Kemisk Kastration, hvordan og hvorfor???

[Ascha]

hej

vis det har bivirkner hos tæver

må det da osse have det for

hanhunde. eller vad.

 

vh ..CHICO

 

Hanhunde kan, efter langvarig behandling, udvikle en falsk sukkersyge som går i sig selv igen hvis man stopper behandlingen. Ifølge min tidligere dyrlæge er der ikke belæg for at frygte, at hanhunde der bliver hormonbehandlede løber en større risiko for at udvikle cancer. Sådan var det ihvertfald for 3 år siden men jeg skal ikke kunne sige om man ved noget andet idag.

 

Cancer er jo problemet hos hormonbehandlede tæver, som desuden løber risikoen for at få livmoderbetændelse.

[Ascha]

 

Dels som andre har skrevet ryger en god del af hundens personlighed,

 

Så har jeg åbenbart en hund, der bekræfter undtagelsen. Det eneste jeg bemærkede var at han holdt op med at knurre af/ blokere for store hanhunde. Noget som åbenbart hang sammen med at Ascha blev aflivet et par måneder efter Thailos kastrering, for nu har jeg den igen... når Noomi er med.

 

den har nemmere ved at blive overvægtig

 

Nej, den bliver mere sulten!!. Så må man, som ejer, jo finde noget foder der mætter mere eller gå lidt længere, hvis man ikke vil sulte sin hund. Jeg ser det som, at ejeren lettere kan gøre sin hund overvægtig.

 

Den kastrerede hund tiltrækker sig mange gange ekstrem opmærksomhed fra andre hunde og dette kan påvirke den negativt.

Det er rigtigt og derfor skal man ABSOLUT IKKE stole på, når dyrlægen fortæller at hormonbehandlingen virker fuldstændig som en operativ kastrering. Det passer ikke!!!. Thailo blev ikke "undersøgt" af andre hunde da han var på Perlotex.

 

Hvis der overvejes kemisk kastration vil jeg anbefale denne i tabletform da dosis da kan justeres. Det kan den ikke ved injektioner.

Et rigtig godt råd. Så kan man også starte behandlingen i det øjeblik man ser behovet.

[Gæst Ina - slettet bruger]

Min dalmatiner han blev kastereret da han var 1 år. Han var frygtelig syg de følgende dage efter operationen, og egentlig syntes vi ikke vi mærkede nogen ændring anden end han holdt op med at løbe efter tæverne, og det var ikke derfor han blev det. Vores dyrlæge dengang frarådede kemisk kastration, fordi han selv var modstander af det, og vi gik jo ud fra at dyrlægen vidste bedst.

 

Begge mine beagler er han hunde og den ældste Charlie kan da godt opføre en serenade, så man skulle tro hjertet ville briste på ham. Den yngste har vi ikke mærket særlig meget på (endnu) men det er jo heller ikke sikkert der bliver noget.

De skal ikke kastereres nogen af dem med mindre der opstår sygdom selvfølgelig. I øvrigt skal jeg have opdrætterens tilladelse først.

Hilsen Ina

[Aslan]

Hvor må det egentlig være nederen at være han hund, eller for den sags skyld mand, at være i løbetid hele året rundt...stakkels dem :ae:

[Gæst mk101]

De hanhunde vi møder på vores daglige gåture, der har fornøjelsen af at være blevet et par kuglegram lettere, virker ikke til at have mistet deres interesse i tæver. Så om det reelt nedsætter hanhundens seksulle fremfærd virker ikke så overbevisende for mig. Hvis det er derfor man kastrerer.

 

Ofte syntes jeg også det virker som en let løsning for visse hanhundeejere, fordi man dermed forventer hunden bliver mindre dominant. For de jeg har mødt, ville en ordenligt træning og opdragelse kunne have taget store dele af problemet.

 

Selv ville jeg aldrig kastrere eller sterilisere med mindre der var en vægtig grund til det som eksempelvis sygdom. Herunder tænker jeg ikke muligheden for eventuelt at nedsætte risikoen for kræft i underlivet, som jeg hører tit nævnes blandt tæveejere. Hvilket så kræver at det bliver gjort inden første løbetid (eller var det lige efter. I hvert fald jo hurtigere jo bedre). Jeg har anskaffet mig en hund med alt det der er i den. Pelspleje, opdragelse, racetype og temperament. Jeg ved en tæve kommer i løbetid, og det er ikke det store problem at håndtere. Så bliver en smule træt i ansigtet, når jeg hører folk neutraliserer forid de ikke orker løbetider. Men sådan er jeg jo så firkantet.

 

I forhold til TS' spørgsmål er det ikke ovenstående der er problemet. Her handler det om, at man ikke ønsker at sidde med uønskede hvalpe på en tæve der bryder ind (sådan læser jeg det i hvert fald). I det tilfælde ville jeg være så ganske ligeglad. Det hverken kan eller skal være hanhundeejerens problem, at tæveejeren ikke kan finde ud af at passe sin hund. Et højere hegn ville være min indsats. Og så ville jeg måske meget snart gøre tæveejeren opmærksom på, at hvis man ser den i sin have, vil det få konsekvenser. I følge jagtloven må den jo som sådan godt blive skudt, men så drastisk behøver man ikke være. Men en eller anden form for sanktionsmulighed må der være. Jeg passer på mine hunde, og forventer andre tager deres forbehold, sådan at deres hunde ikke er til gene for mig eller naboer. Men igen; sådan er jeg så firkantet.

[Birgitta]

Så hvis man giver sin tæve en p-sprøjte, så vil man måske kunne få en ide om hvordan en rigtig sterilisation indvirker på tæven? Lidt i stil med en kemisk kastration hos hanhundene?

 

Her tænker jeg både på andre hundes reaktioner overfor tæven og hendes temperament.

 

MVH

Wivian

 

Narh... når man steriliserer en tæve, så er de fleste af de eventuelle bivirkninger længere tid om at udvikles. -Der er ikke nogen øjeblikkelige virkninger.

Silke blev steriliseret i januar. Og hendes pels er først ved at ændre sig en lille smule nu. Det er som om hun får mere underuld.

Så hvis den bivirkning skulle have vist sig ved p-sprøjter, så skulle hun have haft flere sprøjter før man ville kunne se det.

En anden bivirkning der kan opstå, er sivtisseri. Men der kan gå adskillige år før det sker.

 

De psykiske ændringer af en sterilisation/p-sprøjte vil opstå hvis der er tale om hormonelt betinget adfærd. Og det er jo typisk adfærd, der især er til stede i bestemte perioder af cyklus, f.eks. lige før, under eller efter løbetiden.

 

Andre hundes adfærd overfor en steriliseret tæve ændrer sig mindre end andre hundes adfærd overfor en hanhund. For tæven er jo faktisk ikke ændret. Hun er bare på et andet stade af sin cyklus. Hanhundene vil behandle hende som om hun bare ikke er i løbetid. --Og tæverne også.

Det er jo også årsagen til at man helst steriliserer en tæve midt imellem to løbetider, --hvor hun er allermindst i løbetid... Så ER der jo faktisk ingen hormonel ændring i den første tid.

 

For en hanhund er der tale om at man helt ændrer hans hormonproduktion.

Derfor vil både fysiske og adfærdsændringer begynde at kunne ses i løbet af relativt kort tid. Uanset om der er tale om kemisk eller operativ kastration.

[Gæst Fenris]

Selv ville jeg aldrig kastrere eller sterilisere med mindre der var en vægtig grund til det som eksempelvis sygdom.

 

...

 

Jeg har anskaffet mig en hund med alt det der er i den. Pelspleje, opdragelse, racetype og temperament.

Uh dette er jeg meget enig i.

[Birgitta]

1)De hanhunde vi møder på vores daglige gåture, der har fornøjelsen af at være blevet et par kuglegram lettere, virker ikke til at have mistet deres interesse i tæver. Så om det reelt nedsætter hanhundens seksulle fremfærd virker ikke så overbevisende for mig. Hvis det er derfor man kastrerer.

 

2)Ofte syntes jeg også det virker som en let løsning for visse hanhundeejere, fordi man dermed forventer hunden bliver mindre dominant. For de jeg har mødt, ville en ordenligt træning og opdragelse kunne have taget store dele af problemet.

 

3) Selv ville jeg aldrig kastrere eller sterilisere med mindre der var en vægtig grund til det som eksempelvis sygdom. Herunder tænker jeg ikke muligheden for eventuelt at nedsætte risikoen for kræft i underlivet, som jeg hører tit nævnes blandt tæveejere. Hvilket så kræver at det bliver gjort inden første løbetid (eller var det lige efter. I hvert fald jo hurtigere jo bedre). Jeg har anskaffet mig en hund med alt det der er i den. Pelspleje, opdragelse, racetype og temperament. Jeg ved en tæve kommer i løbetid, og det er ikke det store problem at håndtere. Så bliver en smule træt i ansigtet, når jeg hører folk neutraliserer forid de ikke orker løbetider. Men sådan er jeg jo så firkantet.

 

4)I forhold til TS' spørgsmål er det ikke ovenstående der er problemet. Her handler det om, at man ikke ønsker at sidde med uønskede hvalpe på en tæve der bryder ind (sådan læser jeg det i hvert fald). I det tilfælde ville jeg være så ganske ligeglad. Det hverken kan eller skal være hanhundeejerens problem, at tæveejeren ikke kan finde ud af at passe sin hund. Et højere hegn ville være min indsats. Og så ville jeg måske meget snart gøre tæveejeren opmærksom på, at hvis man ser den i sin have, vil det få konsekvenser. I følge jagtloven må den jo som sådan godt blive skudt, men så drastisk behøver man ikke være. Men en eller anden form for sanktionsmulighed må der være. Jeg passer på mine hunde, og forventer andre tager deres forbehold, sådan at deres hunde ikke er til gene for mig eller naboer. Men igen; sådan er jeg så firkantet.

 

ad1) Hanhunde er stadig meget glade for tæver selv om de er blevet kastrerede. De "husker" bare ikke altid hvorfor.. Og hvis de har fået nogle vaner med at stikke efter bestemte tæver når de kommer i løbetid, så kan de sagtens fortsætte med den vane, hvis ikke ejeren gør en ekstra indsats for at aflede og beskæftige hanhunden. ---Så længe hanhunden er intakt, så kan det være umuligt at aflede ham fra en tæve i løbetid.

Men der er forskel på hanhunde. Nogle er mere sex-fixerede end andre.

 

ad2) Jeg tror ALDRIG at det er en "let løsning" når hanhundeejere vælger at få kastreret deres hund. Tit er det allersidste udvej fordi de simpelthen ikke kan "råbe hunden op" i lange perioder af gangen. Bor man i nærheden af trafik, så risikerer man at hunden smutter i et ubevogtet øjeblik og bliver kørt ned fordi veninden på den anden side var i løbetid. Og mange hanhunde HAR et reelt problem med andre hanhunde, som de nogle gange ikke tåler synet af. Der er det så godt, at man kan forsøge med en kemisk kastration inden man får foretaget en rigtig operation.

Både manden i familien, -men så sandelig også kvinden-- vrider sig tit ved tanken om det forestående indgreb på hundens "manddom". Næsten mere end når der er tale om sterilisation af en tæve.

 

ad3) Du er forkert informeret. Det er rigtig at der er noget med kræft og sterilisation. Men det hænger sådan sammen, at hvis man får sin tæve steriliseret inden første løbetid, så er risikoen for kræft i brystkirtlerne nedsat til under én procent. Ved sterilisation mellem første og anden løbetid er risikoen for senere at få brystkræft vokset til mellem 0,5-25%. Og hvis man venter til efter 3. løbetid, så er der ingen forebyggende virkning. ca. 25% af tæverne får brystkræft hvis de bliver gamle nok (over 8-10 år).

 

Men livmoderbetændelse er en sygdom der intet har med kræft at gøre. Til gengæld er den så almindelig, så man regner med at op imod 50% af de tæver, der ikke bliver steriliserede, vil få livmoderbetændelse. Hvis man er heldig, så udvikler det sig kronisk med tiltagende udflod. Dyrlægen vil så anbefale operation, -sterilisation.

Men hvis man er uheldig, så er der ingen ydre tegn. Tæven bliver måske lidt mere stille og måske tisser hun lidt mere end normalt, --måske ikke.. I en travl hverdag er det tegn, der nemt kan overses. På et tidspunkt går tæven simpelthen i chock og dør.

---Livmoderbetændelse er noget meget ubehageligt og smertefuldt, og medvirkende årsag til, at jeg valgte af få Silke steriliseret NU, hvor hun er 6 år og har et godt helbred. At hun samtidig havde andre gener af sine løbetider gjorde beslutningen lettere for mig. Men hvis nogen tror, det er nemt at aflevere sin hund til en operation som ikke er akut nødvendig, så er det altså en meget stor fejl. Det er ALTID svært!!

Jeg tror kun at det er et lillebitte mindretal af tåber der lader deres hunde neutralisere af bekvemmelighedsgrunde.

 

ad4) ja, vi flagrer nok lidt væk fra emnet, men det er alligevel meget relevante ting, der dukker op undervejs. Ikke?

[Agnete87]

Brigitta: Syntes ikke at vi er kommet for langt fra emnet, for det er jo bare med tæver vi snakker også og ikke bare hanhunde med neutraliseringen kemisk og kirugusk, det er jo godt at får hele fåret klippet på en gang end kun halvdelen

 

Nu vil jeg nok lyde som en af de der tåber du skriver om, men har ikke oplevet med mine egne hunde endnu at de var "tossede" når der var en dame i løbetid eller min egen tæve var det og stak af, men har set det en masse gange. Og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg ville sterilisere min tæve hvis hun begyndte at føjte efter herreselskab, det samme med en hanhund der var tæve glad og belv ulykkeligt forelsket hver gang han fik færten af en lækker dame...

Men som du også skriver man skal have oplevet det før man kan sige sin endelige mening...

[Gæst wsg]

Narh... når man steriliserer en tæve, så er de fleste af de eventuelle bivirkninger længere tid om at udvikles. -Der er ikke nogen øjeblikkelige virkninger.

Silke blev steriliseret i januar. Og hendes pels er først ved at ændre sig en lille smule nu. Det er som om hun får mere underuld.

Så hvis den bivirkning skulle have vist sig ved p-sprøjter, så skulle hun have haft flere sprøjter før man ville kunne se det.

En anden bivirkning der kan opstå, er sivtisseri. Men der kan gå adskillige år før det sker.

 

De psykiske ændringer af en sterilisation/p-sprøjte vil opstå hvis der er tale om hormonelt betinget adfærd. Og det er jo typisk adfærd, der især er til stede i bestemte perioder af cyklus, f.eks. lige før, under eller efter løbetiden.

 

Andre hundes adfærd overfor en steriliseret tæve ændrer sig mindre end andre hundes adfærd overfor en hanhund. For tæven er jo faktisk ikke ændret. Hun er bare på et andet stade af sin cyklus. Hanhundene vil behandle hende som om hun bare ikke er i løbetid. --Og tæverne også.

Det er jo også årsagen til at man helst steriliserer en tæve midt imellem to løbetider, --hvor hun er allermindst i løbetid... Så ER der jo faktisk ingen hormonel ændring i den første tid.

 

For en hanhund er der tale om at man helt ændrer hans hormonproduktion.

Derfor vil både fysiske og adfærdsændringer begynde at kunne ses i løbet af relativt kort tid. Uanset om der er tale om kemisk eller operativ kastration.

 

Takker mange gange for svaret - jeg kender meget få tæver, der er steriliserede; den ene jeg kender er blevet det på grund af bekvemmelighed og før første løbetid og de 2 andre er blevet det på grund af "akut" livmoderbetændelse.

 

MVH

Wivian.