klage og vræle indlæg

[Gæst Stella]

Det bliver sikkert langt, så orker man ikke det, så flygt nu.

 

Nogle har måske fuldt med i min og Teiturs håbløse udfordring i at gå pænt i snor.

Den udfordring er hermed fra i dag stoppet, der er åbenbart ingen udvej i at lærer den hund at gå pænt i snor, så hvor dramatisk det end lyder så opgiver jeg for gud ved hvilken gang, men denne her gang tror jeg at jeg opgiver det helt. Fremover hedder det blot anti-træk sele eller haltisele og så afsted og ikke flere forhindringer på vejen på størrelse med et bjerg.

 

I sidste uge troede jeg har jeg havde nyopdaget en måde at lærer ham ikke at trække og det fik godt i to dage SÅ længe vi gik en kedelig rute på 500 meter, overskred vi det så trak han igen som ti vilde heste. Så vi blev inden for de 500 meter og vendte om 8700 gange, til sidst med lidt resultat. Men på trejde dagen var hans energioverskud så enormt at han var total ligeglad med hvor mange gange vi skulle vende rundt, stoppe op, eller andet, han trak og trak og trak. Vi var en tur i skoven og det var et maridst tur.

 

De sidste par dage har han så gået nogenlunde pænt, men igen, så snart vi kommer ud på " nyt " område er det forfra. Men vi kan jo ikke blive ved med at gå op og ned af vejen, det frusteret ham blot og gør at han trækker endnu mere fordi han har så meget energi han skal af med.

 

 

I dag tænker jeg så at vi går op til det grønne område hvor han kan løbe frit. Det tager ca 20 minutter at gå derop. Hold kæft hvor han hev i mig, han kunne næsten ikke få vejret, til trods for han havde alm sele på, han var nede at ligge flere gange i håb om at det gjorde han kom frem, og man skulle hive for at få ham med den anden vej når vi skulle vende om fordi han trak. Alle de træk i min krop når jeg skulle hale ham tilbage var ikke ret godt. Han var umulig at komme i kontakt med, snuden nede i jorden, ingen øjenkontakt, kiks var en by i rusland, vi lavede bakkeøvelsen for at få fokus, ingen effekt.

 

Da vi næsten er deroppe, og min krop er helt mørbanket siger det "smæld" i min nakke og jeg må stå stille i et minut for ikke at dejse om af smerte. Hold i nakken, kunne jeg konstatere. Ikke igen, havde jeg lyst til at skrige. Da teitur så trækker igen for at komme frem, skriger jeg vildt højt af ham, har aldrig råbt så højt før, råber normalt ikke op, men smerten og frustationen og vreden, gjorde bare at nu kunne jeg bare ikke mere. Jeg slipper kræet løs og sætter mig på en sten og vræler i en halv time, indtil teitur har fået brændt det værste energi af.

 

Jeg føler næsten ikke jeg kan gå, og alt før bare ondt, så kan ikke gå i snor med ham hjem, så må han gå løs ved min side, hvilket han også er god nok til, selvom jeg frygter han løber ud foran en bil.

 

Næsten hjemme gør han som altid, så kommer han pludselig i tanke om at hvis han går ved min side får han kiks. Selvom det var det sidste jeg havde lyst til gav jeg ham kiks.

 

Nu har jeg siddet en time med is på nakken og dopet mig med piller og grædt en masse.

 

Kan slet ikke overskue det, for skal jo hente lille Tjalfe på lørdag og har virkelig glædet mig og gør det stadig, men en lille hvalp når man ikke engang kan dreje hovedet.

 

 

jeg tror ikke folk der ikke har prøvet at have en hund der hiver og flår i dem ca 2-4 timer hver dag ved hvor slemt det er, så det forventer jeg ikke.

 

Nogen sidder nok og tænker nu at jeg er et fjols der ikke engang kan lærer min hund at gå i snor, og unge mennesker nu til dags, og hvor svært kan det være, og at jeg ikke er konsekvent nok, eller god nok, what ever.

 

Jeg ved ikke om jeg orker gode råd til at lærer ham at gå pænt, for de findes åbenbart ikke. det preller da hvert fald helt af på min hund.

 

 

Teitur har jo været syg i snart et år med alt muligt og for knap 3 måneder siden tæt på at dø.

 

Nu er hans rask og det kan virkelig mærkes og det er jo dejligt. Enten har han ladet energi op i det år han har været syg, eller også er han igang med at leve sin anden ungdom ud.

 

Og hvorfor jeg så ikke bare har ladet ham gå med antitræk eller halti, for når alt kommer til alt, er mit helbred vel vigtigste, men det skyldes at jeg er vildt bange for at skade ham. Min største skræk er hvis han får skulder eller rygsmerter eller noget helt andet, fordi han trækker sådan.

 

Men han trækker ikke engang det halve i haltiselen, så på en måde skåner det ham vel også ?

 

Jeg ved det ikke, jeg ved bare at jeg er SÅ frusteret og SÅ ked af det hele lige nu. og det er svært at overskue smerterne, i går var det en dag i sengen med migræne.

 

Håber i kan leve med et tudeindlæg herfra.

[PinPoynter]

Når man giver op efter mindre end en uge hver gang, så er det da klart at hunden lærer at han bare skal være vedholdende?

[Gæst Stella]

Når man giver op efter mindre end en uge hver gang, så er det da klart at hunden lærer at han bare skal være vedholdende?

 

 

 

Det har ikke kun været en uge, men halve år vi har trænet det i. Vi har haft to adfærdstræner ude til at forsøge at afhjælpe problemet.

 

Men ja det er muligvis klart, men da man ikke kan købe en ny krop hverken i den blå avis eller på afbetaling så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

[Gæst maian889]

Jeg tror faktisk at jeg havde gjort det samme hvis jeg var dig, hvis du har gjort ALT hvad du kunne, pligtopfyldende hørt på det ene gode råd efter det andet og bla bla bla.....

 

Hvorfor ikke træne ham i haltien?? Som du selv skriver er trækket kun på halv styrke, det må gøre det nemmere at træne. Man behøver jo ikke give op bare fordi man smider den på..

 

Kan han i haltien trænes stille og roligt ned til at trække mindre og mindre er det jo også en gevinst.

 

Du kan måske endda have alm snor på og gå med den inden for "kedelighedszonen" og når i når ud for den skifte over.

Har du prøvet at lægge et godt spor ud til ham inden i skal ud og gå? Det kan altså virkelig brænde nogle krudtugler af oppe i knolden på de store kræ..

 

Bare en tanke. Men stakkels dig og din nakke!!

[Linda]

Årh lyder til det har været en rigtig lorte dag for både dig og hunden :ae:

 

jeg er ikke så meget for haltier men når det så skal være sagt så forstår jeg dine frustrationer og hvis jeres træning med det sammen stadig ikke fungere efter et halvt år, og hunden SKAL motioneres vil jeg være bange for skader på hunden hvis den har et træk hele tiden..

 

Samtidig når du selv fysisk ikke er i stand til at håndtere hans trækkeri så ville jeg ta halti på ham, jeg ville dog træne gå pænt sideløbende flere gange på turen, så der vil være en mulighed for at ku lægge haltien fra sig igen..

 

Samtidig vil jeg anbefale virkelig at få grundig vejledning til en halti så den ikke gøre mere skade end gavn..

 

Jeg anbefaler ikke denne metode men har 1 gang anbefalet en kursist det hele hans træningstime på hodlet fungerede ikke fordi hans hun trak og trak og trak han var ved at blvie rigtig frustreret og ked af ikke at kunne gøre noget og ingen kontakt.. Efter haltien kom på kunne han stå afslappet og ikke være i konflikt emd hans hund hele tiden de fik super kontakt for ubehaget med sele og halsbåndet stressede ikke hunden mere og de blev et dygtigt par på banen han bruger kun haltien nu når han ankommer til træningspladsen dvs. 5 minutter og har ingen brug af det på gåture mere så det har virelig hjulpet dem og deres samarbejde..

 

Håber i får lyst jeres problem og at i får glæde af jeres gåture.. Tager virkelig hatten af for i stadig kommer på jeres gå ture mange ville sikekrt helt stoppe med gåtårene elelr gøre dem korte og kortere fordi det var en kamp hver gang

 

held og lykke med samarbejdet og at i kan få et fornuftigt forhold på turene igen så i kan hygge jer sammen..

 

... og med hvalpen nu ved du vieklig hvor vigtigt det er at være konsekvent hver gang en hund trækker og får noget ud af det.. Lær IKKE hvalpen at trække i snoren..

[Gæst Stella]

Jeg tror faktisk at jeg havde gjort det samme hvis jeg var dig, hvis du har gjort ALT hvad du kunne, pligtopfyldende hørt på det ene gode råd efter det andet og bla bla bla.....

 

Hvorfor ikke træne ham i haltien?? Som du selv skriver er trækket kun på halv styrke, det må gøre det nemmere at træne. Man behøver jo ikke give op bare fordi man smider den på..

 

Kan han i haltien trænes stille og roligt ned til at trække mindre og mindre er det jo også en gevinst.

 

Du kan måske endda have alm snor på og gå med den inden for "kedelighedszonen" og når i når ud for den skifte over.

Har du prøvet at lægge et godt spor ud til ham inden i skal ud og gå? Det kan altså virkelig brænde nogle krudtugler af oppe i knolden på de store kræ..

 

Bare en tanke. Men stakkels dig og din nakke!!

 

 

 

Jeg kan ærligt sige at der er ikke et af de gode eller mindre gode råd jeg har fået gennem året der IKKE er afprøvet og som har virket, der er ikke de seler, de liner, de godbidder jeg ikke har forsøgt med, der er ikke tal på alle de gange vi har stoppet op, givet kiks, brugt klikkertræning, der er ikke tal på de gange jeg har tudet af smerter og der er ikke tal på de gange hvor vi har taget et skridt frem og 50 tilbage, for slet ikke at tale om de timer jeg har brugt på at lærer den hund ikke at trække, til ingen nytte. Jeg har brugt penge på adfærdsbehandler,har haft kontakt med selveste irene jarnved som måtte indrømme at hun aldrig havde hørt om en hund på hans størrelse trække SÅ voldsomt og så længe og så ihærdig, og hendes eneste og sidste forsøg var det med at gå langt en mur og simpelthen tvinge hunden til at blive bag ved en.

[Lonny]

Teitur har jo været syg i snart et år med alt muligt og for knap 3 måneder siden tæt på at dø.

 

Nu er hans rask og det kan virkelig mærkes og det er jo dejligt. Enten har han ladet energi op i det år han har været syg, eller også er han igang med at leve sin anden ungdom ud.

 

Nu ved jeg ikke helt hvor gammel Teitur er, eller hvor meget han har været ude og gå imens han var syg?

 

Men Luna var jo også syg i et lille års tid, og her måtte hun ikke rigtig komme ud og gå, da hun var 1,5 år fik hun langt om længe lov til at leve som en almindelig hund, og vi skulle ud og gå alle de der hyggelige gåture jeg havde drømt om i al den tid hun var syg...

 

Men da Luna ikke rigtig havde oplevet andet end sin egen have imens hun var syg, så var den store verden ufattelig spændende, hun hylede og skreg af alt, og hun trak som en gal, for alt skulle nu opleves på kortest mulig tid...

 

Jeg har trænet med hende lige siden, og nu, et år () efter er vi så småt ved at være der, men det at hun manglede miljøtræning og at hun var kraftig understimuleret vedr. gåture gjorde altså at det tog os ca. et års konsekvent træning at nå så langt...

[Aslan]

:ae:

 

og nej man kan netop ikke købe en ny krop :ae:

 

 

Og der er ikke noget være end når folk tror det er så simpelt det hele, for det har det været med deres hund :ae:

Eller deres hunde har taget imod den træning de har fået.

 

Så jeg kan sagtens følge dine frustrationer og kan sagtens forstå dig.

 

 

Og der vil måske komme nogle i den her tråd med en mening om at du ikke har gjort det godt nok, og sortere dem fra :ae:

 

Og så arbejde i dit og hudnens tempo, måske er det haltien der skal til - hunde er jo forskellige

 

 

(lidt om forskellighed, da jeg skulle lærer min hund at vinke, tog jeg hans pote, vinkede med den imens jeg sagde vinke, og proppede en godbid i munden på ham..... i dag kan han vinke :lol: men det er nu ligeså meget min egen udueligthed )

[Gæst Stella]

Er glad for jeres svar.

 

Men ville gå i seng, er virkelig virkelig ked af det hele lige nu. Føler mig som den dårligeste hundejer.

[msici]

Er glad for jeres svar.

 

Men ville gå i seng, er virkelig virkelig ked af det hele lige nu. Føler mig som den dårligeste hundejer.

 

Men det er du ikke! Du har prøvet at gøre alt, hvad du kunne/kan for at få styr på problemet. Det er klart man har lyst til at give op, for det er virkelige hårdt at have en "problemhund". Jeg tror de fleste inklusiv mig selv har følt sig som verdens dårligste ejer, når ingenting går som man ønsker og håber. Jeg har selv prøvet det, dog ikke med det samme problem men jeg brød sammen midt under træning fordi jeg i frustration følte at jeg var verdens dårligste hundeejer netop fordi jeg ikke kunne få styr på min hund.

 

Jeg har ikke nogle råd, men vil bare sige at du i hvert fald ikke er en dårlig ejer (og det ved du også godt dybt inderst inde) og selvom at det er pisse hårdt så skal du ikke give op, tror på at I en dag nok skal få styr på hans trækken :ae::ae:

[Hestkjær]

Først vil jeg sige, at du er ikke nogen dårlig hundeejer:ae:Alle der har fulgt med i Teiturs sygdomsforløb ved, hvor meget du vil gøre for ham! Så der skal ikke herske nogen tvivl om, at du er er god hundemor!

 

Derudover vil jeg sige, at det er dejligt at læse, at han har fået sin energi tilbage - selvom det dog lige nu er gået ud over dir helbred.

 

Hvis han ikke trækker i sin halti, hvorfor så ikke bruge den? Hvis du kan bruge den til at få noget ro på ham, så han er til at arbejde med, så synes jeg, at det er bedre end, at du og han helt opgiver gåture. Giv ham den på, og så øv kontakt - på sigt kan det være, at I så kan prøve at tage den af på noget af turen, når han har forstået det at trække ikke føre noget med sig. Hvis ikke han kan lide godbider, så præv noget kontakt med en bold - eller noget andet, som fanger hans opmærksomhed.

 

Kender også en hund, som trækker så voldsomt, at hundeejer er på randen til at opgive hunden. Og her er det så tydeligt, at hunden har haft succes med at trække, så det betyder intet at stoppe og vende!!! Den hund er lige begyndt at træne med halti, og sikke en fremgang - ikke optimalt endnu, men nu er den så meget mindre fokuseret på at komme fremad, at den tilbyder kontakt med fører:klap:.

[Shii]

:ae: Kommer ikke med gode råde, vil bare sige at nogen gange er det hele bar enoget lort, og det er okay at tænke sådan; Men det gør dig IKKE til en dårlig hundeejer!

[Gæst mk101]

Kan sagtens forstå din frustration og forstå, at smerten og frustrationen får nogle vældige følelser op i dig. Har skam prøvet lignende ting og sager.

 

En offentlig, men godt hold, hemmelighed om spaniels er, at de er notorisk svære at lære at gå pænt i snor. For de er jo netop avlet til at arbejde foran føreren.

 

På den anden side er de heldigvis så førerfokuserede, at det også er muligt at samarbejde med dem og lære dem et væld af ting. Deriblandt at gå pænt i snor. Om ikke andet så momentvist. Kender dog hundefører der går LP med deres hunde, der måtte droppe at lære hundene at gå pænt i snor på dagens gåture.

 

Men som du beskriver de sidste par dage, så tror jeg, at jeg ser fejlen. Den belønning I er på vej til, tæller langt over det du kan tilbyde. Samtidig med at hunden er helt pumpet med adrenalin fordi den er så frustreret.

 

Når vi skal indlære at gå pænt i snor (og ved al anden indlæring), hjælper det meget, hvis hunden ikke er på et stressniveau, der umuliggør indlæring. Der er ikke en quick fix til problemet, og det skal trænes over lang tid.

 

I stedet for at forvente at han går pænt hele turen, ville jeg sætte kravene lidt ned og så stoppe indlæringen, når han når et punkt, hvor han ikke længere kan være med. Har du have, så lad ham løbe derude et kvarters tid inden I går videre på tur, så det værste energi er brændt af inden I starter.

 

Træn i korte seancer og så giv ham fri, når han har gået pænt et stykke tid, hvis I er et sted, hvor han ser det som belønning at få lov at spæne. At han på tredjedagen i snor begynder at opføre sig som du beskriver, det undrer mig på ingen måde. En spaniel skal ud og løbe frit en gang om dagen. Ellers brænder den sammen.

 

(P.S. Ved godt det er noget rodet, det jeg har fået tastet ind. Men ville lige give mit besyv med, selvom jeg er på vej ud af døren med mine to, der trænger til at komme ud og give den gas et godt stykke udenfor byen )

[Gæst Trinus]

Vil bare sige, at jeg både forstår - og kender det til fulde!

 

Har 2 stk. støvere, der mister al fornuft så snart vi kommer udenfor matriklen! Jeg knuselsker mine hunde - men HADER og ser ikke frem til vores gåture :hmm:

 

Mine nøjes ikke med at trække så mine arme kan nå jorden bagefter - næ nej, de hyler og glammer og skriger, så hele kvarteret ved, at nu er vi på gåtur. I starten blev jeg flov hver gang , nu har jeg efterhånden accepteret, at sådan er det med de fleste støvere, det er jo deres natur, det de er skabt til - og instinkterne er så stærke, at det er meget meget svært at træne væk! Faktisk kan vi slet ikke komme i kontakt med den ene hund på gåturen - han er HELT i sin egen verden, totalt ukontaktbar uanset hvad vi lokker med.

 

Efterhånden kender alle i området os, og ved at hundene altså er vældig søde, omgængelige og kærlige til trods for al larmen!

 

Jeg har så valgt at tage konsekvensen, og ved nu, at jeg aldrig aldrig aldrig skal have en støver igen.

 

Og får jo min lille broholmerhvalp hjem på mandag!

[Aslan]

Og får jo min lille broholmerhvalp hjem på mandag!

 

 

 

Godt råd: første priotet er at lærer hvalpen af gå pænt, for det kan tage meget meget lang tid at lærer en unghund uden hjerne.......

 

 

Har jeg hørt :oops::oops:

[Gæst Springeren]

Er glad for jeres svar.

 

Men ville gå i seng, er virkelig virkelig ked af det hele lige nu. Føler mig som den dårligeste hundejer.

 

 

DU ER IKKE DEN DÅRLIGSTE HUNDEEJER :kys:

 

Eddy som kun er 8 ½ mdr gammel trækker også som et ondt år, kunne næsten genkende det da jeg lige læste dit indlæg. Har også prøvet flere af de ting der er blevet nævnt herinde, men Eddy gør som han vil!

 

Men ved godt hvordan du har det søde Stella :ae:

 

Knus Eddys mor

[Gæst Stella]

Tusind tak for jeres søde indlæg, jeg sætter stor pris på ikke at blive dømt eller hånet som man ellers kunne blive mange andre steder.

Jeg sætter stor pris på jeres forstålese og tålmodighed og lyst til at svare på mine indlæg. Tusind tak.

 

Jeg fyldte mig med piller og gik på hovedet i seng. Vågnede for knap 2 timer siden, ved at Teitur havde lagt sig op til mig og puttet tæt og lå og slikkede mig på hånden årh min lille hunnimus.

 

Da jeg vågnede helt blev han så glad at han straks hentede sin bamse og ville lege. :blink:

 

Han er sikkert også ked af at vores gåture de sidste dage har været så trælse og ubehalige. Han kan bestemt hellere ikke lide at få sin alm sele på, han kryber altid langt gulvet, mens han er helt ligeglad med haltiselen og højst laver rejehop i iver efter at komme ud.

 

 

Vi har lige gået en lille times tid i haltiselen og flexlinen og han var glad og lavdede de der fræser hvor han stopper op og snuser, tager bagdelen ind under sig og fræser afsted Han var glad på hele turen og trak næsten ikke, og var tydeligvis glad for at mor i den anden ende ikke gik og surmulede.

 

 

Jeg har været bange for at skade ham i haltiselen, men er altså kommet frem til at det må være mere skadeligt at træk så voldsomt i en alm sele, også fordi jeg trækker tilbage når han skal vende rundt osv. og i min frustation har jeg trukket for voldsomt nogle gange, hvilket jeg ikke kan være bekendt.

 

 

Jeg har syet lammeskind på haltiselen så den ikke skaver ham. Men i al almindelighed ser den ikke ud til at genere ham, selvom den jo trækker ham skævt når han trækker. Men hver gang han trækker i en alm sele, trækker han måske kun hver 10. gang i en haltisele og han stopper hurtig op.

 

 

 

 

Jeg har det lidt bedre nu, godt nok stadigvæk vildt ondt i nakken, og håber virkelig det bliver bedre til på lørdag hvor jeg skal hente Tjalfe, ellers ville en tur ved kiroprakteren nok hjælpe.

 

 

Men jeg er virkelig virkelig glad for at Teitur er blev rask igen, det er fantastisk at se hans livsglæde og gnist i øjnene og krudt i røven og ellers bare en humørbombe. Nu kommer han med bamser ind i min seng om morgen og venter tålmodig på jeg vågner, før skulle jeg altid vække ham, og så gik han sløvt ud for at tisse og gik straks ind og sov igen.

 

Nu er der godt nok kommet andre boller på suppen, nu ville han nusse og lege hele tiden og spænder rundt som en skoldet skid, fra køkkent og ud i gangen og tilbage igen, elsker sku den hund og glæder mig helt vildt til at blive enlig hundemor til to skønne vovser :klap:

[Ulla H]

Jeg synes at MK ´s indlæg er godt.

Og måske skal hunden først under Kommando, mener her gå rigtig pænt, når den er gasset af.

Jeg ville så aldrig bruge flexline til en spaniel, kun måske i de første måneder. Jeg synes de bidrager til, at de farer frem og tilbage, og fra side til side.

Ved godt du ikke lige nu har behov for flere gode forslag, men da jeg for 12 år siden fik en misrøgtet cocker i pleje, 14 mdr´s hanhund, der lige havde haft et 2 mdr´s internatophold var jeg sku også grædefærdig.

Han var ustyrlig i snor, kunne finde på at hoppe op ad forbigående , for at bide og gjorde udfald, også mod tæver vi mødte., Bare at komme ud af haven var et mareridt,jeg virkelig skulle sætte mig op til. 2 glas rødvin til at falde ned på, og så lige 3 smøger i rap. Han fes fra side til side uden kontrol, skulle snuse til alt og hvis han blev korrigeret ved møder med andre hunde, blev han så ophidset at hans tandsæt ramte mine ben.Han bed ikke igennem , men markerede.

Da hans store stress over livet faldt ned, fik han hurtigt lært en pladskommando, og at han skulle forblive på venstre side. Jeg fik det hårde råd, at hver gang han fløj frem foran , skulle jeg hurtigt dreje ind foran ham venstre om og stoppe ham. Faktisk virkede det og jeg kunne have ham med ,med de 3 andre cockerer . Han lærte også at løbe efter cykel på højre side, først alene og senere med de 2 andre der stadig var unge. De var alle i snor og lystrede verbalt.

Så du må ikke give op ,men Teitur føler nok , at han skal nå at opleve en masse, som han ikke lige kunne, da han var syg.

Og ældre og voksne hunde kan stadig trænes- husk nu det.

Og så glæd dig til den lille ny, de sover altså stadig en del i den alder.Den tid skal så bruges , så Teitur ikke føler sig forsømt.

[Gæst Stella]

Kan sagtens forstå din frustration og forstå, at smerten og frustrationen får nogle vældige følelser op i dig. Har skam prøvet lignende ting og sager.

 

En offentlig, men godt hold, hemmelighed om spaniels er, at de er notorisk svære at lære at gå pænt i snor. For de er jo netop avlet til at arbejde foran føreren.

 

På den anden side er de heldigvis så førerfokuserede, at det også er muligt at samarbejde med dem og lære dem et væld af ting. Deriblandt at gå pænt i snor. Om ikke andet så momentvist. Kender dog hundefører der går LP med deres hunde, der måtte droppe at lære hundene at gå pænt i snor på dagens gåture.

 

Men som du beskriver de sidste par dage, så tror jeg, at jeg ser fejlen. Den belønning I er på vej til, tæller langt over det du kan tilbyde. Samtidig med at hunden er helt pumpet med adrenalin fordi den er så frustreret.

 

Når vi skal indlære at gå pænt i snor (og ved al anden indlæring), hjælper det meget, hvis hunden ikke er på et stressniveau, der umuliggør indlæring. Der er ikke en quick fix til problemet, og det skal trænes over lang tid.

 

I stedet for at forvente at han går pænt hele turen, ville jeg sætte kravene lidt ned og så stoppe indlæringen, når han når et punkt, hvor han ikke længere kan være med. Har du have, så lad ham løbe derude et kvarters tid inden I går videre på tur, så det værste energi er brændt af inden I starter.

 

Træn i korte seancer og så giv ham fri, når han har gået pænt et stykke tid, hvis I er et sted, hvor han ser det som belønning at få lov at spæne. At han på tredjedagen i snor begynder at opføre sig som du beskriver, det undrer mig på ingen måde. En spaniel skal ud og løbe frit en gang om dagen. Ellers brænder den sammen.

 

(P.S. Ved godt det er noget rodet, det jeg har fået tastet ind. Men ville lige give mit besyv med, selvom jeg er på vej ud af døren med mine to, der trænger til at komme ud og give den gas et godt stykke udenfor byen )

 

 

 

Forstår ikke hvad du mener med det første jeg har markret ?

 

 

Med det andet jeg har markeret er jeg Helt enig, hvis han ikke løber løbs en time om dagen, så koger han over indenvendig og bliver vild og tovlig og opfører sig som en fræk og flabet unghund med ild i bagen.

 

Men har fået så mange råd at jeg ikke kan finde ud hvad der er bedst eller ikke bedst. alle har en mening.

 

 

Har desværre ingen have, kun et lille fælles stykke, men ikke noget man kan bruge til noget.

[Gæst Golden]

:bighug:

 

Ville bare lige sende dig et kram - det blev så til 2

[Hestkjær]

Forstår ikke hvad du mener med det første jeg har markret ?

 

 

Men har fået så mange råd at jeg ikke kan finde ud hvad der er bedst eller ikke bedst. alle har en mening.

 

Tror det der bliver ment er, at når I på vej ned til marken, så tænker Teitur kun på at komme derhen - og så er det lige meget, hvor gode dine godbider er. Han vil meget hellere derhen, hvor I er på vej hen:-D.

 

 

Mht råd, så skal du tage dem, som du mener kunne virke på ham - du kender ham bedst, og kan derfor bedre vurdere, hvilke råd er gavnlige for jer og hvilke ikke er. Vi træner vores hunde forskelligt, og hundene har også forskellige behov, derfor vil ikke alt - som du allerede har fundet ud af - virke hos jer.

[PinPoynter]

Jeg er klar over at du skriver at du har fået 100 råd og prøvet dem alle, men nu vil jeg også lige komme med et

Hvis du er nervøs for at han trækker skævt i haltiselen, så lær ham at gå på begge sider af dig også, så trækker han i det mindste skævt begge veje

Det KAN også nogle gange være nemmere at indlære at gå pænt på den anden side af hvad den er vandt til, fordi det er et helt nyt billede for hunden (men det har du måske allerede prøvet?)

[Inkognito]

Jeg er på spaniel nr. 4 og alle mine har været i stand til at lære at gå pænt i almindelig line og i fleksline.

 

Hund nr. 1 (Mollie) var et stresshovedet af rang og kunne de første mange år overhovedet IKKE gå i snor uden at trække mig halvt ihjel i stil med Teitur.

Løsningen for mig og hende blev netop en Halti Snudesele og genopbygning af vores forhold, der var blevet spoleret af dårlige oplevelser og dårlige råd.

 

Jeg har dårlige knæ og på et tidspunkt måtte jeg opgive at gå tur med hende og Rosie (hund nr. 2), da mine knæ var ødelagte selv efter en kort tur, men dyrene skulle jo have motion.

 

Jeg startede med at lade være med at bruge et bestemt sted til at løbe løs og vænnede derfor hundene af med, at når turen gik et bestemt sted hen, så var det ensbetydende med fri løb.

Dernæst begyndte jeg at cykle med Mollie for at give hende afløb for den fysiske energi.

Efter hver cykeltur (hver anden dag) gik vi en tur uden Haltien, da hun jo der var noget mere afslappet, da hun havde brugt energien og der var der fuld skrue på godbidder for hver lille anløb til kontakt med mig.

Hver anden dag kom hun ud og gå i haltien, hvor træningen med kontakt blev opretholdt med super godbidder.

 

Min halti havde en snor for sig selv, der altid var 10 cm. længere end den almindelige snor og hvis hun blev korrigeret i den almindelige snor (jeg er tidligere hesteidiot og bruger halve parader til hundene også) og valgte at overhøre denne (enten fordi hun ikke kunne rumme det eller fordi hun havde fået fært), så blev der givet en anholdning i haltiens snor.

Haltiens snor gik under det normale halsbånd og igennem hendes kropsseles ring.

 

Jeg tror jeg måske har lavet 10 anholdninger i haltien gennem årene, da Mollie slappede fuldstændig af, når hun havde haltien på - en fortalte mig, at det er fordi, der sidder nogle akupressurpunkter på næseryggen og dette har jeg efterprøvet ved at trykke på næseryggen og dette tryg havde samme beroligende effekt på hende.

 

På et tidspunkt i træningen var cykleturene ikke længere nødvendige til at tage energien og hun kunne gå pænt uden at trække selv mod kendte løbfritområder.

Mollie kom også helt ud af haltien til sidst, hvor haltien egentligt bare havde været på hende uden snor i i et langt stykke tid inden.

 

For mig og Mollie var haltien det helt rette værktøj, da hun blev kontaktbar og fandt ud af, at jeg også var med på turen og at jeg var interessant.

Jeg kunne ikke hamle op med, hvis der løb vildt over vejen eller noget i den stil og der stod jeg bare stille og ventede til hun/de selv slappede af igen.

 

Og Mollie fik aldrig nogen skader af haltien, selvom hun havde en svag nakke.

 

Rosie (hund nr. 2) havde jagtdrive og ville gerne fremad, men hende havde jeg fra dag 1 lagt en masse kontaktøvelser i, så hun var vant til at tage kontakt med mig. Hun trak egentligt kun i snoren, hvis hun fik en overordentlig dejlig fært i næsen eller hvis der løb vildt foran hende.

Jeg har ikke trænet decideret gå-pænt-træning med hende, men istedet kontakttræning og plads, men plads og gå-pænt er ikke det samme for mig og mine hunde.

 

Jessie (hund nr. 3) har altid bare gået pænt sammen med mig og har aldrig trukket i snoren - hun har f.eks. heller aldrig løbet mere end 20 meter frem foran mig, når hun har været fri.

Dette er så småt begyndt at ændre sig, da hun har fået sig en bedste ven, der tilfældigvis er en bordercollie og som har en større radius end Jessie.

Jeg kan også mærke så småt, at hun skal have ligeså meget opmærksomhed som Mollie skulle på turene efter, at Emma er kommet til.

Med Jessie har jeg fået en masse foræret og jeg plejer aldrig at bruge hende som eksempel indenfor spaniels, da hun er ret anderledes (roligere).

 

Emma (hund nr. 4) er 15 uger gammel og går meget sjældent i fast line, da jeg netop ikke vil have hun får succes med at trække, når hun skal forsøge at følge med Jessie.

Emma går typisk i fleksline.

Jeg forventer, at der skal lægges lige så meget arbejde i Emma, som jeg har skulle lægge i Mollie, da hun er fremadgående af natur, men ikke stresset som Mollie.

 

Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre dig til en dårlig hundeejer at benytte en halti, sålænge den bliver brugt korrekt(=ingen skader) og at træningen i kontakt og gå-pænt stadig bliver opretholdt.

 

Og det hjælper hverken dig, Teitur eller den lille nye, hvis turene bliver fyldt med frustationer og smerter på grund af Teiturs "stressniveau" (forårsaget af hans sygdom i stil med Lonnys Luna) og din "svage" krop.

 

Men at lære en spaniel med stress i kroppen og et fremadgående temperament at gå pænt er en langtrukken affære - det tog 2 år med Mollie fra vi begyndte til hun kunne gå tur uden haltien.

Det kan måske gøres hurtigere, da jeg ikke var helt så konsekvent hele tiden=ris til egen bagdel.

 

Det korte i min historie: for mig har det været kontakt med hunden, der har lært den at gå pænt og at vælge mine kampe med omhu; f.eks. har jeg aldrig forventet, at Mollie skulle gå pænt, når vi var på vej mod hendes schweissspor eller når der var vildt fysisk foran hende (vi går tur i en statsskov, hvor der er snorpåbud og ekstremt meget råvildt, så vi mødte tit råvildt på vores ture).

 

Og nåååå ja, Mollie og resten af min hundeflok gik/går spor med jævne mellemrum, hvilket styrkede/styrker vores samarbejde og sammenhold positivt, hvilket igen giver meget tilbage i form af lydhørhed og lyst til at være sammen med mig/høre efter hvad jeg har at sige.

 

I min verden drejer det at gå pænt i snor sig mere om kontakt mellem hund og fører og sammenhold/samarbejde mellem hund og fører og det er en tovejskommunikation end træning i at gå pænt i snor (ingen af de gængse metoder med at stoppe op eller vende rundt har virket på mine).

Gå pænt-træning med en spaniel kan kun blive en succes, hvis man husker at give lidt igen og yde noget for træningen (gode godbidder, næseøvelser og andre sjove øvelser på ens tur - jeg vil her anbefale Irene Liljequist' bog om "Sjov på turen med din hund").

 

Det lyder på mig som om du er på rette kurs med Teitur og jeg vil ihvertfald ikke sidde og spille hellig og bruge racen eller din alder imod dig - en spaniel er notorisk svær at lære at gå i snor, som MK101 også siger og endnu sværere hvis man er kommet ind på det forkerte spor enten på grund af forkert behandling af hunden (som jeg gjorde med Mollie) eller på grund af sygdom hos vovsen (hvilket jeg også havde med Mollie i form af smerter).

[Gæst Stella]

Jeg er klar over at du skriver at du har fået 100 råd og prøvet dem alle, men nu vil jeg også lige komme med et

Hvis du er nervøs for at han trækker skævt i haltiselen, så lær ham at gå på begge sider af dig også, så trækker han i det mindste skævt begge veje

Det KAN også nogle gange være nemmere at indlære at gå pænt på den anden side af hvad den er vandt til, fordi det er et helt nyt billede for hunden (men det har du måske allerede prøvet?)

 

Hej tak for råd. Han kan gå pænt og med det forstås der at han kan gå lige op ad mit ben og kigge på mig, hvis jeg har kiks vel at bemærke og hvis han ikke er stresset i hovedet og kun i kort tid af gangen. Dette kan han både på højre og venstre side.

 

Jeg skifter jævnligt side, så han bliver trukket lige skævt på begge sider om man ville. Skifter og jævnligt snoren om på den modsatte side, lidt svært at forklare.

[Gæst Stella]

Jeg er på spaniel nr. 4 og alle mine har været i stand til at lære at gå pænt i almindelig line og i fleksline.

 

Hund nr. 1 (Mollie) var et stresshovedet af rang og kunne de første mange år overhovedet IKKE gå i snor uden at trække mig halvt ihjel i stil med Teitur.

Løsningen for mig og hende blev netop en Halti Snudesele og genopbygning af vores forhold, der var blevet spoleret af dårlige oplevelser og dårlige råd.

 

Jeg har dårlige knæ og på et tidspunkt måtte jeg opgive at gå tur med hende og Rosie (hund nr. 2), da mine knæ var ødelagte selv efter en kort tur, men dyrene skulle jo have motion.

 

Jeg startede med at lade være med at bruge et bestemt sted til at løbe løs og vænnede derfor hundene af med, at når turen gik et bestemt sted hen, så var det ensbetydende med fri løb.

Dernæst begyndte jeg at cykle med Mollie for at give hende afløb for den fysiske energi.

Efter hver cykeltur (hver anden dag) gik vi en tur uden Haltien, da hun jo der var noget mere afslappet, da hun havde brugt energien og der var der fuld skrue på godbidder for hver lille anløb til kontakt med mig.

Hver anden dag kom hun ud og gå i haltien, hvor træningen med kontakt blev opretholdt med super godbidder.

 

Min halti havde en snor for sig selv, der altid var 10 cm. længere end den almindelige snor og hvis hun blev korrigeret i den almindelige snor (jeg er tidligere hesteidiot og bruger halve parader til hundene også) og valgte at overhøre denne (enten fordi hun ikke kunne rumme det eller fordi hun havde fået fært), så blev der givet en anholdning i haltiens snor.

Haltiens snor gik under det normale halsbånd og igennem hendes kropsseles ring.

 

Jeg tror jeg måske har lavet 10 anholdninger i haltien gennem årene, da Mollie slappede fuldstændig af, når hun havde haltien på - en fortalte mig, at det er fordi, der sidder nogle akupressurpunkter på næseryggen og dette har jeg efterprøvet ved at trykke på næseryggen og dette tryg havde samme beroligende effekt på hende.

 

På et tidspunkt i træningen var cykleturene ikke længere nødvendige til at tage energien og hun kunne gå pænt uden at trække selv mod kendte løbfritområder.

Mollie kom også helt ud af haltien til sidst, hvor haltien egentligt bare havde været på hende uden snor i i et langt stykke tid inden.

 

For mig og Mollie var haltien det helt rette værktøj, da hun blev kontaktbar og fandt ud af, at jeg også var med på turen og at jeg var interessant.

Jeg kunne ikke hamle op med, hvis der løb vildt over vejen eller noget i den stil og der stod jeg bare stille og ventede til hun/de selv slappede af igen.

 

Og Mollie fik aldrig nogen skader af haltien, selvom hun havde en svag nakke.

 

Rosie (hund nr. 2) havde jagtdrive og ville gerne fremad, men hende havde jeg fra dag 1 lagt en masse kontaktøvelser i, så hun var vant til at tage kontakt med mig. Hun trak egentligt kun i snoren, hvis hun fik en overordentlig dejlig fært i næsen eller hvis der løb vildt foran hende.

Jeg har ikke trænet decideret gå-pænt-træning med hende, men istedet kontakttræning og plads, men plads og gå-pænt er ikke det samme for mig og mine hunde.

 

Jessie (hund nr. 3) har altid bare gået pænt sammen med mig og har aldrig trukket i snoren - hun har f.eks. heller aldrig løbet mere end 20 meter frem foran mig, når hun har været fri.

Dette er så småt begyndt at ændre sig, da hun har fået sig en bedste ven, der tilfældigvis er en bordercollie og som har en større radius end Jessie.

Jeg kan også mærke så småt, at hun skal have ligeså meget opmærksomhed som Mollie skulle på turene efter, at Emma er kommet til.

Med Jessie har jeg fået en masse foræret og jeg plejer aldrig at bruge hende som eksempel indenfor spaniels, da hun er ret anderledes (roligere).

 

Emma (hund nr. 4) er 15 uger gammel og går meget sjældent i fast line, da jeg netop ikke vil have hun får succes med at trække, når hun skal forsøge at følge med Jessie.

Emma går typisk i fleksline.

Jeg forventer, at der skal lægges lige så meget arbejde i Emma, som jeg har skulle lægge i Mollie, da hun er fremadgående af natur, men ikke stresset som Mollie.

 

Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre dig til en dårlig hundeejer at benytte en halti, sålænge den bliver brugt korrekt(=ingen skader) og at træningen i kontakt og gå-pænt stadig bliver opretholdt.

 

Og det hjælper hverken dig, Teitur eller den lille nye, hvis turene bliver fyldt med frustationer og smerter på grund af Teiturs "stressniveau" (forårsaget af hans sygdom i stil med Lonnys Luna) og din "svage" krop.

 

Men at lære en spaniel med stress i kroppen og et fremadgående temperament at gå pænt er en langtrukken affære - det tog 2 år med Mollie fra vi begyndte til hun kunne gå tur uden haltien.

Det kan måske gøres hurtigere, da jeg ikke var helt så konsekvent hele tiden=ris til egen bagdel.

 

Det korte i min historie: for mig har det været kontakt med hunden, der har lært den at gå pænt og at vælge mine kampe med omhu; f.eks. har jeg aldrig forventet, at Mollie skulle gå pænt, når vi var på vej mod hendes schweissspor eller når der var vildt fysisk foran hende (vi går tur i en statsskov, hvor der er snorpåbud og ekstremt meget råvildt, så vi mødte tit råvildt på vores ture).

 

Og nåååå ja, Mollie og resten af min hundeflok gik/går spor med jævne mellemrum, hvilket styrkede/styrker vores samarbejde og sammenhold positivt, hvilket igen giver meget tilbage i form af lydhørhed og lyst til at være sammen med mig/høre efter hvad jeg har at sige.

 

I min verden drejer det at gå pænt i snor sig mere om kontakt mellem hund og fører og sammenhold/samarbejde mellem hund og fører og det er en tovejskommunikation end træning i at gå pænt i snor (ingen af de gængse metoder med at stoppe op eller vende rundt har virket på mine).

Gå pænt-træning med en spaniel kan kun blive en succes, hvis man husker at give lidt igen og yde noget for træningen (gode godbidder, næseøvelser og andre sjove øvelser på ens tur - jeg vil her anbefale Irene Liljequist' bog om "Sjov på turen med din hund").

 

Det lyder på mig som om du er på rette kurs med Teitur og jeg vil ihvertfald ikke sidde og spille hellig og bruge racen eller din alder imod dig - en spaniel er notorisk svær at lære at gå i snor, som MK101 også siger og endnu sværere hvis man er kommet ind på det forkerte spor enten på grund af forkert behandling af hunden (som jeg gjorde med Mollie) eller på grund af sygdom hos vovsen (hvilket jeg også havde med Mollie i form af smerter).

 

 

Pyha har kæmpet mig igennem dit lange gode indlæg for der er mange ting i det . Skal prøve at svarer på det hele.

 

Jeg cykler jævnligt med Teitur for han ELSKER det. Bare jeg nævner ordet cykel sidder han ude ved døren og piver Lige pt har jeg ingen cykel, da min nabo kører så dårlig bil at han har bakket ind i den:stupid: så skal have anskaffet mig en ny og det kan kun gå for langsomt.

 

Jeg prøver at gøre det sjovt for ham på vores gå tur. Han elsker at søge ting i tæt krat, så gemmer feks en pose eller en ting han kan kende og så beder ham gå ind og søge. Vi laver også søge kiks på turen, ligesom vi giver os tid til at kaste med pind eller bold. Møder vi en nogenlunde ren sø får han lov at svømme.

 

Vi har desværre kun et sted her i den bette by på landet hvor han kan gå løs, så når han skal det, er der desværre kun en vej derop og den lurer han jo lynhurtig.

 

Jeg bruger ikke haltigrimen, altså snudeselen, han kan ikke håndtere det, han går total i panik ,kaster sig voldsomt ned i vejen og ind i hækkende og bliver helt ulykkelig og ville ingen steder gå. Så den smed vi hurtig over højre skulder. Vi bruger derfor haltiSELEN, hvor linen sidder foran på brystet i stedet for på ryggen.

 

Men i halti selen er han mere opmærksom på mig, gladere og er god til at vente.

 

I alm line og sele tror jeg seriøst også han trækker for at komme væk fra mig. Det er ikke rart, det er ikke sjovt, bare super træls. Hvilket jeg ikke kan fornægte ham i at føle. Hvem gider at gå tur med en surmulende mor der brokker sig og hver anden gang mumler " gå nu da ordenlig for dælen da " og hele tiden stopper op for at sunde sig i kroppen. Ingen.