lilleraev Skrevet December 3, 2011 Rapporter Share Skrevet December 3, 2011 Jeg har en bekendt her i Doha, som har to hunde fra internat. Den ene fra internat i England, den anden fra internat her i Doha. Historien er rodet - men i hvert fald har hundene nogle meget ødelagte sind... Den fra internatet her i Qatar, et saluki-mix, har tydeligvis været misbrugt og lider meget af angst-agression. Den fra England, en korthåret bordercollie, er super stresset og den er agressiv hvis den anden hund er utryg. Første gang jeg besøgte hundene var til en fest, hvor de var lukket inde ovenpå - de kom ud og skulle hilse på mig og to andre. Uden forvarsel sprang den engelske hund efter mig og var tæt på at bide mig. Adfæren blev hurtigt afbrudt og hunden blev pludselig tillidsfuld og ville lege bold med de to andre gæster. Rolo, hunden fra Qatar, opførte sig meget fint og var glad. Anden gang jeg besøgte dem stod ejeren, en fælles veninde og jeg i køkkenet og var ved at tilberede mad, da Rolo pludselig bed vores veninde i achillessenen så der gik hul. Det var tydeligt at hunden var utryg, og begge hunde kom i deres bur resten af tiden vi var der. Jeg er ellers ikke bange for hunde, men må indrømme at jeg er noget så bange for hunde der er utilregnelige på denne måde - der er ingen dæmpede signaler eller knurren før de går til angreb. Jeg indvilligede i at hjælpe med at socialisere Rolo, da ejeren har en idé om at den engelske hund forsvarer Rolo når hun er utryg - så det er hende der er hovedproblemet. Vi havde en del uenighed om hvordan dette skulle forløbe, men nu er jeg lige kommet hjem derfra, og fra at begge hunde sad i deres bure og knurrede noget så voldsomt, endte vores træning med at begge hunde kunne være ude, at den engelske hund var fuldstændig optaget af leg mens Rolo endda kom over til mig og lagde satte sig, for til sidst at lægge sig ned og bede om at blive klappet på maven Det gør altså at man bliver lidt glad - og nu ved vi hvordan træningen skal foregå, så nu er det bare at fortsætte meget stille og roligt... Ville bare lige dele dette lysende øjeblik med jer! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret December 3, 2011 Rapporter Share Besvaret December 3, 2011 Dejligt at der skete fremskridt - Og skønt at du gider hjælpe. :5up: Det er sindssygt svært og frustrerende at stå med en ustabil hund der ikke har det godt, men hvis man får noget hjælp så gør det tingene så meget nemmere. Tror også jeg ville tage en snak med veninden om, at sørge for at de besøg der kommer bliver på hundenes præmisser indtil problemet er løst - Det sociale samvær med andre kan jo ske hos dem, så hundene ikke bliver sat i situationer de ikke kan håndtere, for det giver kun tilbageskridt i træningen. Det er i begge muligvis klar over allerede, så skriver det kun fordi det ikke fremgår af dit indlæg om det er noget der er tænkt over eller ej. Hvordan foregår træningen? Det kunne jo være andre får glæde af dine erfaringer Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
lilleraev Besvaret December 4, 2011 Forfatter Rapporter Share Besvaret December 4, 2011 Vi var ret uenige om hvordan træningen skulle foregå. Hun mente at hundene skulle sidde i deres bur og at jeg så skulle sidde ved siden af buret og give dem godbidder. Jeg mente at det var det værste jeg kunne gøre, men da det er hendes hunde og hun nu engang kender dem bedst, startede vi med hendes metode. Det resulterede i -som jeg havde frygtet- at hunden var meget territorial og knurrede ad min hånd med godbidden - og jeg blev mere og mere nervøs, hvilket Rolo tydeligt kunne mærke. Istedet rejste jeg mig op og sagde at det ikke fungerede, sagde til hende at jeg syntes vi skulle starte med at tage Rolo ud af buret. Jeg ville stå helt stille i rummet uden at kigge på Rolo og imens skulle hun bare rose den for god og ikke-bange adfærd. Det gjorde vi i ca 5 minutter, og man kunne mærke at Rolo ligeså stille begyndte at slappe lidt af. Derefter tog jeg hånden fuld af godbidder, sagde hundens navn i en lys, glad tone, og når hun så kiggede på mig smed jeg godbidden til hende så hun kunne stå i en 'sikker' afstand fra mig uden at føle sig truet. Når hun var vænnet til dette, smed jeg dem så de var lidt tættere på mig. Dette gentog vi indtil hun ikke var urolig og gemte sig bag 'mor', og jeg besluttede mig for at virke mindre truende og satte mig i stedet på hug (nurde jeg have gjort fra start, men jeg var altså stadig bange). Igen sagde jeg Rolo i lys toneleje men rakte denne gang godbidden frem, så Rolo selv skulle nå den - hun var noget skeptisk, men kom MEGET forsigtigt hen og tog den fra min hånd. Derfra og til at være som en almindelig hund som gerne bare vil have godbidden tog ikke lang tid, og vi udvidede igen mit 'krav'. Denne gang blev godbidden lagt på mit knæ, som var tættest på hende - nu måtte hun endnu tættere på, og det tog ikke lang tid før end hun også kunne tage en godbid fra det modsatte knæ (man er vel glad for godbidder :slem:) Nu var hun efterhånden nogenlunde tryg i mit nærvær, og jeg kunne igen forsigtigt øge mine krav, så istedet for blot at sige hendes navn og give hende godbid, skulle hun istedet selv opsøge mig - og så få godbid. Så hver gang hun viste interesse blev hun rost og fik en lille haps. og for det ikke blev for nemt kunne man også lige sætte hende af - og så belønne. Altså alt i alt ville jeg jo bare gerne danne mig et billede af hvad det mon er der trigger hende. Rolo var nu helt tryg i mit selskab - i hvert fald vidste hun at Helene=godbid , og vi gik nu skridtet videre og lukkede Spike ud. Spike var åbenbart kun agressiv når Rolo var utryg, så han skulle bare leges med - og vi kastede bold mens rolo kiggede på. Opsøgte hun mig, blev hun rost og fik en lille haps. for at give begge hunde lidt ro, tog vi dem på en gåtur hvor de fik tisset af og snust til heeeele verden... Og da vi kom tilbage satte jeg mig på gulvet mens ejeren legede med den obsessive Spike. Her kunne jeg så se hvordan hun er lidt for voldsom i sin leg til at Rolo kan kapere det, men jeg har på fornemmelsen at jeg nok lige skal vente lidt med at 'træne' ejeren til at hun kan se et lille fremskridt med vufferne :blink:. I mellemtiden var Rolo rigtig glad for den ro det var bare at kunne sidde og hygge, så hun kom meget forsigtigt over og stillede sig foran mig og lagde sit hoved ind mellem mine ben (sad igen på hug). Jeg roste hende og rørte forsigtigt hendes pels (første gang hun lod mig røre sig). sådan sad vi lidt indtil ejer lige mente at Rolo skulle være med i bold legen - som da også var sjovt lidt, men så kom Rolo over igen og satte sig meget forsigtigt ved siden af mig... lagde sig så ned og afventede lidt - og gav den så hele armen og rullede om på ryggen, for NU skulle der altså klappes på den mave! :hjerte: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
lilleraev Besvaret December 4, 2011 Forfatter Rapporter Share Besvaret December 4, 2011 Hov, glemte lige at få med at vi har aftalt at jeg kommer forbi et par gange i ugen, så de bliver vant til at folk kan komme uden at det er farligt - og når vi synes at det går rigtig fint og at vi er klar til næste skridt, skal de prøve at have besøg af en ny gæst Nu er der altså ingen af os der er hundetrænere eller adfærdsspecialister, så det kan godt være metoden er helt hen i vejret, men jeg synes nu vi sparkede r*v Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.