Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Der er genstande på sporet, og i modsætning til de øvrige DcH-programmer gælder det kun om at finde dem. Hvordan sporet gåes, og hvem, der samler genstandene op, er ligemeget. Man skal "bare" nå frem til slut med et vist antal gestande, hvoraf den sidste er et must. Det er nemlig rigtigt hundearbejde, hvor man ikke har mistet meningen med selve øvelsen. Om hunden går baglæns, mens den brummer nationalmelodien, er fuldkommen ligegyldigt, så længe den finder genstandene inden for den afsatte tid. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Biene Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Apportbukken er egentlig kun et problem for yndefulde kvindearme, ikke for en gennemsnitshundemund. Hvis man holder apportbukken på midten, mellem de to store klodser, så kan det være ret svært at kaste den langt. Men holder man den i en af enderne, kan man faktisk kaste ret meget længere, også den ønskede længde. Når jeg holder apportbukken i en af enderne og tager tilløb, ryger den ca 3 m ud, hvis jeg er heldig. Tanja snupper den fint, så jeg må da kunne få lidt for hundearbejdet:blink:. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Tak for forklaringen! Hvad er et bagspor? Ved et almindeligt spor bliver færten nyere og nyere. Ved bagspor bliver færten ældre og ældre (fordi man går i den forkerte retning). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Når jeg holder apportbukken i en af enderne og tager tilløb, ryger den ca 3 m ud, hvis jeg er heldig. Tanja snupper den fint, så jeg må da kunne få lidt for hundearbejdet:blink:. Jeg er skam osse blevet en pæn, ældre dame efterhånden, men jeg er gammel håndboldspiller, så jeg kan stadig svinge skinken og smide apportbukken langt nok ud. :slem: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Der hvor jeg var på besøg i Finland havde de en lille BC tæve på 14 kilo - den kunne snildt hente apporten... ret sejt! Jeg har engang med stor fornøjelse overværet en lille cairn terrier, der ved en rh-konkurrence sprang med en apportbuk på 2 kg. Vi talte alle om, at apportbukken burde være mindre til små hunde, men sådan var reglerne. Og det så bestemt ikke ud til at genere den lille fyr. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Jeg har engang med stor fornøjelse overværet en lille cairn terrier, der ved en rh-konkurrence sprang med en apportbuk på 2 kg. Vi talte alle om, at apportbukken burde være mindre til små hunde, men sådan var reglerne. Og det så bestemt ikke ud til at genere den lille fyr. Hehe - Vi har så haft en gravhund, som ikke selv med bedste vilje og ihærdige forsøge kan rokke den ud af stedet - Selvom han virkelig, virkelig prøver at slæææææbe den med ___________________________________________________________ Men Siri, kan godt forstå du er blevet hooked på det. Det er derfor jeg vil holde fast i DcH lydighed, fordi spor, rundering, feltsøg og eftersøgning indgår i lydighedsprogrammet. I nordisk lægger de jo så vægten på det selvstændige søge arbejde og ikke så meget på lydigheden. Som f.eks med genstandene og det er egentlig primært start og slut der tæller - Hvilket er lidt noget andet end i DcH programmet, hvor du ret hurtigt får en henstilling hvis hunden bevæger sig for meget fra sporet. De fleste hunde elsker jo at gå spor og at søge, og det er simpelthen en fornøjelse at se hunden arbejde selvstændigt og bruge sine sanser uden at det nødvendigvis er millimeter præcist. Vi diskuttere f.eks ofte om det er OK at hunden går ved siden af sporet i sidevind, eller om den konsekvent skal gå med snotten direkte i sporet. Der er Nordisk bare mere rettet mod decideret selvstændigt og "naturligt" hundearbejde selvom der også er præcisions øvelser. IMO Men selvfølgelig... Er man i A eller Elite klassen i DcH, så er der også en del Nordiske elementer indbygget - Man skal baaaaare lige derop Hvor langt gider du køre efter træningsarealer og træningspartnere? Vi har tilladelse til at bruge en del sporarealer og skove til træning, så vi har ikke de store problemer med træningsmulighederne. Selvom man selvfølgelig altid kan bruge flere gode arealer Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at tage Spot med og gå nogle spor herude på bøhlandet, når du skal besøge Yoda :slem: Og så er det da en formidabel aktivitet til Otto, hvis han stadig er lidt en skidtmads. Altså sporet - Ikke de 2 kg. tunge apporter og løbearbejdet i runderingen Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Vi diskuttere f.eks ofte om det er OK at hunden går ved siden af sporet i sidevind, eller om den konsekvent skal gå med snotten direkte i sporet. Hvis hunden konsekvent skal gå med tuden direkte i sporet, så er det jo nærmest en form for kunstskøjteløb, bare på poter. Det ser gevaldigt flot ud, men det har intet som helst med selvstændigt hundearbejde at gøre. Jeg har ofte hørt gamle hundefolk hævde, at færten naturligvis er stærkest i selve sporet, men det har jeg faktisk aldrig troet på, for en hund gør det ALDRIG mere besværligt for sig selv, men vil altid fornuftigt nok vælge at springe over, hvor gærdet er lavest = hvor færten "bedst". Ingen kan overbevise mig om noget andet. Og desuden - sålænge der ikke er farve på færten, så vi mennesker kan SE, hvor den er, så længe skal vi bare flette næbbet og lade hunden arbejde. En hund, der flakker hele vejen på sporet, er godt nok intet meget fornøjeligt syn, men er det konsekvent og i et godt tempo, så er der jo nok en mening med det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Spilop Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 En hund, der flakker hele vejen på sporet, er godt nok intet meget fornøjeligt syn, men er det konsekvent og i et godt tempo, så er der jo nok en mening med det. Er fuldstændig enig, for mig er sporet et spørgsmål om at komme fra A-B og finde alle genstand. ALt det andet er overvuderet fis. Ingen af mine cockerer har gået et spor unden af flakke, det ligger ligesom lidt til deres normale søg, og de kommer altid fra punkt A-B, jeg har efter mange år i DcH opgivet, jeg vil gerne træne mine hunde på en måde de finder fornuftig, og mine cockere har aldrig kunne se fornuften i et A spor, jo jo løse det gør de uden problemer, men som oftest når de til 3 knæk og så bliver der sagt ja tak. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Var det DCH der havde det her program? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Hvis hunden konsekvent skal gå med tuden direkte i sporet, så er det jo nærmest en form for kunstskøjteløb, bare på poter. Det ser gevaldigt flot ud, men det har intet som helst med selvstændigt hundearbejde at gøre. Jeg har ofte hørt gamle hundefolk hævde, at færten naturligvis er stærkest i selve sporet, men det har jeg faktisk aldrig troet på, for en hund gør det ALDRIG mere besværligt for sig selv, men vil altid fornuftigt nok vælge at springe over, hvor gærdet er lavest = hvor færten "bedst". Ingen kan overbevise mig om noget andet. Og desuden - sålænge der ikke er farve på færten, så vi mennesker kan SE, hvor den er, så længe skal vi bare flette næbbet og lade hunden arbejde. En hund, der flakker hele vejen på sporet, er godt nok intet meget fornøjeligt syn, men er det konsekvent og i et godt tempo, så er der jo nok en mening med det. Er fuldstændig enig med dig! Og bliver jeg trukket for at min hund går ved siden af sporet - så må det være sådan. Han har endnu tilgode at svigte mig på sporet og han ved som oftest bedre end jeg gør hvor knækkene er, selvom jeg virkelig prøver at orientere mig meget præcist når jeg lægger sporene Generelt så ynder jeg også at mine hunde får lov at løse opgaven selvstændigt uden ret meget indblanding fra min side. Når det kommer til stykket så ved de som regel bedst. Det er jo det rigtig, rigtig fede ved sporet - der ved vi bare ikke altid bedst og er nød til at overlade arbejdet til hunden og stole på den. Det synes jeg er så fedt. Men spor er godt nok en større videnskab og der er sindssygt mange meninger om hvordan det bedst indlæres og hvordan en hund skal gå spor. Så er godt nok glad for, at jeg har en masse dygtige folk i ryggen, når jeg bliver rundforvirret Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 Og bliver jeg trukket for at min hund går ved siden af sporet - så må det være sådan. Er der lidt sidevind og går han konsekvent 10-20 cm ved siden af sporet, MEN slår ind ved hver eneste genstand - ja, så har han i mine øjne løst opgaven, som den skal løses. Jeg tror, at spor er den disciplin, der er allermest woodoo-belagt af alt, hvad der hedder hundesport. Alle har en mening om det og næsten ingen er enig om "den bedste måde" at indlære sporsøg på. Derfor kan man med fordel iagttage de hunde, som man synes går rigtigt godt, snakke med hundeførerne og så i øvrigt tilpasse deres idéer efter, hvad man selv vil være med til. Jeg synes egentlig først, at det må være et problem, hvis en hund faktisk ikke gider at gå spor. Så kommer hundeførerens fantasi nærmest på overarbejde, men det KAN faktisk lykkes også at gøre en sådan hund til en god og pålidelig sporhund. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PMJ Besvaret Maj 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Maj 31, 2012 I nordisk lægger de jo så vægten på det selvstændige søge arbejde og ikke så meget på lydigheden. Lydighedsdelen består af langtidsafdækning, afdækning med indkald, fri ved fod, stå, dæk og apport, men præcisionen i de enlete øvelser skal være på niveau med IPO. De gennemføres på en jævn græsplæne og under kommando af en prøveleder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Er der lidt sidevind og går han konsekvent 10-20 cm ved siden af sporet, MEN slår ind ved hver eneste genstand - ja, så har han i mine øjne løst opgaven, som den skal løses. Jeg tror, at spor er den disciplin, der er allermest woodoo-belagt af alt, hvad der hedder hundesport. Alle har en mening om det og næsten ingen er enig om "den bedste måde" at indlære sporsøg på. Derfor kan man med fordel iagttage de hunde, som man synes går rigtigt godt, snakke med hundeførerne og så i øvrigt tilpasse deres idéer efter, hvad man selv vil være med til. Jeg synes egentlig først, at det må være et problem, hvis en hund faktisk ikke gider at gå spor. Så kommer hundeførerens fantasi nærmest på overarbejde, men det KAN faktisk lykkes også at gøre en sådan hund til en god og pålidelig sporhund. Helt sikkert. Men der er også visse racemæsige udfordringer til tider synes jeg. Der oplever jeg også, at folk går skævt af hinanden når de sammenligner hundenes søg - Det er jo naturligt at en de forskellige racer har forskellige søgemønstre/metoder som man ikke nødvendigvis kan ændre helt vildt på. Men helt vildt spændende emne - Og når man så kommer ind på de forskellige spor typer, ud over lige DcH sporet, så bliver det for alvor interessant Lydighedsdelen består af langtidsafdækning, afdækning med indkald, fri ved fod, stå, dæk og apport, men præcisionen i de enlete øvelser skal være på niveau med IPO. De gennemføres på en jævn græsplæne og under kommando af en prøveleder. Den er jeg med på. Koefficienten er bare væsentlig lavere end i DcH programmet på lydighedsdelen og den tæller derfor mindre. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Juni 1, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Hehe - Vi har så haft en gravhund, som ikke selv med bedste vilje og ihærdige forsøge kan rokke den ud af stedet - Selvom han virkelig, virkelig prøver at slæææææbe den med ___________________________________________________________ Men Siri, kan godt forstå du er blevet hooked på det. Det er derfor jeg vil holde fast i DcH lydighed, fordi spor, rundering, feltsøg og eftersøgning indgår i lydighedsprogrammet. I nordisk lægger de jo så vægten på det selvstændige søge arbejde og ikke så meget på lydigheden. Som f.eks med genstandene og det er egentlig primært start og slut der tæller - Hvilket er lidt noget andet end i DcH programmet, hvor du ret hurtigt får en henstilling hvis hunden bevæger sig for meget fra sporet. De fleste hunde elsker jo at gå spor og at søge, og det er simpelthen en fornøjelse at se hunden arbejde selvstændigt og bruge sine sanser uden at det nødvendigvis er millimeter præcist. Vi diskuttere f.eks ofte om det er OK at hunden går ved siden af sporet i sidevind, eller om den konsekvent skal gå med snotten direkte i sporet. Der er Nordisk bare mere rettet mod decideret selvstændigt og "naturligt" hundearbejde selvom der også er præcisions øvelser. IMO Men selvfølgelig... Er man i A eller Elite klassen i DcH, så er der også en del Nordiske elementer indbygget - Man skal baaaaare lige derop Hvor langt gider du køre efter træningsarealer og træningspartnere? Vi har tilladelse til at bruge en del sporarealer og skove til træning, så vi har ikke de store problemer med træningsmulighederne. Selvom man selvfølgelig altid kan bruge flere gode arealer Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at tage Spot med og gå nogle spor herude på bøhlandet, når du skal besøge Yoda :slem: Og så er det da en formidabel aktivitet til Otto, hvis han stadig er lidt en skidtmads. Altså sporet - Ikke de 2 kg. tunge apporter og løbearbejdet i runderingen Jamen det er simpelthen så sjovt! Altså oplevelsen blev jo heller ikke mindre imponerende af de finske omgivelser, men det var bare ret fantastisk at se min utroligt lydige, pleasende og førerfikserede Spot fuldstændig tage teten og selvstændigt gå et spor, mens jeg hang bagefter! Han voksede adskillige centimeter! Det kunne være super hyggeligt at træne sammen indimellem - det vil jeg rigtig gerne! Så kan jeg nemlig samtidig se lille Yoda - som jo har 8-ugers fødselsdag i dag.. stort tillykke Er fuldstændig enig, for mig er sporet et spørgsmål om at komme fra A-B og finde alle genstand. ALt det andet er overvuderet fis. Ingen af mine cockerer har gået et spor unden af flakke, det ligger ligesom lidt til deres normale søg, og de kommer altid fra punkt A-B, jeg har efter mange år i DcH opgivet, jeg vil gerne træne mine hunde på en måde de finder fornuftig, og mine cockere har aldrig kunne se fornuften i et A spor, jo jo løse det gør de uden problemer, men som oftest når de til 3 knæk og så bliver der sagt ja tak. Lige netop - derfor er det super fedt med nordisk. Det er virkelig det der tiltaler mig ved det. Hunden skal løse opgaven og så er stilen ret underordnet. Det andet der virkelig tiltaler mig, er at det er SÅ meget lettere at lægge sådan et spor end de 'almindelige'. Lydighedsdelen består af langtidsafdækning, afdækning med indkald, fri ved fod, stå, dæk og apport, men præcisionen i de enlete øvelser skal være på niveau med IPO. De gennemføres på en jævn græsplæne og under kommando af en prøveleder. Tak for info! Når du siger at præcisionen skal være på niveau med IPO, hvad betyder det så? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Men der er også visse racemæsige udfordringer til tider synes jeg.Der oplever jeg også, at folk går skævt af hinanden når de sammenligner hundenes søg - Det er jo naturligt at en de forskellige racer har forskellige søgemønstre/metoder som man ikke nødvendigvis kan ændre helt vildt på. Normalt bliver man trukket, hvis hunden støver, men det gør fx en blodhund, såvidt jeg ved, og ingen ville vel drømme om at påstå, at en blodhund ikke "går sporet"? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Det andet der virkelig tiltaler mig, er at det er SÅ meget lettere at lægge sådan et spor end de 'almindelige'. På hvilken måde er disse spor lettere at lægge, mener du? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Spilop Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Tak for info! Når du siger at præcisionen skal være på niveau med IPO, hvad betyder det så? Den har du klaret Det ligger mellem DKK og DcH i præcision Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Juni 1, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 På hvilken måde er disse spor lettere at lægge, mener du? Jamen nu ved jeg jo kun, hvad andre har fortalt mig om almindelige spor, men jeg synes virkelig det er besværligt at gå med museskirdt og lægge godbidder i hvert eneste fodspor. Da vi lagde spor ifm. træningen i Finland, så gik vi bare. Med den ene hund, som er ung og uerfaren, var skridtene lidt større og vi trampede lidt - men ellers gik man bare derudaf! Den har du klaret Det ligger mellem DKK og DcH i præcision Super - tak! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Jamen nu ved jeg jo kun, hvad andre har fortalt mig om almindelige spor, Jarmen, det var sgutte for at "høre dig i det". Jeg spurgte af ren og skær nysgerrighed, fordi jeg troede, at du snakkede om sporlægning til hunde, der var vant til at gå spor. Nu forstår jeg, at du faktisk taler om den første indlæring, og der må jeg give dig ret - det ER skidebesværligt at gå med museskridt og løfte hhv. for- og bagende af sine sko for at placere godbidder. Er man lidt ukoncentreret, går man let på rumpen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Biene Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Det andet der virkelig tiltaler mig, er at det er SÅ meget lettere at lægge sådan et spor end de 'almindelige'. Det vil jeg ikke give dig ret i. Jeg kan godt både lægge et alm. A-spor eller E-spor på en flad mark, men jeg kan hverken gå eller lægge et lille nordisk eller nordisk spor. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Biene Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Jamen nu ved jeg jo kun, hvad andre har fortalt mig om almindelige spor, men jeg synes virkelig det er besværligt at gå med museskirdt og lægge godbidder i hvert eneste fodspor. Da vi lagde spor ifm. træningen i Finland, så gik vi bare. Med den ene hund, som er ung og uerfaren, var skridtene lidt større og vi trampede lidt - men ellers gik man bare derudaf! Nå det var det, du mente. Jeg kunne ikke forstå, det skulle være lettere at lægge et nordisk spor end et alm. Men når du har en hund, der er et sportalent, må du da endeligt udnytte det. Så behøver du ikke gå med museskridt og lægge godbidder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Juni 1, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Jarmen, det var sgutte for at "høre dig i det". Jeg spurgte af ren og skær nysgerrighed, fordi jeg troede, at du snakkede om sporlægning til hunde, der var vant til at gå spor. Nu forstår jeg, at du faktisk taler om den første indlæring, og der må jeg give dig ret - det ER skidebesværligt at gå med museskridt og løfte hhv. for- og bagende af sine sko for at placere godbidder. Er man lidt ukoncentreret, går man let på rumpen. Been there - done that! Og siden da har jeg ligesom ikke prøvet... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Been there - done that! Og siden da har jeg ligesom ikke prøvet... Man skal nok bare være lidt rå i betrækket og sige "skråt op", hvis der er noget, der virker for fjoget, og så ellers finde på ting & sager selv. Men godt, at du har fået blod på tanden igen, når du nu har en hund, der af natur ser ud til at tænde på spor. Det er besværligt og tidskrævende - men også noget af det mest interessante, man kan foretage sig med sin hund. Rigtig go' vind med det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Juni 1, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Nå det var det, du mente. Jeg kunne ikke forstå, det skulle være lettere at lægge et nordisk spor end et alm. Men når du har en hund, der er et sportalent, må du da endeligt udnytte det. Så behøver du ikke gå med museskridt og lægge godbidder. Jamen man skal jo bare gå? Prøvede et minispor med Otto i går. Lagde det ved at gå med lidt korte skridt - omkring 100 meter. Det var intet problem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Biene Besvaret Juni 1, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 1, 2012 Jamen man skal jo bare gå? Prøvede et minispor med Otto i går. Lagde det ved at gå med lidt korte skridt - omkring 100 meter. Det var intet problem. Du skal bare i gang med spor:-D, god fornøjelse. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.