Gæst Iben B Besvaret Marts 24, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 24, 2012 Uuuh! Det har jeg faktisk ikke lige tænkt på! Sikke en god idé! Jeg ved at hun elsker at jage pinde og bolde! (Det er en af de ting, der gør at hun 100% kommer på indkald). Men det er ikke så sjovt, når det først ligger stille. Kun nogle gange, når hun bærer det rundt og løber væk fra mig med det! :damn:Sådan leger hun også med legetøj, når der er andre hunde. Hun snupper det, og så ligger og tygger på det indtil de andre hunde kommer hen og ser, hvad det er for noget, hun har! Når de kommer tæt nok på, så løber hun med det, og får dem til at jagte hende!) Det er en virkelig god idé! Hvordan plejer din veninde at gøre? Vil jo helst ikke lære hende, at hun bare skal jagte ting? Jeg er 100% sikker på, at hun vil løbe hen til mig, hvis jeg bruger det. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt kan udføre det? Fx hvornår jeg skal sætte kommando på? Inden hun løber efter dyret? Skal hun fange skindet? Eller skal jeg samle det op, rose og så give hende det? Eller begynde at løbe med skindet bagefter? Tænker også på om jeg skal, når hun kan indkaldet, veksle mellem godbidder og skind? Det virker bedst, når vi skifter mellem godbidder, for så ved hun ikke, hvad hun får. Hvis vi giver samme godbidder, så mindsker vi lysten. Eller måske få fat i forskellige skind? Det er desværre ikke en veninde med mynderne, men en 'internetbekendt' fra et andet hundeforum som er lukket nu. Så hvordan hun har gjort helt præcist ved jeg ikke. Jeg mindes bare at hun sagde at skind var det eneste der virkelig kunne få hendes mynder op og ringe. Altså ... jeg ville starte med at se om det er noget der tænder hende. Hvis svaret så er ja, ville jeg formentlig sætte kommandoen på med det samme: Navn + kom her (eller hvad man nu bruger) idet jeg trækker skindet henover jorden. Så skulle hun jo gerne komme fisende, hvis du først har etableret at hun tænder på det. Idet hun så var henne hos dig ville jeg lade hende få skindet samtidig med at jeg skamroste hende helt vildt. Og så ville jeg belønne hende med en god trækkeleg så hun rigtig har fået følelsen af at have "fanget byttet". Det føles GODT og den følelse skulle hun jo gerne associere med at være kommet hen til dig Så undgår du også at det 'ligger stille' og dermed bliver kedeligt. Jeg ville ikke lade hende rende af med skindet, men tage det fra hende når du er færdig med at belønne. Skindet er DIN ressource og hun skal komme hen til DIG for at få det. Så bliver det ikke hendes egen private legesag, men noget som hun kun kan opnå ved at have fokus på dig. Det der med at veksle med godbidder ... altså alle hunde er jo forskellige, men med min hund er det sådan her: Han tænder VILDT på bolde. I starten prøvede jeg også at veksle mellem belønningerne, men sagen er at når han først er tændt på bolden, så vil han skide selv de lækreste godbidder et stykke. Jeg kan slet ikke beskrive skuffelsen i hans ansigt da han første gang kom løbende hen til mig i håbet om en rigtig god boldleg, og så havde jeg den frækhed at stikke ham en røvsyg godbid Han snusede til den, gloede på den, gloede på mig, og så skred han igen. Med et udtryk som "hvis DET DER er alt hvad du har at byde på, så kommer jeg fanme ikke en anden gang" Jeg veksler ikke mere Et ordentligt indkald fortjener en ordentlig boldleg! Så er der bonus HVER gang Vi kan godt veksle mellem bolde, men, som regel er der en der for tiden er 'yndlingsbolden' og så er det nærmest kun den der duer. Hvordan din hund har det med det, er det jo bare at prøve sig frem med Hun fangede engang en levende mus! Den var totalt bange og stivfrossen i hendes mund. Jeg kendte en malamut der var mestermusefanger. Den gik afsted på marken, stoppede pludselig op, snusede i jorden og gav sig til at grave som en sindssyg - og den havde ret hver gang: en musehule åbenbarede sig. Instinktet fejler som regel ikke noget Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Det er desværre ikke en veninde med mynderne, men en 'internetbekendt' fra et andet hundeforum som er lukket nu. Så hvordan hun har gjort helt præcist ved jeg ikke. Jeg mindes bare at hun sagde at skind var det eneste der virkelig kunne få hendes mynder op og ringe. Altså ... jeg ville starte med at se om det er noget der tænder hende. Hvis svaret så er ja, ville jeg formentlig sætte kommandoen på med det samme: Navn + kom her (eller hvad man nu bruger) idet jeg trækker skindet henover jorden. Så skulle hun jo gerne komme fisende, hvis du først har etableret at hun tænder på det. Idet hun så var henne hos dig ville jeg lade hende få skindet samtidig med at jeg skamroste hende helt vildt. Og så ville jeg belønne hende med en god trækkeleg så hun rigtig har fået følelsen af at have "fanget byttet". Det føles GODT og den følelse skulle hun jo gerne associere med at være kommet hen til dig Så undgår du også at det 'ligger stille' og dermed bliver kedeligt. Jeg ville ikke lade hende rende af med skindet, men tage det fra hende når du er færdig med at belønne. Skindet er DIN ressource og hun skal komme hen til DIG for at få det. Så bliver det ikke hendes egen private legesag, men noget som hun kun kan opnå ved at have fokus på dig. Det der med at veksle med godbidder ... altså alle hunde er jo forskellige, men med min hund er det sådan her: Han tænder VILDT på bolde. I starten prøvede jeg også at veksle mellem belønningerne, men sagen er at når han først er tændt på bolden, så vil han skide selv de lækreste godbidder et stykke. Jeg kan slet ikke beskrive skuffelsen i hans ansigt da han første gang kom løbende hen til mig i håbet om en rigtig god boldleg, og så havde jeg den frækhed at stikke ham en røvsyg godbid Han snusede til den, gloede på den, gloede på mig, og så skred han igen. Med et udtryk som "hvis DET DER er alt hvad du har at byde på, så kommer jeg fanme ikke en anden gang" Jeg veksler ikke mere Et ordentligt indkald fortjener en ordentlig boldleg! Så er der bonus HVER gang Vi kan godt veksle mellem bolde, men, som regel er der en der for tiden er 'yndlingsbolden' og så er det nærmest kun den der duer. Hvordan din hund har det med det, er det jo bare at prøve sig frem med Jeg kendte en malamut der var mestermusefanger. Den gik afsted på marken, stoppede pludselig op, snusede i jorden og gav sig til at grave som en sindssyg - og den havde ret hver gang: en musehule åbenbarede sig. Instinktet fejler som regel ikke noget Uh det lyder altså bare så godt! :'D hvorfor har jeg ikke tænkt på det! :stupid: Vidste jo godt, at hun elskede at jage. Så mandag skal der shoppes skind/pels og en tørresnor eller gavebånd! Så starter vi småt indenfor, og bliver ved med at bygge på det Håber hun har ligeså meget lyst til det, som jeg har nu Vi har også snakket om at lave blodspor med hende. Men det må lige vente til vi har råd Madspor er fuldstændig ligegyldigt, men man kan hurtigt se, når hun har fået færten af noget vildt! Mange tak for dine indlæg Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Har du en idé om, hvilken slags butikker man skulle kigge i, for at finde et stykke pels? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Ninjamor, jeg ved godt hvordan du mener at man træner indkald. Jeg er med på hvad du siger. Jeg må så bare kaste håndklædet i ringen og sige at så 'god' er jeg ikke. Jeg fejler.Min påstand er, at det gør langt størstedelen. Jeg læser gang på gang i et forum som dette, med virkelig dedikerede hundeejere, som mener at 'min hund kan nok aldrig komme til at løbe løs' og 'det kan man ikke forlange' (hvilket så bekræftes af en type som Jarnved som hele denne gentagelse startede med). Jo den kan og jo man kan! "En type som Jarnved"???? Meget ofte når der fortælles om en hvalp som bliver hjemme på den uindhegnede grund, som følges i hælene på ejeren og/eller komme når der kaldes og "hvor er den altså dygtig", fortæller jeg at ejerne er ved at blive lullet ind i en falsk tryghedsfølelse. De tror den hellige grav er velforvejet, men det er DER arbejdet med "følges" og indkald skal lægges. Men hvalpen er mest påvirkelig og formbar Så må jeg høre på, at jeg maler fanden på væggen, er negativ osv osv osv. Men det er jo min erfaring jeg taler ud fra og når så hvalpen bliver 5 - 7 måneder står ejeren med en unghund i en kaotisk udviklingsfase, som ikke fik lært at følges/komme andet end når den selv lige tilbyder det og den begynder at blive besværlig på disse områder. Der starter man så ofte til hundetræning, men det er en rigtig dårlig periode for læring og det går ofte så som så. Jeg mener ikke det kræver den store forkromede erfaring/dygtighed at lære sin hvalp disse ting, det kræver derimod at man er fokuseret på hvalpen når man går med den og ikke mindst, har sat sig nogle mål. Det er der "dygtigheden" ligger efter min mening - alle kan, de skal bare ville det. Du, en adfærdsbehandler, og en garvet jæger, er de eneste på dette forum jeg har mødt i disse indkaldsdebatter, som udelukkende træner 'positivt' og som jeg har en formodning om vil kunne stoppe sin hund hvis der kommer en flok dådyr blæsende ud af skoven lige foran den. Shii kan jo netop ikke kalde sin hund ind (eller rettelse: hun VIL ikke, baseret på en formodning om at hun ikke kan). Den metode er altså åbenbart så svær at 'menigmand' ikke kan mestre den. Inklusiv mig. Jeg erkender - andre med mig? Det er ikke svært, andet end hvis man af en eller anden grund ikke vil gøre sådan. Det kan være holdningen til det eller måske temperamentet, som forhindrer en hundeejer i det, men ser man på situationen udefra i stedet for indefra, der hvor følelserne og temperamentet sidder, så er det en rigtig måde at gøre det på. Kan man sætte sig lidt ud over sig selv og se på sin hund som "en hund, der opfører sig som sådan" uden at lægge noget personligt i hundens handlinger, så kommer det overblik der skal til, tror jeg. Til gengæld er der så en måde at gøre det på som jeg synes er udmærket. Det virkede, det virker her 3 år efter, og jeg holder stædigt fast i at min hund ikke har lidt overlast. PS: Det med 'læringsprincipperne' og 'indlæringspsykologien' lyder fint, men jeg har ingen anelse om hvad det egentlig er du taler om Jeg har ikke påstået din hund har lidt overlast og jeg ved også du ike havde ham i hvalpetiden. Jeg refererer til at når man indlærer indkald, skal træningen struktureres som var det et konkurrencemoment med definition af målet, ned i detaljer, basistræning i uforstyrrede omgivelser, gradvis øgning af sværhedsgraden (sted, afstand, forstyrrelser mv.) variabel forstærkning osv osv osv til man har det færdige produkt. Lige præcis indkald går galt fordi mange hundeejere sidestiller et perfekt indkald på træningspladsen med et indkald i det virkelige liv, men hvor førstnævnte er en øvelse under bestemte forudsætninger og ofte i lignende områder er indkald i det virkelige liv helt anderledes, undenfor vores kontrol og med en mængde ydre påvirkninger som vi ikke har indflydelse på. Disse ukontrollerbare påvirkninger mangler derhjemme og på træningspladsen. Indkaldet skal bygges op og trænes i de situationer man kan få brug for det og hunden skal danne vane for at komme når der kaldes. Vane Det er hvad jeg mener med "læringsprincipper". Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Var det en succes hvis man var nødt til at hente hunden? Og kan det at blive hentet, altså, revet væk fra det sjove den var ved, ikke også opfattes negativt, eller som en 'straf' af hunden? Og har man så holdt sig 100% til positive metoder? For det første, og jeg kan kun tale for mig selv, har jeg aldrig postuleret at jeg trænede 100% positivt for det andet, forstår jeg ikke hvad du mener med "Var det en succes hvis man var nødt til at hente hunden?" Man er ikke "nødt til" at hente hunden, man har valgt ikke at kalde medmindre man er sikker på hunden kommer og man har i stedet valgt at hente hunden. Der er ingen manglende succes i dette. For det tredje, kan man hente sin hund på mange måder. Hvis man bare henter den og dermed fjerner den fra det den synes er allermest spændende lige nu, vil den naturligvis synes det er halvsurt at blive fjernet = ikke positivt. Men nøjes man med bare at fjerne hunden uden nogen form for "kompensation" vil det ende med, at man ikke kan fange den i lignende situationer fremover. Nu vi taler shibaer, så mødte Pelle og jeg en løs ung shibahan i torsdags. Vi krydsede ind over skolens boldbaner og shibaen var på vej med sin elkørestolsbrugende ejer den anden vej. Shibaen kom til os og noget efter, efter nogle halvhjertede kald, kom ejeren, en ældre mand, også og vi snakkede lidt mens "drengene" fjantede rundt. Ejeren kunne tydeligvis ikke kalde hunden til sig og jeg ærgrer mig over den opdrætter, som solgte denne race som hund nr. 13 til denne mand der tydeligvis var pænt oppe i årene. Han fortalte da også at han og hans kone aldrig havde haft en hund som den, en hund som ikke kom på kald. Vi talte lidt om problemet og jeg foreslog ham en lang line så hunden dog kunne føle sig lidt fri i stedet for den usikkerhed der ligger i at have ham løbende frit. Da vi skulle skilles kunne manden ikke få fat i hunden. Det var det klassiske billede: Manden rækker ud efter hunden som holder sig lige udenfor rækkevidde. Jeg foreslog et "slips" til hunden hvis den skulle rende løs, så ejeren ikke behøver række sådan ud efter hunden. Ingen af os kunne komme til hunden, han vidste godt hvad klokken var slået, og det tog adskilige minutter før hunden blev indfanget. Ejeren kan godt gå og han måtte også ud af stolen og presse hunden op mod nogle buske for at få fat i den. Ingen kompensation til hunden. Det er nøjagtigt det samme billede man kan se, hvis man bare henter sin hund fra leg eller andet den synes er spændende uden at byde ind med noget der kan matche legen. Og nej, det er ikke at købe hunden, det er ikke at bestikke den, det er en forhandling ml. hund og ejer hvor forhandlingen falder ud til begges fordel Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Har du en idé om, hvilken slags butikker man skulle kigge i, for at finde et stykke pels? :hmm: I gamle dage var der pelsforretninger, hvor man kunne få lov at købe rester for en 10'er. Et garveri er også et bud, men jeg aner sgu ikke hvor de findes. Du må ind på de gule sider En velassorteret jagtforretning måske? Det er jo ikke ualmindeligt at jagthunde også trænes på skind. Eller den lokale jagtforening, måske vil de donere/sælge til et godt formål Held og lykke med både skindjagt og træning Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
bernerazuro Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Altså, så snart det er en hundebutik, tingene sælges i, så koster det jo, men Kenjan har i hvert fald lidt: DUMMY - "Hunting Disc" - 165 gr. - Kanin pels. FRABO - BIDESKIND - ekstra lille med hndtag - spec. til lydighed. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Uh det lyder altså bare så godt! :'D hvorfor har jeg ikke tænkt på det! :stupid: Vidste jo godt, at hun elskede at jage. Man får jo tit at vide at godbidder er vejen frem. Og at hvis hunden ikke responderer så er det bare fordi godbidderne ikke var lækre nok. Det var i hvert fald det jeg lærte til hvalpetræning med min første hund, og det er jo f.eks. også det Irene Jarnved skriver i den artikel jeg linkede til. Og det er så MØG frustrerende, når man står der og vifter med verdens-lækreste-godbid, og hunden er helt tændt på noget andet. Der gik virkelig en prås op for mig, da jeg fandt ud af at man rent faktisk kan bruge hundens instinkter og arbejde MED dem, og udnytte dem i træningen - i stedet for at prøve at modarbejde dem Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
bernerazuro Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Man får jo tit at vide at godbidder er vejen frem. Og at hvis hunden ikke responderer så er det bare fordi godbidderne ikke var lækre nok. Det var i hvert fald det jeg lærte til hvalpetræning med min første hund, og det er jo f.eks. også det Irene Jarnved skriver i den artikel jeg linkede til. Og det er så MØG frustrerende, når man står der og vifter med verdens-lækreste-godbid, og hunden er helt tændt på noget andet. Der gik virkelig en prås op for mig, da jeg fandt ud af at man rent faktisk kan bruge hundens instinkter og arbejde MED dem, og udnytte dem i træningen - i stedet for at prøve at modarbejde dem Uha, ja, det er også en generel misforståelse ved positiv indlæring... At det nærmest kun er godbidder, der dur. Så tror da fanden, at folk siger, at positiv forstærkning ikke virker på alle hunde... Jeg bruger alt - spændende dufte, andre hunde, leg, godbidder osv. Når der er højløbske tæver (har jeg lige erfaret i de forgangne uger), så kan jeg stikke de der godbidder skråt op. Så må jeg bruge de naturlige forstærkninger. Det er ikke let, desværre... Men nu ved jeg da, at jeg skal arbejde med det målrettet, inden næste omgang løbetidstæver! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Nu har jeg haft kigget lidt på nettet, og fundet noget der muligvis kan virke Tror det ville være meget svært at finde pels/skind her i byen.. Den her der blev foreslået ser ud til at kunne virke rigtig fint! DUMMY - "Hunting Disc" - 165 gr. - Kanin pels. Så har jeg også overvejet dummies med skind.. Hvalpedummy med skind Tror jeg vil vælge et par hvalpe dummies med skind/pels til at starte med, og så påføre dem noget duft af vildt Det må da virkelig kunne sætte gang i noget! Og det er også lidt billigere her i starten Det bliver sjovt at bruge dummies på en anderledes måde, da de normalt bruges til apportering. Håber det vil oppe hendes livskvalitet. :5up: Mange mange tak for hjælp og forslag!! :klap::klap: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Man får jo tit at vide at godbidder er vejen frem. Og at hvis hunden ikke responderer så er det bare fordi godbidderne ikke var lækre nok. Det var i hvert fald det jeg lærte til hvalpetræning med min første hund, og det er jo f.eks. også det Irene Jarnved skriver i den artikel jeg linkede til. Og det er så MØG frustrerende, når man står der og vifter med verdens-lækreste-godbid, og hunden er helt tændt på noget andet. Der gik virkelig en prås op for mig, da jeg fandt ud af at man rent faktisk kan bruge hundens instinkter og arbejde MED dem, og udnytte dem i træningen - i stedet for at prøve at modarbejde dem Uha, ja, det er også en generel misforståelse ved positiv indlæring... At det nærmest kun er godbidder, der dur. Så tror da fanden, at folk siger, at positiv forstærkning ikke virker på alle hunde... Jeg bruger alt - spændende dufte, andre hunde, leg, godbidder osv. Når der er højløbske tæver (har jeg lige erfaret i de forgangne uger), så kan jeg stikke de der godbidder skråt op. Så må jeg bruge de naturlige forstærkninger. Det er ikke let, desværre... Men nu ved jeg da, at jeg skal arbejde med det målrettet, inden næste omgang løbetidstæver! Enig i at det med godbidder er én af de store misforståelser... Og desværre lever den i bedste velgående også hos instruktører rundt om, vi får tit agilitybegyndere der har fået at vide til hvalpe/unghundetræning at det ikke er godt at bruge legetøj. Men på den anden side kan jeg forstå at f.eks. Jarnved henviser til godbidder, når hun sådan skriver til et meget bredt publikum - for godbidder er trods alt det som de aller fleste hunde fungerer fint på. Så længe de ikke bli'r sat i en rigtig svær situation. Jeg kan også stikke en godbid skråt op til agility nogle gange - men så ved jeg til gengæld at den lille frøken kører for højt. Og så kommer hun sgutte på banen før hun ta'r sine godbidder... Så det er jo altid noget der skal afvejes, det der med godbidder og legetøj. Rent generelle tanker her, altså. Belønninger kan jo være nærmest hvad som helst, det kan jo også være noget helt tredie - at komme hen og hilse på en hund/person har jeg f.eks. brugt indimellem. Jeg ved ikke helt om jeg tør fortælle det, men jeg har faktisk også én gang brugt Frosties numse som belønning..! Én af venindens hunde æææælskede simpelthen Frostie, og især hendes numse, så da han skulle lære hjulet, og var noget så stædig, stillede vi sq Frostie op bag hjulet og når han så endelig tog hjulet fik han lov til at snuse lidt til hende... Frostie var sq verdens sødeste hund... Og hun var totalt ligeglad, for hun fik guffer og ænsede ham ikke. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Nu har jeg haft kigget lidt på nettet, og fundet noget der muligvis kan virke Tror det ville være meget svært at finde pels/skind her i byen.. Den her der blev foreslået ser ud til at kunne virke rigtig fint! DUMMY - "Hunting Disc" - 165 gr. - Kanin pels. Så har jeg også overvejet dummies med skind.. Hvalpedummy med skind Tror jeg vil vælge et par hvalpe dummies med skind/pels til at starte med, og så påføre dem noget duft af vildt Det må da virkelig kunne sætte gang i noget! Og det er også lidt billigere her i starten Det bliver sjovt at bruge dummies på en anderledes måde, da de normalt bruges til apportering. Håber det vil oppe hendes livskvalitet. :5up: Mange mange tak for hjælp og forslag!! :klap::klap: Meld gerne tilbage hvordan det går - er meget nysgerrig efter om hun 'bider på', så at sige Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Meld gerne tilbage hvordan det går - er meget nysgerrig efter om hun 'bider på', så at sige Det skal jeg nok gøre! Måske jeg kan få sniget en video ind Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Louise86 Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Har du en idé om, hvilken slags butikker man skulle kigge i, for at finde et stykke pels? Skindbutikken i Skindergade over for Rundetårn har en del. Hvis du kommer forbi KBH? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Louise86 Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Man får jo tit at vide at godbidder er vejen frem. Og at hvis hunden ikke responderer så er det bare fordi godbidderne ikke var lækre nok. Det var i hvert fald det jeg lærte til hvalpetræning med min første hund, og det er jo f.eks. også det Irene Jarnved skriver i den artikel jeg linkede til. Og det er så MØG frustrerende, når man står der og vifter med verdens-lækreste-godbid, og hunden er helt tændt på noget andet. Der gik virkelig en prås op for mig, da jeg fandt ud af at man rent faktisk kan bruge hundens instinkter og arbejde MED dem, og udnytte dem i træningen - i stedet for at prøve at modarbejde dem Jeg har mødt en person, der vist har læst artikler herinde på hundeforum. Vedkommende havde perfekt indkald på sin TEENAGE-hund og belønnede med at lade den stikke snuden ned i en kølepose, som så blev hermetisk forseglet igen bagefter. Jeg var meget undrende. Hun forklarede, at den indeholdt noget græs som en højløbsk tæve havde tisset på. Hundens belønning var altså en ordentlig sniffer i posen og DET kunne lokke teenageren. Det' sgu da genialt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Nu har jeg haft kigget lidt på nettet, og fundet noget der muligvis kan virke Tror det ville være meget svært at finde pels/skind her i byen.. Den her der blev foreslået ser ud til at kunne virke rigtig fint! DUMMY - "Hunting Disc" - 165 gr. - Kanin pels. Så har jeg også overvejet dummies med skind.. Hvalpedummy med skind Tror jeg vil vælge et par hvalpe dummies med skind/pels til at starte med, og så påføre dem noget duft af vildt Det må da virkelig kunne sætte gang i noget! Og det er også lidt billigere her i starten Det bliver sjovt at bruge dummies på en anderledes måde, da de normalt bruges til apportering. Håber det vil oppe hendes livskvalitet. :5up: Mange mange tak for hjælp og forslag!! :klap::klap: Ellers kan man meget ofte købe skind- og pelsrester i hobbyforretninger og ind imellem i taskebutikker. Skindhuset i Kbh sælger også sådan noget Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Til Louise Denne med duft af højløbst tæve tror jeg ikke mange rutinerede hanhunde ejerer vil hoppe på. Ok- posen får opmærksomhed, men bare duften gør jo at hanhundens hormonsystem kommer til at kører i højt gear, mange dage frem, uden udløsning for sin trang . Så tror jeg da ikke, de lystrer for godt til f.eks en konkurrence. Mht at få opmærksomhed = ja. Men da at give hunden en stor frustration. For mig er metoden da nærmest ond. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Enig i at det med godbidder er én af de store misforståelser... Og desværre lever den i bedste velgående også hos instruktører rundt om, vi får tit agilitybegyndere der har fået at vide til hvalpe/unghundetræning at det ikke er godt at bruge legetøj. Men på den anden side kan jeg forstå at f.eks. Jarnved henviser til godbidder, når hun sådan skriver til et meget bredt publikum - for godbidder er trods alt det som de aller fleste hunde fungerer fint på. Så længe de ikke bli'r sat i en rigtig svær situation. Jeg kan også stikke en godbid skråt op til agility nogle gange - men så ved jeg til gengæld at den lille frøken kører for højt. Og så kommer hun sgutte på banen før hun ta'r sine godbidder... Så det er jo altid noget der skal afvejes, det der med godbidder og legetøj. Rent generelle tanker her, altså. Belønninger kan jo være nærmest hvad som helst, det kan jo også være noget helt tredie - at komme hen og hilse på en hund/person har jeg f.eks. brugt indimellem. Jeg ved ikke helt om jeg tør fortælle det, men jeg har faktisk også én gang brugt Frosties numse som belønning..! Én af venindens hunde æææælskede simpelthen Frostie, og især hendes numse, så da han skulle lære hjulet, og var noget så stædig, stillede vi sq Frostie op bag hjulet og når han så endelig tog hjulet fik han lov til at snuse lidt til hende... Frostie var sq verdens sødeste hund... Og hun var totalt ligeglad, for hun fik guffer og ænsede ham ikke. Hehehe... Engang for mange år siden i DcH kunne en træner ikke få en hund over springbrættet ligegyldigt hvad de forsøgte, det var iøvrigt en samojed han. Ejeren over, godbidder, brædtet lagt fladt på jorden... Intet virkede. Så blev jeg hentet og ganske rigtigt, intet virkede lige indtil jeg tog min løbske tæve og lod hende gå over brædtet. Så kan det ellers nok lige være hanhunden kunne komme både op, ned og frem og tilbage. Derefter tog han gladeligt springet. Det er jo det, det handler om: At finde lige præcis den mest motiverende belønning til den individuelle hund. PellePelle hopper såmænd gerne på tungen og slår saltomortaler med flikflak og dobbelt skrue hvis jeg beder ham om det hvis belønnningen er snif til tævetis med en snert af løbetid :5up: Iøvrigt gør jeg ligesom dig: Hvis Pelle begynder at skrue sig op til et niveau hvor en godbid bliver afvist, sker der intet før han kan tage godbidden og bevarer kontakten. Det er også en god måling på niveauet af opkørthed og der er godbidder bedre end stort set alt andet. Jeg er helt enig med min navnesøster i at godbidder fungerer på et bredt udsnit af hundene og derfor er det det, jeg traditionelt beder hundeejeren have med sig til træning. Der er en stor misforståelse omkring godbidder som I siger og også en generel uvidenhed om hvordan en belønning, hvad den så end består i, i det hele taget skal anvendes og trappes ud. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Hehehe... Engang for mange år siden i DcH kunne en træner ikke få en hund over springbrættet ligegyldigt hvad de forsøgte, det var iøvrigt en samojed han. Ejeren over, godbidder, brædtet lagt fladt på jorden... Intet virkede. Så blev jeg hentet og ganske rigtigt, intet virkede lige indtil jeg tog min løbske tæve og lod hende gå over brædtet. Så kan det ellers nok lige være hanhunden kunne komme både op, ned og frem og tilbage. Derefter tog han gladeligt springet. Det er jo det, det handler om: At finde lige præcis den mest motiverende belønning til den individuelle hund. PellePelle hopper såmænd gerne på tungen og slår saltomortaler med flikflak og dobbelt skrue hvis jeg beder ham om det hvis belønnningen er snif til tævetis med en snert af løbetid :5up: Iøvrigt gør jeg ligesom dig: Hvis Pelle begynder at skrue sig op til et niveau hvor en godbid bliver afvist, sker der intet før han kan tage godbidden og bevarer kontakten. Det er også en god måling på niveauet af opkørthed og der er godbidder bedre end stort set alt andet. Jeg er helt enig med min navnesøster i at godbidder fungerer på et bredt udsnit af hundene og derfor er det det, jeg traditionelt beder hundeejeren have med sig til træning. Der er en stor misforståelse omkring godbidder som I siger og også en generel uvidenhed om hvordan en belønning, hvad den så end består i, i det hele taget skal anvendes og trappes ud. Hi hi, rart at høre at jeg ikke er den eneste der har tænkt i de :slem:-baner! Tror der er rigtig mange der har svært ved at finde den rigtige belønning til sin hund, og som måske ligefrem er bange for at bruge noget andet end de sædvanlige godbidder og legetøj... Og i hvert fald er de ikke vant til at tænke lidt ud af boksen. Jeg havde en pige på et agilityhold, med en whippet der ikke fungerede på hverken guffer eller legetøj. Vi fandt så frem til at hunden virkelig elskede at løbe (dooh ), så pigen fik lært at belønne sin hund med en løbe-leg. Som om hun ikke var forpustet i forvejen! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 25, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 25, 2012 Jeg bor i Fredericia og kommer næsten aldrig til kbh eller nogen andre storbyer, så det ville helt klart være nemmest for mig, at kunne bestille over nettet De eneste butikker jeg har besøgt i min by er Netto, dyreforretninger, restauranter og enkelte tøjbutikker. For det meste sender jeg min kæreste afsted på indkøb osv. Så jeg kender ikke så meget til butikkerne og kan slet ikke forestille mig nogen steder i Fredericia, hvor man kunne købe pels/skind. Shibaerne er jo avlet til at jage kaniner og småvildt, så jeg tror jeg har fundet en god start dummy -> Mystique Dummy Full Fur - Dummies i skind Det er den mindste dummy jeg har kunnet finde med pels på. Den vejer 85 gram. Eris er i forvejen ikke interesseret i alt for store ting, og er meget forsigtig med at bide i det, hvis det er for stort. Hvis jeg så sprayer noget duft på så tror jeg virkelig , at det kan tænde hende. Hvis det så viser sig, at hun er helt vild med det, så kan jeg tænke i lidt større baner, og købe noget andet skind af flere forskellige slags og investere i noget mere Det er bare min opgave at gøre det så spændende og sjovt så muligt! :5up: Det er lidt træls at kaninfærten er udsolgt! :damn: Er det jordens undergang hvis man køber med en anden fært i første omgang? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Marts 29, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 29, 2012 En video om "The Dogwhisperer" Charlie Murphy-Reveals secret about the Dog Whisperer show - YouTube Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.