuck janteloven - min hund er fra Kennel xxx" - det bidrager jo ikke just til fredeligere forhold.

 

Jeg holder stadig hårdt på at være neutral, også selvom jeg indimellem hører sladder fra alle sider. Jeg GIDER ikke alt det pis og sure miner - det fortsætter selvom der er kommet nye til. Der er da folk jeg bryder mig mindre om, men der går sg ikke noget af mig bare fordi jeg hilser på dem.

[bernerazuro]

Jeg har endda set folk med bluser hvorpå der stod noget a la "Fuck janteloven - min hund er fra Kennel xxx" - det bidrager jo ikke just til fredeligere forhold.

 

Nej! Hvor barnligt! :lol:

[KimC]

Velkommen til Myndeklubben!

Afslutningen på en vellykket udstilling er når politiet ikke har tegnet kridtstreger på gulvet efter omrids af kadavere, menneske eller hund.

Man udbreder sladder om alle, og selv om jeg aldrig har vist mig som udstiller i den klub, er jeg heller ikke gået ram forbi. For jeg gik jo hen og anskaffede mig en hund som en anden havde udset sig, uha. Så gik sladderen, at jeg skulle have skrevet sådan og sådan om opdrætter. Han ringede og truede - han har 2-3 polititilhold fra hvalpekøbere han ikke længere må kontakte. Truede med "alle sine advokater". Manden kan end ikke betale sin telefonregning, så det tog jeg roligt. Og bad om fremlæggelse for dokumentation. Eftersom at jeg skulle have skrevet, måtte det være en smal sag. Jeg venter stadig på dokumentation, det er 1½ år siden.

 

Inden det skete var jeg nået temmelig langt med at overtale pågældende opdrætter til at afvikle driften. Men nej, der var myndeejere der fik det forpurret også. Manden opdrætter jo hunde der kan vinde rosetter og farvede bånd - i de rigtige farver - på udstillinger. Man ser gennem fingrene med at de er hamrende nervøse, og for enkelte vinderkulds vedkommende er opvokset i et mørkt rum. De hunde der ikke kan afsættes stod sidste vinter i en upopvarmet stald ved -17 grader. Visse udstillere vil have hunde der kan vinde, skidt med resten.

 

Men jeg har da besøgt bemedlte klubs udstillinger som hundeløs besøgende. Det kan man slippe afsted med. Som ivrig fotograf skaffede jeg mig adgang til en balkon som ellers ikke var åben den dag. Derved kom jeg til at stå direkte over dommer/ringsekretærbordet, som elelrs stod noget isoleret fra både publikum og udstillere. Og kunne høre deres konversation "Det er sådan set en rigtig udmærket hund, men jeg kan bare ikke lide ham. Jeg vil dykke ham så meget om jeg kan, uden at det væker for meget opsigt."

Det er altså ikke hunden kontra standarden der vurderes, men hunden kontra dommerens humør den dag.

 

Man kommer når der kan vindes præmier. Der var engang en der havde arrangeret et træf hvor emnet var hundemassage, og hvordan man kunne holde hundens helbred så godt som muligt. I øvrigt et meget spændende arrangement. Det var arrangeret af en klub med lidt tilknytning til Myndeklubben, hvorfor også denens medlemmer var inviteret. Pris for deltagelse hele 50 kroner. Det får man ikke meget udstilling for.

Der kom en lille hardcore kerne af klubbens egne folk som faktisk elsker deres hunde, præmier eller ej. Der kom ikke en eneste deltager fra Myndeklubben.

Det var et hyggeligt og vellykket arrangement, helt uden kridtstreger på gulvet. Men man kunne jo ikke vidne noget, udover måske lige et bedre helbred for sin hund. Derfor den beskedne deltagelse.

[chr68866]

Velkommen til xxx-klubben!

Afslutningen på en vellykket udstilling er når politiet ikke har tegnet kridtstreger på gulvet efter omrids af kadavere, menneske eller hund.

.

 

 

Den kommentar kan også bruges om min specialklub.

 

-Velkommen til sandkassen siger jeg bare! Jeg udstiller af samme grund heller ikke i DK fortiden.

[KimC]

Den kommentar kan også bruges om min specialklub.

 

-Velkommen til sandkassen siger jeg bare! Jeg udstiller af samme grund heller ikke i DK fortiden.

 

Jeg ville i grunden godt udstille bemeldte tæve, for jeg tror hun er god. Men så skulle jeg stille i skudsikker burka, eller en ridderrustning.

Og have en pakke kridt med for alle tilfældes skyld...

Det lyder ikke som opskriften på en hyggelig dag.

[anne-lise hansen]

Det lyder bestemt ikke særligt rart - og så siger man at terriermennesker er temperamentsfulde , men jeg har nu ikke oplevet en så dårlig stemning på en DTK udstilling , snarer tværtimod så har jeg da indtryk af at det somregel går forholdsvis fredeligt for sig, selvom vi selvfølgelig godt kan være uenige.

[Gæst sunrise]

Du godeste, sikke nogle skræmmende historier!

Tænker så, hvorfor overhovedet bruge tid og kræfter på at tage til udstillinger?

Troede der var et slags social element i det, at møde andre hundeejere osv. Men når jeg læser alle de foregående indlæg, er der da intet socialt ved det.

 

Jeg har aldrig nogensinde overvejet, at tage mine hunde til udstillinger. Har hund fordi hunde er fantastiske og fordi beriger mit liv helt vildt:lun:

 

Hvorfor vil man være en del af et miljø, hvor man behandler hinanden så dårligt?

[Drentsche]

Nogle af os, bruger det bestemt også, som noget socialt og meget hyggeligt samvær, med andre ligesindede. Der er bare mennesker, der der er godt gammeldags dumme, dem man også mødte i skolen, den forfærdelige kollega, der går og støber kugler bag ens ryg, for selv at komme videre i systemet, den "overperfekte" forældre, der ser ned på andre, der ikke gør det på deres måde, som vil gøre alt for at være "bedst", de findes sørme også på forums alle vegne :blink:

Der er konkurrence hvor som helst i vores hverdag, og nogle mennesker mangler "menneske siden" i sig selv, dem trækkes vi andre så med, men jeg vælger at tage regnfrakken på, og lade det prelle af, og hygger mig rigtig meget til udstillingerne, trods at det er en konkurrence, er lidt "blondine dum", glad og ufarlig, laver lidt spas og glæder mig på andres vegne, og laver ingen beskidte tricks, det virker faktisk rigtig fint , så må man jo bare håbe, at det breder sig.

[Gæst mk101]

Det er altså ikke hunden kontra standarden der vurderes, men hunden kontra dommerens humør den dag.

 

Nah, mon ikke "er" skal udskiftes med et "var". For det kan godt være, at det var sådan den dommer var den dag (eller sådan den dommer altid er), men med ovenstående sætning, siger du at sådan agerer alle dommere - altid.

[KarinaO]

De gange jeg har været på udstilling med Gracie, er der ikke nogle aff de andre aussieudstillere der har gidet at tale med mig.

 

Jeg har ikke gjort noget for at ryge ud i kulden, men jeg tror det er tilstrækkeligt at have købt en hund af en opdrætter de ikke kan lide, og de er tilsyneladende næsten alle hinandens værste fjender.

 

Hold da op jeg var skuffet den første gang jeg kom hjem fra udstilling.

Jeg havde virkelig glædet mig til at tale med andre med samme interesse i aussien som jeg, især fordi både racen og udstillingsverdenen var helt ny for mig - men sådan skulle det ikke være.

[KimC]

Nah, mon ikke "er" skal udskiftes med et "var". For det kan godt være, at det var sådan den dommer var den dag (eller sådan den dommer altid er), men med ovenstående sætning, siger du at sådan agerer alle dommere - altid.

 

Åh, men jeg har set andre dommere der ikke lagde skjul på deres dårlige humør.

Når (hvis) jeg deltager i en udstilling, betaler jeg et deltagergebyr. Mao, køber jeg en ydelse af den arrangerende klub.

Snakker vi hundeudstilling, går denne ydelse ud på at erhverve en vurdering af min hund, set i relation til standarden for pågældende race. Der vil være muligheder for fortolkning inden for rimelighedens grænser her, men det skal der være plads til.

Det jeg ikke vil betale for er at få at vide hvilket humør dommeren er i den dag.

 

En butiksansat kan også have en dårlig dag, men ved at hans forretning står og falder med at kunderne har fået det de forventer at få når de går ud derfra. Lader han sin vrede gå ud over kunderne er det et skridt på vejen til at kunderne bliver væk, eller at han selv bliver smidt ud af sin chef.

 

Visse udstillingsdommere har tillagt sig vaner og rettigheder som adelige havde eller tog sig for 300 år siden. Behandler en udstillingsdommerne udstillerne dårligt, er hans dommerudtalelser subjektive, eller har han fordrejdede forhold til standarden er det også et problem for den arrangerende klub. Her fornemmer jeg at der skal virkeligt grøve løjer til for at de reagerer, om overhovedet.

[brigit]

I vores klub er der virkelig også meget fnidder/ fnadder. :damn: Da vi startede var vi jo ikke så kloge at vi vidste at der var 2 ”lejre” alt efter hvilken opdrætter man havde købt hund ved, så naive som vi var kom vi til at købe en hund fra hver.:blink:

Det har så skabt lidt forvirring og i og med at vi altid har holdt os lidt neutrale og snakket med alle, håber jeg da vi har været med til at skabe et bedre miljø.

Vi er efterhånden en stor flok der hygger med hinanden på kryds og tværs af hvilken opdrætter vi har handlet med og vi har fået en del gode venner på udstillingerne

[chr68866]

Åh, men jeg har set andre dommere der ikke lagde skjul på deres dårlige humør.

Når (hvis) jeg deltager i en udstilling, betaler jeg et deltagergebyr. Mao, køber jeg en ydelse af den arrangerende klub.

Snakker vi hundeudstilling, går denne ydelse ud på at erhverve en vurdering af min hund, set i relation til standarden for pågældende race. Der vil være muligheder for fortolkning inden for rimelighedens grænser her, men det skal der være plads til.

Det jeg ikke vil betale for er at få at vide hvilket humør dommeren er i den dag.

 

En butiksansat kan også have en dårlig dag, men ved at hans forretning står og falder med at kunderne har fået det de forventer at få når de går ud derfra. Lader han sin vrede gå ud over kunderne er det et skridt på vejen til at kunderne bliver væk, eller at han selv bliver smidt ud af sin chef.

 

Visse udstillingsdommere har tillagt sig vaner og rettigheder som adelige havde eller tog sig for 300 år siden. Behandler en udstillingsdommerne udstillerne dårligt, er hans dommerudtalelser subjektive, eller har han fordrejdede forhold til standarden er det også et problem for den arrangerende klub. Her fornemmer jeg at der skal virkeligt grøve løjer til for at de reagerer, om overhovedet.

 

Jeg har siddet ringsekretær for rigtig mange dommere, men jeg har dog aldrig hørt nogle udtale sig som du udlægger det.

 

-og jeg har altså trods alt siddet hos nogle rigtig spøjse gennem tiden.

[Stjernetosse]

Der er meget lidt fnidder, hvis ikke intet, ved beagle ringen. Der er selvfølgelig sommetider nogle der ikke er tilfredse... Sådan er det nok altid.

Men generelt hygger vi os gevaldigt i beagle regi...

[adanais]

De gange vi har været med i basset klubben har det da været rent hygge!

Der ér alle de historier, og der ér 2 lejre...vi ignorerer det bare og snakker bevidst til alle! De har lidt svært ved at være "sure" og give kolde skuldre når man går hen og siger "hej sikke en dejlig hund du har der!"

 

Jeg gruer dog lidt for spanielklubbens...eller rettere en specifik opdrætter der blev GAL da vi takkede nej til at købe hvalp fra hende efter lidt diskution.

[chr68866]

De gange vi har været med i basset klubben har det da været rent hygge!

Der ér alle de historier, og der ér 2 lejre...vi ignorerer det bare og snakker bevidst til alle! De har lidt svært ved at være "sure" og give kolde skuldre når man går hen og siger "hej sikke en dejlig hund du har der!"

 

Jeg gruer dog lidt for spanielklubbens...eller rettere en specifik opdrætter der blev GAL da vi takkede nej til at købe hvalp fra hende efter lidt diskution.

 

 

mmmmmm.... velkommen i sandkassen

[adanais]

mmmmmm.... velkommen i sandkassen

 

:shock:lydder ildevarslende!:shock:

[chr68866]

:shock:lydder ildevarslende!:shock:

 

Det kommer an på hvilken race du skal have (og hvem du har lagt dig ud med, hahahaha)

[Gæst mk101]

Det kommer an på hvilken race du skal have (og hvem du har lagt dig ud med, hahahaha)

 

 

Du skal da bare søge lidt, så er du så småt på vej til at blive klogere...

 

Adanais: med indkøb af en amris, så skal I nok få det sjovt. Der er i øjeblikket kun to store opdrættere af racen herhjemme (og kan se på hundens farver, at den ikke er indkøbt hos den sjællandske). Der er meget få af dem på udstilling og der er fuld knald på hos opdrætterne og ejerne af de der udstilles. I øvrigt er det kun opdrætterne selv, der udstiller hundene i øjeblikket.

 

Mit råd ville være straks at gå i gang med træning i den lokale region af klubben når hunden er gammel nok. Så får du en god ballast og møder en masse mennesker, som du vil kunne læne dig op af, når det er tid til udstilling. Det er noget tomt at ankomme helt alene.

 

Og så helt generelt (og jeg ved vi har haft den før): som ny kan man desværre ikke gå ud fra, at folk står på spring for at hjælpe en på vej. Så for at gøre det hele lidt lettere, kommer man langt ved selv at tage første initiativ. Start med at sige godmorgen til de nærmeste og tag en hurtig snak med dem.

 

Skønt man måske kun kan finde på nogle ligegyldige indledningsspørgsmål, så kan det være det, der starter en god samtale og danner grobund for fremtidige bekendtskaber.

[chr68866]

Du skal da bare søge lidt, så er du så småt på vej til at blive klogere...

 

Adanais: med indkøb af en amris, så skal I nok få det sjovt. Der er i øjeblikket kun to store opdrættere af racen herhjemme (og kan se på hundens farver, at den ikke er indkøbt hos den sjællandske). Der er meget få af dem på udstilling og der er fuld knald på hos opdrætterne og ejerne af de der udstilles. I øvrigt er det kun opdrætterne selv, der udstiller hundene i øjeblikket.

 

Mit råd ville være straks at gå i gang med træning i den lokale region af klubben når hunden er gammel nok. Så får du en god ballast og møder en masse mennesker, som du vil kunne læne dig op af, når det er tid til udstilling. Det er noget tomt at ankomme helt alene.

 

Og så helt generelt (og jeg ved vi har haft den før): som ny kan man desværre ikke gå ud fra, at folk står på spring for at hjælpe en på vej. Så for at gøre det hele lidt lettere, kommer man langt ved selv at tage første initiativ. Start med at sige godmorgen til de nærmeste og tag en hurtig snak med dem.

 

Skønt man måske kun kan finde på nogle ligegyldige indledningsspørgsmål, så kan det være det, der starter en god samtale og danner grobund for fremtidige bekendtskaber.

 

Hohoho... god fornøjelse

 

Både med at gå på udstilling og med pelsplejen

 

-og nej, som mk101 skriver, så er der tryk på sådan en udstillingsdag, og hvis man vil i kontakt med nogen, så gør det efter konkurrencen er overstået. Inden da så er udstillerne stressede.

[Petrine]

Jeg har siddet ringsekretær for rigtig mange dommere, men jeg har dog aldrig hørt nogle udtale sig som du udlægger det.

 

-og jeg har altså trods alt siddet hos nogle rigtig spøjse gennem tiden.

 

Fnis, troede lige jeg var gået glip af noget, har været til mynde-skuer og synes det er vildt hyggeligt og er overrasket over, at de tager så godt imod tåber med latterlig lille hund i barnevogn

[adanais]

Du skal da bare søge lidt, så er du så småt på vej til at blive klogere...

 

Adanais: med indkøb af en amris, så skal I nok få det sjovt. Der er i øjeblikket kun to store opdrættere af racen herhjemme (og kan se på hundens farver, at den ikke er indkøbt hos den sjællandske). Der er meget få af dem på udstilling og der er fuld knald på hos opdrætterne og ejerne af de der udstilles. I øvrigt er det kun opdrætterne selv, der udstiller hundene i øjeblikket.

 

Mit råd ville være straks at gå i gang med træning i den lokale region af klubben når hunden er gammel nok. Så får du en god ballast og møder en masse mennesker, som du vil kunne læne dig op af, når det er tid til udstilling. Det er noget tomt at ankomme helt alene.

 

Og så helt generelt (og jeg ved vi har haft den før): som ny kan man desværre ikke gå ud fra, at folk står på spring for at hjælpe en på vej. Så for at gøre det hele lidt lettere, kommer man langt ved selv at tage første initiativ. Start med at sige godmorgen til de nærmeste og tag en hurtig snak med dem.

 

Skønt man måske kun kan finde på nogle ligegyldige indledningsspørgsmål, så kan det være det, der starter en god samtale og danner grobund for fremtidige bekendtskaber.

 

 

Det er netop den fynske som jeg er nervøs ved, da jeg takkede nej til en af hendes hvalpe, og hun blev ikke just glad. Vores er købt ved en meget lille og seriøs opdrætter, som vi har fulgt længe.

Pelsplejen er jeg ikke nervøs ved, er jo uddannet hundefrisør!

[Gæst mk101]

Det er netop den fynske som jeg er nervøs ved, da jeg takkede nej til en af hendes hvalpe, og hun blev ikke just glad. Vores er købt ved en meget lille og seriøs opdrætter, som vi har fulgt længe.

Pelsplejen er jeg ikke nervøs ved, er jo uddannet hundefrisør!

 

 

Det lyder til, at du går strid storm i møde. Men som sagt, hvis du sørger for at danne nogle bekendtskaber via din region (de har en masse gode aktiviteter oppe nordpå - blandt andet syntes jeg du skal kaste dig over ringtræning i Uggerby). Så er det knap så køligt det hele.

 

Hvor pokker har du dog så købt hund? Nu fik du sat min nysgerrighed i sving og jeg kan ikke finde nogen på hvalpelisten, der har haft amris hvalpe på det sidste - som passer på farven af din hvalp. Og noget af det værste jeg ved, er ikke at kunne få stillet min nysgerrighed :blink:. Det undskylder jeg selvfølgelig mange gange!