Hop til indhold

Hvalp knurrer

Gæst sol
 Share

Recommended Posts

Godaften derude!

I søndags fik vi vores skønne lille hvalp hjem. Han er helt fantastisk, og vi er selvfølgelig rigtig glade for ham. Han er nysgerrig, kærlig og legesyg, og han er meget tilidsfuld over for mig og min kæreste. Dog har vi nu haft et par episoder som jeg er lidt bekymret for. Vi har en hundelegeplads som vi var nede på i dag. Han har været dernede masser af gange men i dag var det så første gange "flokken" var der, og han var noget overvældet over alle de andre hunde som selvfølgelig var meget interesseret i den nyankommne. Da en større hund venligt, kommer hen for at snuse ryger vores på den. De var meget pludseligt, og tydeligvis fordi han ikke var tryg ved situationen. Han bleb selvfølgelig sat på plads af den ældre hund, og da der var faldet ro på igen, og hundene var rolige går vi hjemaf. Her møder vi en lille pige og hendes far, og de vil rigtig gerne sige hej til hvapsen..Men da den lille pige rækker hånden ud knurrer hanhøjt af hende. Vi ville ikke forcere en hilsen og gik hjem med ham. Det skal til sidst siges at han er 11 uger, og kommer fra lander hvor han har levet i trygge rammer med en stor hundeflok omkring sig. Nu er han så kommet til byen og er på egne ben. Det jeg vil spørge jer med mere erfaring er om I mener der er grund til bekymring?Og hvordan skal man tackle disse situationer?Jeg finder meget delte meninger på nettet om hvalpe der knurrer. Hvad mener i? På forhånd tak for hjælpen!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Knurren af den lille pige, vil jeg mene skyldes hans ubehagelige og grænseoverskridende oplevelse tidligere. Hans adrenalin kører stadig i kroppen og han har lige haft en mega ubehagelig og skræmmende oplevelse. Jeg ville i hvert fald ikke lægge det store i det, medmindre det gentager sig - selvom jeg ville forebygge, at det sker igen, ved at bede folk være rolige, være opmærksom på hvalpen og have masser af lækre godbidder parat.

Hvilken race/blanding er han egentligt?

Den første oplevelse - sådanne oplevelser må du simpelthen skærme din hvalp imod, andet er der ikke for. Lad for en periode være med at bevæge dig på området, når der er mange hunde, for det er tydeligvis for skræmmende for den lille - og vis ham, at du er der og nok skal beskytte ham. Gen gerne de andre hunde væk, hvis du kan se, at din hvalp er usikker (ved godt, at det er svært at "finde modet" - jeg er først blevet rimelig til det her efter 2 år som hundeejer).

Lader du ham få disse ubehagelige oplevelser, kan du ende med en hund der er så bundusikker, at den enten bliver "aggressiv" (angreb er det bedste forsvar) eller et nervevrag, der kryber overfor andre hunde.

Sørg for, at han møder rolige og venlige hunde og vær virkelig opmærksom på hans kropssprog - situationerne skal stoppes, hvis din hund bliver utryg og lang tid inden det eskalerer. Og vent med at lade ham være med i flokken, til han har mere tillid til andre hunde og kender de hunde, der er i flokken.

Mindes Turid Rugaas bog "På Talefod med Hunden - de dæmpende signaler" er rigtig god til at give et indblik i hundens forskellige måder at udtrykke usikkerhed på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg er enig og har egentligt ikke noget yderligere at tilføje - men vil da gerne anbefale Anders Hallgrens bog "Alfasyndromet" den bør alle læse da den fortæller en del om hundesprog.

Link til indlæg
Del på andre sites

Oplevelserne har klart været grænseoverskridende for ham, han har følt sig presset samt usikker og derfor knurret... Tænk på, at alt er nyt for ham, han skal lære at stå alene uden sin flok bag sig, og han er endnu ikke blevet helt tryg ved jer... Jeg ville arrangere nogle hundemøder med kun én venlig hund, og tage det i hans tempo, sæt dig ned på hug, så han kan sidde mellem dine ben, og at han vænner sig til, at der er trygt at søge hen, lad ham selv nærme sig hunden, når han er klar til det... Lidt det samme med børn, bed barnet sætte sig ned, gerne med ryggen til hvalpen, lave smaskelyde og så evt. give en godbid, lad hvalpen komme hen til barnet, og barnet skal ikke lange ud efter hvalpen...

Det der er vigtigt i hvalpealderen er, at hvalpen får nogle gode og positive oplevelser og lærer, at verden er god og tryg og at I passer på ham og ikke tager ham ud i grænseoverskridende situationer :-D Bare det at sidde på en bænk og se på biler, mennesker, cykler osv passere forbi, er rigeligt med nye indtryk for den lille hvalp...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes ikke at en hvalp på 11 uger skal sættes på plads af en ældre hund. Det er den ældre hund, der er galt på den. Og I skal beskytte jeres hvalp, så han ikke kommer ud for den slags.

OG ejeren af den ældre hund skulle have holdt den tilbage. Mange hunde er ikke så gode til hvalpe. Inklusiv min egen Silke. Det ved jeg, så hun får aldrig lov til at hilse på en helt ung hvalp. Ikke fordi hun gør den noget, men fordi det er skadeligt for den lille at blive irettesat af en fremmed hund i så ung en alder.

Når I skal præsentere ham for andre hunde, så lad ham kun hilse på en enkelt af gangen til han bliver ældre og kender hundene omkring jer. Så sker det ikke lige så let igen. Og det skal nu være voksne rolige hunde, der har selvtilliden og overskuddet til at ignorere udfald fra den lille. En voksen hund med selvtillid, kan netop opdrage på andre måder end ved at "irettesætte".

Link til indlæg
Del på andre sites

Stakkels lille hvalp da... Et legeområde med mange løse hunde er alt for meget som første fremmede hunde oplevelse for en hvalp... Og det sagde han tydeligt ved at knurre.

Nu skal i prøve at rette op på den fejl og det kan faktisk tage tid... Find en rolig voksen hund som er tålmodig med hvalpe og lad hvalpen bestemme hvornår han vil hilse på. Når hna er helt tryg ved denne hund (og det ser i ved at han begynder at ville lege med den, bliver lidt overfræk og modig) så er han klar til næste hund, hvor i starter på samme måde.

Hvis i bor i nærhende af Århus har jeg en hvalpevenlig hund der gerne hjælper med socialisering:)

Hvalpetræning vil også være godt at få meldt til, men igen, HUSK hvalpens tempo og ikke bare fælles frikvarter hvis han ikke synes det er sjovt..

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen.

Tak for jeres grundige svar!!

Han er vokset op med en stor venlig hundeflok indendørs, og nogen meget søde mennesker som jeg ved har givet ham og de andre hvalpe masser af opmærksomhed. Det var ikke første gang han mødte hunde i området, men det var første gang han mødte flere på en gang. Det skal siges at han har knurret af en hund hos dyrelægen da han skulle have den første vaccination hos opdrætter. Så det er ikke første gang. Vi vil prøve at tænke over det der er blevet skrevet, og holde os fra hundepladsen når der er mange hunde. I dag mødte vi en enkelt hund da vi skulle luftes, og den blev der også knurret af. Dog prøvede jeg at sætte mig på hug denne gang, og det lod til at berolige ham lidt men han var stadig ikke glad. N

Find dig et hvalpehold et sted hvor der er små hold (6-8 hvalpe), ikke mange hold på en gang og fri leg i små grupper. En god træner kan hjælpe dig med at introducere andre hunde i fred og ro og du kan lære hvordan du træner din hund til at passere hunde/børn uden at situationen bliver så højspændt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...