Kemisk kastration

[Siri]

Dette er ikke for at være kristik på nogen måde, man vælger jo regel ud fra det man synes der er bedst. Men jeg kan ikke helt forstå hvorfor du ikke bare får ham kastareret ?? Har jeg overset noget i dine indlæg ? Er det fordi du er bange for at han bliver mere angst af det ? ( hører af og til folk himle op om at kastration er den direkte vej til en angst hund, hvilket jeg aldrig har fattet en bønne af ).

 

Men hvad er det der holder dig tilbage ? En kastration er jo ikke som sådan en farlig opreation eller et langvarig sygdomsforløb.

 

Da Teitur blev kastareret var han på benene igen få timer efter og fik kun smertestillende i en dag, så var det ovre.

 

Jeg har aldrig fortrudt, jeg blev også spurgt om kemisk kastration, men kunne ikke finde en god grund til ikke bare at gøre det " rigtig".

 

Når jeg læser dine indlæg kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke bare får det overstået. Men måske overser jeg noget ??

 

 

Jeg synes det er en anelse forsimplende og naivt at kalde kastration et mindre indgreb. Nå ja, det er jo ganske rigtigt et lille indgreb rent fysisk - men at ændre på hundens hormonelle balance permanent mener jeg bestemt er noget, der skal tages alvorligt og overvejes grundigt.

 

Der er lavet undersøgelser der helt konkret påviser, at hunde med angst eller tendens til nervøsitet, kan opleve en markant forværring ved kastration. Uanset bivirkninger eller ej, så synes jeg det er vigtigt at overveje hvad man gør ved sin hund, når man ændrer på dens hormonelle og kemiske balance i kroppen. Kemisk kastration er ikke et kig ind i fremtiden ved eventuel permanent kastration, men det er et rigtig fornuftigt pejlemærke at danne sig et indtryk ud fra.

[Gæst kommamus]

Ved suprelorin dæmper man produktionen af kønshormoner i hunden - FSH og LH produktionen sættes i stå hvilket betyder at testeron ikke produceres.. man fylder ikke hunden med ekstra hormoner.. Og det skulle altså på ingen måde være skadeligt for hunden! Det er da skønt for dig Joey-Salome at dine hunde er så veltilpasset, men jeg synes ikke helt at du kan generalisere ud fra bare dine egne erfaringer.. Jeg har trænet og træner med Svend, overøser ham med kærlighed - og han er stadigvæk usikker overfor fremmede og store hunde, og mennesker.. Han er også fra et internat, men blev ikke kastreret da jeg adopterede ham da han var for ung - 7 måneder.. Og jeg ville simpelthen ikke risikere at gøre det hele værrer gennem en rigtig kastration.. Jeg synes en medicinsk kastration er et fantastisk værktøj til at få en lille smule indblik i hvordan en hund vil reagere på en kastration.. hvis man følger disse rettelinjer:

 

 

Er der ingen eller negativ effekt af behandlingen, så bør du ikke få kastreret din hund ved operation. I stedet bør du kontakte en adfærdsbehandler, som kan hjælpe med problemet. Er der positiv effekt af behandlingen, vil kastration ved operation med stor sandsynlighed have samme effekt som behandling med Suprelorin.

[Gæst Stella]

Jeg synes det er en anelse forsimplende og naivt at kalde kastration et mindre indgreb. Nå ja, det er jo ganske rigtigt et lille indgreb rent fysisk - men at ændre på hundens hormonelle balance permanent mener jeg bestemt er noget, der skal tages alvorligt og overvejes grundigt.

 

Der er lavet undersøgelser der helt konkret påviser, at hunde med angst eller tendens til nervøsitet, kan opleve en markant forværring ved kastration. Uanset bivirkninger eller ej, så synes jeg det er vigtigt at overveje hvad man gør ved sin hund, når man ændrer på dens hormonelle og kemiske balance i kroppen. Kemisk kastration er ikke et kig ind i fremtiden ved eventuel permanent kastration, men det er et rigtig fornuftigt pejlemærke at danne sig et indtryk ud fra.

 

 

Jeg ved ikke, jeg er bare ikke så bange for det der med neutralisering. Vi har også altid kastareret heste uden at blinke. Hvis man har en hanhund der er meget plaget af hormoner og dertil anstrengede adfærd, så kan jeg ikke se en eneste grund til at ikke at kastarere hunden. Det må være en lettelse for hunden ikke at skulle styres af hormoner.

 

Jeg ville personligt aldrig være bange for at få et dyr neutraliseret.

 

 

Men jeg håber i finder en løsning med Hugo, for hvis der er risiko for at han bliver angst pga kastarering ville det jo være rigtig uheldig.

[Lenschow]

Bare rolig jeg finder en løsning med min hund - og er fint i stand til at vurdere den slags selv.

[Gæst Buddha]

Jeg ved ikke, jeg er bare ikke så bange for det der med neutralisering. Vi har også altid kastareret heste uden at blinke. Hvis man har en hanhund der er meget plaget af hormoner og dertil anstrengede adfærd, så kan jeg ikke se en eneste grund til at ikke at kastarere hunden. Det må være en lettelse for hunden ikke at skulle styres af hormoner.

 

Jeg ville personligt aldrig være bange for at få et dyr neutraliseret.

 

 

Men jeg håber i finder en løsning med Hugo, for hvis der er risiko for at han bliver angst pga kastarering ville det jo være rigtig uheldig.

 

Nu oplevede jeg jo selv, at det kun var 1 gang Motor kammede totalt over med løbetid, der var flere som sagde at så måtte han da kastreres, men jeg ville ikke når han kun var 6 mdr gammel og det viste sig jo også at det var en engangsaffære - men vi trænede dog en masse, også i tiden efter.

 

Så jeg synes også at det er ok at man lige ser hvad der sker/om man kan træne sig ud af noget af det.

[KimC]

Jeg kan af erfaring kun advare mod Suprelorin. Deres EU manual er ikke ajour, og de gør intet for at få det gjort. Produktet har angiveligt ingen bivirkninger. De manglende bivirkninger døjer jeg stadig med.

Kigger man på den Schweiziske manual som er mere opdateret - men på tysk - forekommer sætninger som "er ikke blevet undersøgt" betænkeligt tit. De aner intet om hvordan produktet virker på hunde over 40 kilo, og hvorvidt det har indflydelse på adfærd ved de heller ikke. Det produkt er helt enkelt ikke færdigtestet til at burde være på markedet.

[Gæst Buddha]

Jeg kan af erfaring kun advare mod Suprelorin. Deres EU manual er ikke ajour, og de gør intet for at få det gjort. Produktet har angiveligt ingen bivirkninger. De manglende bivirkninger døjer jeg stadig med.

Kigger man på den Schweiziske manual som er mere opdateret - men på tysk - forekommer sætninger som "er ikke blevet undersøgt" betænkeligt tit. De aner intet om hvordan produktet virker på hunde over 40 kilo, og hvorvidt det har indflydelse på adfærd ved de heller ikke. Det produkt er helt enkelt ikke færdigtestet til at burde være på markedet.

 

Har engang læst at de er testet på hunde op til 25 kilo kun?

 

 

 

Hvordan går det med Hugo??

[Gæst Joey-Salome]

Ved suprelorin dæmper man produktionen af kønshormoner i hunden - FSH og LH produktionen sættes i stå hvilket betyder at testeron ikke produceres.. man fylder ikke hunden med ekstra hormoner.. Og det skulle altså på ingen måde være skadeligt for hunden! Det er da skønt for dig Joey-Salome at dine hunde er så veltilpasset, men jeg synes ikke helt at du kan generalisere ud fra bare dine egne erfaringer.. Jeg har trænet og træner med Svend, overøser ham med kærlighed - og han er stadigvæk usikker overfor fremmede og store hunde, og mennesker.. Han er også fra et internat, men blev ikke kastreret da jeg adopterede ham da han var for ung - 7 måneder.. Og jeg ville simpelthen ikke risikere at gøre det hele værrer gennem en rigtig kastration.. Jeg synes en medicinsk kastration er et fantastisk værktøj til at få en lille smule indblik i hvordan en hund vil reagere på en kastration.. hvis man følger disse rettelinjer:

• Er der ingen eller negativ effekt af behandlingen, så bør du ikke få kastreret din hund ved operation. I stedet bør du kontakte en adfærdsbehandler, som kan hjælpe med problemet. Er der positiv effekt af behandlingen, vil kastration ved operation med stor sandsynlighed have samme effekt som behandling med Suprelorin.

  
  

 

Fair nok - jeg havde så fået den information, at man gav hormoner, som dæmpede testosteronen. Og sorry, jeg udtrykte mig uklart - jeg brugte mine egne som eksempel, men jeg kender INGEN hunde, som har haft negativ effekt af kastration eller sterilisation. Og rigtig mange af dem er internathunde, som netop har været præget af angst og usikkerhed. Så nåja.

I øvrigt mærkeligt eksempel med din egen hund - når nu du ikke har fået ham kastreret og døjer meget med usikkerhed og angst for ham, så kan du heller ikke vide noget om, hvorvidt det ville gøre ham mere usikker eller ej. Jeg kan godt forstå dit forbehold mod at få det gjort - men du ved som sagt i hans tilfælde bare ikke noget om, hvorvidt det ville virke positivt eller negativt. Jeg kender indtil flere usikre hanhunde, som netop fik mere ro over sig, da de blev kastreret - og dermed var de også mindre angste og usikre. Det kan gå begge veje.

 

Og nu hvor jeg ser hvad KimC har skrevet om det præparat der, så vokser min uvilje mod at fylde kunstige medikamenter i hunde da bare. Okay, så er det ikke hormoner - men det er noget andet, som de ikke har færdigtestet? Yrk, det turde jeg ikke.

[Gæst kommamus]

Det lyder da rigtig skidt med den EU manual!! Hvad er det for nogle bivirkninger du døjer med KimC?

Jeg kender til mange hunde der er blevet mere angste af en kastration - på trods af træning og omsorg osv osv.. Det var derfor jeg valgte at prøve at få et indblik i hvordan Svend ville reagere via en medicinsk kastration.. Han er klart blevet mere usikker efter den medicinske kastration, men også mere legesyg med de hunde han kender rigtig godt.. Før kastrationen var han meget bestemmende og kunne slet ikke finde ro til at lege, da han ville kontrollere alle de andre hunde omkring ham..

Nu, hvor han stadivæk er mere usikker, træner jeg med at få ham til at associere hunde vi møder på vores vej med noget godt, ved at hive en bold frem når han har set dem på afstand, og så lege med den indtil de har passeret.. Jeg ved ikke helt endnu om jeg vil kastrere ham rigtigt - det må tiden vise - men de 6 måneder med suprelorin er i hvert fald gået nu, så testosteronniveauet er på vej op igen..

[Gæst Lykken]

Jeg syntes det er en svær diskussion, jeg kan på den ene side godt forstå, at der er nogle som starter med at prøve den kemiske kastration, og det er da godt det kun ER for et 1/2år specielt med de oplysninger KimC kommer med.

men jeg er helt overbevist om, at ved man at hunden aldrig skal bruges til avl, hvorfor så lade dem( både han og hun) gå med alle de hormoner i kroppen?? Så vil jeg hellere gå til en kastration!! og få de helbreds mesige fordele.

[KimC]

Jeg syntes det er en svær diskussion, jeg kan på den ene side godt forstå, at der er nogle som starter med at prøve den kemiske kastration, og det er da godt det kun ER for et 1/2år specielt med de oplysninger KimC kommer med.

 

Nu er det 1½ år siden min hund fik den satans dims, og jeg kæmper stadig mod adfærdsproblemer som opstod i den forbindelse. Jeg lod mig også friste af en hurtig løsning som "var helt uden bivirkninger".

[Gæst Lykken]

Nu er det 1½ år siden min hund fik den satans dims, og jeg kæmper stadig mod adfærdsproblemer som opstod i den forbindelse. Jeg lod mig også friste af en hurtig løsning som "var helt uden bivirkninger".

 

Det er noget der får mig til at tænke mig ekstra godt om:hmm:og gå hele vejen, frem for halv vej.

[Lenschow]

Det er da en skam med din hund Kim - den slags har jeg aldrig oplevet - hverken hos klienter eller her. Jeg har brugt det på begge mine to, og når jeg spørger mine kolleger, har de heller ikke set de ting, som du beskriver her.

 

Hugo STORTRIVES. Det har virkelig givet ham præcis det overskud, som skulle til, så det er superdejligt.

Hugo vejer 19 kg, og jeg var via dyrlægen og mit arbejde gjort 120 % klar på, hvad suprelorin er. Jeg føler mig derfor godt oplyst.

 

 

Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål til Kim:

Hvis midlet ikke er testet på hunde over 40 kg, hvorfor gav du det så?

Hvor har du fået idéen fra, at det er "uden bivirkninger"? Det er der vist ikke ret meget medicin der er...

Hvorfor fik din hund det?

Hvad gjorde/gør du for at vende den angst, som din hund viser nu?

Havde din hund dele af den adfærd, før du gav suprelorin?

Har du overvejet andre årsager, der også spiller ind? Læring, chok, genetik? Hvad ligger der i linjerne bagud?

Hvornår og hvordan viser adfærden sig? Er din hund generelt angst eller er det i specifikke situationer?

Med hvilke metoder træner du din hund? I hvad og hvor ofte?

Hvordan ser hundens dagligdag ud? Herunder - er dens fundament på plads?

 

Angst er et meget alvorligt adfærdsproblem, der ofte kan skyldes rigtig mange forskelligartede årsager, der går ind og spiller sammen og giver adfærden, som er en rigtig alvorlig tilstand for en hund at leve i. Hvis din hund har været angst i halvandet år, så håber jeg, at du har taget det, som din hund fortæller dig alvorligt og haft en uddannet rådgiver ude og udrede hele forløbet samt talt med din dyrlæge om det straks du så tegnene. Mener du Suprelorin alene er årsagen, så håber jeg, at du har klaget til dyrlægen, deres forening og producenten - har du det? For at leve i angst er bestemt så forringende for en hunds livskvalitet, at man som ejer bør gøre alt, hvad der står i ens magt for at rette situationen op.

 

Angst handler om overlevelse - det er en tilstand, som der skal handles på straks den viser sig - gør man ikke det, vil den forværres, og til sidst kan der gå så lang tid, at det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig var den udløsende årsag.

 

Smerter, sygdomme, kemiske forandringer - som kan måles ved en blodprøve! - kan være andre årsager, som kan give angst.

 

Jeg er derfor nysgerrig efter at høre dig om disse ting, da jeg mener, at du slipper lige lovlig let omkring at pege på suprelorin som eneste årsag til halvandet års angst hos din hund uden at dokumentere hvad, hvor og hvorfor og ikke mindst - hvad du har gjort for at rette adfærden op.

 

Hvis du ikke har addresseret adfærden direkte i samråd med en prof, så syns jeg du skal gøre det nu.

Halvandet år i angst... Det er godt nok synd for både dig og din hund - og kun med de helt rette redskaber vil du opleve en bedring.

 

Når klienter giver hunde suprelorin, så har de sådan en som mig i baghånden. Og når jeg giver min egne hunde det, så har de sådan en som mig i baghånden.

Endelig har jeg sørget for at der også er dygtige og kompetente dyrlæger inde over -

 

måske det er årsagen til, at jeg aldrig har oplevet de ting, som du skriver her - særligt fordi en sådan adfærd aldrig ville få lov at udvikle sig i halvandet år uden at blive addresseret direkte.

 

Jeg har en hund lige nu med en historie - bagage. Han er omplaceret hertil i en alder af 2 år, og i det tidligere hjem er der sket ting, som har mærket min hund. Dem arbejder vi målrettet med at bringe til en ende en gang for alle - mens suprelorinen kun og alene blev givet for at bremse en hormonel adfærd så volsom, at han skadede sig selv ved at bryde gennem kattelem for lille til ham, sidde fast, komme i klemme, og endda forsøge at bryge ud via en termorude (hvis du aldrig har set en hund efter den har forsøgt det, så skal du bare glæde dig, for det er blodigt og ikke ret sjovt at komme hjem til!) - med andre ord - en hormonel adfærd, som jeg ikke har en jordisk chance for at træne væk, og som endda i sidste ende kan koste en hund livet og bringer han særdeles meget mistrivsel.

 

Jeg stod en mandag aften og skulle tage et valg AKUT. Takket være mine tidligere positive erfaringer med suprelorin blev det i samråd med dyrlægerne besluttet at give ham det.

 

Jeg har ikke set skyggen af angst pga det. Hugo er stadig angst af og til. Forleden til træning i hallen måtte jeg stoppe og tage hjem, fordi han krøb rundt - det skyldes ikke midlet, og midlet har ikke forværret adfærden. Årsagerne til den angst, som også fandtes - DESVÆRRE - i mi elskede hund FØR suprelorin er mange andre.

 

Jeg kan give dig nogle af dem her - og ja de stammer fra det gamle hjem:

 

Genetik

Sensitivitet

Tillærte erfaringer

Forkerte og strafbaserede træningsmetoder

Total mangel på gennemsigtighed i dagligdagen

Stress konstant i 2 år - muligvis post traumatisk eller kronisk - hvilket betyder, at jeg måske aldrig kommer til en konkurrence med dne hund her (pokkers)

Overfald af andre hunde

Børn der har overskredet hans grænser igen og igen

understimulering

Skæld ud for at være en hund - dvs grave i haven, gø (hvilket er lykkes så flot i det gamle hjem, at han stort set aldrig gør i dag heller), fælde, kaste op, savle.. ja være hund. Sådan nogle bskidte dyr du ved nok...

Menneskeliggørelse

Forkert fodring

 

Det er klart at straks han kom her rettede jeg store dele af adfærden op ved at ændre de letteste ting først. I dag døjer vi med tilbagefald i spidssituationer, som kan opstå ud af det blå - men som altid har en forklaring - og derfor en løsning, og resten tager tid at arbejde med iog få væk - men suprelorin er faktisk den eneste ting, der ikke har forårsaget den angst, som jeg desværre stadig af ogt il ser bryde ud i Hugo.

 

Så det er fint at advare mod midlet - blot skal de, der læser den advarsel altid huske på, at angst er en yderst kompliceret størrelse, der ikke let lader sig udrede og som sjældent har en eneste årsag alene.

 

Når vi ser en hund som Hugo, så ser vi toppen af et isbjerg. nedenunder ligger alle de andre årsager og gemmer sig. Det nytter derfor ikke kun at angribe adfærden fra en vinkel og tænke: Jeg straffer ham aldrig, så det går nok over, når genetik også spiller ind og måske kronisk stress.

 

Angst hunde er sjældent så sort/hvide, som jeg synes Kim får det til at fremstå i denne tråd.

Jeg har trods alt arbejdet med en hel del - og jeg har endnu til gode at møde en, hvor en eneste faktor var årsagen.

 

Hugos angst viste sig forresten først efter en måneds tid her. I starten var han dejlig nem - senere fandt jeg ud af, at jeg havde mistolket min nye hund gevaldigt. Hugo har aldrig været nem - han var passiv, paralyseret og havde givet op.

 

Men suprelorin har ikke forværret hans tilstand - tvært imod, for hans ejer træner med ham dagligt og hjælper ham ud af situationer, som han måtte komme i.

Jeg er derfor helt rolig omkring min hund.

 

Og ja han får en rigtig kastration senere.

 

Jeg skriver ikke dette for at angribe dig Kim - jeg skriver det fordi jeg synes det er en skam, hvis angst skal gøres så sort/hvidt og ukompliceret som jeg synes du får det til at fremstå med dit indlæg. Jeg kender ikke dig og din hund - det eneste jeg siger er, at adfærdsproblemer sjældent er så lette at udrede at man kan pege på en enkel årsag. Nogle gange er de - herre gud - og det er dejligt, når det sker - men alt for tit lykkes det ikke ejere, der KÆMPER for deres hunds trivsel at rette hunden op - fordi der er mange årsager - rigtig mange.

 

Så jeg farer i blækhuset for de ejere, der kæmper og som ved at læse en tråd som denne måske kunne få den tanke, at de ikke slår til. Når nu det er så nemt at pege på en årsag.... så burde de jo også lige kunne løse deres hunds problem i et snuptag. Virkeligheden er nemlig en anden. Og når et indlæg som dit får lov at stå helt alene, så kan det virke slemt demotiverende på folk med angste hunde.

 

Jeg vil derfor bare fortælle alle, at sådan som det tilsyneladende - helt sort/hvidt forholder sig med Kims hund - og hvilket er rigtig synd for dem begge - sådan forholder det sig godt nok ikke med min. Og selv med min viden anser jeg angst for særdeles svært at udrede og løse. Så I er ikke alene.

 

Og Kim: Jeg ønsker dig og din hund en angstfri fremtid sammen. Og håber, at du får de redskaber, der skal til for at bringe harmoni retur i jeres samliv.

Overvej andre årsager også før du blir sur over dette indlæg. Overvej dem nu lige - ikke for min skyld, men for din og din hunds.

At stirre sig blind på en enkel årsag kan bremse løsningen

 

MVH

[Gæst Lykken]

Jeg læste lige igår på nettet, at i den undersøgelse de havde lavet, havde hunde der var kastereret mere stres, men de var jo netop blevet opereret pga. adfærden, og de mente det var de problemer der fortsatte(følsomme) ikke et problem som opstod som følge af operationen:vedikke:

[KimC]

Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål til Kim:

Hvis midlet ikke er testet på hunde over 40 kg, hvorfor gav du det så?

Hvor har du fået idéen fra, at det er "uden bivirkninger"? Det er der vist ikke ret meget medicin der er...

Hvorfor fik din hund det?

Hvad gjorde/gør du for at vende den angst, som din hund viser nu?

Havde din hund dele af den adfærd, før du gav suprelorin?

Har du overvejet andre årsager, der også spiller ind? Læring, chok, genetik? Hvad ligger der i linjerne bagud?

Hvornår og hvordan viser adfærden sig? Er din hund generelt angst eller er det i specifikke situationer?

Med hvilke metoder træner du din hund? I hvad og hvor ofte?

Hvordan ser hundens dagligdag ud? Herunder - er dens fundament på plads?

 

Hvor mange dyrlægeklienter læser manualen for det medicin de får hos dyrlægen. Ved suprelorin er det jo dyrlægen der indgiver præparatet?

 

Ifølge det dafærende datablad var eneste bivirkning at testiklerne formindskes, og at der kan opstå en let hævelse ved implantatstedet.

 

Virbacs danske datablad er at se her:

http://www.virbac.dk/p-virbacdkpubdk/pdf/SPC_Suprelorin_9_4_mg.pdf

 

Det er ændret i forhold til dengang jeg læste det første gang. Interessant nok er der ingen dato eller revisionsnummer på.

Men stadig undlader man at fortælle om at testosteronniveauet ofte stiger markant i den første tid efter indgivelsen.

Det kan man sjovt nok læse om i den Schweiziske manual til produktet, og det kunne man allerede for 1½ år siden.

 

Min hund fik den satans dims efter at der havde været problemer internt i flokken. Stor menneskeglad hund med masser af kræfter, men ikke den helt store intelligens, kontra noget lettere hund, menneskeangst, men meget kløgtig, hvilket gjorde ham til alfahan.

Det ekstra testosteron bevirkede at han fyrede totalt af, og kostede mine andre hunde adskillige bidsår. Vi havde prøvet med Promon som i grunden havde den ønskede effekt. I mellemtiden skulle der trænes impulskontrol. Der er kendte bivirkninger ved Promon, og fabrikanten (som er en anden) gør ingen hemmeligheder af dem. Derfor blev jeg af dyrlægen rådet til Suprelorin som ifølge deres oplysninger var uden bivirkninger.

Netop testosteronpeaket var katastrofalt for mig, vi prøvede at få tingesten fjernet ved at søge efter den med ultralyd. Det var ikke muligt, trods det at Virbac oplyser at det er muligt.

Dyrlægen havde ingen informationer om omtalte testosteronpeak, men Virbac indrømmede dog at det fandtes da de havde ringet til dem og presset lidt på for at få oplysningerne.

Oplysningerne om at produktet ikke var testet på hunde over 40 kilo var heller ikke tilgængelige for dyrlægen.

 

I den Schweiziske manual redegør man for at der ikke er foretaget nogen form for undersøgelser på adfærdsændringer, og ved at læse den blev jeg virkelig bange, for sætningen "wurde nicht untersucht" (blev ikke undersøgt) forekommer skræmmende ofte.

 

 

 

 

Overvej andre årsager også før du blir sur over dette indlæg. Overvej dem nu lige - ikke for min skyld, men for din og din hunds.

At stirre sig blind på en enkel årsag kan bremse løsningen

 

MVH

 

Jeg er godt klar over at de der sidder i den anden ende af en ledning og hverken har set hund, ejer eller træner, naturligvis ligger inde med løsningen på alt.

Jeg har trænet kræet hos en adfærdsterapeut lige siden, og ligemeget har det hjulpet.

Man kan diskutere metoder til uendelighed, det eneste to hundetrænere nogensinde vil kunne blive enige om er at den tredie hundetræner tager totalt fejl.

Jeg tager afstand fra Cesar Millan, og vil heller ikke bringe mine hunde i nærheden af en DcH træningsplads.

 

Nu har han fået leukemi og har næppe mere end nogle måneder tilbage. Så vil problemet løse sig på den måde.

 

Tilbage står jeg med et indtryk af en medicinalvirksomhed som jeg nødig vil skulle stole på igen.

[Lenschow]

Det gør mig ondt at læse Kim - på flere måder - også at din hund er syg nu.

 

Jeg kendte godt til peaket - og ja det har Hugo lidt af - han truer andre hunde en smule her ca 3 uger efter suprelorin, men det er aftagende og da jeg viste det plus har arbejdet med den slags adfærd mange gange før, er det ikke noget, der udvikler sig. Desuden aftager det igen, har jeg set.

Det lyder ikke, som om at du har fået de oplysninger som du havde krav på, da du gav midlet - det er beklageligt.

Men det betyder ikke, at andre ikke får dem. Jeg kendte fx alle disse ting, før jeg gav det til Hugo og andre hunde før ham.

 

Ikke at det hjælper dig, men jeg synes det er en skam, hvis midlet alene skal udråbes til en stor synder fordi du ikke er nok oplyst. Derfor må jeg igen fortælle, at det var/er både jeg samt mine klienter. Det er klart, at ingen medicin bør gives i "blinde".

 

Du skriver ikke præcis hvordan du arbejder med adfærden, men halvandet år uden fremskridt lyder helt forkert i mine ører. En af de måder jeg kvalitetssikrer mit arbejde er at sige til ejere, at de vil se en forbedring inden for en månedstid i den rigtige retning - ellers skal de kontakte mig, så vi kan få lagt en ny strategi.

 

Kontrabetinging fx virker ret kvikt, hvis det anvendes korrekt. Det var den metode, som jeg blandt andet ville foreslå til en hund som din. Men anvendes det ikke korrekt, så ser man ingen fremskridt - det er klart. Og derfor er den rette rådgivning så vigtigt plus det faktum at en behandler skal kunne have mere end en strategi klar, så man kan se fremskridt og dermed pejle sig ind på om metodevalg er korrekt.

 

Kan sygdommen have spillet ind på din hunds adfærdsændring? Du behøver ikke svare - men jeg ville personligt overveje det som en anden årsag også, var jeg dig.

 

Igen - det er en stor skam, når der ikke oplyses korrekt. Jeg håber diverse dyrlæger og andre involveret i det triste forløb har lært af det, og at du ikke er alt for skræmt af suprelorin fremover. Som alle andre metoder, strategier og midler skal det naturligvis anvendes korrekt og ejer skal oplyses før brug. Når det ikke sker, så kan jeg sagtens forså din store afmagt. Det er simpelthen for dårligt at det er sket.

 

Je det mandlige kønshormon kan stige i hunden i en priode efter staven er sat ind - det kan give en forværring af hundens adfærd i variable retninger. Herunder angreb på andre hunde, stalking, truende adfærd, usikkerhed og generel uro og rastløshed. Det kan endda skabe disse reaktioner i hunde, der ikke hidtil har vist dem.

 

Tag fx Hugo - han er en hippie - men ikke lige nu - der er hundemøder, hvor han direkte stiller sig op og konfronterer - jeg kender så årsagen, så jeg er forsigtig med ham i denne periode, men kende rman den ikke, har man jo netop ikke en jordisk chance for at reagere. Det er derfor under al kritik, at du og din hund har haft denne kedelige oplevelse.