At se forskellen på usikker hund og selvsikker hund

[Gæst Iben B]

Angående adrenalin, jeg troede godt en hund kunne få kick ud af det? Hvad hvis man tænker på hyrdehunde som er ude og hyrde (har set en flot præstation af en aussie, og den var altså meget oppe at køre under denne træning, at den helt rystede på benene da den kom ud), agillityhunde og andre ret fysiske og hurtige former for hundesport?

 

Jeg er af den overbevisning at kamphunde med deres 'gameness' i behold kan få et kick ud af at slås, på samme måde som alle andre hunde får det af det de er avlet til.

Det kan da godt være jeg bare er helt hen i vejret, men ellers har jeg svært ved at se hvorfor de med sådan iver kaster sig i kamp. Jeg tror ikke man bare har avlet på usikre hunde for at få gode kamphunde :hmm:

[Gæst Buddha]

Jeg er af den overbevisning at kamphunde med deres 'gameness' i behold kan få et kick ud af at slås, på samme måde som alle andre hunde får det af det de er avlet til.

Det kan da godt være jeg bare er helt hen i vejret, men ellers har jeg svært ved at se hvorfor de med sådan iver kaster sig i kamp. Jeg tror ikke man bare har avlet på usikre hunde for at få gode kamphunde :hmm:

 

Nej man har nok ikke avlet på kamphunde som undviger konflikter....

 

Men kan andre hunde ikke have ja, en lille smule lyst? til at slås? Fordi de begge er indforstået med at det er en spillen med musklerne og ikke ramme alvor, som i kæmp for livet?

 

Jeg mener den måde hanhunde (hunhunde kan sikkert også, nu skriver jeg bare hanner fordi jeg har set dem) snapper og snerrer og larmer frygteligt, men ingen af dem bider rigtigt. Om det så er fordi det altid bliver stoppet af mennesker at der ikke sker bidskader, skal jeg ikke kunne sige.

 

Synes også en engang skrev, at jo mere stille slåskampen var, jo mere alvorligt var det faktisk?

[Gæst Iben B]

Synes også en engang skrev, at jo mere stille slåskampen var, jo mere alvorligt var det faktisk?

 

Det er også rigtigt. Når de ikke vælter rundt og der bare kommer en dyb brummen helt nede fra røvhullet så er det galt fat! Du må da næsten også have set det et par gange?

 

Det andet - hvor de vælter rundt og snapper og larmer, jeg ved ikke om de kan synes det er sjov ... altså nogle hunde er jo hidsigere end andre (ja, jeg mener terriere ) og havner der hurtigere, men jeg ved det faktisk ikke. Altså terriere er jo ikke mere usikre end andre f.eks., de tænder bare hurtigere.

Jeg ved sgu ikke - jeg synes aldrig selv jeg har været vidne til det, hvis der ikke var usikkerhed inde over, eller konflikten ikke først er søgt undgået ved andet kropssprog.

[Gæst Buddha]

Det er også rigtigt. Når de ikke vælter rundt og der bare kommer en dyb brummen helt nede fra røvhullet så er det galt fat! Du må da næsten også have set det et par gange?

 

Det andet - hvor de vælter rundt og snapper og larmer, jeg ved ikke om de kan synes det er sjov ... altså nogle hunde er jo hidsigere end andre (ja, jeg mener terriere ) og havner der hurtigere, men jeg ved det faktisk ikke. Altså terriere er jo ikke mere usikre end andre f.eks., de tænder bare hurtigere.

Jeg ved sgu ikke - jeg synes aldrig selv jeg har været vidne til det, hvis der ikke var usikkerhed inde over, eller konflikten ikke først er søgt undgået ved andet kropssprog.

 

Nej jeg har faktisk været ualmindelig heldig - er flere gange kommet eller gået 4 min før noget er gået helt galt, men har hørt en del historier fra Chr.Havn og Anders så vist nogle grove ting en eller 2 gange. Jeg kan umiddelbart kun mindes at jeg har set hunde med voldsomt meget larm på.

 

Ej ok, lyst og sjov - det er måske også nogle virkelig dårlige ord, det var bare for at forklare mig, sådan sat på spidsen. Jeg fik bare tanken om at hunde godt kunne blive lidt adrealinjunkies, og måske få et eller anden slags kick ud af at være med i en murre-glamme-slåskamp. At det ikke kun kunne handle om at hunden var usikker. Men måske er det helt forkert tænkt.

 

 

Hvis 2 andre hunde kommer op at slås, så vil Motor hen og - være med? Hvorfor vil en hund det? Jeg har ingen reel aning om hvad han så vil gøre, men jeg er ret sikker på at han vil tage slåskampen for den hund som forsvarer sig.

 

Nu skrev en anden så en tråd om hvorvidt det kunne passe at hunde rottede sig sammen mod en 3. som blev overfaldet, det er jo ret uhyggeligt men åbenbart ikke unormalt, og det oplevede jeg selv med Motor og en eurasier, de murrede og gik stive rundt om hinanden, den anden ejer kom så pludseligt og trak sin hund væk = de begyndte at slås. Jeg rykker Motor til mig men sgu ikke om en mindre bulldogagtig type så er kommet hen for at deltage og med foden måtte jeg skubbe den af Motor, den blandede sig altså i noget den 2 min tidligere overhovedet ikke deltog i. Og der var der jo ingen som hvinede eller peb.

[Gæst Iben B]

Hvis 2 andre hunde kommer op at slås, så vil Motor hen og - være med? Hvorfor vil en hund det? Jeg har ingen reel aning om hvad han så vil gøre, men jeg er ret sikker på at han vil tage slåskampen for den hund som forsvarer sig.

 

De gange jeg har set en selvsikker hund gå ind og tage den svage i en slåskamp i forsvar, da er det ikke sket ved at den begynde at slås med. Der har den 'settlet' gemytterne ved at råbe RØV, og/eller fysisk blokere den 'stærke' i slåskampen, og/eller sætte den på plads hurtigt og effektivt. Men det kræver en vis selvsikkerhed og udstråling og jeg har aldrig set det fra en hund som selv havde tendens til at spille op.

 

De hunde der helt vildt gerne bare vil 'være med' tror jeg er nogle værre medløbere alle til hobe Jeg har selv haft en

Jeg tror nu også at nogle hunde bare kan blive ret ophidsede og stressede af at være vidne til en slåskamp, uden at de nødvendigvis selv vil være med.

 

Jeg tror godt at hunde kan have en 'lyst' til at slås, eller hvad man nu skal kalde det. Men jeg tror stadig at lysten kommer af noget usikkerhed og dermed behov for at spille smart - hvis det ellers giver mening :hmm:

[Gæst Buddha]

Men jeg tror stadig at lysten kommer af noget usikkerhed og dermed behov for at spille smart - hvis det ellers giver mening :hmm:

 

Men stadig - løbe hen til ANDRES ballade for at blande sig? Det giver bare ikke helt mening i mit hovede. Jeg er med på at spille smart, ok, så skulle det være for at hævde sig selv, nej så taber jeg den så igen - usikker men vil hævde sig, og tager derfor del i andres konfrontationer? Hehe jeg forvirrer vist bare mig selv nu.

 

Kun en usikker hund vil hævde sig selv? Men en anden slags usikker hund vil undvige de fleste konfrontationer? Hvad er forskellen på de 2 typer usikre hunde, altså hvorfor vil den ene løbe væk og den anden løbe til?

[Gæst Iben B]

Men stadig - løbe hen til ANDRES ballade for at blande sig? Det giver bare ikke helt mening i mit hovede. Jeg er med på at spille smart, ok, så skulle det være for at hævde sig selv, nej så taber jeg den så igen - usikker men vil hævde sig, og tager derfor del i andres konfrontationer? Hehe jeg forvirrer vist bare mig selv nu.

 

Et ord: medløberi

Tænk på det som en skolegård. Man er usikker og vil gerne hævde sig selv, så hvilken bedre måde end at deltage i mobningen af en der er svagere?

Udover det, så tror jeg måske også der kan gå noget "flok-ur-ulve-noget" idet - altså at det er fedt at være sammen om at nedlægge et bytte. Men den står helt for egen regning, jeg ved slet ikke om der kan være noget i det.

 

 

Kun en usikker hund vil hævde sig selv? Men en anden slags usikker hund vil undvige de fleste konfrontationer? Hvad er forskellen på de 2 typer usikre hunde, altså hvorfor vil den ene løbe væk og den anden løbe til?

 

Det er jo det helt basale "fight or flight'-beredskab. Hvad der afgør om man kæmper eller flygter afhænger vel af mange ting.

Race tror jeg spiller ind. Chino vil kæmpe hvis han føler sig truet - han er af en race der er avlet til at være skarp i nogle situationer (vagthund, tidligere tiders bjørnejagt) og racen kan have tendens til egetkønsaggression. Det ligger ikke umiddelbart til dem at bakke ned hvis de føler sig truet.

Sputnik, derimod er en blød race, som er avlet til at kunne rende sammen med en masse andre hunde på jagt. At slås ligger ham meget fjernt - han er den der er skreden, hvis han bliver usikker.

 

Så tror jeg også det kan afhænge af hundens tiltro til sin ejer. Hvis den er helt sikker på at 'den klarer mor/far', så er den måske mere tilbøjelig til at søge sin ejer når den bliver usikker. Og så er det vel også bare forskelligt fra individ til individ.

 

Mennesker er jo også forskellige hvis de føler sig truet - nogle stiller sig og slås, andre løber for livet

[Gæst Buddha]

Hmm jo det giver mening. Medløberi jo, men så tænker jeg bare at hundene stadig burde have en eller anden form for relation forudgående?

 

Motor og Voodoo er jo samme race, men på det her emne er de meget forskellige, de vil nogenlunde løbe i hver sin retning. Men deres bagland er jo så også meget forskelligt (forældre/linier). Samojeder har også været brugt som vagthunde (passede på deres rener og nogle gange børn).

[Ninjamor]

Jeg var i gang med at besvare dise i aftes da min pc gik i hvid???

 

 

 

Det er interessant at læse jeres indlæg, og det giver rigtig god mening, Ninjamor.

 

Ang. at tisse højt, der blev vist også engang snakket om hunde som gerne ville lægge pølsen højt (på en høj sten, op af en bakke etc), er det mon det samme som at markere højt?

 

 

Det skulle det være. Afføring har en lidt anden signalværdi end urin, hunde bruger ikke lige så meget tid på at snuse til afføring som til urin, til gengæld er afføring synlig og at lægge den højt er som at sige "Kilroy was here!"

Hunde som generelt er usikre på andre hunde skilter ikke med deres afføring og tisser lavere end hunde som strutter af selvsikkerhed og "her kommer jeg"

 

Jeg har engang måtte kravle op på noget en ret høj sandbunke (vejarbejde), foran et undrende publikum, og samle min hunds efterladenskaber op, det føltes lidt pinligt

 

Øjøjøj

 

Personligt synes jeg det kan være svært at tolke når man altså går lidt i dybden med det, nok også fordi at det kan skifte efter hvilken situation det er og om hunden så har haft dårlige erfaringer i noget den tolker som nogenlunde samme situation. Altså hukommelsen/erfaringer er vel også med i spørgsmålet om hvorvidt hunden er selvsikker eller ej?

 

Det er de færreste hunde som er selvsikre i alle situationer og overfor alle ligesom ingen hund er aggressiv i alle situationer og overfor alle medmindre der er en fejl i bøtten på den

 

Angående adrenalin, jeg troede godt en hund kunne få kick ud af det? Hvad hvis man tænker på hyrdehunde som er ude og hyrde (har set en flot præstation af en aussie, og den var altså meget oppe at køre under denne træning, at den helt rystede på benene da den kom ud), agillityhunde og andre ret fysiske og hurtige former for hundesport?

 

Kick er velvære ikke?

Hvordan kan du vide at omtalte hund syntes den havde det allerfedest og ikke bare var overopkørt og ikke kunne mærke egne grænser eller stoppe?

 

hvordan med overdreven skraben hvis der ikke er andre hunde i nærheden, gør det nogen forskel?

 

Det kan styrke hundens egen selvtillid af, du ved ligesom en person kan gå og "mande sig op" ved at snakke til sig selv: Nu skal han også have det at vide, han kan lige komme an bla bla bla... altså en gøren sig parat til hvis nu...

 

Hunde som skraber meget bagud kan drive det videre til også at brumme og knurre imens. Sådan en hund vil meget ofte være helt oppe på dupperne og jympy hvis den render ind i en anden hund og springe nogle vigtige neutrale faser over i hilsesituationen. Den har skruet sig op til antiparti før den overhovedet ser en "modstander".

[Ulla H]

Så igen lidt om Victor. Når jeg gik med ham og tæverne, kunne jeg se på ham, om en rival havde tisset lige her. Hans krop blev spændt, han anstrengte sig for at få urinen højt op og brummede advarende , mens han skrabede vildt.

Faktisk en grund til at min kennel fik navnet Sparky Joys.

Man skulle ikke stå bag ham , så fik man småsten , jord og alt andet på benene.

[Gæst Buddha]

 

Kick er velvære ikke?

Hvordan kan du vide at omtalte hund syntes den havde det allerfedest og ikke bare var overopkørt og ikke kunne mærke egne grænser eller stoppe?

 

 

Jamen fordi vi så 7 hunde måske, og så deres forskellige reaktioner, det var dengang en ville teste samojeder på får, kan ikke huske om aussien havde prøvet det før, men man kunne se lyset tænde i flere hundes øjne, de fandt noget instinkt i dem selv. Men det er en stor oplevelse, det vidste træneren også, så hundene var kun inde i kort tid af gangen (sammen med træneren og ejer).

[Shii]

Min venindes puddel render altid hen imellem to hunde hvis der er "ballade"... Vi kalder ham "Gammel og sur", fordi han altid skal blande sig og bede de unge lade være at diskutere Han render hen og sender dæmpende signaler, og det er tydeligt på hele hans kropssprog at han forsøger at stoppe en evt. begyndende slåeskamp.

 

Det er faktisk blevet så slemt med ham at min veninde er ved at træne at "Du skal ikke blande dig" med ham, simpelthen fordi det jo ikke dur at han render hen til ethvert lille uoverensstemmelse hvis man f.eks. er i hundeskov.

 

Dexter er i mine øjne "velbalanceret", jeg vil ikke kalde ham usikker, men han gør alt han kan for at undgå konflikter... Sidste gang vi var i hundeskov er første gang vi har haft en dårlig oplevelse... Der kom en stor blanding (nok 35-40 kg), snuste til Dexter, og så hakkede den ham ellers lige, og Dexter lagde sig med det samme... Ejeren til den anden hund sagde "Er din en unghund? For min er 4 og han skulle bare lige vise at det var ham der bestemte".... Jamen nu er vi altså i en hundeskov og det er sgu ikke HENDES hund der bestemmer der! Jeg var godt nok gal, men jeg er super glad for at Dexter ikke "tændte af", men lagde sig med det samme, selvom jeg synes det er "nedværdigende" for ham... Jeg skubbede hendes hund væk med det samme den lagde Dexter ned, og bad ham følge med, væk fra den anden hund... Min veninde og jeg (Hun er adfærdsbehandler) snakkede om det, og hun sagde også at intet i Dexters opførsel havde gjort at den anden hund burde have lagt ham ned... Ingen provokation eller noget som helst.

 

Jeg tror den anden hund gjorde det som du skriver.. Bare fordi "den kan", fordi det er sjovt og fordi den tror det er sådan man får respekt...

 

Jovist Dexter fik da respekt for den, han holdte sig fra den og gad ikke snakke med den efter det... Jeg har intet imod at hunde laver et "snap", og siger "Der går min grænse" til en grænsesøgende hund, men jeg synes ikke, og kan ikke se at en hund umotiveret kan finde det sjovt at starte en slåskamp eller smide en anden hund på ryggen... Det tror jeg handler om usikkerhed og en eller anden form for "Jeg angriber før den angriber"...

[Ninjamor]

Jamen fordi vi så 7 hunde måske, og så deres forskellige reaktioner, det var dengang en ville teste samojeder på får, kan ikke huske om aussien havde prøvet det før, men man kunne se lyset tænde i flere hundes øjne, de fandt noget instinkt i dem selv. Men det er en stor oplevelse, det vidste træneren også, så hundene var kun inde i kort tid af gangen (sammen med træneren og ejer).

 

Instinkt er "bare" noget medfødt som findes frem, det behøver ikke medføre velvære som sådan. Når en hund instinktivt forsvarer sig er der nok ikke meget velvære (kick) blandet ind i det eller når en hunkat instinktivt lader sig parre for derefter at blive tosset på hankatten fordi det giver smerter for hende.

Når en slædehund hyrder er det jagtinstinktet der tager over og jeg tror ikke hunde/ulve føler decideret velvære i en jagtsituation? Arousal, altså tændthed, opkørthed, parathed, ja men velvære nej den tror jeg ikke helt på.

 

Min venindes puddel render altid hen imellem to hunde hvis der er "ballade"... Vi kalder ham "Gammel og sur", fordi han altid skal blande sig og bede de unge lade være at diskutere Han render hen og sender dæmpende signaler, og det er tydeligt på hele hans kropssprog at han forsøger at stoppe en evt. begyndende slåeskamp.

 

Det er faktisk blevet så slemt med ham at min veninde er ved at træne at "Du skal ikke blande dig" med ham, simpelthen fordi det jo ikke dur at han render hen til ethvert lille uoverensstemmelse hvis man f.eks. er i hundeskov.

 

De fleste velfungerende hunde er harmonisøgende og det er nok dette der kommer til udtryk hos pudlen. Jeg mener, hvis det er fremmede hunde som skændes vinder pudlen jo intet ved at blande sig andet end at der er ro omkring ham.

 

Dexter er i mine øjne "velbalanceret", jeg vil ikke kalde ham usikker, men han gør alt han kan for at undgå konflikter... Sidste gang vi var i hundeskov er første gang vi har haft en dårlig oplevelse... Der kom en stor blanding (nok 35-40 kg), snuste til Dexter, og så hakkede den ham ellers lige, og Dexter lagde sig med det samme... Ejeren til den anden hund sagde "Er din en unghund? For min er 4 og han skulle bare lige vise at det var ham der bestemte".... Jamen nu er vi altså i en hundeskov og det er sgu ikke HENDES hund der bestemmer der! Jeg var godt nok gal, men jeg er super glad for at Dexter ikke "tændte af", men lagde sig med det samme, selvom jeg synes det er "nedværdigende" for ham... Jeg skubbede hendes hund væk med det samme den lagde Dexter ned, og bad ham følge med, væk fra den anden hund... Min veninde og jeg (Hun er adfærdsbehandler) snakkede om det, og hun sagde også at intet i Dexters opførsel havde gjort at den anden hund burde have lagt ham ned... Ingen provokation eller noget som helst.

 

Jeg tror den anden hund gjorde det som du skriver.. Bare fordi "den kan", fordi det er sjovt og fordi den tror det er sådan man får respekt...

 

Men igen: Hvad er der af belønning i det fra denne hunds synspunkt? NOGET giver det den jo at opføre sig sådan, typisk at andre hunde underkaster sig og trækker sig og hvis det er belønningen, hakker den for at skabe stabilitet omkring sig .

 

Jovist Dexter fik da respekt for den, han holdte sig fra den og gad ikke snakke med den efter det... Jeg har intet imod at hunde laver et "snap", og siger "Der går min grænse" til en grænsesøgende hund, men jeg synes ikke, og kan ikke se at en hund umotiveret kan finde det sjovt at starte en slåskamp eller smide en anden hund på ryggen... Det tror jeg handler om usikkerhed og en eller anden form for "Jeg angriber før den angriber"...

 

Fordi et angreb stadig er det bedste forsvar langt hen ad vejen. Ved at kontrollere situationen skaber den fremmede hund en situation den er på forkant med, den har overraskeksesfaktoren på sin side og dermed er den foran på point. En sund strategi, men surt det går ud over andre hunde.

[Gæst Buddha]

Instinkt er "bare" noget medfødt som findes frem, det behøver ikke medføre velvære som sådan. Når en hund instinktivt forsvarer sig er der nok ikke meget velvære (kick) blandet ind i det eller når en hunkat instinktivt lader sig parre for derefter at blive tosset på hankatten fordi det giver smerter for hende.

Når en slædehund hyrder er det jagtinstinktet der tager over og jeg tror ikke hunde/ulve føler decideret velvære i en jagtsituation? Arousal, altså tændthed, opkørthed, parathed, ja men velvære nej den tror jeg ikke helt på.

 

Jo jo, det var instinkt, men det var ikke det jeg ville hen til, jeg skrev om de ikke kunne få et adrenalin kick ud af fysiske ting, såsom at hyrde. Slædetræk, starten får mine et stort kick ud af, men nu er træk jo så fantastisk at hunden næsten når at falde helt til ro før man egentlig er færdig med turen.

 

Så spekulerede jeg bare ud i, om hunde kunne få et kick ud af kontroverser. Altså synes at det var lidt sjovt. Vel at mærke med den viden, at det ikke er blodigt alvor! Ligesom en hund kan spille endnu smartere i en snor, fordi den véd, at ejeren ikke slipper og den derfor ikke kommer ud i noget den ikke kan overskue?

 

Så det er ikke velvære jeg er ude i, det er om hunde kan finde det ophidsende 'sjovt', jeg burde finde et andet ord end sjovt, for sådan mener jeg det ikke helt. Spændende måske.

[Ninjamor]

Jo jo, det var instinkt, men det var ikke det jeg ville hen til, jeg skrev om de ikke kunne få et adrenalin kick ud af fysiske ting, såsom at hyrde. Slædetræk, starten får mine et stort kick ud af, men nu er træk jo så fantastisk at hunden næsten når at falde helt til ro før man egentlig er færdig med turen.

 

Så spekulerede jeg bare ud i, om hunde kunne få et kick ud af kontroverser. Altså synes at det var lidt sjovt. Vel at mærke med den viden, at det ikke er blodigt alvor! Ligesom en hund kan spille endnu smartere i en snor, fordi den véd, at ejeren ikke slipper og den derfor ikke kommer ud i noget den ikke kan overskue?

 

Så det er ikke velvære jeg er ude i, det er om hunde kan finde det ophidsende 'sjovt', jeg burde finde et andet ord end sjovt, for sådan mener jeg det ikke helt. Spændende måske.

 

 

Hvad er et adrenalinkick, hvis det ikke er velvære på et eller andet plan?

 

Det er vanskeligt at afvise noget, når det drejer sig om levende væsener, som ikke udtrykker sig som vi, vi kan jo ikke spørge dem.

Alt er naturligvis muligt, men rent "naturligt" burde der ikke være årsag til at få et "kick" ud af at spille op synes jeg

[skipper-odense]

Det kan styrke hundens egen selvtillid af, du ved ligesom en person kan gå og "mande sig op" ved at snakke til sig selv: Nu skal han også have det at vide, han kan lige komme an bla bla bla... altså en gøren sig parat til hvis nu...

 

Hunde som skraber meget bagud kan drive det videre til også at brumme og knurre imens. Sådan en hund vil meget ofte være helt oppe på dupperne og jympy hvis den render ind i en anden hund og springe nogle vigtige neutrale faser over i hilsesituationen. Den har skruet sig op til antiparti før den overhovedet ser en "modstander".

 

tak for svar :5up: så teoretisk set så burde det jo være meget positivt at han næsten er stoppet med det igen? Jeg synes heller ikke han er så jumpy som han var tidligere lige så snart vi så en hund (hvad enten han var glad eller sur) han virker mere afventende og hvis han får hidset sig lidt op så er han i hvert fald meget nemmere at aflede nu

[lilleraev]

tak for svar :5up: så teoretisk set så burde det jo være meget positivt at han næsten er stoppet med det igen? Jeg synes heller ikke han er så jumpy som han var tidligere lige så snart vi så en hund (hvad enten han var glad eller sur) han virker mere afventende og hvis han får hidset sig lidt op så er han i hvert fald meget nemmere at aflede nu

 

Hvilke øvelser har I gjort for at styrke hans selvtillid?

[skipper-odense]

Hvilke øvelser har I gjort for at styrke hans selvtillid?

 

det har nok egentlig mere været skippers tillid til mig vi har styrket. Altså at jeg har taget mere kontrol over situationen og bragt ham ud af den så han ikke følte at han havde behov for at puste sig op. Og så må jeg sige at kastrationen vist har været en god beslutning. Han har lige mistet hans overdrevne testoteronopvisning og er blevet nemmere at få kontakt til og derved afledt

[Gæst Buddha]

Hvad er et adrenalinkick, hvis det ikke er velvære på et eller andet plan?

 

Det er vanskeligt at afvise noget, når det drejer sig om levende væsener, som ikke udtrykker sig som vi, vi kan jo ikke spørge dem.

Alt er naturligvis muligt, men rent "naturligt" burde der ikke være årsag til at få et "kick" ud af at spille op synes jeg

 

 

Jeg tænker ikke velvære når min hund skal ud og trække? Eller, det er måske bare fordi ordet velvære for mig er noget med ro og måske spa-bad

 

Ej men muligvis har i allesammen ret. Det er bare fordi jeg ikke forstår sammenhængen i at en hund højst sandsynligt er usikker, fordi den vil hen og deltage i en slåskamp, med hunde den ikke kender. Eller at alle hunde som ønsker at slås med fremmede de passerer, er usikre.

 

Hævde sig, kan jeg godt følge, men kan det virkelig passe at størstedelen af hunde som vil hævde sig, er usikre? Kan en hund ikke have lidt manglende selvindsigt og måske et strejf storhedsvanvid

[Gæst Buddha]

Forresten hvad med egetkønsaggressivitet?

[Gæst Iben B]

Hævde sig, kan jeg godt følge, men kan det virkelig passe at størstedelen af hunde som vil hævde sig, er usikre? Kan en hund ikke have lidt manglende selvindsigt og måske et strejf storhedsvanvid

 

Prøv at vende den om. Hvorfor skulle en hund ville hævde sig? For at vise at den er stor og stærk og smart, ja, men hvorfor har den behov for det? Hvis man vil vise sig, vil man som regel også bevise et eller andet. Og igen: hvorfor har man behov for at bevise noget overfor omverdenen?

 

Manglende selvindsigt og storhedsvanvid kan man sagtens have, det er f.eks. det Sputnik udviser når han kækt render efter en damehund der ellers har fortalt ham at han kan glemme det.

Hvis jeg ser en ung hanhund for mig, med storhedsvanvid og manglende selvindsigt, ville jeg se en hund for mig, der gik hen til en anden han med høj hale og 'hvad så dér'-attitude. Men det er noget andet end at gå til angreb, eller ville slås.

 

Hunde er jo normalt konfliktdæmpende/-undgående dyr, som ulve. Det er derfor de har det formidable sprog de har. At ville slås bare for at slås er snotdumt, rent overlevelsesmæssigt. Medmindre altså, de føler sig truet - og hvis man gør det, uden at der er en réel trussel, er man vel også usikker?

For mig giver det slet ikke mening hvis der IKKE er tale om usikkerhed. Så er det bare 'ren' (selv)destruktiv adfærd, og det kender jeg til meget få dyr som udviser. Lemminger, måske. Jeg tror mennesket er det eneste dyr der er destruktivt bare for at være det. Og selv med de fleste mennesker findes der også en årsag, hvis man kradser lidt i overfladen.

 

(Undtaget fra denne smøre er kamphunde med 'gameness' i behold. Det mener jeg, som tidligere skrevet, er noget andet.)

[Gæst Iben B]

Forresten hvad med egetkønsaggressivitet?

 

Egetkønsaggressivitet har jo mange former. Det kan vise sig ved ressource- og/eller territorialforsvar, eller bare ved at have en lavere tolerancetærskel. Hvilket i bund og grund vel også har at gøre med hvordan den opfatter trusselsniveauet.

 

Det giver mening for mig - for ude i naturen er et individ af samme køn jo også en større potentiel trussel/rival.

 

Men en hund kan, i mit hoved, sagtens have en lav tolerancetærskel overfor individer af samme køn og stadig være velafblanceret og selvsikker.

Hvis man tillader tæver helt tæt på en, eller på ens territorium, men ikke hanner så er man bare 'almindeligt' intolerant overfor andre hanner synes jeg.

Hvis man hænger i linen og råber røv efter andre hanner, så er man altså stadig usikker i min bog.

[Ulla H]

Mht hanhunde tror jeg, at mange hanner , der bor og luftes med familiens tæver, vil vise en grad af hanhundekønsaggresion.Ikke specielt , hvis de er til træning eller andet hundekomsammen, men på ture , hvor tæver er med, altså deres tæver eller andre tæver de kender godt.Det finder jeg så naturligt at beskytte dem , hvor en evt parring kunne forekomme. Seksueldriften ligger jo ikke nederst i rang for de fleste hanhunde.

[luckyluna]

Jeg tænker ikke velvære når min hund skal ud og trække? Eller, det er måske bare fordi ordet velvære for mig er noget med ro og måske spa-bad

 

Ej men muligvis har i allesammen ret. Det er bare fordi jeg ikke forstår sammenhængen i at en hund højst sandsynligt er usikker, fordi den vil hen og deltage i en slåskamp, med hunde den ikke kender. Eller at alle hunde som ønsker at slås med fremmede de passerer, er usikre.

 

Hævde sig, kan jeg godt følge, men kan det virkelig passe at størstedelen af hunde som vil hævde sig, er usikre? Kan en hund ikke have lidt manglende selvindsigt og måske et strejf storhedsvanvid

 

jeg mener slet ikke at alle hunde der puster sig op er usikre! Eller i hvertfald har vi så behov for at gradbøje usikker.. For det kan godt være at den hund som skælde ud når den er i snor, fesk er lid usikker fordi den er i snor og derfor føler behov for at puste sig ekstra op. Samme hund kan være en karl smart af den selvsikre type når snoren tages af, så reelt usikker på andre hunde er han så ikke.

 

Jeg synes lidt den der "min hund er usikker" bliver pustet lidt for meget op. Fordi en hund i nogle situationer bliver lidt usikker på hvordan den skal handle, gør det ikke hunden til generelt usikker på feks andre hunde.

 

Ligeledes synes jeg det næsten bliver stillet op som om at hvis ikke en hund er fuldstændig cool i alle situationer, så er den usikker og det er nok lige at trække for skarpe grænser.

[Gæst Iben B]

jeg mener slet ikke at alle hunde der puster sig op er usikre! Eller i hvertfald har vi så behov for at gradbøje usikker.. For det kan godt være at den hund som skælde ud når den er i snor, fesk er lid usikker fordi den er i snor og derfor føler behov for at puste sig ekstra op. Samme hund kan være en karl smart af den selvsikre type når snoren tages af, så reelt usikker på andre hunde er han så ikke.

 

Jeg synes lidt den der "min hund er usikker" bliver pustet lidt for meget op. Fordi en hund i nogle situationer bliver lidt usikker på hvordan den skal handle, gør det ikke hunden til generelt usikker på feks andre hunde.

 

Ligeledes synes jeg det næsten bliver stillet op som om at hvis ikke en hund er fuldstændig cool i alle situationer, så er den usikker og det er nok lige at trække for skarpe grænser.

 

Jeg tror du misforstår i hvert fald hvordan jeg tænker om det. Jeg mener ikke at fordi en hund f.eks. er usikker ved at møde andre når den er i snor så er det en generelt usikker hund. Så er den bare usikker ved lige den situation.

 

Men det er jo så stadig usikkerhed der gør at den reagerer i lige den situation.