Kastration af hund?

[Gæst inga]

Hej alle

 

Har et lille spørgsmål ang. kastration af hanhunde. Mange siger, at det ikke hjælper på deres adfærd hvis ikke man gør det inden de bliver kønsmodne, og andre mener at hunden skal være ældre... hvad mener I??

 

Sagen er, at jeg har 3 hanhunde og de kan for det meste sammen. De to yngste ryger på hinanden i ny og næ, men ikke noget alvorligt... endnu:???:

 

Den yngste (bull terrier) er ret så besværlig i adfærd og det er ikke blevet bedre med tiden (han er 3 år) vi er nu nået frem til, at det kunne være en mulighed at få ham kasterert, selv om jeg er modstander af det:(

Jeg har hørt at man kan få en medicinsk kastration, så man eventuelt kunne se om det havde nogen virkning på ham, er det noget I kender til??

 

Håber der er nogen der kan svare på mine spørgsmål og eventuelt komme med gode ideer:-)

 

Hilsen

Inga

[Gæst Ninjamor]

Hej Inga, velkommen til

 

Gennem årene har jeg oplevet en del problematiske bull terriers både hanner og tæver...

 

Hvordan er hans adfærd problematisk?

 

Hvis man vælger at kastrere skal man vide hvad går efter af effekt og ikke mindst, man skal vide nøjagtigt "hvor" hundene af samme køn ligger ift hinanden.

 

Kastration nedsætter en hanhunds selvtillid og kan derfor få den negative effekt at han efterfølgende bliver usikker på andre hunde/situationer, hvis han i forvejen har en lille usikkerhed der.

 

Det er væsentligt at vide hvem af hanhundene som generelt er den mest dominante (selvsikker, ikke overdrevet adfærd, rolig osv osv) for hvis man kastrerer den forkerte ift dette, risikerer man at få udlignet disse kvaliteter så meget at hundene bliver for jævnbyrdige og så kommer konflikterne!

 

Hvilken adfærd er det du påtænker forsøgt dæmpet gennem kastration?

Og hvad har du forsøgt dig med forud for dette?

 

Kemisk kastration giver ikke altid et reelt billlede af virkningen af en fysisk kastration.

[Birgitta]

Hej alle

 

Har et lille spørgsmål ang. kastration af hanhunde. Mange siger, at det ikke hjælper på deres adfærd hvis ikke man gør det inden de bliver kønsmodne, og andre mener at hunden skal være ældre... hvad mener I??

 

Sagen er, at jeg har 3 hanhunde og de kan for det meste sammen. De to yngste ryger på hinanden i ny og næ, men ikke noget alvorligt... endnu:???:

 

Den yngste (bull terrier) er ret så besværlig i adfærd og det er ikke blevet bedre med tiden (han er 3 år) vi er nu nået frem til, at det kunne være en mulighed at få ham kasterert, selv om jeg er modstander af det:(

Jeg har hørt at man kan få en medicinsk kastration, så man eventuelt kunne se om det havde nogen virkning på ham, er det noget I kender til??

 

Håber der er nogen der kan svare på mine spørgsmål og eventuelt komme med gode ideer:-)

 

Hilsen

Inga

 

Din bull terrier er jo væsentligt yngre end dine andre hunde, så jeg vil tro at det kan dæmpe problemet noget at lade ham kastrere.

---Og det kan være en god ide at forsøge med en kemisk kastration først. Det er en indsprøjtning, der kun virker i omkring et halvt års tid, og der går et par uger før der er nogen virkning.

-----Og det er ikke noget man skal gøre flere gange. Hvis det har en virkning, så må man vælge rigtig kastration i næste omgang.

 

--De hanhunde jeg kender der er blevet kastreret de er alle blevet mere omgængelige. Også dem der har været mere end 3 år.

---Snak med dyrlægen om problemerne. Og hør hvad han mener.

[Gæst inga]

Hej Ninjamor

 

Tak:-)

Jeg vil sige at det er Bulleren der er den mest usikre, vores Basset er faktisk førerhunden, han er dominerende og en primadonna uden lige:-D Han søger dog aldrig ballade, men er arrogant over for Bulleren og der bliver han usikker og ved ikke hvordan han skal reagere. For det meste trækker han sig, han hader faktisk konflikter og ved godt at vi ikke tolererer det;-)

 

Eksempel, Bulleren ligger i sofaen og Bassetten vil op, han sætter sig og stirrer på Bulleren og han bliver usikker og sur, og der må jeg rejse mig og gå, ellers ryger de på hinanden:rolleyes:

 

Bulleren er meget overgearet, og han er ikke den blødeste hund der findes:???:

Det er som om han aldrig helt har fundet sin plads i flokken og samtidigt har han svært ved at læse de andre hunde og misforstår deres signaler:?:

 

Hvis Bulleren er den usikkre, vil det så ikke være forkert at kastrere ham?

 

Hej Birgitta

Tænker virkeligt over det, er meget i tvivl men hvis det kunne give mig en ide med en medicinsk kastration og jeg så kunne beslutte mig, ville det måske være forsøget værd. Trænger til lidt ro i flokken:-D

[Gæst Ninjamor]

Hej Ninjamor

 

Tak:-)

Jeg vil sige at det er Bulleren der er den mest usikre, vores Basset er faktisk førerhunden, han er dominerende og en primadonna uden lige:-D Han søger dog aldrig ballade, men er arrogant over for Bulleren og der bliver han usikker og ved ikke hvordan han skal reagere. For det meste trækker han sig, han hader faktisk konflikter og ved godt at vi ikke tolererer det;-)

 

Eksempel, Bulleren ligger i sofaen og Bassetten vil op, han sætter sig og stirrer på Bulleren og han bliver usikker og sur, og der må jeg rejse mig og gå, ellers ryger de på hinanden:rolleyes:

 

Bulleren er meget overgearet, og han er ikke den blødeste hund der findes:???:

Det er som om han aldrig helt har fundet sin plads i flokken og samtidigt har han svært ved at læse de andre hunde og misforstår deres signaler:?:

 

Hvis Bulleren er den usikkre, vil det så ikke være forkert at kastrere ham?

 

Hej Birgitta

Tænker virkeligt over det, er meget i tvivl men hvis det kunne give mig en ide med en medicinsk kastration og jeg så kunne beslutte mig, ville det måske være forsøget værd. Trænger til lidt ro i flokken:-D

 

En hanhund som producerer testosteron har et "feedbacksystem" som virker på sådan en måde at jo mere tesosteron han producerer des større selvtillid får han. Selvtilliden får ham til at producere mere tesosteron som igen giver større selvtillid. Osv osv. Sådan kører systemet.

 

Når hanhunden kastreres nedsættes testosteronproduktionen væsentligt og derfor mindskes hans selvtillid også.

 

Derfor er det GENERELT ikke umiddelbart en god ide at kastrere en usikker hanhund.

 

Hvis du overvejer at forsøge med en kemisk kastration vil jeg anbefale at det bliver i pilleform idet dosis da kan reguleres. Ved injektion kan dosis selvsagt ikke justeres ved behov.

Det er det hunlige kønshormon progesteron som gives ved kemisk kastration.

 

Intet er helt enkelt og hvis bulterrieren er usikker på basset'en så kan kastrationen gøre det værre, men den ville også kunne give basset'en ro i og med at bulleren ikke mere føles som en konkurrent.

 

Derfor KUNNE en kastration virke, men problemet er at du ved det ikke og du kan komme til at forværre situationen.

 

Hvis din basset har behov for at bosse rundt med bulleren tyder det på, at han er usikker på sin dominans overfor denne ELLER bare kører et mønster fordi han har erfaret han kan...

 

Når basseten siger "skrid" fra sofaen til buller så OPSØGER han ballade, for det er ikke god stil indenfor hunde at kræve andres ressourcer! Veltilpassede hunde plejer at respektere de andres "ejendomme".

 

Når du skriver er buller godt ved, at I ikke vil tolerere ballade, så skal han gå i konflikt ved optræk til balladen som den anden faktisk lægger op til.

 

Konflikten med jer forstærker hans ubehags/usikkerhedsfølelse i situationen og dermed kan I være medvirkende årsag til konflikterne hundene imellem.

 

Jeg synes helt ærligt I skulle få en adfærdsbehandler hjem og give en vurdering før I får gjort noget som ikke kan gøres om!

 

Rådfør jer med dyrlægen om det medicinske og vær opmærksom på at langt de fleste dyrlæger intet ved om hundeadfærd. Det er ikke en del af deres studie.

 

Det ville være ret så forfærdeligt at få buller kastreret for så at opdage at det er den forkerte hund der fik foretaget operationen.

 

Når basset'en stirrer på buller næste gang så prøv at lægge en hånd på hans hals og mærk efter om der skulle være en svag knurren. Han kan sagtens sende uvenlige og konfliktskabende signaler til buller som f.eks. knurren, uden man kan høre det.

Alene det at stirre er en trussel og det er klart at buller ikke vil finde sig i det.

Redigeret September 6, 2008 af Ninjamor
slåfejl

[sonja77]

Jeg ved slet ikke så meget om emnet som f.eks. Ninjamor, men kan kun fortælle, hvordan min egen hanhund har reageret på at blive kastreret. Han er nu ikke længere påvirket af løbetidstæver (hans stress i den forbindelse var den primære grund til, at jeg fik ham kastreret), og han prøver ikke længere at bespringe alle andre hunde. Men han bryder sig stadig ikke om andre hanhunde, og kastrationen har ikke gjort ham mere omgængelig over for dem.

 

Derfor kan det da godt være, at det er en løsning i din flok. Men ville lige bidrage med min egen erfaring...

[Gæst gadekryds]

vi fik tyson kastereret for ca 1 år siden da var han omkring de 2 år og vi har kun haft positive oplevelser med det kan er blevet utrolig kærlig og nem at have med at gøre nu før vil jeg betrakte ham som DAMP i svær grad han kunne slet ikke falde til ro der var gang i ham hele tiden fra morgen til aften først når lyset blev slukket i soveværelset om aftnen faldt han omkuld det kunne jeg slet ikke leve med men nu elsker jeg min hund igen

[Nollike]

Mit råd til dig er at få fat i en dygtig adfærdsbehandler som kan se hvad problemet reelt er, ellers risikerer du at gøre det meget værre!!

Mine personlige erfaringer:

 

Futte, min første hund udviklede med tiden problemer med andre hanhunde og fik i en alder af 5 år først en kemisk kastraktion for at se om det ville hjælpe på problemet, hvilket det rent faktisk gjorde. Og så var jeg jo glad og lykkelig og fik lagt hunden under kniven, hvorefter effekten FULDSTÆNDIG udeblev (Jeg har aldrig fattet hvorfor, men sådan gik det altså) hvilket betød at jeg nu havde skaffet mig selv et endnu større problem på halsen i og med at han stadig ikke kunne luftes hvor der var risiko for løse hunde (og der er MANGE her hvor vi bor) og så var han blevet EKSTREMT madglad, så det var super svært at holde hans vægt

 

Da Futte ikke var mere, overtog jeg en schæfer/groenendael blanding på 11 mdr. hvor tidligere ejer ikke havde været helt ærlig (ok, hånden på hjertet, hun løj fra ende til anden om ALT!) og da overtagelsen foregik lidt hovedkuls var jeg nødt til at stole på hende, hvilket bestemt ikke faldt ud til hverken min eller Baloo's fordel Han havde store problemer med andre hunde, både når han var løs (overfaldt alle både hanner og tæver som var yngre eller mere usikre end ham) og når han var i snor (hvor han gik helt grassat og samtidig var som en ål og fik vredet sig ud af div. seler selv om de var spændt RIGTIG godt ind ) Jeg fik gennem min dyrlæge kontakt til Etologisk Institut, som gav mig det råd at få ham kastreret hurtigtst muligt, så selv om jeg havde haft dårlige erfaringer med første gang, så stolede jeg på at de vidste hvad de talte om og fik lagt Baloo under kniven også... Som du nok kan se på min smiley, så var det bestemt ikke det rigtige valg, Baloo reagerede som han gjorde pga. dårlig socialisering hos første ejer og en høj grad af usikkerhed (som også viste sig i andre situationer) og til sidst var jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen og aflevere ham tilbage til opdrætteren som heldigvis gerne ville tage ham, hverken han eller jeg trivedes med at han var her (selv om han var den dejligste hund indendørs og en lille "træningssvamp" som slet ikke kunne få nok af at træne og lære nyt Desværre gik det heller ikke hos opdrætteren da han blev ved med at slås med sin bror og en af hendes sønner var ved at komme i klemme en dag, så han er blevet omplaceret igen...

Der er ingen tvivl om at jeg bestemt ikke har gjort Baloos liv nemmere ved at kastrere ham på det tidspunkt jeg gjorde, jeg troede bare at jeg gjorde det bedste for ham, det var jo det jeg blev rådet til, derfor mit råd om at kontakte en dygtig adfærdsbehandler. (Nu får jeg nok på puklen for at påstå at EI ikke er dygtige, men jeg synes at det var et utilgiveligt dårligt råd jeg fik, så jeg står ved det!!! ) Sørg for at vedkommende får kigget på de dynamikker der er i din flok og få en ordentlig vurdering af hvad der vil være bedst for dine hunde, jeg har, som du nok kan se, ikke erfaring for at kastraktion er svaret på alt som nogle vil mene. Ikke at det ikke kan være en god løsning, det er bare super vigtigt at være sikker på at det er den rigtige løsning, for når det først er gjort så er der ingen vej tilbage og den kemiske kastraktion giver ikke altid et reelt billede.... Jeg ville ønske at jeg havde fået Baloo det rigtige sted hen mht. adfærdsbehandler. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om det havde været muligt at rette op på hans adfærd, men jeg ville gerne have givet ham chancen!

 

Nå, det blev en længere smøre, jeg håber at du kan bruge den til noget...

[Gæst inga]

Hej alle

 

Tak for jeres gode råd og at I vil dele ud af jeres viden og erfaring:-)

 

Jeg er stadig meget i tvivl og vil tænke det godt og grundigt igennem. Skulle nødigt lave et unødvendigt indgreb på min stakkels hund og eventuelt forværre situiationen.

 

En adfærdsbehandler har også længe været på tale, men det vil vi vente med, indtil vores ældste hund ikke er her mere da vi mener at han kan være en del af problemet.

 

At min Bassett stirrer på Bulleren ved jeg godt er en truende adfærd, men tror bare ikke Bassetten mener det sådan, når han vil noget sætter han sig altid ned og kigger på en lidt spørgende og det kan vi se, men Bulleren kan ikke og misforstår med det samme?

 

Ninjamor, du skriver at vi kan være medvirkende til hundenes konflikter? Det jeg mener når jeg siger vi ikke tolerer uenigheder er, at vi selvfølig griber ind hvis de ryger på hinanden, kan jo ikke lade dem slås?

 

En anden ting der undrer mig, selv om Bulleren er den mest usikkre, kan han godt finde på at bestige Bassetten, som finder sig uden problemer i det?

 

Hilsen

Inga

[Gæst Ninjamor]

Hej alle

 

Tak for jeres gode råd og at I vil dele ud af jeres viden og erfaring:-)

 

Jeg er stadig meget i tvivl og vil tænke det godt og grundigt igennem. Skulle nødigt lave et unødvendigt indgreb på min stakkels hund og eventuelt forværre situiationen.

 

En adfærdsbehandler har også længe været på tale, men det vil vi vente med, indtil vores ældste hund ikke er her mere da vi mener at han kan være en del af problemet.

 

At min Bassett stirrer på Bulleren ved jeg godt er en truende adfærd, men tror bare ikke Bassetten mener det sådan, når han vil noget sætter han sig altid ned og kigger på en lidt spørgende og det kan vi se, men Bulleren kan ikke og misforstår med det samme?

 

Ninjamor, du skriver at vi kan være medvirkende til hundenes konflikter? Det jeg mener når jeg siger vi ikke tolerer uenigheder er, at vi selvfølig griber ind hvis de ryger på hinanden, kan jo ikke lade dem slås?

 

En anden ting der undrer mig, selv om Bulleren er den mest usikkre, kan han godt finde på at bestige Bassetten, som finder sig uden problemer i det?

 

Hilsen

Inga

 

Det markerede: Det synes jeg er en bagvendt måde at se tingene på. En dygtig adfærdsberhandler kan hjælpe jer med at løse problemet. Det behøver ikke nødvendigvis betyde at basset skal væk.

 

Ved at stoppe en begyndende slagsmål kan I komme til at optrapper konflikten fordi hundene, eller den ene, ikke kommer af med sine frustrationer, men akkumulerer dem så der skal mindre til næste gang.

 

Hvis I f.eks. siger "nej" til hundene risikerer I at stoppe den hund som faktisk har overtaget og den anden hund kan blive styrket af dette.

 

Jeg siger ikke hunde skal slås, men påpeger hvad man kan komme til at lave af ravage ved at blande sig på forkert tidspunkt.

 

Dette kan en adfærdsbehandler også hjælpe med vejledning om.

 

Kald hellere en af hundene væk eller afled ved at ringe på dørklokken eller andet med en positiv betydning.

 

Usikkerhed og stress/frustration får hunde til at lave betsigninger, dette har intet med dominans at gøre - tværtimod. Og derfor accepterer basset det bare.

 

Men hundene skal ses før nogen kan komme med en vurdering som yder hundene retfærdighed

[Gæst inga]

Hej Ninjamor

 

Det er ikke altid lige nemt at formulere sig på skrift:???: jeg mener ikke at basset skal væk, vi har jo 3 hunde i alt:-D

Det er den ældste jeg hentyder til, han er en ældre dreng på 12 år, som ikke har længe tilbage (en anden historie) . Han kan nogen gange være skyld i uoverensstemmelser mellem de to yngste. Derfor tror vi måske, at når han ikke er her mere, vil Basset og Buller finde bedre sammen? Derfor ville vi vente og se hvordan situiationen så vil være.

 

Jeg prøver altid at aflede slagsmål inden det når at udvikle sig, men hvis de ryger sammen er jeg nød til at stoppe det, det er en ulige kamp:???:

 

Så forstår jeg bedre at Basset accepterer bestigningen, synes bare altid jeg har hørt, at det var dominans... man lærer hele tiden:-D

 

Hilsen

inga