Frifodring, hvad synes I?

[lilleraev]

Jeg har altid frifodret mine hunde (De har altid haft mad i deres skål) og jeg har nydt at have denne ordning - har aldrig haft problemer med at de var kede af det, ikke gad spise, haft maveproblemer eller andet, men da jeg sidder og kigger lidt på nettet, falder jeg over dette (overskriften lyder; Don't ever freefeed your dog):

• Portion control. Some dogs will over consume, some will pick all day long and don't ever get hungry enough to consume the proper amount of nutrition necessary
  
• Food motivation. It is like having a full buffet in your house, stocked with food 24 hours-a-day. When you think of it this way, it’s not hard to understand why dogs that are free-fed tend to be sluggish, lethargic, and passionless about their food. In a dog's life food is the number one motivation. A dog with no passion for food is an unhappy dog. A dog should have an unbridled passion for food. They need to look forward to their next meal with anticipation and excitement. This creates the foundation for a well-tempered, happy pet
  
• Bloat prevention. Quite simply if you do not know when your dog has eaten you do not know when it is safe to walk them. As part of your daily routine to help prevent bloat your dog should not be walked until at least two hours after a meal or at least one hour before a meal
  
• Pack leadership (see Love is not enough). In the canine world, the pack leader controls the food. Your dog only knows you are in charge of the food if you bring it to them. Having a feeding schedule teaches your dog that they need to rely on you, thus reinforcing your position as pack leader
  

Hvad synes I om dette? Sværger I til at servere mad for hunden 2-3 gange om dagen? I så fald hvorfor det? De af jer der frifodrer vil jeg også meget gerne høre fra...

Har lidt en idé om at hvis man frifodrer er sandsynligheden for mavedrejninger mindre, fordi maden ikke sluges og der hele tiden er lidt mad der processeres.. Er den helt gal?:hmm:

[Gæst Michelle w]

Jeg er ikke enig i begrundelserne for ikke at have skålen fuld dagen lang -f.eks. mener jeg absolut ikke det har noget som helst med lederskab at gøre.

 

Men jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at have mad stående hele tiden -i hvert fald ikke med den måde jeg gerne vil holde hund på.

 

Når maden står frit fremme altid, er det svært at kontrollere hvor meget hunden spiser -og at tilpasse mængden til dagens/ugens/månedens aktivitetsniveau, træning osv.

Gaia skal osse have mere mad om vinteren end om sommeren for at holde vægt -igen svært at styre hvis der er fri adgang

 

En hund der går og småspiser hele dagen, bliver ikke rigtigt sulten, så det er svært at have hunden TOPmotiveret for mad, når jeg tager den ud for at træne. Samtidig er hård motion (cykeltur, træning mm) jo ikke hensigtsmæssigt umiddelbart efter hunden har spist.

 

Jeg har to hunde, som ikke skal have lige meget, samt den ene får ekstra fedt i maden i periode. Individuel fodring er lidt af en udfordring når der er fri adgang til maskålene.

 

Mine ville i øvrigt sandsynligvis æde hele sækken på en dag, hvis jeg satte mad frem til fri afbenyttelse:mrgreen:

 

Sidst men ikke mindst, er hunden jo lavet til få men større måltider, ikke til at gå og småspise hele tiden. Ikke at jeg tror de bliver syge af at gå og småspise, men jeg kan godt lide den rytme det giver at fodre en (eller måske 2) gange om dagen -de spiser, de slapper af og fordøjer (det gør de typisk halvsovende i sofaen, kurven e.l.). Fodringen bliver jo så lagt sådan at det ikke generer i forhold til træning, så når jeg hiver dem ud for at træne, er der ingen grænser for hvad de vil gøre for en lækker bid mad:-)

[lilleraev]

Tror du det ville være anderledes hvis den er vænnet til det fra hvalp? Så ville den vel ikke spise hele sækken?:blink:

Jeg tror bare jeg tænker at hunde virker på samme måde som mennesker, og mennesker spiser jo når de er sultne (=når kroppen har brug for næring), så mon ikke de selv opregulerer hvis de har brug for lidt mere næring efter de har været ude at løbe/træne meget.

Jeg er nok lidt uenig i det du skiver med, at hunden er lavet til at få få men større måltider? Kan da kun forestille mig det er sundt at spise når man er sulten, så man holder blodsukkeret stabilt?

Her tænker jeg også at det jo netop er en fordel at maven er igang hele tiden, fordi der så ikke er ligeså stor risiko for at der vil opstå bloat når hunden kommer ud at motionere, fordi den simpelthen spiser mindre portioner...

Og med hensyn til at være TOPmotiveret, handler det så ikke bare om at have nogle guffere, der er reddi lækre :slem:

 

Til gengæld kan jeg sagtens følge dig i problematikken når man har 2 hunde der skal fodres individuelt... Dét lyder som en udfordring..

[bernerazuro]

Jeg er heller ikke enig i begrundelserne - lige bortset fra den med motivationen.

 

Møffe har ikke maden stående fremme hele tiden, han ville bare æde det hele på én gang Grådige bæst Og det har han altid været.

 

Tankespind: Hvis hunden vitterligt bare småspiser, så tror jeg ikke, at mavedrejning er et problem - men hvis den tager en større portion ad gangen, så har man derimod problemet. Og så aner man ikke hvornår, man kan lave noget fysisk krævende med hunden, fordi man ikke ved om den har en proppet mave... Men som sagt, småspiser hunden bare, så tror jeg at det er bedre med frifodring, hvad angår mavedrejning, end når man sætter en bestemt portion frem på bestemte tidspunkter og forventer hunden spiser op. Hvis der ikke kommer så meget mad, kommer maven ikke på overarbejde...

 

Når jeg ikke har fået givet Møffe så meget mad i løbet af dagen eller hvis han skal have et større måltid tæt på aktivitet (fordi jeg har planlagt dårligt :stupid:), så bløder jeg også maden op med vand, så den ikke bare siger "shush" i hans mave. Om det gør en forskel aner jeg ikke, men det rygtes da, at der er mindre risiko for mavedrejning, hvis hunden råfodres - netop fordi at kødet ikke bare svulmer op i maven, fordi det tager væske til sig. Så det prøver jeg at efterligne lidt med tørkosten.

 

Men ja, jeg frifodrer ikke, fordi: "Ikke-frifodring" giver bedre kontrol med, hvad Møffe indtager, fordi jeg ellers ville have en flommefed hund og fordi det giver en større madmotivation.

[Hopsa]

Jeg har altid frifodret mine hunde (De har altid haft mad i deres skål) og jeg har nydt at have denne ordning - har aldrig haft problemer med at de var kede af det, ikke gad spise, haft maveproblemer eller andet, men da jeg sidder og kigger lidt på nettet, falder jeg over dette (overskriften lyder; Don't ever freefeed your dog):

• Portion control. Some dogs will over consume, some will pick all day long and don't ever get hungry enough to consume the proper amount of nutrition necessary
  
• Food motivation. It is like having a full buffet in your house, stocked with food 24 hours-a-day. When you think of it this way, it’s not hard to understand why dogs that are free-fed tend to be sluggish, lethargic, and passionless about their food. In a dog's life food is the number one motivation. A dog with no passion for food is an unhappy dog. A dog should have an unbridled passion for food. They need to look forward to their next meal with anticipation and excitement. This creates the foundation for a well-tempered, happy pet
  
• Bloat prevention. Quite simply if you do not know when your dog has eaten you do not know when it is safe to walk them. As part of your daily routine to help prevent bloat your dog should not be walked until at least two hours after a meal or at least one hour before a meal
  
• Pack leadership (see Love is not enough). In the canine world, the pack leader controls the food. Your dog only knows you are in charge of the food if you bring it to them. Having a feeding schedule teaches your dog that they need to rely on you, thus reinforcing your position as pack leader
  

Hvad synes I om dette? Sværger I til at servere mad for hunden 2-3 gange om dagen? I så fald hvorfor det? De af jer der frifodrer vil jeg også meget gerne høre fra...

Har lidt en idé om at hvis man frifodrer er sandsynligheden for mavedrejninger mindre, fordi maden ikke sluges og der hele tiden er lidt mad der processeres.. Er den helt gal?:hmm:

 

Ingen "frifodring" her - jeg mener faktisk det er en jævnt dårlig ide. Dels grundet det fremhævede, dels fordi nedbrydelsen af foderet i en hundemave ikke er optimal når mavesækken aldrig fyldes.

Samtidig er det en klar fordel at holde mavesækken smidig så den er i stand til at udvide sig og trække sig sammen. Hvis aldrig sækken fyldes udvides den ikke og skal derfor heller ikke trække sig sammen.

En usmidig mavesæk vil i højere grad give anledning til bekymring for mavedrejning og "opgasning", lissom en konstant småfyldt mavesæk vil gøre det.

 

Mine hunde fodres en eller to gange dagligt, det afhænger lidt af om jeg fodrer råt eller tørt og af mængden de skal indtage. Tæverne som skal have mindst får mad om aftenen, drengene får både morgen og aften når de er på tørt, når de er på råt er der intet problem i at servere ret store måltider een gang i døgnet. Dette er selvfølgelig om aftenen så de kan bruge hele natten på at fordøje i fred og ro.

 

En sidste detalje er at det er praktisk at have en madmotiveret hund når man træner med den.

[Gæst Michelle w]

Tror du det ville være anderledes hvis den er vænnet til det fra hvalp? Så ville den vel ikke spise hele sækken?:blink:

Jeg tror bare jeg tænker at hunde virker på samme måde som mennesker, og mennesker spiser jo når de er sultne (=når kroppen har brug for næring), så mon ikke de selv opregulerer hvis de har brug for lidt mere næring efter de har været ude at løbe/træne meget.

Jeg er nok lidt uenig i det du skiver med, at hunden er lavet til at få få men større måltider? Kan da kun forestille mig det er sundt at spise når man er sulten, så man holder blodsukkeret stabilt?

Her tænker jeg også at det jo netop er en fordel at maven er igang hele tiden, fordi der så ikke er ligeså stor risiko for at der vil opstå bloat når hunden kommer ud at motionere, fordi den simpelthen spiser mindre portioner...

Og med hensyn til at være TOPmotiveret, handler det så ikke bare om at have nogle guffere, der er reddi lækre :slem:

 

Til gengæld kan jeg sagtens følge dig i problematikken når man har 2 hunde der skal fodres individuelt... Dét lyder som en udfordring..

 

Selvom de var vænnet til det fra hvalp, er der jo forskel på hundes appetit -Reiki er altid sulten. Gaia kan for det meste spise, men hun bliver faktisk mæt på et tidspunkt.

 

Og hunde ER faktisk lavet til færre større måltider. Det er alle rovdyr vidst tror jeg. De spiser jo når de har haft held med jagten, og det er deres fordøjelsessystem indrettet til, modsat f.eks. heste som er lavet til at småspise mange timer om dagen (mener de spiser 16 timer i døgnet i naturen -deromkring i hvert fald), og det er så det deres fordøjelsessystem er lavet til.

 

Ang godbidder -jo jeg kunne da godt vælge at bruge sindssygt lækre godbidder til alt hvad jeg træner -men er det hensigtsmæssigt. Jeg synes det ikke. Jeg vil gerne kunne variere kvaliteten af godbidderne, så vi f.eks. når der bare trænes noget nemt herhjemme, bruges tørfoder, men hvis jeg skal træne noget svært midt på gågaden i myldretid, kan skifte til f.eks. pølsestykker.

Dertil kommer at der jo ryger en del godbidder i løbet af træningen, så hvis det altsammen skulle være pølser, frikadeller mm. ville det ikke give meget foder til en hund som Reiki.

Sidst men ikke mindst -selvom man bruger super lækre godbidder, så ER de bare mere attraktive hvis hunden er sulten fremfor når den egentlig er mæt.

 

jeg kan da osse spise en is, selvom jeg lige har spist aftensmad. Men jeg kaster mig altså ikke lige så grådigt over den, som hvis jeg ikke har spist hele dagen:blink:

[Dorte]

Jeg har to labber (den ene godt nok blanding), så det med at have mad stående er utopi. De spiser det øjeblik, de får maden serveret og stopper ikke før det hele er spist.

[Dina]

Men ja, jeg frifodrer ikke, fordi: "Ikke-frifodring" giver bedre kontrol med, hvad Møffe indtager, fordi jeg ellers ville have en flommefed hund og fordi det giver en større madmotivation.

Det var min holdning med Sofus' to forgængere. Specielt den ene var så madglad, at han hver aften -helt bogstaveligt! - kastede sig brølende mod skabet med hans tørkost, hvis der gik så meget som 5 minutter over "madtid". Denne opførsel har forskrækket mangen en gæst i huset. :scared:

 

Desuden blev han trænet intensivt hver dag, så jeg var nødt til at have lidt kontrol med, hvad og hvornår og hvor meget han spiste.

 

Med Sofus tager jeg det med lidt løsere hånd. Sparker han til sin madskål om morgenen, så hælder jeg en håndfuld Henne i den. Eller lægger en klat yoghurt i en lille skål til fri afbenyttelse. Og spiser han ikke sin aftensmad, når jeg har hældt tørkost (uden vand/olie) i madskålen, så kan det godt stå det til næste morgen - medmindre han har slået et smut ud i køkkenet i løbet af aftenen/natten og tømt skålen.

 

Fodrer jeg derimod råt, sidder han omgående som en klemmelus på madskålen. Så gemmes intet til senere fornøjelse.

 

Men uanset fodringsmåde har vores hunde nu hverken haft problemer med mavedrejninger eller det såkaldte lederskab.

[Umulia]

Jeg er 100% enig i de citerede argumenter mod frifodring :5up: Synes det er en af de dårligste af alle dårlige ideer om hundehold.

Hunde har ikke så mange muligheder for at stimulere hjernen som vi har. De får ikke noget ud af at se fjernsyn eller lægge kabale. Deres liv handler fortrinsvis om at skaffe det næste måltid. Dvs. at vi fratager dem en stor del af det, der giver dem indhold i tilværelsen, hvis vi bare giver dem fri adgang til mad.

Det sociale aspekt i forbindelse med fordelingen af mad er også vigtigt, da det er noget af det bedste til at styrke båndet mellem hund og ejer. Lederskab er blevet et fy-ord, men det er vel det, det er, ikke? Vi vil stadig gerne være dem, der styrer ressourcerne, og det er også bedst for hunden, at vi er det.

 

Min første hund havde mad stående fremme hele tiden - jeg var ikke klogere dengang. Men så kom nummer 2, og det viste sig at han slet ikke kunne administrere det. En dag hvor han var alene hjemme åd han sig næsten ihjel Jeg tror ikke på at hunde, der har det instinkt at fylde maven hvornår som helst, der er mulighed for det, kan lære at lade være.

[Amocca]

Jeg er jo så en af dem der har foder stående. De får hver deres ration hældt i skålen om morgnen og det er så det... De spiser sjældent op. Har prøvet at fodre på bestemte tidspunkter, og fjerne maden igen, men det gjorde så bare at ingn spiste...

[Lene og Athena]

Jeg har aldrig benyttet frifodring, dels ville det være enormt upraktisk dengang jeg havde flere hunde ( forskellige fodertyper og den ene var madvogter ) dels har jeg en rigtig dårlig mavefornemmelse ved frifodring ( jeg kan ikke forklare hvorfor ) men den følger jeg altid.

Jeg ville heller aldrig turde gøre det med en grand-danois, især mht. motion før og efter måltider ( det gælder selvfølgelig flere andre racer ).

Mht. lederskab er det ikke et issue her, da det suverænt ligger hos mig uanset hvilken fodringsmodel der benyttes.

[søster lagkage]

jeg "frifodrer" også, anede ikke, at det havde et navn som sådan. da min hund var hvalp, fik han små måltider 3-4 gange om dagen. jeg prøvede også at give det som fodersøg, i bolde osv., havde virkelig store ambitioner for den slags. han spiste det bare ikke, som i nærmest overhovedet ikke. og i panikangst for, at han ville dø af sult begyndte vi at bare have mad stående i stedet.

 

for rigtig mange hunde vil det helt sikkert ikke kunne fungere, men for vores fungerer det perfekt. han får hældt mad op 1 gang dagligt, og spiser det typisk af 1 eller 2 omgange. nogengange om morgenen, nogengange om eftermiddagen, nogengange står han op og spiser et måltid midt om natten. det er helt uproblematisk for os og ham, og han kan sagtens motiveres med godbidder alligevel og er i helt passende foderstand.

[sonja77]

Ainas Lumi har det ligesom Halfdan.

 

Jeg ville derimod ikke kunne frifodre Tyson, han ville ikke kunne administrere det, men ville spise det hele på én gang. Det er jeg ikke interesseret i, det skal deles ud på to måltider, og jeg skal kunne styre mængden, da han let tager på. Derfor skal mængden også kunne justeres i forhold til, hvor meget vi træner, hvor meget motion han få osv. Og som andre skriver, så vil jeg gerne kunne styre, at han ikke er tung i maven, når han skal være fysisk aktiv, og hvis vi skal ud at træne, vil jeg ikke have, at han er mæt (selvom han gerne vil spise lækre godbidder alligevel).

 

MEN under alle omstændigheder kommer jeg ikke til at frifodre (fancy betegnelse ), da Tyson aldrig får sin mad i madskålen. Han får den som belønning i træning, som fodersøg eller i aktivitetslegetøj.

[søster lagkage]

vil forresten lige tilføje, at jeg som udgangspunkt synes, at det er mest hensigtsmæssigt at fodre i faste måltider af alle de årsager, som de andre har nævnt. nu fungerer vores bare så fint, og vores hund er så u-madglad, at jeg ærligt talt ikke "gider" kæmpe med at lære ham at spise på faste tidspunkter. han bliver alligevel aldrig madglad nok til, at jeg vil kunne bruge det som aktivering eller belønning.

[Tweesa]

Mine hunde er præcis som Halfdan. Især Dolph går meget til og fra.. Han vil også MEGET gerne lige nå at sluge et par mundfulde mad inden han kommer ud. Hver gang.

Dolph spiser rigtig tit om natten..

Der har egentlig aldrig været problemer i den henseende, så de får lov at fortsætte. Bitten gider slet ikke tørkost, så hendes alternative kost, bliver serveret en gang om dagen. Den rører Dolph iøvrigt ikke..

 

Så. Jeg frifodrer (sejt - nu med navn)

[Hopsa]

Jeg er enig - frifodring havde jeg sgu heller ikke hørt om før, men det er selvfølgelig hurtigere at skrive end "hos os står maden fremme og hunden spiser når den vil" og så får det samtidig en lyd af at man har truffet et aktivt valg inden for fodringsmetoder

 

Ift. det her med at hunden ikke spiser og man derfor ender med bare at lade maden stå, så er den jo helt klassisk. Det er helt almindeligt, specielt for nyere hundeejere, at blive frustreret og nervøs når hunden på et tidspunkt ikke udviser ret meget interesse for sin mad. Og jo mere man selv stresser over det jo mindre gider hunden spise.

[Siri]

Jeg kunne ikke drømme om det - det er simpelthen for upraktisk. For det første får alle hunde i huset forskelligt foder til forskellige behov - for det andet er det et problem med madmotivation. Mine hunde skal helst være lidt sultne når vi skal træne og jeg vil gerne vide, om de har spist meget ift. at passe på med løbeøvelser og vild aktivitet.

[søster lagkage]

Ift. det her med at hunden ikke spiser og man derfor ender med bare at lade maden stå, så er den jo helt klassisk. Det er helt almindeligt, specielt for nyere hundeejere, at blive frustreret og nervøs når hunden på et tidspunkt ikke udviser ret meget interesse for sin mad. Og jo mere man selv stresser over det jo mindre gider hunden spise.

 

jeg er ikke uenig overhovedet, men samtidig synes jeg alligevel, at det skal tilføjes, at der jo også er stor raceforskel, og det er vist ret typisk for mange af de små selskabsracer, at de er temmelig småtspisende. har hørt om rigtigrigtig mange bichoner og chi'er f.eks., nu er det lige dem der er på bordet i tråden, som spiser "for lidt", slet ikke er madinteresserede og har svært ved at holde huld.

[Siri]

jeg er ikke uenig overhovedet, men samtidig synes jeg alligevel, at det skal tilføjes, at der jo også er stor raceforskel, og det er vist ret typisk for mange af de små selskabsracer, at de er temmelig småtspisende. har hørt om rigtigrigtig mange bichoner og chi'er f.eks., nu er det lige dem der er på bordet i tråden, som spiser "for lidt", slet ikke er madinteresserede og har svært ved at holde huld.

 

Sådan en hund havde jeg også, indtil jeg virkelig gjorde alvor af at sætte fodring i system. Det tog tre dage og der har aldrig været problemer siden. Det kan være at Carla springer aftensmaden over - men fint, så får hun bare først mad næste morgen. Siden da har jeg kunne holde huld på hende.

[søster lagkage]

Sådan en hund havde jeg også, indtil jeg virkelig gjorde alvor af at sætte fodring i system. Det tog tre dage og der har aldrig været problemer siden. Det kan være at Carla springer aftensmaden over - men fint, så får hun bare først mad næste morgen. Siden da har jeg kunne holde huld på hende.

 

jeg ville sikkert også kunne "tvinge" det igennem, hvis jeg virkelig ville. men nu har jeg jo f.eks. ikke flere hunde, så har ingen problemer i den retning - og mon ikke også, at det hjælper på carlas spisemotivation? i hvert fald har min hund noget større appetit nu her i julen, hvor han deler hjem med mine forældres to hunde.

[Siri]

jeg ville sikkert også kunne "tvinge" det igennem, hvis jeg virkelig ville. men nu har jeg jo f.eks. ikke flere hunde, så har ingen problemer i den retning - og mon ikke også, at det hjælper på carlas spisemotivation? i hvert fald har min hund noget større appetit nu her i julen, hvor han deler hjem med mine forældres to hunde.

 

Jeg kan faktisk ikke mærke den store forskel på at der er flere hunde. Hun spiser på samme måde som før. Havde hende i tre år, før jeg fik flere hunde og jeg var ved at blive vanvittig af, at hun spiste så dårligt. Selv på råt var hun virkelig småtspisende. Nu spiser hun normalt, men kan sagtens finde på at springe et måltid over. Men altså - man skal ikke klage. Tænk hvor mange det bøvler med at deres hund tager på bare ved at kigge på foderet

[Hopsa]

jeg er ikke uenig overhovedet, men samtidig synes jeg alligevel, at det skal tilføjes, at der jo også er stor raceforskel, og det er vist ret typisk for mange af de små selskabsracer, at de er temmelig småtspisende. har hørt om rigtigrigtig mange bichoner og chi'er f.eks., nu er det lige dem der er på bordet i tråden, som spiser "for lidt", slet ikke er madinteresserede og har svært ved at holde huld.

 

Jeg er ikke helt sikker på hvilken forskel det gør

Men til det kan jeg da så tilføje at er der en race der er kendt for at have perioder helt uden naturlig spiselyst, så er det grand danois.

Nogle lever et helt liv uden at interessere sig for mad, andre har perioder hvor de går fra foderet og så er der heldigvis osse mange der spiser fint. Men det er absolut et af de mest omdiskuterede emner inden for racen.

[søster lagkage]

Jeg kan faktisk ikke mærke den store forskel på at der er flere hunde. Hun spiser på samme måde som før. Havde hende i tre år, før jeg fik flere hunde og jeg var ved at blive vanvittig af, at hun spiste så dårligt. Selv på råt var hun virkelig småtspisende. Nu spiser hun normalt, men kan sagtens finde på at springe et måltid over. Men altså - man skal ikke klage. Tænk hvor mange det bøvler med at deres hund tager på bare ved at kigge på foderet

 

klart nok, hellere det end megaslugerhund med lavt stofskifte. sjovt for jeg mærker meget større madinteresse hos halfdan med flere hunde - han er ellers også typen, der lige sniffer og nipper lidt i en godbid først, men det er slut nu, hvor der er konkurrence - han er virkelig blevet en voldhapser med mindre han ender som kastrat eller af andre årsager får anderledes appetit og/eller stofskifte, tror jeg dog, at jeg bliver ved med vores fancy frifodring

[søster lagkage]

Jeg er ikke helt sikker på hvilken forskel det gør

Men til det kan jeg da så tilføje at er der en race der er kendt for at have perioder helt uden naturlig spiselyst, så er det grand danois.

Nogle lever et helt liv uden at interessere sig for mad, andre har perioder hvor de går fra foderet og så er der heldigvis osse mange der spiser fint. Men det er absolut et af de mest omdiskuterede emner inden for racen.

 

altså alt andet lige er det i hvert fald nemmere at komme ind i en god foderrytme med en madglad hvalp der sluger sine måltider - sådan som jeg har indtryk af at mange retrievere f.eks. gør. og ok, viste ikke det med granderne.

[Hopsa]

Jeg hæfter mig ved at hensynet lader til at ligge hos hundenes ejere.... hvor er hensynet til hunden henne?

Her taler jeg ikke om hunden som individ men som rovdyr med dennes anatomi.

 

Det er ikke noget jeg opfinder til lejligheden eller for at være påståelig når jeg skriver som jeg gjorde i mit første indlæg, men jeg kan i stedet indsætte hvad andre har formuleret:

 

"Mæthedsfornemmelse

En stor voksen hund kan spise rigtig meget før den bliver mæt, helt op til 7-8 % af dens kropsvægt. Det er meget naturligt for en hund at spise sig mæt, da ulve ude i naturen ”fester”, når de har fanget et stort byttedyr og så kan der sagtens gå nogle dage før de går på jagt igen.

 

 

Fordelen ved at mætte sin hund er, at maven bliver renset igennem for enzymer. En rovdyr mave er foldet sammen og hvis man skærer den igennem og ser den fra siden af, så ligner den en blomst.

Hvis ikke maven “blomsten” får lov til at blive fyldt ud, så den ligner en stor bold, så kan man risikere at enzymerne ætser mavemuskulaturen de steder hvor maven ikke er fyldt ud med mad. Koncentrationen er næsten ligeså stærk som almindeligt saltsyre.

 

Det at hunden får lov til at fylde sin mave, det påvirker hundens psyke på den måde, at den bliver en meget mere rolig og veltilpas hund, som ikke konstant kører i sine drifter om at få fat på føde. Det kan være en fordel, hvis man er træt af sin hund tigger ved spisebordet. Mange mennesker holder deres hund konstant sulten.

Føden bliver grundigt blandet ved hjælp af maven som bevæger sig i rytmiske bevægelser ligesom en vaskemaskine. Fra mavesækken passerer føden videre ud i tyndtarmen, hvor der dannes flere enzymer fra tarmen, samt fra bugspytkirtlen."

 

kilde: Hundens fordøjelse og anatomi - Hundeeksperten.dk