Hop til indhold

Ny, men syg papillon


Gæst Linezjj
 Share

Recommended Posts

Gæst Linezjj

Jeg ved egentlig ikke om denne tråd er oprettet i den rette kategori, men grunden til, at jeg har sat mig ned og påbegyndt denne tråd skyldes, at min kæreste og jeg sidste onsdag (8/3) hentede en lille papillon på 3 år hjem - i dag har vi lige hentet hende fra dyrlægen, hvor hun har været siden kl. 09.00 i morgen.

 

Vi hentede hende fra et hjem, der også havde en masse andre små hunderacer - 6 styks i alt - og hvad vi senere har erfaret, så føler hun sig ikke særlig godt tilpas i andre hundes selskab og siden hun er blevet den eneste hund i vores hjem, har hun udviklet sig til en nysgerrig, glad og undersøgende lille hund. Vi købte hende ganske billigt og fik begrundelsen: at hun jo snart skulle til dyrlægetjek og vaccineres.

 

Allerede første dag vi havde hende, lagde vi mærke til, at hun havde ufattelig dårlig ånde når hun gabte. Men tænkte så ikke yderligere over det. Vi lagde også mærke til, at hun ikke spiste, men tænkte, at dette var fordi hun lige skulle falde til og at hun måske ikke var tilfreds med det nye fodder. Til sidst lægger vi så to og to sammen (det er så dagen inden hun skal til vores dyrlægen og have et lille tjek). Indtil da har vi ikke villet se hendes tænder, da hun lige skulle have tillid til os først. Da vi så mistænker, at det hele skyldes, at hun har dårlige tænder, så tjekker vi dem, dog mod hendes gode vilje.

 

Vi får et chok! Hendes fortænder er helt løse og tandkødet er sort diverse steder. Næste dag fortæller vi dyrelægen om det. Vi siger, at det er rigtig slemt og lægen skåner derfor hunden og tjekker ikke tænderne på stedet, men ud fra det vi fortæller, så får vores lille Celina allerede en tid til tandrensning 2 dag efter (i dag).

 

Vi har nu hentet hende hjem. Lægen fortalte, at det stod rigtig slemt til med tandsten og at de måtte trække hele 7 tænder ud.

 

Selvfølgelig kan en hund klare sig uden disse tænder og vil også have et godt liv foruden - men jeg er simpelthen så rasende over, at det ikke er blevet opdaget noget før!!! Gad vide, hvor længe dette lille vidunder har gået rundt og haft ondt i sine bisser, da det er 2 år siden hun sidst har været hos dyrelægen....

 

Så nu var vores hund ikke så billig alligevel, men det er slet heller ikke dét, at det skal komme an på. Vi betaler med glæde en dyr regning for, at det lille skønne væsen får det godt. Har bare ondt af hende, når jeg nu sidder og kigger over på hendes lille trætte krop. Jeg er glad for, at vi allerede opdagede det efter en uge, alt andet havde været for pinefuldt for hende, og jeg havde da også ønsket, at vi lige havde tænkt os om liiiiidt før.

 

Alt i alt skriver jeg denne tråd som en lille bøn om, at I holder øje med jeres hundes tænder - specielt jer med små hunde. Køb dem et ordentligt stort ben til weekenden :cool: så de kan få brugt deres bisser. Det vil Celina i hvert fald komme til, når hun kommer ovenpå igen!

 

God weekend til jer alle sammen!

:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var da en værre redelighed :ae:...stakkels hund.

 

Lyder sørme ikke som nogen god familie hun kommer fra , mon ikke de har haft en mistanke om, at den var gal med hendes tænder, siden de bare skulle af med hende inden dyrlægetjek.

Godt, at hun er kommet hjem til jer og at I reagerede så hurtigt som I gjorde, så hun kunne få ordnet bisserne.:5up:

 

God bedring til det lille pus og god weekend til jer også.

Link til indlæg
Del på andre sites

...Hvis altså Celina vil have kødben.........

 

Ellers må I i gang med det møjsommelige arbejde med at forklare hende, at tandbørstning er SJOVT og smager godt...

 

--Det var lidt modigt af jer at overtage en voksen hund uden først at få den dyrlægetjekket.... Men godt for Celina. Det grænser til vanrøgt, når man ikke sørger for sin hunds tænder. Især små hunde får tit dårlige tænder ret tidligt i livet. Men store hunde kan også sagtens få problemer. Og store hunde stinker endnu værre end små..:mrgreen:.

 

Tillykke med at tandrensningen er overstået! Det kostede desværre 7 tænder. Måske kan I undgå at hun mister flere tænder, hvis hun får renset tænderne jævnligt? Har dyrlægen sagt noget om det?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det bliver jeg da rigtig ked af at læse.

Stakkels lille vovse, den kan jo ikke fortælle, hvad der er galt, og hvor det gør ondt.

Jeg mistænker at ejeren i forvejen godt vidste at den var hel gal. Det er virkelig uansvarligt af hende.

Derfor synes jeg da, at det er vildt dejligt, at I har fået den i stedet for hende. Jeg er sikker på at I kan hjælpe den på rette vej igen! Den er jo reddet fra en ulidelig tilværelse.. Så jeg håber bare det bedste for jer :) Rigtig fint at hun allerede har udviklet sig så godt!

Jeg havde dog ringet og givet dem en sviner. Det kan godt være det lyder barnligt, men jeg havde bare ikke fundet mig i det.

Sådan en som mig, som ikke rigtigt tjener penge, ville slet ikke have råd til at få lavet tænder, og jeg havde nok givet den tilbage, hvis jeg haft den en uge. Samt krævet pengene tilbage.. Men ville jeg aldrig gøre med min nuværende hund. Man bliver jo bare så knyttet :)

Men jeg synes bare det er sådan en god gerning at I kan gøre det! :) Jeg er glad for, at I kan hjælpe hende. Og at I tager det så pænt :)

Held og lykke :) Ser frem til at høre nærmere!

Link til indlæg
Del på andre sites

Lyder ikke ligefrem som det bedste sted i har købt hund :-( Jeg blev snydt da jeg købte min hund, og fremover køber jeg kun hund med stamtavle ligemeget hvad...

 

Derudover synes jeg det er så synd for jeres lille pus :-( I er da virkelig blevet snydt af de dumme mennesker i har købt hende af, men det kan i jo ikke rigtig gøre noget ved nu :-) Bare sørg for at give hende tyggeben osv. så hendes tænder forbliver rene/evt. begynd at børste tænder på hende hvis i kan ^^

 

 

Held og lykke med hende!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Linezjj

Rart med lidt medfølelse :hjerte: Det varmer.

 

Vi har sendt en sms til dem og informeret dem om det hele - og håbede lidt på at se tegn på dårlig samvittighed. Men de svarede bare, at hun hos dem havde spist normalt og at hun altid havde haft det godt der. Og vi har ellers ikke tænkt os at involvere dem yderligere. Vi er bare glade for, at Celina nu har det godt og at vi har gjort en forskel for hende.

 

Vi har selvfølgelig også haft det inde på lystavlen, at de tidligere ejere har haft på fornemmelse, at det ville ende med en dyr dyrlægeregning. Men vi har indset, at der ikke er noget at gøre og vi ville aldrig aflevere hende tilbage, selvom vi har kendt hende i så kort tid. Så derfor føler vi os også priviligeret over at have den mulighed for at kunne betale den dyre regning - selvom vi nok kommer til at leve af pasta og ketchup resten af måneden ;-) Men det er det værd.

 

Og ja, til Birgitta: Så var det modigt at anskaffe sig en ny hund uden et dyrlægetjek. Men grunden til, at vi var interesseret i en hund var faktisk den, at (nu kommer der en roman!) jeg sidste sommer flyttede hjemmefra fra mine forældre. Jeg har/havde en malteser på nu 2,5 år som jeg simpelthen ikke kunne få med mig, da hun ikke kan være alene hjemme (fandt vi ud af). Mine forældre har en schæfer, som min lille skønne malteser er vokset op sammen med og der har aldrig været noget problem, når de har været alene hjemme. Men fordi de er vokset op i mine forældres hjem sammen, så er de simpelthen uadskillelige. Og har det bedst sammen. Da jeg så inderligt har ønsket at få min malteser hjem til mig, så besluttede min kæreste og jeg os for, at vi ville anskaffe os en legekammerat til hende - velvidende om, at vi ikke har tid og ressourcer til at opfostre en hvalp (i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt). Så fandt vi så Celina på internettet, men vi indså hurtigt, at min malteser ikke kunne håndtere den nye hund og hun dominerede meget. Så vi vidste hurtigt, at det ikke ville komme til at gå.... Min malteser har det også rigtig, rigtig godt hjemme hos mine forældre, søstre og deres schæfer. Så det er nok mest mig der lider i det her. Derfor har vi nu taget beslutningen om, at den fortsat bor hos dem og nu har vi så fået Celina som vi vil gøre alt for. Hun er simpelthen så skøn og bringer glæde overalt :-D

 

Vi glæder os bare til at hun kommer på dupperne igen, for de tyggeben som vi (uvidende om hendes dårlige tænder) gav hende mod hendes dårlige ånde, nød hun. Men ja, vi har også tænkt os at vænne hende til tandbørsten for at undgå eller i hvert fald holde tandstenen nede. Det kan vi gå i gang med om 3 uger, når smerterne er væk - siger lægen. Og ellers er det fint med et årligt tjek i følge lægen, især nu hvor vi er opmærksomme på problemet og ellers må vi jo tage derhen og få en rensning.

 

Vi vælger at tro, at de gamle ejere ikke vidste noget om hendes dårlige tænder, eller at de i hvert fald ikke ville vide det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor var det godt at hun kom hjem til jer, så I kunne tage hende til "tandlæge". Stakkels hund :(

Tak for at gøre opmærksom på at vi skal tjekke vores hundes tænder :-D

 

Vi børster tænder på vores hunde hver aften og de elsker det. Tak skæbne hvis vi forsøger at springe over :mrgreen: De sidder pænt og venter i badeværelset. Der ud over, fjerner jeg også tandsten engang imellem, ca. hver 1-2 måned.

 

Og tillykke med smukke Celina :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er lidt nysgerrig. Havde sælger 6 forskellige racer eller ialt 6 hunde???

Det lyder da med flere racer som en hvalpefabrik. Var alle hunde i stuehuset eller hvordan??? Vil lige tilføje, at du så desværre ikke kan stole den din hunds alder, den kan jo være ældre end angivet fra sælger. Hvis du har fået en kvittering med alder , så den kan sygeforsikres , så gør da dette.

Især når din dyrlæge nu kan skrive den rask og sund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Linezjj

Hvalpefabrik var det ikke. Vi fik ikke lov til at se de andre hunde, da de var lukket inde i et andet rum. Og de skæææældte ud derinde fra :) Men vi skulle jo også bare se om min/vores malteser kunne fungere sammen med Celina. Men vi fik fortalt, at de havde endnu en papillon og derudover var de resterende 4 vist chihuahua'er.

 

Men det der er - og grunden til, at vi ikke "skælder" de tidligere ejere mere ud er, at de selv fik Celina ind i deres familie sidste sommer. Det var en dame på 80 år, der tidligere havde haft hende, men hun var så blevet indlagt og børnebørnene havde derfor solgt Celina til den familie som vi købte Celina af. Men dét, at DE ikke har haft Celina til dyrlægetjek i den tid hun har været hos dem eller at de ikke har bemærket, at hun ikke trives blandt andre hunde eller at hun er holdt op med at spise og har ekstremt dårlig ånde - det er dét, der får mig op i det røde felt.

 

Er der egentlig nogen, der kan svare mig på om grunden til, at Celina har snerret når min malteser nærmede hende, måske kunne skyldes, at hun har haft så ondt i tænderne og derfor vidst, at hun ikke har kunnet bide fra sig, hvis min malteser nu var for nærgående? Er der en chance for, at der sker en ændring, når hun på et tidspunkt ikke har ondt mere?

Link til indlæg
Del på andre sites

Dejligt i fangede problemerne så tidligt!

 

Ærgerligt at Celina ikke lige var det der reddede hele situationen, men din Malteser kan du jo stadig være sammen med, og som du selv siger, handler det jo mest om hvor din Malteser er glad :-)

 

Er der egentlig nogen, der kan svare mig på om grunden til, at Celina har snerret når min malteser nærmede hende, måske kunne skyldes, at hun har haft så ondt i tænderne og derfor vidst, at hun ikke har kunnet bide fra sig, hvis min malteser nu var for nærgående? Er der en chance for, at der sker en ændring, når hun på et tidspunkt ikke har ondt mere?

Jeg tror godt at Celina kan bløde lidt op, når hun bliver mere tryg. Måske har hun været vant til at slås meget med de andre hunde, eller at skulle forsvare ressourcer meget. Jo flere venlige hunde hun møder jo bedre skulle det gerne blive ...

Smerte har også en stor betydning - både mennesker og hunde er mere pirrelige når de er i smerter. Jeg synes i bare skal blive ved med at præsenterer dem for hinanden og så bliver de forhåbentlig venner en dag :-)

 

Vi glæder os bare til at hun kommer på dupperne igen, for de tyggeben som vi (uvidende om hendes dårlige tænder) gav hende mod hendes dårlige ånde, nød hun. Men ja, vi har også tænkt os at vænne hende til tandbørsten for at undgå eller i hvert fald holde tandstenen nede. Det kan vi gå i gang med om 3 uger, når smerterne er væk - siger lægen. Og ellers er det fint med et årligt tjek i følge lægen, især nu hvor vi er opmærksomme på problemet og ellers må vi jo tage derhen og få en rensning.
Udover tandbøsten bruger jeg noget i maden der hedder PlaqueOff - det er noget tandrens jeg synes virker rigtig godt :-)
Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis din nye papillons 1 ste ejer har været så gammel en dame , er hun da sansynligvis ikke vant til fremmede hunde, men et meget roligt liv. Hun er angst for dem og især fordi hun er landet et sted med flere nok voksne selvsikre små hunde.Og hundesprog og vurdereing er glemt, måske var hun kun 8 uger, da hun kom til den ældre dame.

Alt dette skal nu læres med tålmodighed, når hun er rask og tryg ved, at I passer på hende. Det tager tid for en voksen hund at blive hund igen..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Linezjj

Uha hvilke tænder det er kan jeg ikke liiiige helt huske. Vi fik det vist på en "tegning" og hun har selvfølgelig en masse raske tænder tilbage.

Men mener at det var 4 fortænder, hvor 3 af dem vist var i overmunden. Og 3 af de aller bagerste tænder - og det er dem der har gjort rigtig ondt, sagde lægen :(

Lægen sagde også at der var 1-2 tænder der manglede i forvejen, fordi de er faldet ud, da de har været så dårlige.

Allerede i dag er hun glad igen og hvis man ikke vidste det, så ville man ikke kunne se på hende at hun har smerter i munden. Hun har leget lystigt med sin bamse og spist en masse vådfodder (eller hvad det nu hedder).

Jeg har villet lade hende være i fred, så har ikke kigget ind på bisserne endnu. Kan dog få et lille glimt, selvom jeg endnu ikke har fået øje på "de manglende tænder". Hun klarer det så fint! Og den dårlige ånde og også forsvundet fuldstændig :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Har også en Papillion på snart 8 år og tjekker og renser hans tænder selv jævnligt, han har også fået tandrensning en enkelt gang hos dyrlægen da der var begyndt at komme en del tandsten på indersiden af tænderne hvor jeg ikke selv kunne komme til at fjerne det. Men ja syntes klart at deres små bitte tænder er mere tilbøjelig til tandsten end de store hunde jeg har haft.

 

Papillioner er mega forskellige i temperament, nogle er så kælen og nemme og andre er nogle desiderede hidsigproppe, min er af sidste skuffe, han er enormt følsom og går så nemt i selvforsvar og har meget lav stress terskel.

De siger at det kommer rigtig meget an på hvad linje de er avlet på, ville ønske jeg havde sat mig lidt ind i det inden jeg købte min.

Nogle bryder sig bestemt ikke om andre hunde de ikke kender, og hvis hun før har boet ved en ældre dame på 80 er det ikke sikkert hun er blevet socialiseret ordentlig på andre hunde fra hvalp.

Det kan måske ændre det sig efterhånden som de lære hinanden at kende, men måske er det sådan hun er. Håber på det første.

 

Rigtig held og lykke med hende, godt hun nu har fået et super godt hjem :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...