Tråde der kunne være skrevet.

[Ascha]

Synes det kunne være sjovt at høre hvilke ting I egentlig gerne ville have haft skrevet om herinde, men som er blevet syltet fordi I har forestillet jer at det bare ville blive en gang mudder.

 

Det er ikke for at angribe HF som sådan, men visse ting ved man bare er sprængfarligt materiale at lukke ud på et debatforum,.... og holder derfor kortene tæt til kroppen. Desværre kommer det nok til at virke somom alle andre har helt styr på alt, mens man selv sidder og får mindreværdskomplekser, og det synes jeg faktisk er dumt.

 

Jeg håber tråden vil blive brugt positivt, så folk får lyst og tillid til at fortælle om de ting, som alle godt ved er uetiske, uretfærdige, uansvarlige osv., for sommetider virker HF bare for "seriøst" og for perfekt i forhold til den virkelige verden.

 

Da der er tradition for at TS starter, får i lige disse historier fra min "sorte bog":

 

1. Dengang Thailo var unghund var det i en periode så almindeligt at vi blev væk fra hinanden, at vi bare mødtes på måtten derhjemme.

 

2. Hvis vi møder urolige hunde, der ikke følger med deres ejere når de går, kan Thailo finde på at give dem en røvfuld. Jeg har derfor lært at lade være med at signalere til sådan en hund, at den ikke er ønsket selskab, da det er mig der udløser adfærden.

 

3. Thailo stjæler rygsække fra børnehavebørnene i Geelskov, hvis han kan se sit snit til det. Det er lykkedes en enkelt gang hvor jeg rødmende måtte tilbage og aflevere rygsækken, til en meget sur pædagog.

 

4. Der boede en schæfertæve her i bebyggelsen, der ikke kunne finde ud af at omgås andre hunde. Hun havde dog leget med Thailo et par gange, hvor hun allernådigst havde fået lov af sin ejer, og Thailo elskede hende højt selvom hun virkede til at ville æde ham indtil han fik tøet hende op.

 

Jeg skulle så lige over i skoven og vende ved 3-tiden om natten og tog ikke snor på ham fordi jeg regnede med at alle andre lå og sov. Det gjorde schæferejeren så bare ikke og Thailo spurtede lykkeligt hen og lagde op til leg, med en hund der med tiden havde udviklet sig til at se rødt overfor alle hunde. Jeg kunne sgu ikke få fanget kræet og ejeren havde virkelig svært ved at holde sin hund og var selvfølgelig pissesur. Nå, efter 27 gange rundt om ekvipagen lykkedes det og jeg måtte jo pænt undskylde.

 

 

5. Jeg er engang blevet så hidsig på Thailo at jeg tog fat i kinderne og trak ham op til mit ansigt (velvidende at sådan noget kun har en negativ effekt). Da jeg kom lidt til mig selv igen, kom jeg til at kigge ned,... og så at hans poter slet ikke rørte jorden. Lige dèr ville jeg ønske at jeg havde alzheimer, for jeg tror aldrig jeg slipper af med den dårlige samvittighed,.. men så har jeg lært det om mig selv.

 

Så er det jeres tur,... og husk lige at det ikke er en tråd hvor vi skal slå hinanden oveni hovedet. Det er bare ment som en tråd fra virkelighedens verden.

[PinPoynter]

Uha, jeg kune skrive mange ting mine hunde(og jeg) har gjort, men jeg holder mig nu ikke tilbage fra at starte tråde om det, fordi jeg er bange for reaktionerne, mere sådan fordi jeg ikke synes det ligefrem er hele tråd værd

 

Men jeg kan da skrive, at jeg helt uden at føle skyld, misbruger vores "lokale" skov, hvor der er virkelig mange hundeluftere! -til at socialisere Sally i, også selvom jeg ved hun virker lidt in-your-face, og løber op til andre med rimelig meget fart på. Det er en skov hvor 99% af hunde er løse, og folk forventer løse hunde, og at de løber op og siger hej. Og fordi jeg ved at Sally blive bedre og bedre til at acceptere begrænsning, og til at vise korrekt sprog, jo mere frihed jeg kan give hende, bliver hunde og mennesker i denne skov altså brugt som remedier i min træning/opdragelse af tigerdyrsimpressionisten.

 

Hun er IKKE agressiv, og hvis en hund siger fis af til hende, smutter hun, for hun er bare interesseret i at sige hej og blive venner.

Hun er egentlig mest pinlig når det er børnefamilier uden hunde, for hun ELSKER børn, og vil meget hellere følges med dem, end med mig, rundt i skoven :stupid: Hun har præsteret at følges et par hundrede meter med en familie, mens jeg kaldte og kaldte og troede hun var forsvundet op i skoven Men det skrev jeg nu vist også om herinde..

[Therese]

Det, jeg har været mest påpasselig med at undgå at nævne, er historien omkring hvordan vi fik aflivet vores sidste hunde. Mange herinde går jo ind for omplacering i langt de fleste tilfælde, så når vores forholdsvis sunde og raske hunde blev aflivet, fordi det var meget, meget nødvendigt at flytte og vi ikke kunne have hundene med, kunne jeg godt være lidt nervøs for, at der kunne komme en heftig diskussion ud af det.

Men det hang jo sådan sammen, at vores ældste hund var ret slidt. Han var gammel, og var begyndt at få problemer med både at høre og se. Et eller andet sted var det jo småting, men tanken om at flytte en gammel, halvdøv hund, der heller ikke kunne se ordentligt, kunne vi bare ikke bære. Hvis han havde været rask, ville jeg helt klart have forsøgt at sælge ham eller endda give ham bort, hvis det var det, der skulle til. Men det var han altså ikke.

Desuden havde han en 8-årig vane med at stresse rundt over alting og ingenting - og det kræver altså sin ejer at vænne en hund af med det efter så mange år. Så på den måde kunne det også være svært at finde den rigtige ejer. Så sådan blev det ikke.

 

Vores yngste hund var kun 3 år dengang. Normalt ville jeg aldrig, aldrig, aldrig aflive så ung en hund. Men han havde i det første halve år af hans liv haft 4 hjem, han havde fået bank, fordi han tissede indenfor på trods af, at han aldrig blev luftet Han blev aldrig aktiveret og han var virkelig intelligent og hurtigt opfattende, så han har kedet sig halvt ihjel. Det resulterede selvfølgelig i, at han fandt på måder at aktivere sig selv på og hvad er bedre end at flænse møbler?

Hans mad og vand blev fjernet klokken 18 i et af hjemmene (kan ikke huske hvilket et det var) fordi ejerene der var nogle dovne røvhuller, der ikke gad gå ned med ham om natten.

Han skulle have været aflivet, da han var et halvt år gammel, fordi han var blevet stemplet som problemhund, der ikke kunne rettes op. Og det kunne jeg bare ikke bære. Jeg havde godt nok aldrig mødt ham, kun hørt om ham gennem min stedfar, som havde hilst på ham, da han var en lille hvalp. Så jeg fik overtalt dem til, at hvis vi ikke selv skulle beholde ham, skulle vi i hvert fald prøve at finde et nyt hjem til ham. Så vi fik ham hjem og han kom så aldrig videre :hjerte:

Nå, men det korte af det lange var, at med alt det han havde med i bagagen, gik der lidt over et år, før vi kunne mærke, at han faldt rigtigt til og blev overbevist om, at han skulle blive hos os. Og sådan en hund kan jeg bare ikke give endnu en oplevelse af at blive svigtet og sendt væk. Det lyder måske lidt pladderromantisk i nogles ører, men det kunne vi ikke bære.

Jeg hader den måde, vi måtte sige farvel til dem på - og ikke mindst årsagen! Men for hundenes skyld vurderede vi, at det var det bedste.

 

Så... Nu er den historie da fremme i lyset

 

Og så var der dengang, hvor jeg står med to hunde på en mudret mark, som trækker mig rundt i mudret på jagt efter alle de spændende dufte, som åbenbart var i mudret - de var fuldstændig væk. Slet ikke til at få kontakt med. Jeg prøvede at lokke dem sødt, jeg prøvede at skælde ud, jeg prøvede at lokke sødt igen. Tror endda også jeg tiggede dem lidt Jeg kastede rundt med godbidder for at aflede deres opmærksom et øjeblik, så jeg kunne få lidt styr på dem. Men det kunne jeg da godt glemme.

Jeg ved ikke, om der havde været en lækker løbetidstæve eller hvad, men i hvert fald var det ikke mine søde, rare hunde, jeg havde fået med ud på tur

Til sidst var jeg simpelthen så træt og frustreret over at blive trukket rundt efter de to bæster, at jeg råbte helt vildt højt og gav den ene en på kassen Jeg fik SÅ dårlig samvittighed! Jeg fik hevet hundene med hen på en træstub og så sad vi der og krammede en halv time, fordi han blev så ked af det. Der havde jeg det godt nok skidt. Jeg går overhovedet ikke ind for vold - og slet ikke mod et forsvarsløst dyr, som oven i købet slet ikke forstår, hvorfor han skulle slås på. Det er både første og sidste gang, jeg nogensinde får sådan en tosset ide.

 

Til gengæld tror jeg ikke, at han havde noget imod al forkælelsen i ugerne efter

[Therese]

Altså, det er ikke fordi, at jeg ville lave en tråd om at have slået min hund - det ville jeg nok bare have skrevet i alt og intet, hvis jeg følte behov for at dele det. Men det øverste kunne sagtens være blevet til en tråd

 

Jeg ved ikke, om jeg skal slette det sidste?

[Umulia]

Det er ikke for at angribe HF som sådan, men visse ting ved man bare er sprængfarligt materiale at lukke ud på et debatforum,.... og holder derfor kortene tæt til kroppen. Desværre kommer det nok til at virke somom alle andre har helt styr på alt, mens man selv sidder og får mindreværdskomplekser, og det synes jeg faktisk er dumt.

 

Jeg synes - med dit sidste eksempel som en mulig undtagelse - ikke der er noget særligt sprængfarligt i det, du nævner. Og sidste eksempel - ja hvem har ikke prøvet at miste selvkontrollen overfor enten hunde eller børn

Hvis man arbejder lidt med det, går det over med alderen, skulle jeg hilse og sige

 

Mht. Thereses historie om aflivningerne, så synes jeg netop at folk bliver overdænget med sympati når de af mere eller mindre gode grunde har valgt at slå deres hund ihjel - ja ikke af mig, men jeg føler mig til gengæld meget alene med min holdning

 

Når jeg selv ombestemmer mig mht. at skrive noget på H-F, er det pudsigt nok kun om de gode oplevelser. I starten er det sådan: Hyggelig varm følelse, den har jeg lyst til at dele med nogen. Men så tænker jeg at det er en bagatel, som andre sikkert oplever 10 gange dagligt, og så holder jeg det for mig selv.

Til gengæld er jeg hurtig til at skrive når jeg har dummet mig - f.eks. indsamler-episoden

[Gæst Buddha]

 

1. Dengang Thailo var unghund var det i en periode så almindeligt at vi blev væk fra hinanden, at vi bare mødtes på måtten derhjemme.

 

 

Arj det ville jeg ønske du havde skrevet for 1 år siden Så havde Motor nok haft lidt mere fri-liv.. Jeg bliver aldrig selv sur over løse hunde men har jo kunnet læse de massive storme herinde og har simpelthen ikke turdet slippe ham. Det åndssvage er, at der hvor vi kommer mest går mange løse og ikke alle kommer ved indkald, jeg tør som skrevet bare ikke mere.

[PinPoynter]

Jeg synes - med dit sidste eksempel som en mulig undtagelse - ikke der er noget særligt sprængfarligt i det, du nævner. Og sidste eksempel - ja hvem har ikke prøvet at miste selvkontrollen overfor enten hunde eller børn

Hvis man arbejder lidt med det, går det over med alderen, skulle jeg hilse og sige

 

Mht. Thereses historie om aflivningerne, så synes jeg netop at folk bliver overdænget med sympati når de af mere eller mindre gode grunde har valgt at slå deres hund ihjel - ja ikke af mig, men jeg føler mig til gengæld meget alene med min holdning

 

Når jeg selv ombestemmer mig mht. at skrive noget på H-F, er det pudsigt nok kun om de gode oplevelser. I starten er det sådan: Hyggelig varm følelse, den har jeg lyst til at dele med nogen. Men så tænker jeg at det er en bagatel, som andre sikkert oplever 10 gange dagligt, og så holder jeg det for mig selv.

Til gengæld er jeg hurtig til at skrive når jeg har dummet mig - f.eks. indsamler-episoden

 

Hyggelige historier springer jeg også ofte over, bortset fra den anden dag jeg skrev mine prale-af-Charles tråd. Ellers skriver jeg i alt og intet. Men historier som din om indsamleren, er jo dem der redder dagen for os andre, så dem skal du ihvertfald blive ved at skrive

[Gæst The dogfather]

Jeg afholder mig nogle gange fra at skrive tråde om listehunde....det kan ikke betale sig...mudder med mudder ovenpå...

 

Herinde er de fleste mennesker rigtigt sympatiske og man kan diskutere det meste...men hvis det var HG gad jeg slet ikke skrive...der er verden 100 procent sort/hvid...

[PinPoynter]

forresten, er glad for at flere har skrevet.. der var lige et par timer hvor jeg var bange for at Ascha og jeg var de eneste herinde der ikke er perfekte

[Ascha]

Jeg synes - med dit sidste eksempel som en mulig undtagelse - ikke der er noget særligt sprængfarligt i det, du nævner. Og sidste eksempel - ja hvem har ikke prøvet at miste selvkontrollen overfor enten hunde eller børn

Hvis man arbejder lidt med det, går det over med alderen, skulle jeg hilse og sige

 

Nå, jamen det kan da godt være at jeg bare er lidt tyndhudet når jeg læser folks skriverier.

 

Mht. Thereses historie om aflivningerne, så synes jeg netop at folk bliver overdænget med sympati når de af mere eller mindre gode grunde har valgt at slå deres hund ihjel - ja ikke af mig, men jeg føler mig til gengæld meget alene med min holdning

Hmm, kan du ikke selv huske hvad der sker, blot folk skriver at de ingen sygeforsikring har?. Altså, nu ved jeg jo godt nok ikke hvad du ligger i ordet sprængfarlig men jeg synes generelt ikke der skal ret meget til før folk bliver stemplet af det halve HF, uden dog at gøre mig bedre end jeg er,... for jeg gør det jo også selv. Tror dog stadigvæk at der er folk der sætter sig på hænderne fordi de ikke gider at skulle forsvare deres holdninger/ handlinger i almindelige tråde. Men det er da muligt at jeg tager fejl og at det kun er mig der tænker sådan.

 

Når jeg selv ombestemmer mig mht. at skrive noget på H-F, er det pudsigt nok kun om de gode oplevelser. I starten er det sådan: Hyggelig varm følelse, den har jeg lyst til at dele med nogen. Men så tænker jeg at det er en bagatel, som andre sikkert oplever 10 gange dagligt, og så holder jeg det for mig selv.

Sådan har jeg det også sommetider og tænker: det gider folk sgu da ikke høre om og jeg tænker faktisk også meget over om folk nu synes jeg skriver: Thailo er, Thailo gør,... osv hele tiden. Det er bare så let at lave sammenligninger til sin egen situation og sin egen hund.

[Ascha]

Arj det ville jeg ønske du havde skrevet for 1 år siden Så havde Motor nok haft lidt mere fri-liv.. Jeg bliver aldrig selv sur over løse hunde men har jo kunnet læse de massive storme herinde og har simpelthen ikke turdet slippe ham. Det åndssvage er, at der hvor vi kommer mest går mange løse og ikke alle kommer ved indkald, jeg tør som skrevet bare ikke mere.

 

Det har jeg faktisk haft skrevet om adskillige gange, bare knap så direkte.

[Gæst Stella]

Ork nej vi andre er hellere ikke perfekte. Det med at mødes hjemme på dørmåtten kender vi godt fra dengang Teitur var unghund, det var mere reglen end undtagelsen. Men læser man på HG eller herinde kan man jo få helt ondt i maven, fordi så mange slet ikke har nogen tolerane over for løse hunde. Særligt på HG er det helt galt. Kom engang til at skrive på hg at Teitur havde jagtet en hare. Jeg blev simpelthen svinet sønder og sammen og fik endda private beskeder hvor jeg lige fik en opsang også.

 

Og så min skræk for schæfer og erfaring deraf, det skriver jeg hellere aldrig om på nettet.

[PinPoynter]

Ork nej vi andre er hellere ikke perfekte. Det med at mødes hjemme på dørmåtten kender vi godt fra dengang Teitur var unghund, det var mere reglen end undtagelsen. Men læser man på HG eller herinde kan man jo få helt ondt i maven, fordi så mange slet ikke har nogen tolerane over for løse hunde. Særligt på HG er det helt galt. Kom engang til at skrive på hg at Teitur havde jagtet en hare. Jeg blev simpelthen svinet sønder og sammen og fik endda private beskeder hvor jeg lige fik en opsang også.

 

Og så min skræk for schæfer og erfaring deraf, det skriver jeg hellere aldrig om på nettet.

 

STELLA!!! Du skal møde Sally, hun er bare verdens sødeste, knuselskelige schæfer (blanding, men ligner en lille schæfer), og man KAN ikke blive bange for hende, det lover jeg! Desuden elsker jeg løse hunde der løber op til os, hvis mine er i snor, for det sparer mig for en masse pinlighed, når Sally skaber sig som en sindssyg fordi hun ikke kan få lov at komme hen til dem og sige hej

[Gæst Miss_menelli]

Ha, ja jeg er da perfekt!

På min egen fuldstændig håbløst uperfekte måde!!

 

Tror ikke der er den fejl jeg ikke har lavet.

 

Det værste nogensinde er at jeg har klappet Bamse en på hovedet, fordi jeg var totalt stresset og kom ind af døren med tre indkøbsposer fyldt med glas-ting i hænderne - Og han var så glad for at se mig, at han sprang op og ned af mig og til sidst begyndte at bide mig i armene for at få mig til at hilse på ham.

Det resulterede i, at jeg tabte en pose og dermed smadrede en ordentlig stak flasker og der mistede jeg besindelse og klappede ham en.

 

Ikke hårdt og det ville sådan set heller ikke have gjort nogen forskel om det gjorde ondt på ham eller ej. Det var et kæmpe tillidsbrud! Hold da kæft hvor havde jeg det dårligt i samme øjeblik, som jeg opdagede at jeg rent faktisk ikke kunne undgå at ramme ham og jeg nåede at fortryde midt i det hele men kunne ikke stoppe min hånd.

 

Husker så tydelig hvordan Bamse krympede sammen og pev og hvordan jeg bare fik smidt alle poser fra mig for at nusse ham. Glemmer aldrig at han for første og eneste gang siden, havde halen mellem benene mens jeg gik hen mod ham. Det syn og følelsen af at have slået min bedste ven glemmer jeg simpelthen aldrig

Det er så slemt, fordi Bamse har fået en del klap på hovedet før jeg fik ham og jeg lovede mig selv, at det skulle han aldrig komme til at opleve igen.

 

Det sker aldrig igen - Og jeg sidder og tuder ved at tænke tilbage på det.

Det har heldigvis ikke haft nogen betydning for vores forhold, men jeg bliver stadig mindet om det hver gang han kryber sammen, når man løfter en hånd - det gjorde han også før denne episode, men tænker meget mere over det nu.

Det betyder så også, at jeg har arbejde med, at lære ham, at løftede hænder ikke betyder en på låget, men kærlig nusning og det går stille og roligt fremad :5up:

 

Og så er der ellers bare den generelle dårlige samvittighed over manglende ture, for meget alenehjemme tid og manglende tid til hundene generelt.

I øjeblikket bliver jeg bare nød til at lægge den fra mig, for vi SKAL bare have huset færdigt inden jul og min eksamen.

Men synes ikke det er spor sjovt at tilsidesætte mine bedste venner på den måde - De er jo afhængige af mig og det gør ondt, dag efter dag at spise dem af med en lille tur på marken og en times hyggen på sofaen.

 

Så nu står den vist på en tur ud i mørket

[Gæst Stella]

STELLA!!! Du skal møde Sally, hun er bare verdens sødeste, knuselskelige schæfer (blanding, men ligner en lille schæfer), og man KAN ikke blive bange for hende, det lover jeg! Desuden elsker jeg løse hunde der løber op til os, hvis mine er i snor, for det sparer mig for en masse pinlighed, når Sally skaber sig som en sindssyg fordi hun ikke kan få lov at komme hen til dem og sige hej

 

Jo tak for tilbuddet. Kender godt det med at folk råber " den gør ikke noget" efterfulgt af " det har jeg sku da ligegodt aldrig set før...." hehe. Men nej sådan er alle schæfer selvfølgelig ikke, kan bare ikke komme på en eneste positiv oplevelse med en schæfer. Min mor har en flot arret skulder, efter at været blevet skambidt af for mange år siden. Forleden ringede hun og var dybt chokeret, en schæfer havde hoppet på hende og revet hendes jakke i stykker, da hun var ude at gå tur. Den schæfer der bor her på vejen har overfald min nabos hund. Jeg havde engang hest et sted hvor der stod ikke mindre end 4 schfæer som jeg skulle fodre. Blev bidt af en af dem og var med til at skille to ad som farede lige i flæset på hinanden. Kort og godt, jeg stoler ikke på dem, de virker utrolig lumske og utilrenglige. Og det har jeg ikke turde skrive herinde før, men det gør jeg så nu. Så må man slå mig med en kølle oven i hovedet en anden god gang.

[Shii]

Årh jo vi har lavet mange fejl!

 

F.eks. da jeg lå og var virkelig syg, og Dexter blev ved at hoppe op og kradse mig på armen fordi han ville lege, af ren refleks da han pludselig bed fast i min arm og jeg blev forskrækket "daskede" jeg ham bare væk... Han har vl været 13-14 uger på det tidspunkt og altså ganske lille så han fløj nærmest igennem hele stuen og blev noget forskrækket, ihh jeg havde så dårlig samvittighed over mit manglende overskud...

 

Vi slipper ham også fri velvidende at kommer han i leg med en anden hund kan vi ikke kalde ham til os... Det tror jeg også mange ville være dybt forarget over... Men han skal have lov at rende fri så længe han ikke stikker af...

 

Og nå ja så dengang vi glemte ham i to timer nedenunder Normalt plejede vi jo at løfte ham op og ned (vi har 4 etager), men han blev så stor at når vi bare skulle op i et par minutter så fik han lov at blive nede.. En dag skulle jeg op med en kop kaffe til Olivier som så en film, og jeg blev lige hooked på filmen Siden dengang har Dexter kunne være alene hjemme (Han lå og sov hele tiden, og der er en åben balkon indenfor så der var åben ned til det rum han var i, så han kunne høre os og vi kunne høre ham... )

[Gæst Stella]

Årh jo vi har lavet mange fejl!

 

F.eks. da jeg lå og var virkelig syg, og Dexter blev ved at hoppe op og kradse mig på armen fordi han ville lege, af ren refleks da han pludselig bed fast i min arm og jeg blev forskrækket "daskede" jeg ham bare væk... Han har vl været 13-14 uger på det tidspunkt og altså ganske lille så han fløj nærmest igennem hele stuen og blev noget forskrækket, ihh jeg havde så dårlig samvittighed over mit manglende overskud...

 

Vi slipper ham også fri velvidende at kommer han i leg med en anden hund kan vi ikke kalde ham til os... Det tror jeg også mange ville være dybt forarget over... Men han skal have lov at rende fri så længe han ikke stikker af...

 

Og nå ja så dengang vi glemte ham i to timer nedenunder Normalt plejede vi jo at løfte ham op og ned (vi har 4 etager), men han blev så stor at når vi bare skulle op i et par minutter så fik han lov at blive nede.. En dag skulle jeg op med en kop kaffe til Olivier som så en film, og jeg blev lige hooked på filmen Siden dengang har Dexter kunne være alene hjemme (Han lå og sov hele tiden, og der er en åben balkon indenfor så der var åben ned til det rum han var i, så han kunne høre os og vi kunne høre ham... )

 

Årh gud det minder mig om at sidste jul holdt vi sådan noget julekomsammen med julemad til frokost og noget af maden er opbevaret til køling inde i soveværelset, så der bliver rendt en del ind og ud af den dør. Endelig sidder vi til bords og vi sidder der længe og snakker og hygger og rydder af bordet, vasker op, sætter kaffe på osv og pludselig slår det mig, hvor pokker er Teitur egentlig henne ?? Alle leder indtil jeg kigger ind i soveværelset, der var han faldet i søvn foran døren, stakkels hund, han havde lagt derinde i omkring 3 timer og der var total koldt pga åbne vinduer så maden kunne stå på køl.

[Gæst Buddha]

Det har jeg faktisk haft skrevet om adskillige gange, bare knap så direkte.

 

Jeg er desværre helt blank på det område, skal have det helt direkte ellers fatter jeg det ikke Har misset MANGE gode historier på den konto.. æv æv. Petrine er heldigvis sød til at skære det ud i pap.

 

Desuden elsker jeg løse hunde der løber op til os, hvis mine er i snor, for det sparer mig for en masse pinlighed, når Sally skaber sig som en sindssyg fordi hun ikke kan få lov at komme hen til dem og sige hej

 

 

Osse mig!! Pinligt men sandt.. vov vov.

 

 

- Nå men, jeg ELSKER historier om "ingenting" og fyrer dem gerne af i tide og utide selv, det synes jeg virkelig også i andre skulle begynde på. Derudover tror jeg egentlig jeg skriver det meste, kan ikke huske noget jeg ikke har skrevet?

 

Jo måske een ting, men den er måske ikke så spændende, jeg har for et stykke tid siden købt en halti men jeg kan ikke finde ud af at bruge den, i hvert fald har jeg kun prøvet den een gang sådan helt rigtigt ude på gaden men der rystede Motor sig bare på hovedet og så sad den ikke over næsen mere. Den er som sådan ikke hemmelig, men jeg ved da godt at folk mener det er mishandling, det mener jeg så ikke, i og med Motor fik et væld af godbidder og var ok ligeglad med at have den på. Havde han krøbet grædende hen langs husmuren, havde jeg nok haft skrubler, men det gjorde han ikke.

Redigeret December 2, 2011 af Buddha

[Gæst Missing]

Kastration, sterilisation og min holdning til disse. Jeg er for begge dele - også uden der har været problemer, hvis dyrene ikke skal indgå i avl. Det ved jeg, der er mange herinde, der er imod. Jeg orker ikke tage diskussionen.

[Lykkeliv]

Jeg har også klappet Asta en og fortrudt 1.000.000 gange, selvom det var ren refleks.

 

Hun er ikke så glad for at være alene hjemme om aftenen, og jeg sørger normalt for pasning eller tager hende med når jeg skal noget på den anden side af 20. Denne aften havde det dog været nødvendigt, og hun var derfor lidt ekstra meget oppe og køre da jeg kom hjem. Hun sprang rundt om og op af mig, og pludseligt sprang hun op imens jeg bukkede mig ned, hvilket resulterede i at hun nikkede mig en ordentlig skalle lige over næseryggen. Det gjorde så vanvittigt ondt, at jeg i ren refleks klappede hende én på siden af hovedet.

Hun krøb sammen foran mig og halen røg helt ind under maven. Jeg glemmer aldrig nogensinde det blik hun sendte mig, det var SÅ forfærdeligt.

 

Benene klappede sammen under mig og jeg brød undskyldende sammen på gulvet. Så sad vi der og krammede i nogle minutter, med blod udover det hele (fra min næse, ikke hunden). Det var første og bliver sidste gang jeg mister besindelsen overfor hende på den måde, jeg får helt ondt i maven bare ved tanken om det frygtelige blik - min lille Pasta-tøs

 

Jeg ved faktisk ikke om jeg fortalte om det herindë... Måske i alt og intet?

[Bagge]

Jeg har flere gange droppet at lave tråde.. Hvis det stod til mig lavede jeg en tråd hver gang der er noget galt med molly, men da det er ret ofte forstår jeg godt folk ikke gider høre om det altid.Skriver heller ikke så meget om, at jeg lader min hund med alene hjemme problemer være alene hjemme fordi jeg simpelthen ikke magter at træne alene hjemme mere pt..Ja, flere ting hvor jeg dunker mig selv i hovedet og derfor regner med det er den reaktion jeg vil få fra andre, skriver jeg ikke om.

[Gæst Miss_menelli]

Hmm, kan du ikke selv huske hvad der sker, blot folk skriver at de ingen sygeforsikring har?. Altså, nu ved jeg jo godt nok ikke hvad du ligger i ordet sprængfarlig men jeg synes generelt ikke der skal ret meget til før folk bliver stemplet af det halve HF, uden dog at gøre mig bedre end jeg er,... for jeg gør det jo også selv. Tror dog stadigvæk at der er folk der sætter sig på hænderne fordi de ikke gider at skulle forsvare deres holdninger/ handlinger i almindelige tråde. Men det er da muligt at jeg tager fejl og at det kun er mig der tænker sådan.

 

Du var faktisk en af dem, som i starten var ved at få mig til at overveje om jeg gad fortælle om mine problemer.

Det var noget med at jeg bare skulle tage at smide mundkurv på min hund, så andre der ikke havde styr på deres hunde og lod dem rende løs ikke risikere noget ved at rende i min.

Din tone var meget lidt behagelig og jeg følte mig i den grad stemplet pga. jeg havde en hund der ikke lige fungerede på samme måde som andres lalleglade kræ gjorde og at jeg da bare skulle klappe kaje og få pakket mit kræ ind i en mundkurv og så ellers bare leve med at andre ikke havde styr på deres hunde.

 

Nu kan jeg overse sådanne bemærkninger og jeg synes rigtig godt om dig og er overordentlig enig med dig på rigtig, rigtig mange punkter - Men dengang var du godt nok strid

En af de debatter jeg faktisk ikke gider tage længere er netop "løse hunden udenfor kontrol" debatten

 

Er her stadig, for det gav ingen mening ifht. mine værdier og så tror jeg også vi snakkede en del forbi hinanden - Men et godt eksempel på hvordan vi alle sammen kan give udtryk for vores meninger på en måde, som gør at andre måske ikke orker den samme debat igen. Og garanteret andre kan komme med samme eksempler på jeg har været for skarp i tonen.

 

Lidt ærgerligt, for hvis man nu lige vender den på hovedet, tager en dyb indånding og tror på sine egne værdier og holdninger, så er en debat med voldsom uenighed såmænd ikke så skidt endda. For der kan nemt komme nye vinkler og man kan nemt have misforstået hinanden i en tidligere debat og få det på plads i den nye - Og man kan jo lære af hinanden. Så længe folk liiiige husker den gensidige respekt, så burde det ikke være noget problem at være rygende uenige for 27 gang

 

 

Sådan har jeg det også sommetider og tænker: det gider folk sgu da ikke høre om og jeg tænker faktisk også meget over om folk nu synes jeg skriver: Thailo er, Thailo gør,... osv hele tiden. Det er bare så let at lave sammenligninger til sin egen situation og sin egen hund.

 

Den kender jeg godt.... Men formår så sjældent at styre mig alligevel

Jeg kan simpelthen ikke styre mig, fordi at sammenligningerne med mine egne hunde bare er så meget nemmere at forklare, end at skulle forklare uden at bruge egen hund som eksempel. Det virker total egocentreret, men det er jo ikke det der er intentionen

 

Og så overspammer jeg pludselig billedtrådene, når det lige kommer over mig....

[potil]

Det kan nok ikke gøre en hel tråd, men der skete noget for lidt tid siden som godt kunne ha' været et indlæg i en af trådene, men pga. min egen og min mors reaktion er der kun en herinde der har fået historien, tror måske godt den kan få nogle hf'ere ret meget op af stolene.... Men eftersom at det ikke skal være en diskussion om det man skriver om tør jeg godt komme frem med den nu.

 

Min stedfar blev spurgt om han ville skyde en hund, min stedfar havde på det tidspunkt en jagtkammerat på besøg og min stedfar spurgte så denne kammerat om han ville med, for min stedfar ville under ingen omstændigheder stå alene med det (hvis nu skuddet ikke faldt rigtigt)

Hundebassen de skulle skyde var så meget alvorligt syg af sukkersyge, så tror måske at det gjorde det lidt nemmere, hundebassen døde i knaldet så det var jo meget godt.

Men det er noget vi efterfølgende har snakket rigtig meget om min mors første reaktion da han fortalte hvad han skulle var "DET gør du bare IKKE!!" og ja jeg var da også noget mundlam da jeg fik det af vide, men tror måske det også har været en hård og meget grænseoverskridende oplevelse for min stedfar

[Tonks]

Første gang Izzie knurrede over et ben der gik over til at snappe efter Miina, der klappede jeg hende en i ren refleks blev så chokeret bagefter at jeg begyndte at græde og turde nok ikke helt dele det herinde

[Petrine]

Jeg er ikke bange for at skrive noget som helst, men jeg har ingen voldsepisoder jeg kan bruge som bevis