Fuld kontrol / Fuldt herredømme.

[Lab-lover]

I er da osse nogen værre nogen derovre i Guds eget land, tsk tsk. Næ do, kom over til norddelen af Djævleøen. Der har du en chance for at møde særdeles høflige hundeejere. :banan:

 

Ikke i Liseleje hundeskov.

Der skal man næsten ha gummikølle med, så man kan banke sure hanhunde af sin egen

[Dina]

Ikke i Liseleje hundeskov.

Der skal man næsten ha gummikølle med, så man kan banke sure hanhunde af sin egen

Der har jeg ikke været. Jeg foretrækker stranden ved Liseleje (men allerhelst Tisvildeleje), men om sommeren er der jo Melbylejren, hvis det skal være lige i den omegn. Der kan man finde mange gode områder.

[Dina]

Jeg har lige småkigget lidt i det seneste nummer af Terrier Nyt og fandt denne lille historie om møder i hundeskove:

 

"Forleden morgen fik jeg dog en ganske dejlig oplevelse, som varmede helt ind i hjertet. Vi mødte nemlig en ældre herre med sine 2 amerikanske cockerspaniels. Mine hunde strøg på vanlig vis hen og hilste på cockerne og herefter gik det i fuld fart med leg.

 

Pludselig tog den ældre herre min hånd og sagde "tak". Jeg må have set lidt desorienteret ud, for han tilføjede, at det betød ALT for ham, at hans 2 cockere fik hilst og leget med andre hunde. Det viste sig, at han havde mistet sin hustru og dermed også livslysten for en lille måneds tid siden, men hans 2 hunde var afhængige af ham, og turene i skoven var således blevet en slags terapi for ham. Den livsglæde, som hans hunde viste, når de hilste og legede med andre hunde, var godt på vej til at give ham gnisten tilbage igen.

 

Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt og måtte lige sunde mig lidt, inden jeg kørte hjem. Tænk, hvad hunde og oplevelserne med dem kan betyde!"

 

Om man må sakse en historie uden at have talt med ophavskvinden, aner jeg ikke, men nu er det gjort. Og jeg er også godt klar over, at det kunne have givet samme dejlige oplevelse, hvis begge parter omhyggeligt havde indkaldt deres hunde, inden en hilseaftale var blevet indgået. Men det viser egentlig også, at det kan gå helt fredsommeligt til - uden.

[FrkSmilla]

Jeg har lige småkigget lidt i det seneste nummer af Terrier Nyt og fandt denne lille historie om møder i hundeskove:

 

"Forleden morgen fik jeg dog en ganske dejlig oplevelse, som varmede helt ind i hjertet. Vi mødte nemlig en ældre herre med sine 2 amerikanske cockerspaniels. Mine hunde strøg på vanlig vis hen og hilste på cockerne og herefter gik det i fuld fart med leg.

 

Pludselig tog den ældre herre min hånd og sagde "tak". Jeg må have set lidt desorienteret ud, for han tilføjede, at det betød ALT for ham, at hans 2 cockere fik hilst og leget med andre hunde. Det viste sig, at han havde mistet sin hustru og dermed også livslysten for en lille måneds tid siden, men hans 2 hunde var afhængige af ham, og turene i skoven var således blevet en slags terapi for ham. Den livsglæde, som hans hunde viste, når de hilste og legede med andre hunde, var godt på vej til at give ham gnisten tilbage igen.

 

Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt og måtte lige sunde mig lidt, inden jeg kørte hjem. Tænk, hvad hunde og oplevelserne med dem kan betyde!"

 

Om man må sakse en historie uden at have talt med ophavskvinden, aner jeg ikke, men nu er det gjort. Og jeg er også godt klar over, at det kunne have givet samme dejlige oplevelse, hvis begge parter omhyggeligt havde indkaldt deres hunde, inden en hilseaftale var blevet indgået. Men det viser egentlig også, at det kan gå helt fredsommeligt til - uden.

 

Synes virkelig det er uheldigt at hun bare 'på vanlig vis' lader hundene fræse over i hovedet af andre. Hvad hvis det var en usikker hund og en hvalp manden kom gående med (lige præcis den kombination jeg har herhjemme). Selv om de fremmede hundene måske bare er lalleglade 'og ikke gør noget' - så gør de noget alligevel ved at komme busende frem på den måde. De skræmmer livet af mine to. Den lille vil se hvordan den store reagerer og få double op på dårlig oplevelse. Hun vil risikere at være mærket af forulempelsen resten af livet. OG hundeskov er altså stadigvæk det eneste sted, jeg har lov at gå tur med mine uden snor. Så derfor skal vi som udgangspunkt alle have lov at være der og kunne gå i fred.

[Louisen]

Taiki er i snor i en Flexline, når vi går tur. Når han ser en anden hund, lægger han sig altid ned (uden nogensinde at være blevet bedt om det), så det er ikke et problem at få gjort linen kortere uden samtidig at undgå at hive i den, og dermed evt. sende negative signaler som på forhånd besværliggører mødet.

 

Jeg er begyndt at styre hans møder mere, ved at tale positivt om den anden hund/mødet/til Taiki, og hvis han begynder at knurre det mindste, siger jeg "Nej!" og stopper han, roser jeg ham. Stopper han ikke, kommer han "på plads" og vi går videre.

For jeg er blevet lidt træt af hans teenageri omkring det og han er blevet meget bedre. F.eks. i dag hvor vi chillede på en høj træstub og en anden hanhund gik forbi lige nedenfor, uden at Taiki gjorde andet end bare at ligge, og kigge.

 

 

Nå, men for at komme til sagen:

 

Jeg har begået mange fejl ift. at have styr på Taiki OGSÅ selvom han var/er i snor. Det er simpelthen fordi, at man oftest kun har meget få sekunder til at reagere på og nogle situationer bliver hurtigt lidt forvirrende. F.eks. hvis den anden hund er løs og cirkler, eller andet.

 

For mig opstår problemet allerede i det sekund den anden hund nærmer sig os, er løs og Taiki er i snor. Uanset hvad den anden ejer gør, for at kalde hunden til sig, så kan vi ikke hilse på den MED MINDRE den også kommer i snor --- for ellers magter Taiki det simpelthen ikke.

 

Det er ikke alle som gider dét og så kan vi bare ikke hilse, hvilket de så heller ikke altid forstår, så jeg må sige kraftigt fra og fremstå som en sur mokke.

 

Jeg kan da også godt se, at det er træls hvis man hele tiden skal gå og tage sin hund ind og ud af en snor, kalde til sig osv. -men sådan er det altså bare. Ellers må man bare "passere gaden" indtil man finder nogen, hvor hundene også er løse eller er ligeglade/gerne vil hilse.

 

 

Faktisk oplever jeg, at hundene er bedre til at respektere når jeg som ejer siger fra på min hunds vejne, end deres ejere er. Hvilket alligevel er ret utroligt.

[Louisen]

Synes virkelig det er uheldigt at hun bare 'på vanlig vis' lader hundene fræse over i hovedet af andre. Hvad hvis det var en usikker hund og en hvalp manden kom gående med (lige præcis den kombination jeg har herhjemme). Selv om de fremmede hundene måske bare er lalleglade 'og ikke gør noget' - så gør de noget alligevel ved at komme busende frem på den måde. De skræmmer livet af mine to. Den lille vil se hvordan den store reagerer og få double op på dårlig oplevelse. Hun vil risikere at være mærket af forulempelsen resten af livet. OG hundeskov er altså stadigvæk det eneste sted, jeg har lov at gå tur med mine uden snor. Så derfor skal vi som udgangspunkt alle have lov at være der og kunne gå i fred.

 

Taiki er jo meget nervøs over for børn og vi er i gang med den helt store langsomme tilvænningsproces, fordi han som hvalp flere gange oplevede ustyrlige unger som kom løbende hen imod ham, mens de råbte "NÅÅÅÅRH en baaamse!". Selv nu som 8 måneder gammel og med masser af selvtillid i alle andre henseender, gør børn ham pisse usikre. Også selvom han aldrig har oplevet børn, der rent faktisk gjorde ham noget - udover at skræmme livet af ham.

 

Det samme er jo gældende med hunde, de behøver jo ikke bide eller være grove, for at andre hunde får et hjertestop pga. dem. Jeg har selv haft angst over for fremmede, løse hunde - for synet af en løs hund der tordner imod én og man ANER ikke hvad den vil, er bare skræmmende hvis man ikke føler, at man har overtaget (en følelse jeg først har fået nu, hvor jeg selv har fået hund og derudover ikke er i tvivl om, at jeg godt tør plante en sål i hundens hoved, hvis den skulle vise sig at være en bisse/bider).

 

 

Så jeg er helt enig med dig, der har også lige været en artikel om det i DKKs blad "Hunden". "Den gør jo ikke noget"/"Der skete ikke noget" er simpelthen en omgang pølsesnak. For jo, der skete noget - hunden blev virkelig forskrækket og angst, og det er et problem som DU har været med til at skabe, ved at lade din hund tonse hen til den. Lige så vel som du var at bebrejde, hvis du smed et heksehyl ved siden af hunden og den så blev angst over for fyrværkeri.

[Retrieveren]

Det lyder da som et dejligt møde Dina og ja, det havde det sikkert været selvom man lige avde aftalt om hundene kunne mødes. Og omvendt havde mødet nok haft en anden effekt hvis det var en stor vild bullerbasse af en unghund som var suset hen til de her små cockere. her er et møde som en fra bladet HUNDEN beskriver:

 

Hun var i skoven med hendes forholdsvis små hunde og møder en stor hund. Hun beder føren kalde hunden til sig, men det mislykkedes. Den store hund løber hendes hund over ende. Ejeren af den store hund siger: den gør ikk noget og der skete jo ikke noget. Ejeren af den lille hund er uenig. Hendes hund fik nemlig endnu en dårlig oplevelse og hendes hund lærte endnu engang at store hunde er ubehagelige. Dette selvom den store hund var kommet og egentlig bare ville lege.

 

Min egen hund farer sammen og rejser børster så snar han hører en anden hund når vi er ude og gå tur. Også selvom den er inde i en have. Og det tager ham tid at falde ned igen og han må overbevises adskillige minutter om at jeg passer på ham og at dette ikke er endnu et overfald/ubehageligt møde. Og ja - han er en retriever på 29 kg men han bliver bange og usikker. Alt dette efter et møde i hundeskoven som sidder meget dybt i ham. Og efterfølgende ubehagelige møder med andre hunde som har faret ud efter ham.

Det betyder nu at JEG ikke kan gå i hundeskoven fordi folk lader deres løse hunde løbe hen til mig og min hund. Min hund bliver bange og usikker - han har altså brug for at se andre hunde an inden de bare spæner hen til ham.

[Therese]

Jeg har lige småkigget lidt i det seneste nummer af Terrier Nyt og fandt denne lille historie om møder i hundeskove:

 

"Forleden morgen fik jeg dog en ganske dejlig oplevelse, som varmede helt ind i hjertet. Vi mødte nemlig en ældre herre med sine 2 amerikanske cockerspaniels. Mine hunde strøg på vanlig vis hen og hilste på cockerne og herefter gik det i fuld fart med leg.

 

Pludselig tog den ældre herre min hånd og sagde "tak". Jeg må have set lidt desorienteret ud, for han tilføjede, at det betød ALT for ham, at hans 2 cockere fik hilst og leget med andre hunde. Det viste sig, at han havde mistet sin hustru og dermed også livslysten for en lille måneds tid siden, men hans 2 hunde var afhængige af ham, og turene i skoven var således blevet en slags terapi for ham. Den livsglæde, som hans hunde viste, når de hilste og legede med andre hunde, var godt på vej til at give ham gnisten tilbage igen.

 

Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt og måtte lige sunde mig lidt, inden jeg kørte hjem. Tænk, hvad hunde og oplevelserne med dem kan betyde!"

 

Om man må sakse en historie uden at have talt med ophavskvinden, aner jeg ikke, men nu er det gjort. Og jeg er også godt klar over, at det kunne have givet samme dejlige oplevelse, hvis begge parter omhyggeligt havde indkaldt deres hunde, inden en hilseaftale var blevet indgået. Men det viser egentlig også, at det kan gå helt fredsommeligt til - uden.

Det tror jeg de fleste er klar over, at det godt kan.. Gå godt, altså Det er jo ikke så meget det der diskuteres, tror jeg? Det er vel bare det der med, at man jo ikke kan vide det på forhånd. Og at det derfor er en god ide for alle parter, at man lige spørger. Der behøver ikke engang være et "omhyggeligt indkald" inde over - tit kan det vel være nok at råbe eller signalere om det er ok på afstand.

 

Jeg læser overhovedet ikke nogle steder, at folk forventer at hunden partout SKAL i snor hver gang man passerer andre. Jeg læser bare, at folk ville sætte pris på ikke at blive opsøgt i tide og utide. Jeg er klar over, at vi sagtens kan læse ting forskelligt, men jeg har rigtig svært ved at genkende det billede af, at os der bare ikke vil opsøges, samtidig forventer at hunden skal i snor, mens man passerer. Jeg har det personligt slet ikke sådan og jeg kan ikke huske, at andre har givet udtryk for at de foretrækker det sådan. Er du ikke sød at uddybe hvad der har givet dig det indtryk?

[Dina]

Synes virkelig det er uheldigt at hun bare 'på vanlig vis' lader hundene fræse over i hovedet af andre. Hvad hvis det var en usikker hund og en hvalp manden kom gående med (lige præcis den kombination jeg har herhjemme). Selv om de fremmede hundene måske bare er lalleglade 'og ikke gør noget' - så gør de noget alligevel ved at komme busende frem på den måde. De skræmmer livet af mine to. Den lille vil se hvordan den store reagerer og få double op på dårlig oplevelse. Hun vil risikere at være mærket af forulempelsen resten af livet. OG hundeskov er altså stadigvæk det eneste sted, jeg har lov at gå tur med mine uden snor. Så derfor skal vi som udgangspunkt alle have lov at være der og kunne gå i fred.

Hvis møderne foregår som i den lille historie, så er der nok ikke den store risiko for, at nogen bliver mærket for livet, tror jeg, medmindre man har en usædvanlig frygtsom hund. Og så går man vel for hundens skyld ikke, hvor der er løse hunde? Det ville s'gu da være for skørt.

 

Det var ikke for igen-igen at høre, at det er SÅ skrækkeligt, som folk opfører sig i hundeskovene. Det var mere for at vise, at det faktisk kan gå meget hyggeligt til, når hunde mødes og hilser.

[Dina]

Det tror jeg de fleste er klar over, at det godt kan.. Gå godt, altså Det er jo ikke så meget det der diskuteres, tror jeg? Det er vel bare det der med, at man jo ikke kan vide det på forhånd.

Nej, man kan ikke vide noget på forhånd. Man kan være lidt vågen og bruge sine øjne godt, men vide noget - det kan man ikke. I nogle tilfælde er jeg selv mistroisk, men i de fleste er jeg ikke og så lader jeg min hund hilse, hvis den anden hund går min i møde og ingen signaler er afgivet af den anden ejer. Kort sagt - jeg går ud fra, at det vil gå godt. Men vide det, nej, det kan jeg ikke.

 

Jeg læser overhovedet ikke nogle steder, at folk forventer at hunden partout SKAL i snor hver gang man passerer andre. Jeg læser bare, at folk ville sætte pris på ikke at blive opsøgt i tide og utide.

Jeg har vist da ikke nævnt noget om snor, har jeg? Nej, men der skal kaldes ind - i tide og utide.

[Dina]

Så jeg er helt enig med dig, der har også lige været en artikel om det i DKKs blad "Hunden". "Den gør jo ikke noget"/"Der skete ikke noget" er simpelthen en omgang pølsesnak. For jo, der skete noget - hunden blev virkelig forskrækket og angst, og det er et problem som DU har været med til at skabe, ved at lade din hund tonse hen til den. Lige så vel som du var at bebrejde, hvis du smed et heksehyl ved siden af hunden og den så blev angst over for fyrværkeri.

Jeg er altså ikke helt klar over, om du taler TIL mig her eller om du har gang i en eller anden generalisering og at det derfor slet ikke er henvendt til mig?

 

Ups, har først lige set, at det slet ikke var et svar til mig. Sorry.

[Therese]

Nej, man kan ikke vide noget på forhånd. Man kan være lidt vågen og bruge sine øjne godt, men vide noget - det kan man ikke. I nogle tilfælde er jeg selv mistroisk, men i de fleste er jeg ikke og så lader jeg min hund hilse, hvis den anden hund går min i møde og ingen signaler er afgivet af den anden ejer. Kort sagt - jeg går ud fra, at det vil gå godt. Men vide det, nej, det kan jeg ikke.

 

 

Jeg har vist da ikke nævnt noget om snor, har jeg? Nej, men der skal kaldes ind - i tide og utide.

Men er der så nogen, der har nævnt, at hunden skal kaldes ind i tide og utide? Handler det ikke bare om, at man gerne vil gå tur i fred? Hvordan folk så end får hunden til at lade være med at opsøge tilfældige forbipasserende, har jeg ikke læst nogle krav til - har du? Et eller andet sted er det vel også sagen uvedkommende, hvordan folk kommer frem til det resultat?

[Dina]

]Men er der så nogen' date=' der har nævnt, at hunden skal kaldes ind i tide og utide? [/u']Handler det ikke bare om, at man gerne vil gå tur i fred? Hvordan folk så end får hunden til at lade være med at opsøge tilfældige forbipasserende, har jeg ikke læst nogle krav til - har du? Et eller andet sted er det vel også sagen uvedkommende, hvordan folk kommer frem til det resultat?

Nu tænker vi os lige en ekstra gang om her. Hvis du gerne vil gå i fred for fx min hund OG vi går hinanden i møde på en (hunde)skovsti, så ønsker du, at vi to lige skal blive enige om, hvorvidt hundene skal hilse, ikke? Hvis jeg ikke kalder min hund til mig, indtil du bliver enig med dig selv om, at min hund vist egentlig er en fredelig fætter, så er der en mulighed for, at han i mellemtiden er slentret over til din hund.

 

Og så har vi balladen....eller?

 

Ergo skal der et indkald til. Så ved jeg, at nogen vil pointere, at jeg da bare kan lære ham at kigge op på mig, hver gang han spotter en anden hund - og afhængig af, om jeg nikker eller ryster på hovedet, så må/må han ikke tage kontakt. Til det vil jeg bare helt fredsommeligt sige, at det gider jeg ikke spilde tid på at lære ham. Jeg stoler på mit indkald og det må altså være nok for andre mennesker. Ellers er deres skræk for hunde altså for stor.

[Therese]

Nu tænker vi os lige en ekstra gang om her. Hvis du gerne vil gå i fred for fx min hund OG vi går hinanden i møde på en (hunde)skovsti, så ønsker du, at vi to lige skal blive enige om, hvorvidt hundene skal hilse, ikke? Hvis jeg ikke kalder min hund til mig, indtil du bliver enig med dig selv om, at min hund vist egentlig er en fredelig fætter, så er der en mulighed for, at han i mellemtiden er slentret over til din hund.

 

Og så har vi balladen....eller?

 

Ergo skal der et indkald til. Så ved jeg, at nogen vil pointere, at jeg da bare kan lære ham at kigge op på mig, hver gang han spotter en anden hund - og afhængig af, om jeg nikker eller ryster på hovedet, så må/må han ikke tage kontakt. Til det vil jeg bare helt fredsommeligt sige, at det gider jeg ikke spilde tid på at lære ham. Jeg stoler på mit indkald og det må altså være nok for andre mennesker. Ellers er deres skræk for hunde altså for stor.

Måske skal der et indkald til for dig. Men jeg oplever jævnligt hunde, der sagtens kan passere forbi andre hunde og nøjes med at kigge. Det er fint for mig! Tit oplever jeg også hunde, der kan standses med et 'nej.' Det er også fint for mig! Men hvis du har brug for at kalde din hund tilbage til dig for at I kan passere, så foretrækker jeg, at du gør det, ja. Og hvis din hund kan passere uden at opsøge mig, behøver du såmænd ikke kalde den til dig for min skyld. Men hvordan du kommer frem til at kunne det på en måde, der fungerer bedst for jer er egentlig ret ligegyldigt for mig.

[Fluffykins]

Det er så ikke min mening. Man kan blive enige om meget i løbet af et kvart sekund, smil eller spørge om de må hilse, hvis man ikke får nogle klare signaler fra den anden hundeejer.

 

Mit eneste problem er "tonserne" som ejerne som regel heller ikke kan kalde ind hvis de først er stormet afsted.

[FrkSmilla]

Hvis møderne foregår som i den lille historie, så er der nok ikke den store risiko for, at nogen bliver mærket for livet, tror jeg, medmindre man har en usædvanlig frygtsom hund. Og så går man vel for hundens skyld ikke, hvor der er løse hunde? Det ville s'gu da være for skørt.

 

Det var ikke for igen-igen at høre, at det er SÅ skrækkeligt, som folk opfører sig i hundeskovene. Det var mere for at vise, at det faktisk kan gå meget hyggeligt til, når hunde mødes og hilser.

 

 

Nu kender jeg ikke mere til historien end de 4 linjer du skrev. Jeg hæfter bare ved at hun har flere hunde (ved ikke hvilken race, køn osv). Og jeg ved det virker voldsomt på mine hund/-e jo flere hunde imod os og jo større de er. Det kan tage rigtig lang tid at kommer psykisk ovenpå igen for min tæve, hvis min hund er blevet krænket, voldsnust og slikket på af en stor sexgal hanhund (og disse respekterer ikke dæmpede signaler). Så har man en hund, der løber over til andre hunde i hundeskoven, så synes jeg man skal kalde den til sig og tage den i snor, når man passerer. For så er den nemlig til gene for andre.

Det er så ikke min mening. Man kan blive enige om meget i løbet af et kvart sekund, smil eller spørge om de må hilse, hvis man ikke får nogle klare signaler fra den anden hundeejer.

 

Mit eneste problem er "tonserne" som ejerne som regel heller ikke kan kalde ind hvis de først er stormet afsted.

 

Åh, jeg synes det tager tusind år at få kommunikeret ''gider du kalde på din hund?'' For modparten begynder straks med ''den gør ikke noget...osv ''

[Dina]

Det er så ikke min mening. Man kan blive enige om meget i løbet af et kvart sekund, smil eller spørge om de må hilse, hvis man ikke får nogle klare signaler fra den anden hundeejer.

Nemlig. Det er også sådanne lynindtryk, jeg søger hos andre ejere. Er der ingen i nærheden, bruger jeg mine egne øjne, dels på den fremmede hund, dels - og især - på min egen.

 

Mit eneste problem er "tonserne" som ejerne som regel heller ikke kan kalde ind hvis de først er stormet afsted.

Normalt er "tonserne" heldigvis fjogede, men rare, men derfor kan det jo godt føles ubehageligt, hvis man selv har en mere stilfærdig hund.

[Dina]

Nu kender jeg ikke mere til historien end de 4 linjer du skrev. Jeg hæfter bare ved at hun har flere hunde (ved ikke hvilken race, køn osv).

Der var også kun de få linier i bladet. Begge personer havde to hunde, hhv. cocker spaniels og wheaten terriere (middelstørrelse).

 

Det kan tage rigtig lang tid at kommer psykisk ovenpå igen for min tæve, hvis min hund er blevet krænket, voldsnust og slikket på af en stor sexgal hanhund

Du menneskeliggør din tæve ved at antyde, at hun bliver udsat for seksuelle krænkelser af en "stor sexgal hanhund", fordi hun bliver snuset til eller slikket på? Det er næsten helt ubehageligt at læse. Din hund er en hund og kan derfor ikke krænkes af en anden hund ved at blive snuset til. Hun kan føle det ubehageligt eller irriterende eller meget andet, men aldrig krænkende, for som hund VED hun jo, at det er helt naturligt at snuse til hinanden for at lære hinanden bedre at kende.

 

Overdrivelse fremmer forståelsen, og jeg håber virkelig, at du overdriver, når du siger, at din tæve kræver "rigtig lang tid" for at komme sig psykisk oven på mødet med en hanhund, der snuser til hende. For det bekymrede mig faktisk helt at læse.

[FrkSmilla]

Der var også kun de få linier i bladet. Begge personer havde to hunde, hhv. cocker spaniels og wheaten terriere (middelstørrelse).

 

 

Du menneskeliggør din tæve ved at antyde, at hun bliver udsat for seksuelle krænkelser af en "stor sexgal hanhund", fordi hun bliver snuset til eller slikket på? Det er næsten helt ubehageligt at læse. Din hund er en hund og kan derfor ikke krænkes af en anden hund ved at blive snuset til. Hun kan føle det ubehageligt eller irriterende eller meget andet, men aldrig krænkende, for som hund VED hun jo, at det er helt naturligt at snuse til hinanden for at lære hinanden bedre at kende.

 

Overdrivelse fremmer forståelsen, og jeg håber virkelig, at du overdriver, når du siger, at din tæve kræver "rigtig lang tid" for at komme sig psykisk oven på mødet med en hanhund, der snuser til hende. For det bekymrede mig faktisk helt at læse.

 

Jo, du har skam forstået rigtig nok og nu vil jeg citere noget fra et blad:

 

''En ung og sexfikseret labradorhan, der konstant vi snuse og slikke en tæve bagi, er så optaget af sit foretagende at han overser hendes dæmpede signaler. Tæven kan i sidste instans og meget mod sin natur være nødt til at vise udfarenhed og hakke ud efter ham for at få ham til at trække sig et øjeblik...'' (Det tør min tæve så bare ikke, hvis det er en stor hund. Og hvad hjælper det i øvrigt, når hanhunden kun for et øjeblik trækker sig.. (Det er ejeren, der skal gribe ind og ikke mig eller min tæve der skal opdrage på den).

 

Jeg citerer videre fra samme artikel:

 

''Der er ikke sket noget''

 

En generel misforståelse blandt hundeejere er, at hvis den ukontrollerede hund ikke har vist agression og bidt ''er der ikke sket noget''. Som adfærdsbehandler gennem mange år har jeg set et utal af de konsekvenser hvor ''der ikke er sket noget''. Og jo, hos virkelig mange hunde er der sket det, at de mentalt har lidt overlast. De bliver feks bange hver gang de hører en hund, der gør bag et hegn eller ser en hund, der kommer i deres retning. Eller bliver bange hver gang de ser et individ af den race, der har forulempet dem''.

 

(Jeg kan fortælle at jeg selv ikke kunne slæbe min hund med i hundeskoven i et halvt år pga en oplevelse med en sexfikseret hanhund. Og i laaang tid derefter ville hun kun gå lige bagved mig, så hun fik overhovedet ikke noget ud af turen. Oplevelsen som er en krænkelse eller forulempelse (sidstnævnte er det ord, der anvendes i artiklen, så det kan vi godt bruge i stedet..) sidder stadig i min hund. Hun er nervøs for store hanhund, der vi snuse eller generelt bare store hunde, der meeeeget gerne vil hilse på hende).

[Retrieveren]

dina: Min hund er (faktisk efter et møde i hundeskoven) blevet rigtig bange for andre hunde. Hører han hunde (selvom de er bag et hegn) farer han sammen og rejser børster lige med det samme. Og hunde som kommer løbende imod ham gør ham rigtig usikker. Super ærgeligt for han har faktisk et godt og stabilt temperament. Vi arbejder på det, men det vil være lettere hvis flere havde styr på deres hunde, så han ikke bliver ved med at få ubehagelige oplevelser.

 

Min hund bryder sig altså ikke om hunde der kommer farende imod ham. Han er en retriever på 29 kg. (sportsmodel) som ELSKER at race afsted og søge. Er du ikke rigtig sød at fortælle mig HVOR jeg LOVLIGT kan give ham lov til det, uden at han skal blive bange for hunde som opsøger ham? Det vil gøre mig meget glad tak.

 

Min kusine bor midt i en storby med flotte skov områder. 9 ud af 10 er hundeskove, og hun har ikke altid mulighed for at køre ud til dem som ikke er hundeskov da hendes mand bruger bilen. Ergo skal hun gå i hundeskoven hvis hun skal lufte sin lille cavelier i skoven og ikke bare på et fortorv. Han er blevet overfaldet og løbet ned MANGE gange af unge vilde hunde og derfor er han død bange for andre hunde. Hvor er det lige præcis at hun skal lufte sin hund?? Og hun er af og til nød til (eller har lyst til) at have sin søn med på 1 år i klapvognen. Hun synes det er meget ubehageligt når store hunde stikker hovedet helt ind til sønnen i vognen - og sønnen synes nok heller ikke det er så fedt. Men det må hun så bare finde sig i? Skovene der er åbne og er for cykler, gående osv. så der kommer også rigtig mange uden hund. Alligevel løber folks hunde rundt på må og få.

 

Min egen hund ligger sig helt fladt ned på jorden når der kommer en anden hund imod sig. Og ja han er venlig. Men kender også en anden hund som har samme adfærd og som angriber når de så kommer tæt på fordi han bliver angst. Hvordan kan du som hundeejer læse de hunde på afstand?

 

Nå ja, men det eneste du behøver svare til dette indlæg Dina er faktisk: Hvor kan jeg lovligt lufte min hund uden snor, så han kan få lov at løbe frit og snuse, uden at han skal blive bange for tilløbende hunde?

 

[Fluffykins]

Normalt er "tonserne" heldigvis fjogede, men rare, men derfor kan det jo godt føles ubehageligt, hvis man selv har en mere stilfærdig hund.

 

Ja... Tonserne er som regel ikke ude på at skambide nogen hunde...men det ændrer ikke på at det kan være en rigtig overvældende oplevelse for en mere stilfærdig, lille, eller endda nervøs hund at blive opsøgt af dem.

 

Min egen oplevelse er, at det ofte er disse hunde som ignorerer min hunds dæmpende signaler, simpelthen fordi de er helt oppe og køre på et andet mentalt niveau. Min hund starter langsomt ud med at invitere til at snuse sammen, men ender often med at stå så tæt som muligt på mig, vise tænder og knurre...

 

Jeg er begyndt at gå imellem for begge hundes skyld. Jeg tager venligt fat i den anden hund, og får ejeren til at tage sin hund med sig. Tonseren skal jo helst ikke bides, og min skal helst ikke finde ud af at man kan komme ud af kniben ved at bide..

 

Der er ingen tvivl om at det virker rigtigt voldsomt på hende at møde sådan en hund, så derfor ser jeg lidt rødt når "tonsernes" ejere ikke mener at der er grund til at gå imellem, for de pjatter jo bare..

 

Alene det at man tjekker med hinanden først, på den ene eller anden måde, gør at jeg ved, at her er der en hundeejer som ikke ser det som en selvfølge at hundene selv finder ud af det sammen, og som jeg ikke skal diskutere med for at få dem adskilt hvis det bliver for voldsomt for min hund.

 

Derfor mener jeg at det er noget alle burde gøre, også i en hundeskov. Alternativet er, at mange hunde ikke kan komme der, og dermed går glip af meget positiv socialisering og mange gode oplevelser, og det er da en skam.

[Gæst majsek]

jeg er ny her inde og citat fra andet indlæg

Min definition af fuld kontrol og fuldt herredømme er det sammen ........

 

jeg rør ikke hundeskove med en ildtang !! mine små vapser må lide under at deres forgænger var store hunde og bandlyste i hunde skoven !! ikke om jeg vil gå i de skove Nu jeg er blevet blandt de alm hunde ejer !!

[Dina]

dina: Min hund er (faktisk efter et møde i hundeskoven) blevet rigtig bange for andre hunde. Hører han hunde (selvom de er bag et hegn) farer han sammen og rejser børster lige med det samme. Og hunde som kommer løbende imod ham gør ham rigtig usikker. Super ærgeligt for han har faktisk et godt og stabilt temperament. Vi arbejder på det, men det vil være lettere hvis flere havde styr på deres hunde, så han ikke bliver ved med at få ubehagelige oplevelser.

Jamen, jeg kan jo ikke ANE, hvordan du har taklet et møde i en hundeskov, som skulle kunne gøre en hund med et ellers godt og stabilt temperament så bange, at den ligefrem farer sammen med rejste børster ved den blotte lyd af en anden hund? Jeg har ondt af både dig og din hund, for det er jo et liv i stadig angst, eftersom samfundet vrimler med hunde.

 

Er du ikke rigtig sød at fortælle mig HVOR jeg LOVLIGT kan give ham lov til det, uden at han skal blive bange for hunde som opsøger ham? Det vil gøre mig meget glad tak.

Hvor gerne jeg end ville gøre dig glad, så kan jeg ikke fortælle dig, hvor og hvordan du skal lufte din hund. Men det lyder som et meget stort problem, så kunne du ikke overveje at søge professionel bistand, så din hund kan genvinde roen ved møde med andre hunde? Jeg er som du bare en ganske almindelig hundeejer, men måske du og din kusine kunne konsultere Ninjamor, som jo meget belejligt også er herinde på Hunde-Forum?

[sagapigen]

Jamen, jeg kan jo ikke ANE, hvordan du har taklet et møde i en hundeskov, som skulle kunne gøre en hund med et ellers godt og stabilt temperament så bange, at den ligefrem farer sammen med rejste børster ved den blotte lyd af en anden hund? Jeg har ondt af både dig og din hund, for det er jo et liv i stadig angst, eftersom samfundet vrimler med hunde.

 

 

Hvor gerne jeg end ville gøre dig glad, så kan jeg ikke fortælle dig, hvor og hvordan du skal lufte din hund. Men det lyder som et meget stort problem, så kunne du ikke overveje at søge professionel bistand, så din hund kan genvinde roen ved møde med andre hunde? Jeg er som du bare en ganske almindelig hundeejer, men måske du og din kusine kunne konsultere Ninjamor, som jo meget belejligt også er herinde på Hunde-Forum?

 

Min hund på 7 kg er blevet løbet ned, af en venlig men stor Visla tæve. Hun ville bare lege. Det resulterede i at min hund ikke kunne støtte på sit bagben, jeg troede faktisk et øjeblik at det var brækket. Han er flere gange blevet væltet af lalleglade labradorer. Han er nu usikker på store hunde og ønsker kun kontakt med rolige, afdæmpede af slagsen, helst nogen han kender i forvejen. Han bliver ikke sur, men bange.

Hvad skulle en adfærdsbehandler kunne udrette overfor en hund, der bare kender sin egen størrelse og begrænsninger? Hvis nu jeg fik trænet ham til ikke at være utryg ved store voldsomme hunde, så risikerer han jo at blive rendt over ende igen og igen og igen...

Men fordi han er usikker på store, voldsomme, legesyge hunde, så kan vi ikke komme i hundeskoven. Ja, jeg har åbenbart ikke formået at træne min hund til at synes det er fedt at blive udsat for smerte og komme til skade, shame on me.

[Therese]

Jamen, jeg kan jo ikke ANE, hvordan du har taklet et møde i en hundeskov, som skulle kunne gøre en hund med et ellers godt og stabilt temperament så bange, at den ligefrem farer sammen med rejste børster ved den blotte lyd af en anden hund? Jeg har ondt af både dig og din hund, for det er jo et liv i stadig angst, eftersom samfundet vrimler med hunde.

 

 

Hvor gerne jeg end ville gøre dig glad, så kan jeg ikke fortælle dig, hvor og hvordan du skal lufte din hund. Men det lyder som et meget stort problem, så kunne du ikke overveje at søge professionel bistand, så din hund kan genvinde roen ved møde med andre hunde? Jeg er som du bare en ganske almindelig hundeejer, men måske du og din kusine kunne konsultere Ninjamor, som jo meget belejligt også er herinde på Hunde-Forum?

Jeg synes du slipper liiidt let omkring den her ved bare at anbefale dem at opsøge en adfærdsbehandler.. Jeg tror spørgsmålet er stillet for at belyse, at der for nogle mennesker ikke altid er andre muligheder, hvis man gerne vil lufte sin hund uden snor.. Og jeg kunne egentligt også godt tænke mig et svar: Hvor skal man gå hen, hvis man vil lufte sin hund uden snor lovligt??

 

Og så kunne det være at små, nervøse hunde blev mindre utrygge, hvis de ikke oplevede at få deres grænser overskredet jævnligt, fordi folk ikke kan holde deres hunde ved dem..