Asocial hvalp

[Gæst chicovovsen]

Jeg har sådan en nuttet lille dual golden-hvalp på 10 uger. Har haft ham i godt 2 uger (fra han blev 8 uger jo). Jeg har i forvejen en voksen golden på 8 år. Hvalpen er rigtig fræk. Af fine arbejdslinjer m.m. og virkelig velsocialiseret, klikkertræner ham og han er bare rigtig dygtig, næsten renlig. Ja en rigtig god hund.

 

Der er bare lige en ting, som har undret mig, og jeg kan ikke huske, hvordan det var med den gamle. Han er ikke sådan særlig social. Han bliver passet af mine forældre i denne uge, mens jeg er på arbejde. Det er ikke sådan, at han kommer mig glad i møde eller hvis jeg sætter mig på hug, kommer han heller ikke og overfalder mig. Men ellers har han altid gang i et eller andet rundt omkring mig (lige p.t. i gang med at hive i mine sko), og han følger mig fint ude, men han har fra dag 1 haft en stor radius, den der med, at hvalpe bliver i nærheden, holder ikke helt her. Han er ikke bleg for at forlade mig, hvis der er en lækker duft eller noget (eller en uhumsk kattelort...).

Ja kort sagt er jeg ret sikker på, at han er ligeglad hvor han bor, han er bare ikke knyttet til mig og han er bestemt ikke kælen ved eget initiativ.

 

Jeg husker bedst mine forældres labrador, og jeg mener, han var helt kuller hver gang han så mig fra han havde boet i huset et par dage. Det er han i øvrigt stadig.

Men i dag jeg afleverede ham, var min hvalp tydeligvis glad for at se deres labrador (eller min golden), men viser ikke så meget tilknytning til mennesker. Har ellers haft fri i over 14 dage for at køre ham ind. Altså han er ikke sky eller noget som helst, han elsker at få en klø mave-tur, men det er på mit initiativ.

 

Er det mystisk eller hvad?

[Ulla H]

Jeg tror ikke det er så unormalt at hvalpe ofte foretrækker andre hundes selskab.Livet er så nyt i nu og han lyder da som en, der skal have noget ud af sin vågne tid. Ved samarbejde kommer mere afhængighed og kontakt. Men selvfølgelig skal med en en sådan hvalp huske selv at dyrke kontakten, når han nu er så optaget af alt andet.

[skipper-odense]

jeg kan huske at de første ca 3 uger med skipper (labrador) der var jeg lidt ked af at han viste så lidt glæde over os når vi kom og gik og han ikke gad nusses. Men der gik ikke lang tid før vi fik en overstrømmende velkomst når vi kom ind i et rum og han begyndte a ville ligge hos os. Så prøv lige at se tiden lidt an

[Gæst chicovovsen]

Nåeee, det er jeg virkelig glad ved at høre :hjerte:, så er det nok bare fordi han ikke er så gammel endnu, og at mine forældres lab bare er ualmindelig fremmelig og vild (det er han endnu, 3 år, og jeg er yndlingsperson).

Han sover jo forresten også hos mig, og der var han de første par uger (han går mod de 11 uger i denne uge) meget glad for at sove helt tæt - i dag sov han på mit hoved på sofaen, men det er i en hel anden situation.

Jeg kunne også bedre have forstået det, hvis det havde været en forsømt hvalp, som jeg havde fundet et sted, men han er meget nøje udvalgt til mine behov og mit liv.

[Dorte]

Maggie startede også med at være sådan lidt stille omkring mig - bortset fra om natten, hvor hun helst skulle sove krøllet helt sammen omkring mit hoved.

 

Hun bliver 1 år lige om lidt og er i den grad kommet efter det.

 

Men når jeg har været afsted med Liva og vi kommer hjem, så er det stadig Liva, som får den første velkomst.

[Lonny]

Luna var lige sådan, hun er (og var) fyldt med livsglæde og gåpåmod, og alle oplevelser skulle bare opleves fuld ud. Dette gjorde at hun slet ikke havde tid til mig, verden var jo meget mere spændende, og alle vågne øjeblikke skulle bruges på at udforske dette facinerende sted

 

Men med alderen er verden blevet mindre spændende og hun har mere overskud til at nusse med mig

Men jeg skal da indrømme at hendes umættelige nysgerighed først rigtig begyndte at klinge af omkring da hun var 2,5 år, og først her er hun rigtig begyndt at sætte pris på at blive nusset.

 

Selvfølgelig kan jeg til tider blive lidt skuffet over at hun ikke vil nusse nær så meget som jeg vil, men efter at jeg tidligere har haft en angst hund, så er jeg størstedelen af tiden bare taknemmelig for at have en hund der hviler i sig selv og ser verden som et utroligt spændende sted.

[Amocca]

Min nr to er / var ligesådan... Hun blev umåde lykkelig når hun genså vores voksne hund eller mine svigerforældres hund efter adskillelse, men mennesker var knap så interessante.... Hun v.ille dog gerne sove tæt med os og også gerne nusse og samarbejde, men det var på mit initiativ...

 

Hun er dog kommet fint efter det efetrhånden, hun bliver 1 år her i maj, ingen tvivl om at Karla er yndlingsvæsenet over dem alle men jeg er ret sikker på, at det nærmer sig en delt førsteplads med mig hun er dog stadig ikke til at stole på uden snor... En god færd i næsen, så er alle vi andre fuldstændigt ubetydelige i hendes verden...

[Gæst Bernerfan]

Whauw... er jeg den eneste, der har haft en hundehvalp, som syntes, jeg var det mest fantastiske i hele verden og har været ved at overfalde mig hver gang, jeg er kommet indenfor døren, siden han var lillebitte?

 

Basil er faktisk nogle gange lige ved at være for meget af det gode... især nu, hvor han er en kæmpestor bøf på over 38 kg. og ligesom vælter mig helt bogstaveligt talt ind imellem.

 

Men når det så er sagt, kan jeg godt forstå, du er lidt ærgerlig over, at din hvalp ikke udviser så kæmpestor gensynsglæde... Jeg er dog sikker på, det nok skal komme. Lige nu er der bare mange nye ting at forholde sig til, og så har I jo også en hund mere. Om det passer har jeg ingen erfaring med, men jeg har læst, at hvalpe ofte knytter sig lidt mere til den voksne hund end til mennesker, hvis man ikke er meget obs på at lave en masse "alene-aktiviteter" med hvalpen.

[Amocca]

Nej Bernerfan, ikke ved hund nr 1... Men hund nr 2 er noget ganske andet her må man se sig slået på målstregen af hund nr 1 især i den første tid

[Gæst chicovovsen]

Det kan godt være, at det er hund 1, der gør at hund 2 ikke er så social. I den her situation er der jo også hund 1.B, som er mine forældres, og som han skulle socialiseres meget med (han var ikke så venlig i starten) inden jeg efter 14 dage skulle på arbejde igen, og de så skulle passe min hvalp. De 2 hunde er nu bedste venner. Så min hvalp har jo to rigtig gode hundevenner.

Men dejligt at I tror selv min lille Catus kommer til at elske sin menneskemor . Han er blevet så dygtig til at følge efter mig ude nu. I starten var han helt umulig, så jeg har simpelthen øvet indkald med en dåse kattemad (men uden lokning) og en bakke skinketern.