Nordisk program

[Camilse]

Altså... Gør man det rigtigt, så skal man jo kun gå med de små "museskridt" de første måske 5-10 gange. Efter det har vi gjort det at der har været en klat splatter mad for hvert ca. 50 skridt. Man bruger jo netop mange godbidder i starten fordi det kan virke meget motiverende for nogle hunde.

 

Andre vælger at indlære sporet ved at der kun er færten fra en selv at gå efter og så for enden er der en belønning.

 

Personligt tror jeg så ved jeg ikke om det ene er lettere at lægge end det andet. Jeg gav min far strips til at hænge på grene når han gik sine spor i skoven, så han kunne huske hvor han var gået.

 

Det er jo lige vigtigt at vide hvor sporet er henne uanset hvor man går spor henne.

 

Måske er det så lettere at være sporlægger på et nordisk spor, da man jo kun skal sige ja/nej i startfeltet, hvor hunden skal finde sporet. På et DcH-spor går man med hele vejen og skal fortælle når hunden er gået af sporet, og jeg kan forstå på min far at det ikke altid er lige nemt når man om morgenen skal lægge E-spor og tågen pludselig kommer snigende. Så er det tit svært at finde pejlemærker, også selvom man tit har sat pinde op at gå efter.

Jeg vil dog vove påstanden og sige at et nordisk spor ikke er lettere at lægge end et B-spor. Slet ikke hvis man skal lægge B-sporet hos os. Vi er nemlig meget pædagogiske når vi sætter pinde op... Det betyder så bare at folk selv tror de ved hvor sporet er henne...

[Siri]

Du skal bare i gang med spor:-D, god fornøjelse.

 

Jeg aner jo virkelig ikke om jeg gør det rigtigt.. men altså nu kaster jeg mig bare ud i det

 

Er der nogen af jer, der har gode idéer til indlæring af feltsøget?

[Dina]

Jeg aner jo virkelig ikke om jeg gør det rigtigt.. men altså nu kaster jeg mig bare ud i det

Det er den helt rigtige indstilling. Og naturligvis gør du det rigtigt, eftersom dine hunde går dit spor uden besvær.

[Dina]

jeg kan forstå på min far at det ikke altid er lige nemt når man om morgenen skal lægge E-spor og tågen pludselig kommer snigende. Så er det tit svært at finde pejlemærker, også selvom man tit har sat pinde op at gå efter.

Til en konkurrence knækkede min hund og jeg kunne se på ham, at han ikke var spor i tvivl. Men sporlæggeren fortalte dommeren, at sporet lige dér skam gik ligeud og først knækkede længere fremme. Jeg fik en fy fy skamme og hunden blev sat på igen. Og atter knækkede han det samme sted. Tusind tak for i dag, sagde dommeren, og mens han skrev på dommersedlen, fik jeg så lov at fjotte videre, hvor hunden mente, at sporet lå. Der gik kun et øjeblik, før han dækkede af og ganske rigtigt, der lå genstanden!

 

Jeg hujede til dommeren, som blev lidt irriteret på sporlæggeren, og vi fik lov at gå resten af sporet. Men gad vide, hvad hunden ville have tænkt, hvis jeg artigt havde stoppet ham i at gå videre?

 

Så du har helt ret i, at det er alfa og omega at vide, hvor sporet ligger OG at det ikke er en skid let at huske så præcist, heller ikke selvom der var sat en del pædagogiske pinde som hjælp (og forvirring for hundeførerne).

[Siri]

Til en konkurrence knækkede min hund og jeg kunne se på ham, at han ikke var spor i tvivl. Men sporlæggeren fortalte dommeren, at sporet lige dér skam gik ligeud og først knækkede længere fremme. Jeg fik en fy fy skamme og hunden blev sat på igen. Og atter knækkede han det samme sted. Tusind tak for i dag, sagde dommeren, og mens han skrev på dommersedlen, fik jeg så lov at fjotte videre, hvor hunden mente, at sporet lå. Der gik kun et øjeblik, før han dækkede af og ganske rigtigt, der lå genstanden!

 

Jeg hujede til dommeren, som blev lidt irriteret på sporlæggeren, og vi fik lov at gå resten af sporet. Men gad vide, hvad hunden ville have tænkt, hvis jeg artigt havde stoppet ham i at gå videre?

 

Så du har helt ret i, at det er alfa og omega at vide, hvor sporet ligger OG at det ikke er en skid let at huske så præcist, heller ikke selvom der var sat en del pædagogiske pinde som hjælp (og forvirring for hundeførerne).

 

Det er faktisk det jeg synes er vildt fedt ved at gå nordisk spor, som andre har lagt. Jeg aner jo virkelig ikke hvor sporet er og er nødt til at stole helt og holdent på min hund!

 

Men jeg kan godt se, at det i indlæringsfasen er smart at vide hvor det er.

Ham finnen der gik sporet med mig fortalte, at sidst de havde konkurrence måtte de ud og hetne 3 hundeførere, der var faret vild i den gigantiske skov. For de har jo ikke andet at gå efter end deres hunds snude - så hvis den går af sporet, så er de lidt på den.

[Petrine]

Så du har helt ret i, at det er alfa og omega at vide, hvor sporet ligger OG at det ikke er en skid let at huske så præcist, heller ikke selvom der var sat en del pædagogiske pinde som hjælp (og forvirring for hundeførerne).

 

Vi går spor helt primitivt og uden ambitioner, vi bruger flag, men for at hunden ikke skal gå efter flagene, så har vi flere slags flag og en snydeseddel, hvor der så står Danmark, Sverige, Italien etc og så går sporet fra flag til flag (og der er nogle flag som bare står der uden at have noget med sporet at gøre). Vi gik i starten med spor-pinde og det var tydeligt at hundene også gik efter pindene

[Dina]

Men jeg kan godt se, at det i indlæringsfasen er smart at vide hvor det er.

Det er altid altid altid smart at vide, hvor sporet er og selvom jeg fx selv har lagt et spor, så er jeg VIRkelig aldrig sikker på, hvor fanden det egentlig går hen. Heldigvis kan jeg ikke blive væk lige som i de finske skove.

 

Finland er stort, vildt og utroligt smukt, men jeg ville omgående blive væk. Da vi gik tur hos vores finske opdrætter PÅ DERES EGEN GRUND, kunne jeg ikke finde vej tilbage til deres hus. De boede lige op til "vildnisset" og der var lave birketræer og lav og store smukke sten allevegne - og alting lignede hinanden. Jeg er vildt fascineret af Finland. Men sikke da et sprog, de taler. Jeg lærte kun at sige godmorgen og slige småting, men den dag i dag kan jeg kun huske yksi kaksi kolme - som jeg kunne i forvejen.

[Siri]

Det er altid altid altid smart at vide, hvor sporet er og selvom jeg fx selv har lagt et spor, så er jeg VIRkelig aldrig sikker på, hvor fanden det egentlig går hen. Heldigvis kan jeg ikke blive væk lige som i de finske skove.

 

Finland er stort, vildt og utroligt smukt, men jeg ville omgående blive væk. Da vi gik tur hos vores finske opdrætter PÅ DERES EGEN GRUND, kunne jeg ikke finde vej tilbage til deres hus. De boede lige op til "vildnisset" og der var lave birketræer og lav og store smukke sten allevegne - og alting lignede hinanden. Jeg er vildt fascineret af Finland. Men sikke da et sprog, de taler. Jeg lærte kun at sige godmorgen og slige småting, men den dag i dag kan jeg kun huske yksi kaksi kolme - som jeg kunne i forvejen.

 

Det er jo gigantiske skove de har. Altså den skov vi var ude i, var en af de helt små i området - og sammenlignet med en dansk skov var den enorm

 

Det er super flot land og meget søde mennesker. Og helt utroligt dygtige hundefolk! Der hvor jeg boede var i den sydlige del tæt på Helsinki (Sipoo) og der taler cirka halvdelen faktisk både svensk og finsk. Og svensk er da lidt lettere at forstå - finsk lyder bare som en masse konsonanter med en tilfældig vokal en sjælden gang...

[Camilse]

Indlæring af feltsøget

Vi gør følgende med vores hunde. Vi sikre os som det første at hunden er glad for at bære ting, komme og aflevere det, samle op osv. Så får man en hjælper til at tage det legetøj som hunden er rigtig glad for. Man driller hunden lidt med det, for at få drift på den. Hjælperen løber ud med legetøjet og lægger det, og imens står man selv og knytter en forkommando på(jeg gjorde det at jeg strøg hende langs siden og rykkede hende lidt i kinden). I det øjeblik legetøjet er på jorden sendes hunden afsted, ikke noget om at dæmpe den ved at få den til at sidde pænt. Det er altid muligt at dæmpe hunden, men at køre drift på en dæmpet hund er straks vanskeligere.

Da vi inden har lagt et stort arbejde i at hunden altid skal komme tilbage med sit legetøj til en, så kommer den automatisk tilbage. Her skal man så huske at i Nordisk skal hunden aflevere siddende. I DcH-programmet er det valgfrit. Min kommer fx hen til mig og lægger selv genstanden i hånden på mig. Personligt ville jeg ikke bruge meget tid på at få den til at sidde, da denne øvelse for mig handler om hurtig ud - hurtig hjem.

 

Herefter udbygger man sværhedsgraden. Hjælperen lader efterhånden som om der bliver lagt en genstand hist og pist, så hunden skal begynde at bruge sin næse fremfor synet. Vi ændrer på underlaget og går fra kort græs til bevoksede områder. Vi begynder at bruge andre ting end bare legetøjet. Det er dog er fælles for alt vores arbejde i starten er at hunden ser at genstandene bliver lagt og at vi ikke kræver voldsom meget disciplin i forhold til at sidde pænt på plads og der bliver kørt forkommando på HVER gang.

 

Når hunden arbejder sikkert, så går vi tilbage til et let terræn og hunden ser ikke genstanden blive lagt ud. Fordi vi hver gang den har skulle lave søget har haft forkommando på, så vil den automatisk vide hvad vi vil have den til, når vi giver den forkommandoen og der kommer drift i hunden(så min hun ved at nå jeg stryger hende en gang ned langs siden og lige rykker lidt i kindskindet, så skal hun ud og finde noget). Her var det nødvendigt for mig at begynde at få hunden til at sidde på plads, da hun ellers smuttede fra mig inden kommandoen(og forkommandoen) blev givet. Hun fandt dog hurtigt ud af at hun kun fik lov til at lave sit feltsøg, hvis hun blev siddende efter snoren kom af og hun så op på mig(det er desuden det samme med vores rundering). Der er stadig fokus på hurtig ud og hurtig hjem, og hvis hun virker lidt "sløv", så får jeg enten en til at lægge det ud mens hun ser det, for at få fart på ud, og hvis det er på turen hjem der er problemer, så kan jeg finde på at vende ryggen til hende, når hun tager genstanden og så løbe fra hende.

 

Først når hun er helt sikker i arbejdet med en genstand begynder vi at få flere genstande ind i feltet. Og her synes jeg det godt kan betale sig at få hunden ind imellem genstandene de første par gange og give forkommando og kommando endnu engang, for at styrke hunden i det den skal.

 

Det er den måde vi indlærer felt med vores hunde.

 

Lige en video:

[video=youtube_share;Ce8DYeoavcE]

Hun er ca 6½ måned og det er 5-6 gang hun arbejder med feltsøg og det er samtidigt en af de første gange i bevoksning. Det ser lidt uoverskueligt ud, da jeg har brugt planter langs stien til at markere mit felt. Hun kredser en del omkring genstanden, men mener at kunne huske at det var i den periode hvor hun begyndte at lede efter den samme ting som der blev brugt sidst og derfor sorterede hun af og til ting fra i første omgang.

 

Mht. at vide hvor sporet er. Så ved vi mennesker det reelt ikke. Heller ikke selvom der er sat knækpinde osv. op. Sidste forår var min far afsted i A, og Lotte ville knække op. Men min far kunne ikke få det til at passe med knækpinden og derfor var han overbevist om at hunden tog fejl. Det viste sig at sporlæggeren havde fundet noget andet som hun mente var bedre at knække ud fra og det kunne hunden altså lugte. Så man bør altid stole på sin hund og dens næse...

[Camilse]

Vi går spor helt primitivt og uden ambitioner, vi bruger flag, men for at hunden ikke skal gå efter flagene, så har vi flere slags flag og en snydeseddel, hvor der så står Danmark, Sverige, Italien etc og så går sporet fra flag til flag (og der er nogle flag som bare står der uden at have noget med sporet at gøre). Vi gik i starten med spor-pinde og det var tydeligt at hundene også gik efter pindene

 

Netop derfor bruger vi kun en sporpind i opstarten...

[Siri]

Camilse: Tusind tak for en rigtig fin forklaring - det giver super god mening og jeg tror jeg vil prøve allerede i dag

[Camilse]

Siri; Var så lidt... jeg er dog sikker på at der er mange forskellige måder at gøre det på. Men det har virket for min hund. Lige nu arbejder vi dog kun med en genstand, da det er alt hun skal hente i feltet i den klasse vi er i, og hun er lige let nok at forvirre og det sidder stadig i hende det der med at skulle finde det samme en gang til :blink: Og der er jo ingen grund til at lave ballade i noget der fungerer fint og som gerne skulle virke til konkurrence...

 

Mht. at komme igang med sportræningen, så ville jeg få kontakt med nogle der arbejder med Nordisk Spor. Vi var på Nordisk Weekend i sidste måned for at høre oplægget til det, og her anbefalede med at man fik hjælp til at lære hunden selve det at opsøge og finde sporet. Jeg har dog en enkelt gang været med min far ude til træning og der var der en ny hund med.

 

Her gjorde man det man satte en markeringstrip op, så man kunne se hvor sporet startede og så gik man(husker det som 30-40 m) lagde en belønning Man gik yderligere nogle skridt, satte en strip op, gik igen de skridt og lagde en belønning, og sådan fortsatte det. Når sporet havde ligget en lille times tid, tog de hunden med op og blev placeret nok 5 m vinkelret på sporet. Hunden blev sendt ind på sporet og skulle så selv søge det op og knække ned ad sporet i den rigtige retning. Gjorde den det, så fik den sin belønning. Tror at der var ca. 10 af den slags spor. Jeg er ikke helt 100% sikker på at jeg fik det hele med og forstod det hele. Men tror egentlig det er rigtig nok og det giver mening, for Henning Beier(Elitehundefører i DcH) ville have os til at indlære knæk på denne måde, da vi havde om spor på træneruddannelsen. Begrundelsen var bl.a. at man så på samme tid kunne lære en hund at søge et spor op.

 

Lige med hensyn til spor er jeg lidt grøn i det, da jeg trods alt kun har min første hund, og selvom jeg har gået en del både med Joy og med min fars gamle A-hund, Rico, så er det jo ikke det samme som selv at skulle lære en hund det. Men tror faktisk jeg vil forsøge mig med det. Min far vil nok ikke være helt enig, men vi har problemer med knækket hos Cassi, så noget skal vi jo prøve...

[Dina]

Henning Beier(Elitehundefører i DcH) ville have os til at indlære knæk på denne måde, da vi havde om spor på træneruddannelsen. Begrundelsen var bl.a. at man så på samme tid kunne lære en hund at søge et spor op.

Det er nemlig helt korrekt, to fluer med ét smæk. Her ville jeg også gøre som du og lytte mere til Henning. :slem:

[Biene]

 

Men jeg kan godt se, at det i indlæringsfasen er smart at vide hvor det er.

Ham finnen der gik sporet med mig fortalte, at sidst de havde konkurrence måtte de ud og hetne 3 hundeførere, der var faret vild i den gigantiske skov. For de har jo ikke andet at gå efter end deres hunds snude - så hvis den går af sporet, så er de lidt på den.

 

Det var mærkeligt, hundene ikke kunne finde tilbage.

 

Jeg har oplevet at fare vild i Østrig under en bjergtur for mange år siden. Jeg havde min gamle schæferhund med. Vi kom uden for stierne og mistede orienteringen. Hunden, som også hed Tanja fulgte bare med, men lige pludselig stak hun næsen i vejret og så meget målbevidst ud. Vi fulgte efter hende, og hun førte os sikkert ned til vores bil, og det var ikke den samme vej, vi var gået op.

 

Det skal lige siges, at det var sommer og det ikke er så farligt at fare vild i Østrig som i Finland. Når man går ned ad, kommer man ned i en dal, og der er altid mennesker