Er det ok....

[Gæst Findus]

Idag har hun bidt en væg i stykker... Øv altså. Hun var alene i 2 timer.

 

Tror det er en god idé at starte heeelt forfra med alene hjemme træningen, evt. kontakte en adfærdsterapeut og få hjælp til lige netop jeres problematik...

[Gæst Puddi]

Jeg har også selv tænkt tanken, men der er ingen af os der liiige kan tage 2-3 ugers ferie. Men synes det lyder som en god ide at kontakte en terapeut.

[Gæst Findus]

Er sikker på at en adfærdsterapeut vil kunne hjælpe jer... Nu når hun ikke skal være så meget alene, er der så en mulighed for at få hende passet i det tidsrum? Tænker bare, at I på den måde så vil kunne starte forfra med alenehjemme træningen selvom I ikke kan holde ferie... Hvordan gør I, når hun skal være alene?

[Gæst Puddi]

Nej vi har ikke de store muligheder, for familie og venner er jo på job.

Idag da jeg skulle gå fra hende, gik vi først en tur ca 30 min. Da vi kom hjem og hun var rolig fandt jeg lidt forskelligt bideben og legetøj frem, da hun var godt optaget af at gnave i ben, gik jeg. Jeg siger ikke noget til hende, men går bare. Hun er dog godt klar over når jeg skal til at gå, for hun kigger og holder meget øje med mig, når jeg begynder at lukke de døre der skal lukkes, for at hun ikke bider hele huset i stykker.

[Gæst Findus]

Nej vi har ikke de store muligheder, for familie og venner er jo på job.

Idag da jeg skulle gå fra hende, gik vi først en tur ca 30 min. Da vi kom hjem og hun var rolig fandt jeg lidt forskelligt bideben og legetøj frem, da hun var godt optaget af at gnave i ben, gik jeg. Jeg siger ikke noget til hende, men går bare. Hun er dog godt klar over når jeg skal til at gå, for hun kigger og holder meget øje med mig, når jeg begynder at lukke de døre der skal lukkes, for at hun ikke bider hele huset i stykker.

 

Okay, prøv at søg på "alene hjemme" herinde, så kommer der mange tråde op med en masse gode råd om alene hjemme problemer... Sorry, for bare at henvise, men lige nu er jeg for træt til at skrive et langt indlæg...

[AnneMangetal]

Undre mig bare lidt over at du siger hun ikke er traumatiseret over det - men hvad er det så der har gjort at det virker, hvis hun ikke har synes det har været så dybt ubehageligt at hun under ingen omstændigheder ønsker det skal gentage sig? :hmm:

 

Selvfølgelig er det ubehageligt, det er jo hele pointen. Nøjagtig som når vi laver NEJ-øvelser til træning i DcH.... Men hun er ikke traumatiseret - der er en forskel!

 

Personligt er jeg tilgengæld modstander af at sætte et skrå trådhegn øverst. Hvis hunden alligevel forsøger at springe over, kan det resultere i at den sidder fast, og lur mig om ikke det kunne resultere i egentlige traumer.

 

Men ja, jeg mener at man nogle gange er nødt til at være lidt bestemt over for sin hund. Det er de fleste forældre også over for deres børn! Men der er langt fra at være bestemt til at være ond eller traumatisere.

[BlackGSD]

Nej vi har ikke de store muligheder, for familie og venner er jo på job.

Idag da jeg skulle gå fra hende, gik vi først en tur ca 30 min. Da vi kom hjem og hun var rolig fandt jeg lidt forskelligt bideben og legetøj frem, da hun var godt optaget af at gnave i ben, gik jeg. Jeg siger ikke noget til hende, men går bare. Hun er dog godt klar over når jeg skal til at gå, for hun kigger og holder meget øje med mig, når jeg begynder at lukke de døre der skal lukkes, for at hun ikke bider hele huset i stykker.

 

Prøv at lade være med, kun at foretage denne procedure når hun skal til at være alene... For allerede mens du er igang med det, begynder hun jo at reagere. Prøv at gøre det til en hverdags ting, at det bare lige er noget du gør, uden at der sker det vilde ved det. Ligesom du kan gå og tage fat i dørhåndtaget og åbne det, for så at lukke med det samme igen uden at gå. Så det bare er noget der foregår hver dag og "hele tiden", uden hun behøver at opbygge frustration over det.

[Gæst Miss_menelli]

Selvfølgelig er det ubehageligt, det er jo hele pointen. Nøjagtig som når vi laver NEJ-øvelser til træning i DcH.... Men hun er ikke traumatiseret - der er en forskel!

 

Ok - Men hvordan definere du traumatiseret?

 

Synes nu ikke det på nogen måde kan sammenlignes med nej øvelsen.... Så indlære i den i hvertfald ikke på samme måde som vi gør.

 

Men OK, nu træner vi heller ikke "nej" øvelse som sådan med godbidder, men en "ja" øvelse, hvor hunden ikke må tage noget før den får lov.

På den måde kan man udvide det til, at hunden ikke nakker flæskestegen bare fordi man ikke er der til at sige nej - Men den venter i stedet på at få et ja.

 

 

Personligt er jeg tilgengæld modstander af at sætte et skrå trådhegn øverst. Hvis hunden alligevel forsøger at springe over, kan det resultere i at den sidder fast, og lur mig om ikke det kunne resultere i egentlige traumer.

 

Der er vi enige - Så har jeg det bedre med at holde hunden under opsyn. Evt. i line.

 

Men ja, jeg mener at man nogle gange er nødt til at være lidt bestemt over for sin hund. Det er de fleste forældre også over for deres børn! Men der er langt fra at være bestemt til at være ond eller traumatisere.

 

Ja da - der skal være faste grænser, det trives alle hunde bedst med.

Men hvorfor skal man råbe og skrige af sin hund for at give den faste grænser?

 

Konsekvens er nøgleordet - Og kender ikke én hund der respektere en der råber mere end en der ikke gør.

Den finder i stedet ud af hvornår der bliver råbt højt nok, til at den hellere må høre efter.

[BlackGSD]

Selvfølgelig er det ubehageligt, det er jo hele pointen. Nøjagtig som når vi laver NEJ-øvelser til træning i DcH.... Men hun er ikke traumatiseret - der er en forskel!

 

Personligt er jeg tilgengæld modstander af at sætte et skrå trådhegn øverst. Hvis hunden alligevel forsøger at springe over, kan det resultere i at den sidder fast, og lur mig om ikke det kunne resultere i egentlige traumer.

 

Men ja, jeg mener at man nogle gange er nødt til at være lidt bestemt over for sin hund. Det er de fleste forældre også over for deres børn! Men der er langt fra at være bestemt til at være ond eller traumatisere.

 

Nu har jeg også haft schæfere, et par stykker endda, og trænet en del (ret meget kan man vist godt sige). Og ubehag har aldrig været en del af min nej-øvelse, eller andre øvelser. Er enig i, at der skal være grænser og man er nødt til at sætte nogle. Men ALDRIG i indlærings og træningssituationer... Det skulle gerne være fedt at træne for BEGGE parter!

[Gæst anne-pjevs]

undskylde overfor jer ,oplever jeg ikke den hundejer gør - hun forklarer

[Gæst anne-pjevs]

hvem bestemmer i huset - hunden eller ejeren ?

[BlackGSD]

hvem bestemmer i huset - hunden eller ejeren ?

 

Jeg snakker ikke om at bestemme i huset, jeg snakker om at træning skal være en fornøjelse for både hund og fører! Herhjemme har vi ikke hieraki, vi har harmoni

[Hewlett]

hvem bestemmer i huset - hunden eller ejeren ?

 

Altså nu ved jeg ikke hvilken nej-øvelse der trænes med i DCH, men kan forestille mig at det er en form for træning med konsekvenser for hunden, hvis den ikke gør det 'rigtige' ?

 

Hvis man tager fat i hunden, skælder den ud eller trækker den væk fra genstanden/godbidden baserer man nej-øvelsen på frygt eller ubehag.

 

Lægger du en godbid og siger nej og derefter belønner hunden med en anden godbid, når den lader den første godbid ligge - så har du baseret nej-øvelsen på at hunden lærer at den får noget positivt ud af at lystre dig, og at det kan betale sig at respektere dit nej.

 

Jeg synes der er en verden til forskel på de to metoder, og den første er nok det som mange vil definere som 'gammeldags'.

 

Jeg kan ikke se hvordan det skulle have noget at gøre med at bestemme eller ej, og som BlackGSD også siger, så skabes langt de bedste resultater på samarbejde og harmoni mellem menneske og hund.

 

Det er ikke samarbejde at trække, skælde ud eller tage fat i hunden.

[Hewlett]

Slettet - ikke så relevant

[Gæst Afganskmynde]

Med alt i livet, hvor der er vilje..... Det er nok forst og fremmest om du magter situationen, fordi ellers vil den ikke aendre sig. Hvis man giver op, og naevner en masse ting som f.eks hegn som man ikke vil eller foler man kan aendre paa, saa aendrer situationen sig heller ikke til det bedre.

 

Man bor overveje sine prioriteringer. Et hegn paa 110 cm til en stor race er ikke specielt hojt, og bor efter min mening vaere paa ca.180 cm.

Du spilder en masse krafter paa at vaere bekymret af gode grunde. Et hojt solidt hegn er et must!

 

Hvis man har sagt ja til hund maa man ogsaa sige ja til elementerne forbundet med en hund, og tage sig tiden til det. Man kan ikke selv tage fra og til, desvaerre.

 

Der er ingen magisk pille hverken ved born eller hund. De er begge en tidskraevende portion af liv og glade dage, og arbejde.

 

Din hunds reaktioner er almindeligt forekommende hvis det kan troste lidt at andre oplever lignende med deres hunde. Dog undrer det mig lidt en hund der kan bide sig igennem en vaeg (maa man se et billede?).

 

Vil VARMT anbefale positiv burtraening til alenehjemme. Men det kraever at man saetter sig ind i det og gaar ind for det 100 procent. hvalpetraening er en god ting til fordel for partnerskabet imellem dig og hund (forstarkelse af jeres indbyrdes kommunikation og relation til hinanden og tilknytningen imellem jer forstaerkes paa anden led end det kan goeres i hjemmet).

 

Det lyder for mig til at du muligivs har en klogere hund end saa mange andre hunde. Klogere hunde er ofte ikke lige med nem, men det modsatte. En "taenkende hund" beskaeftigerer sig gerne med ting som at aabne dore, og finder paa andre ting og sager selv for at stimulerer deres veludviklet hjerne (ogsaa selvom de bliver stimuleret af dig). Har en selv, og kombineret med "lommel alderen" er nok for rigtig mange at afleverer saadan en hund langt vaek. Noj, hvor jeg beundrer og saetter stor pris paa de mindre begavede hunde. Dem skal man sorme ikke se ned paa.

 

Det gode er, at saadan en hund kan laerer dig en masse og kan blive en fantastisk familiehund, men det kraever lidt mere af dig som ejer. Og hvis du klarer det, saa vil du med garanti fole en stor accomplishment resten af dit liv!

 

Dejligt indlaeg iovrigt, jeg kan love dig at jeg og rigtig mange andre mennesker ikke synes livet med hund er lutter lagkage, og jeg har selv haft tider hvor jeg onskede at smide haandkladet i ringen.

[AnneMangetal]

Kære Puddi, diskussionen er vist løbet lidt af sporet - nu håber jeg at kunne lukke den del jeg har blandet ind.

 

Til jer der kommenterer på mit oprindelige indlæg, prøv at læse det igen.

 

For det første er der ingen (ikke mig) der skriver noget om råb og skrig. Jeg råber ALDRIG af min hund. Derimod skrev jeg at Bella skreg da vi løftede hende op og bar hende tilbage i haven. Og schæfere skriger for et godt ord.

 

For det andet træner vi i DcH nej-øvelse som beskrevet ovenfor. Ikke trække i snoren, blot sige nej og belønne når hunden vender sig væk.

 

For det tredje ønsker jeg personligt ikke en hund der skal spørge om lov til alt. Derfor vil jeg hellere sige nej når den gør noget den ikke må. En hund der ikke handler på eget initiativ er efter min opfattelse passiv, og mere en maskine end en hund.

 

For det fjerde tør Bella gå ud af indkørslen når vi giver hende lov, og er ikke det mindste bange. Bl.a. derfor mener jeg ikke at hun på nogen måde er traumatiseret. Der er nok mange meninger om, hvad der kan defineres som "traumatiseret", men prøv evt Google....

[Gæst anne-pjevs]

jeg er lidt uenig , men det er måske bare min dsg - han der har brug for at vide hvad han må . uden vold og grumme metoder selvfølgelig , men vi skal også være her selv som hundeejere . pjevs er sød og hengiven overfor dem der behandler ham godt - lægger sig med et dybtfølt suk . Kan du følge mig - jeg må ikke ligge i sofaen men jeg gør det sgu alligevel

[anne-lise hansen]

jeg har med held brugt en stor transportkasse til min hunde da de var hvalpe og skulle være alene hjemme , den er så stor at de kan stå op og vende og dreje sig iden. I naturen lever hunde i huler og mine er meget glade for deres kasse den står fast fremme og åben og er sjældent " ledig "- jeg har 2 hunde og kun 1 kasse , så jeg overvejer at anskaffe en mere !

[CBK]

Med alt i livet, hvor der er vilje..... Det er nok forst og fremmest om du magter situationen, fordi ellers vil den ikke aendre sig. Hvis man giver op, og naevner en masse ting som f.eks hegn som man ikke vil eller foler man kan aendre paa, saa aendrer situationen sig heller ikke til det bedre.

 

Man bor overveje sine prioriteringer. Et hegn paa 110 cm til en stor race er ikke specielt hojt, og bor efter min mening vaere paa ca.180 cm.

Du spilder en masse krafter paa at vaere bekymret af gode grunde. Et hojt solidt hegn er et must!

 

Hvis man har sagt ja til hund maa man ogsaa sige ja til elementerne forbundet med en hund, og tage sig tiden til det. Man kan ikke selv tage fra og til, desvaerre.

 

Der er ingen magisk pille hverken ved born eller hund. De er begge en tidskraevende portion af liv og glade dage, og arbejde.

 

Din hunds reaktioner er almindeligt forekommende hvis det kan troste lidt at andre oplever lignende med deres hunde. Dog undrer det mig lidt en hund der kan bide sig igennem en vaeg (maa man se et billede?).

 

Vil VARMT anbefale positiv burtraening til alenehjemme. Men det kraever at man saetter sig ind i det og gaar ind for det 100 procent. hvalpetraening er en god ting til fordel for partnerskabet imellem dig og hund (forstarkelse af jeres indbyrdes kommunikation og relation til hinanden og tilknytningen imellem jer forstaerkes paa anden led end det kan goeres i hjemmet).

 

Det lyder for mig til at du muligivs har en klogere hund end saa mange andre hunde. Klogere hunde er ofte ikke lige med nem, men det modsatte. En "taenkende hund" beskaeftigerer sig gerne med ting som at aabne dore, og finder paa andre ting og sager selv for at stimulerer deres veludviklet hjerne (ogsaa selvom de bliver stimuleret af dig). Har en selv, og kombineret med "lommel alderen" er nok for rigtig mange at afleverer saadan en hund langt vaek. Noj, hvor jeg beundrer og saetter stor pris paa de mindre begavede hunde. Dem skal man sorme ikke se ned paa.

 

Det gode er, at saadan en hund kan laerer dig en masse og kan blive en fantastisk familiehund, men det kraever lidt mere af dig som ejer. Og hvis du klarer det, saa vil du med garanti fole en stor accomplishment resten af dit liv!

 

Dejligt indlaeg iovrigt, jeg kan love dig at jeg og rigtig mange andre mennesker ikke synes livet med hund er lutter lagkage, og jeg har selv haft tider hvor jeg onskede at smide haandkladet i ringen.

 

 

For at følge ovenstående, kan jeg fortælle at den eneste gang min endnu har lavet narrestreger mens den har været alene hjemme er da den blev passet af mine forældre = ikke aktivering nok...

Han åbner også dører etc herhjemme, men sover for det meste når han er alene. Schæferhan 8 mdr...

 

Men det lyder til at det er kørt lidt af sporet for jer, så jeg vil også foreslå en terapeut som så mange andre - men tror dog også de vil sige at I skal helt tilbage i pasningen - hvis hun i forvejen ikke er så meget hjemme, er det så ikke en mulighed at få een til at komme og passe hende, og så ellers starte træningen igen?

 

Og man må gerne pive over at have en frisk unghund

[Gæst Puddi]

Tak for alle jeres gode svar, de er guld værd lige i øjeblikket:-)

Idag har hun været alene 45 min, og der var INGEN ballade og jeg ku se på hende at hun havde sovet da jeg kom hjem, yes yes yes. Igår eftermiddags og i formiddags trænede jeg med hende hvor jeg tog jakke på og gik ud, og ind med det samme igen, dette gjorde jeg indtil hum ikke sagde noget til det, så var jeg sammen med hende lidt, indtil jeg så kørte i 45 min, og jeg var helt stresset for at skynde mig hurtigst muligt hjem igen. Synes det er så synd for hende at hun har det svært med at være alene.

Haven er hegnet halvvejs ind med nyindkøbt hegn, så blev det mørkt. Så resten kommer op imorgen.

Hun virker ikke til at hun er en stikke af type, for når der kommer gæster eller vi kommer hjem, løber hun altid lige ud og snuser lidt, og så ind igen, og der er ikke lukket af. Hun går også med ud og tømmer postkassen og henter noget i bilen, uden at hun stikker af.

Så lige nu tror jeg sgu på det igen:-)

[Gæst Bernerfan]

Min tanke er, at din hund enten er ved at blive kønsmoden, og at problemerne kan gå over igen... men tanken om alene hjemme angst strejfer mig altså også, må jeg tilstå. Har hun tidligere kunnet være alene hjemme uden problemer?

[Gæst anne-pjevs]

du lyder til at være en ordentlig hundeejer - dig kunne vi lære af .

[Gæst Puddi]

Ja, for ca 2-3 uger siden var der ingen problemer. Men nu har vi nogle fridage at træne i, og hvis ikke der sker fremskridt, kontakter jeg en terapeut. For er sikker på der er en løsning, den skal bare lige findes:-) Og hun ER en super dejlig og kærlig hund, så vil virkelig gøre ALT hvad jeg kan for hende.

[Gæst Puddi]

Til Anne-pjevs. Tror nu mere det er mig der lærer af jer:-) Men med hjertet på rette sted, har man vel en god start:-)

[Gæst anne-pjevs]

min hund er et dumt pjok - han kan jo bare det hele og ser jeg på ham på anden måde tager han magten fra fordi han er sød