Når en anden hund dør?

[Aslan]

Mine forældres hund blev jo gammel og syg og blev så aflivet.

 

Vi var derope for første gange igår, efter den blev aflivet, og jeg havde faktisk forventet at Aslan ville søge hende, for det plejer han jo at gøre når hun er der.

 

Men han ledre ikke efter hende, dog vidste han hvor hendes vand stod, men der stod så ikke noget længere.

 

Men, grunden til at Aslan ikke leder efter hende er det at hun ikke har gjort synderligt indtryk?

Har hun været en pestilens i hans verden trods hun egentlig ikke gad ham?

 

vi har jo gennemsnitlig set hende hver anden måned de sidste 3,5 år Så jeg ville jo mene at han burde kunne huske hende?

[korvis]

Jeg måtte jo aflive Frostie i juni, og har haft flere af "de sædvanlige hundegæster" på besøg siden. Og der er kun én af dem der leder efter hende, én af venindens sheltier der bare syntes hendes numse var det bedste i verden, men som ellers aldrig legede med hende eller noget. Søsters Helios, der sagtens kunne ta' en god legetur med Frostie, har aldrig vist at han kigger efter hende...

 

Så vidt jeg husker var der heller ingen der syntes at kigge efter Daiwa, dengang jeg måtte aflive hende. Jeg troede at Frostie nok ville kigge efter hende, derfor fik hun lov til at se Daiwa da hun var død. Hun gik bare forbi hende, man kunne måske ane et hurtigt øjekast og en lige så hurtig snusen - så var det som om hun ikke så hende mere, selv om hun fik nogle minutter.

 

Jeg har også de samme erfaringer fra de 3 andre af familiens hunde der ikke er mere. Der er ingen der har sådan gået og kigget efter dem.

 

Men så er der jo lige Hugo, der kigger efter Frostie hver gang han er her. Men hvem kan også glemme sådan en numse...

 

Måske er det bare os mennesker der sådan "savner" og "husker"..? Hundene accepterer måske bare at "sådan er det", sådan ret umiddelbart, og reagerer derfor ikke? Jeg ved det ikke...

[Shii]

Jeg tror (For ingen af os kan jo vide det) at hunde bare acceptere tingene, hvor vi søger en "forklaring"....

 

Jeg tror de "konstatere" at den afdøde hund mangler, og det acceptere de så... Hvor hvis vi kom hjem til nogen og deres hund var død ville vi jo spørge "Hvad skete der/hvor er hunden"...

[korvis]

Jeg tror (For ingen af os kan jo vide det) at hunde bare acceptere tingene, hvor vi søger en "forklaring"....

 

Jeg tror de "konstatere" at den afdøde hund mangler, og det acceptere de så... Hvor hvis vi kom hjem til nogen og deres hund var død ville vi jo spørge "Hvad skete der/hvor er hunden"...

 

Nemlig, det var lige præcis noget i den retning jeg også mente.

[Gæst Golden]

Jeg har bare hørt så meget om at hunde også kan blive deprimerede og ligefrem få en depression også af savn. Det hænger bare ikke ret godt sammen med at acceptere at sådan er det bare - være kun i nuet...

 

Men jeg har ikke selv oplevet at have en hund der virker som om den savner/leder efter vi har sagt farvel til et familiemedlem. Jeg personligt troede det hang sammen med, at de altid har været med i processen de andre hunde. Altså fået lov at snuse og være hos os, når vi skulle sige farvel.

[Gæst milder batmusen]

jubi har ligesom mig selv ( sørger stadig utrolig meget:megaked: )

 

jubi var meget deprimeret efter xaro gik bort hun lå bare derhjemme gik og kiggede ud af vinduerne som om hun så efter om han ikke snart kom , hun begyndte at reagere på ting hun ikke gjorde før altså hendes immunforsvar gik ned hun reagerede på lopper ( jeg har aldrig haft hunde med lopper eller reaktioner på lopper i 13 år)

 

Jubi spiste ikke med glæde som hun normalt gjorde i flere mdr

[Shii]

Jeg tror det er helt korrekt at nogen hunde virker "deprimeret"... Det tror jeg oftes ses på at hunden bliver påvirket af ejerens humør, og hvis ejeren sørger, så vil hunden også gøre... Dette vil dog ikke være et "savn", da det (i mine øjne) er en menneskelig følelse, og hunden vil altså ikke savne sin afdøde kammerat, men vil kunne mærke på "stemningen" at der er "trist"...

 

F.eks. virker Dexter tydeligt præget af det dengang min mor var meget, meget syg og jeg var super ked af det... Men han havde aldrig mødt min mor, og anede jo intet om det...

 

Ligesom at hunde kan virke triste hvis deres ejer begynder at skændes meget, eller der er et dødsfald i familien...

 

Hunden vil jo helt klart reagere på en ændring i sin hverdag, men jeg tror ikke på en hund kan blive "deprimeret" eller "savne"... Det tror jeg ikke de er i stand til.. Men de kan helt klart blive påvirket af ejerens sindstilstand

[Gæst Findus]

Har også hørt om hunde der sørger og bliver deprimeret -jeg tænker bare lidt, gad vide om de gør det fordi de kan mærke de signaler vi udsender? Altså fordi vi er kede af at have mistet hunden, og vores sorg så påvirker den anden hund? Ved det ikke, bare en tanke...

 

Edit: Shii var lige et par sekunder hurtigere til at poste sit indlæg

[Gæst milder batmusen]

Jeg tror det er helt korrekt at nogen hunde virker "deprimeret"... Det tror jeg oftes ses på at hunden bliver påvirket af ejerens humør, og hvis ejeren sørger, så vil hunden også gøre... Dette vil dog ikke være et "savn", da det (i mine øjne) er en menneskelig følelse, og hunden vil altså ikke savne sin afdøde kammerat, men vil kunne mærke på "stemningen" at der er "trist"...

 

F.eks. virker Dexter tydeligt præget af det dengang min mor var meget, meget syg og jeg var super ked af det... Men han havde aldrig mødt min mor, og anede jo intet om det...

 

Ligesom at hunde kan virke triste hvis deres ejer begynder at skændes meget, eller der er et dødsfald i familien...

 

Hunden vil jo helt klart reagere på en ændring i sin hverdag, men jeg tror ikke på en hund kan blive "deprimeret" eller "savne"... Det tror jeg ikke de er i stand til.. Men de kan helt klart blive påvirket af ejerens sindstilstand

 

det vil jeg så vove og påstå ikke er rigtigt jeg tror på visse hunde kan sørge Jubi feks blev ikke meget gladere af at komme ud og lege at blive luftet eller andre ting som hun elskede heller ikke hvis jeg var glad

 

der er jo flere historier om hunde som har gået hen på deres ejers gravsted hver eneste dag efter deres ejer døde indtil den selv døde og blev begravet samme sted , der er også hunde som ikke kan trivedes andre steder end hos en bestemt ejer xaro ville aldrig nogensinde have trivedes andre steder end hos mig jubi kunne sikkert godt men det er bestemt ikke alle hunde , jeg mener det også handler om den enkelte hunds inteligens og sind

[Umulia]

Vinnie reagerede overhovedet ikke, hverken da Bo eller da Leroy døde, selv om hun elskede dem begge to, og selv om jeg selvfølgelig flæbede i stride strømme.

Jeg tror, som andre har nævnt, at de konstaterer det og kommer videre. Egentlig en ret fornuftig holdning.

[Gæst Golden]

Altså det er da ingen hemmelighed at jeg stadig sørger over Kalle og har rigtig dårlige dage indimellem. (heldigvis bliver de færrer og færrer)

 

- Men har har da godt nok en tæve som er blomsteret noget så gevaldigt op efter han ikke er her mere....Så hun er ihvertfald ikke påvirket af min sindstilstand. Måske vi har virkelige "soulmates".

[Gæst milder batmusen]

en af de virkelige historier om sorg og hunde fra den virkelige verden om Bobby

 

Greyfriars Bobby - Wikipedia, the free encyclopedia

 

en populær hund i gamle dage som har fået sin egen statshue

[korvis]

Altså det er da ingen hemmelighed at jeg stadig sørger over Kalle og har rigtig dårlige dage indimellem. (heldigvis bliver de færrer og færrer)

 

- Men har har da godt nok en tæve som er blomsteret noget så gevaldigt op efter han ikke er her mere....Så hun er ihvertfald ikke påvirket af min sindstilstand. Måske vi har virkelige "soulmates".

 

Da jeg måtte aflive Daiwa, oplevede jeg også at Frostie i den grad blomstrede op. Selv om de to ikke havde noget dårligt forhold, de havde det fint sammen og legede også indimellem, helt til det sidste. Frostie og Iso havde det jo ikke ret godt sammen til sidst, jeg måtte dele dem op fordi de kom op at slås. Men Iso har ikke ændret sig efter at Frostie forsvandt. Og selvfølgelig har jeg selv være rigtig ked af det begge gange - det var nok egentlig værst med Frostie da det kom så uventet og alt for tidligt... Så jeg ser ikke rigtig nogen sammenhæng i det. Tror bare det er ét af de ubesvarede spørgsmål, som vi hver især må finde det svar på som vi selv tror på...

[Gæst Buddha]

Voodoo forguder Motor og savner ham (meget insisterende) bare han er på tur og kommer vi hjem og Motor er ude, så går Voodoo rundt og leder efter ham. Jeg tror på at hunde kan savne hunde. Men med hunde som har været syge tilsidst, så forstår jeg selvfølgelig det med at den anden hund liver op..

 

Forstår faktisk ikke helt hvorfor Aslan ikke har ledt efter dine forældres hund?? Motor ved udemærket hvor der er hunde når vi besøger folk og han leder efter dem hvis de ikke dukker op med det samme. Hm, det kan selvfølgelig være noget med at han kan lugte dem også (udover at huske dem), kan ske lugten allerede er gået af dine forældres hjem?

Ja og så lyder det ikke som om Aslan og hende hunden har interageret specielt meget, så Aslan ser måske bare mere frem til at hilse på dine forældre?

 

Nå men, da jeg var barn havde jeg 2 kælehøns, den ene blev trådt på af en hest og døde. De høns boede ude i stalden med alle de andre "normale" høns, så altså, skulle ikke mene de var vildt påvirkede af os mennesker - den efterladte kælehøne sygnede totalt hen i depression, ville ikke spise, ville ikke ud, endte med at blive slagtet (og begravet, nu det var en kælehøne). Jeg tror helt ærligt på at den savnede sin makker.

[Aslan]

Det sjove var jo at hvis vi var der oppe, så tog min far og bella til stranden søndag morgen før vi andre stod op, og så Aslan ikke de kørte, så leeeeeeeeedte han efter hende og så hvilede han, og så ud og se om hun var kommet hjem.

 

Men ja, måske duften er gået af huset :vedikke:

 

 

Men det var nu rart nok, at vi ikke skulle døjes med at han ledte efter en som ikke kom :5up::5up: Jeg blev bare forundret over det

[Gæst Stella]

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hunde kan sørge ligesom os mennesker. Man ser det også hos andre dyr. Har to fugle, feks ens undulater været sammen hele deres liv og den ene dør, så går der meget kort tid så dør den anden, dette har jeg også oplevet med mine marsvin.

Min ene hest havde en rigtig god foldkammerat og da min hest måtte aflives, sørgede foldkammeraten også en del tid.

Sådan er det også med hunde, men ligesom med os mennesker er hunde forskellige. Nogen hunde reagere voldsomt, andre mere neutralt. Nogle mennesker i en kirke til en begravelse sidder bare og ser "normale" ud mens andre er ved at gå til i gråd. Nogle hunde bliver dybt ulykkelige og sørger i nogen tid, nogen kommer hurtig over det, nogen aldrig, andre igen virker forholdsvis upåvirket. Jeg tror også hundene udmærket er klar over når den anden hund er død.

Jeg er sikker på at din Aslan kan mærke/ved det at din mors hund er død.

[Aussiepower!]

Da Cody blev aflivet, mærkede vi ikke nogle reaktioner fra Flica og Joya, på at vi kom hjem uden ham, på Chivas kunne jeg godt mærke lidt, men det var også kun lidt, den første dag eller to, efter Cody var væk, men hvad Flica og Joya angår, så skulle man nærmeste tro at de overhovdet ikke har opdaget det, der var, og har intet, været at mærke på dem

[luckyluna]

Da min mors gamle Futte blev aflivet hjemme på sofaen, var sheila inde bagefter og sige farvel til hende. dvs sheila gik kort hen til hende og snuste lidt til hendes snude og lidt til hendes forben hvor dyrlægen havde stukket og så ikke mere. reagerede mest som om hun sov.

 

Futte blev begravet hjemme og vi så nogle gange Sheila stå og snuse til jorden, men hun forsøgte aldrig at grave..

 

Når jeg efterfølgende kom på besøg ved min mor, kiggede Sheila nogle gange efter Futte sådan lige kort. Feks kunne hun gå hen til sengen og lige scanne den for at se om hun lå der. Og reagerede på hendes navn længe efter.

 

Men et halvt års tid efter futte var død var vi på familie besøg hvor de havde en gammel labrador som Sheila aldrig havde mødt(futte var en labblanding) og Sheila blev SÅ glad og ivrig efter at hilse som hun kun gør ved hunde hun kender. Så der tror jeg hun et øjeblik blev i tvivl om ikke det var Futte der kom der.

[Gæst Golden]

Tror bare det er ét af de ubesvarede spørgsmål, som vi hver især må finde det svar på som vi selv tror på...

 

:hjerte: Meget kloge ord :5up:

[sahara]

Tror det meget forkelligt fra hund til hund:vedikke:

Min fars labrador reagerede vist heller ikke da den anden ikke var der mere.

 

Zita Reagerede da Katten Døde her i marts(de havde ikke ligefrem hvad man kan kalde et tæt forhold men Zita var altid den der var mest intresseret )

hun så jo godt den var dårlig - tror også hun forstod det for hun var helt stille og prøve ikke og møve sig imellem mig og katten som jeg sad hos - Normalt skal man jo ikke overse Zita så skal hun nok ikke minde en om at hun er der.

 

Efter vi kom hjem uden katten var hun også helt mærkelig hjemme og gad ikke lege(på tur var der ingenting) og kiggede meget ved kattens skab hvor den plejede at ligge (vi havde lukket lågen-hvilket den ikke plejer at være) hun lignede virkelig en der troede vi havde lukket katten inden i skabet, efter jeg viste hende der ingen kat var inde i skabet og vi flyttede rundt i stuen så gik det hurtig over. tror helt klart hun har været påvirket af os men man kunne også se hun ledte efter katten og syntes det var mærkeligt hun ikke var der hvor hun plejede at være.

[Shii]

Tror det meget forkelligt fra hund til hund:vedikke:

Min fars labrador reagerede vist heller ikke da den anden ikke var der mere.

 

Zita Reagerede da Katten Døde her i marts(de havde ikke ligefrem hvad man kan kalde et tæt forhold men Zita var altid den der var mest intresseret )

hun så jo godt den var dårlig - tror også hun forstod det for hun var helt stille og prøve ikke og møve sig imellem mig og katten som jeg sad hos - Normalt skal man jo ikke overse Zita så skal hun nok ikke minde en om at hun er der.

 

Efter vi kom hjem uden katten var hun også helt mærkelig hjemme og gad ikke lege(på tur var der ingenting) og kiggede meget ved kattens skab hvor den plejede at ligge (vi havde lukket lågen-hvilket den ikke plejer at være) hun lignede virkelig en der troede vi havde lukket katten inden i skabet, efter jeg viste hende der ingen kat var inde i skabet og vi flyttede rundt i stuen så gik det hurtig over. tror helt klart hun har været påvirket af os men man kunne også se hun ledte efter katten og syntes det var mærkeligt hun ikke var der hvor hun plejede at være.

 

Men det er igen der hvor jeg tænker: Er det følelsen "savn" der gør at hunden leder, eller forandring i hverdagen (Skabet er lukket f.eks.)...

 

Hvis vores hunde har følelser på den måde så har de jo "alle følelser"... Det vil sige de savner os når vi tager på arbejde f.eks... Og jeg tror de fleste herinde ville være enig i at hunden ikke "savner dem" når de er på arbejde.. Den render ikke rundt og leder efter dem... Og ja man vænner en hund til det... Men f.eks. kunne min første hund Rico også rende og lede efter hans killing når den var udenfor uden ham... ligesom at Dexter leder efter sin fodbold når han ikke ved at jeg har fjernet den.. Men savner han den? Tjae...

 

Jeg mener ikke hunde kan have "menneske følelser", og jeg tror simpelthen ikke på at de kan savne på samme måde som vi kan... I så fald er det jo direkte skadeligt for ALLE hunde at blive taget væk fra deres forældre f.eks... Det er jo et massivt omsorgssvigt og de må føle sig ufatteligt svigtet... Og ja hvalpen piver og "savner sin moar", men er det "mor" eller stabilitet/forudsigelse den har brug for der?

 

Jeg vil godt tillade migselv at være enig i at man kan bruge at hunden "savner" som en erstatning for at hunden har "brug for"... En rastløs hund kan savne stabilitet, men i bund og grund ved den det jo ikke... Dexter ved ikke når han er overgearet og sætter sig jo ikke ned og tænker "Ej jeg er bare totalt hyper nu og det er så usundt for mig, jeg må hellere lige slappe af"... Han tænker jo netop IKKE ligesom mennesker gør...

 

Selvfølgelig kan man sammenligne mange ting med vores følelser, de kan blive glade for at se os, de kan blive kede af at være alene osv.

Men i bund og grund så tror jeg ikke hunden TÆNKER over sine følelser... Med det mener jeg at hunden oplever og konstatere.. Hunde kan jo også være "jaloux" osv. i bund og grund er det jo bare os der bruger en betegnelse for en menneskefølelse og pådutter vores hund den...

 

Måske er det fordi jeg bliver for trist over at tænke på hvad vi gør ved hunden hvis den har samme følelser som mennesker Så må de jo kunne føle helt de samme ting, og hvor behandler vi dem super nedværdigende så!