Fuld kontrol / Fuldt herredømme.

[Ninjamor]

Nu kender jeg ikke mere til historien end de 4 linjer du skrev. Jeg hæfter bare ved at hun har flere hunde (ved ikke hvilken race, køn osv). Og jeg ved det virker voldsomt på mine hund/-e jo flere hunde imod os og jo større de er. Det kan tage rigtig lang tid at kommer psykisk ovenpå igen for min tæve, hvis min hund er blevet krænket, voldsnust og slikket på af en stor sexgal hanhund (og disse respekterer ikke dæmpede signaler). Så har man en hund, der løber over til andre hunde i hundeskoven, så synes jeg man skal kalde den til sig og tage den i snor, når man passerer. For så er den nemlig til gene for andre.

 

 

Åh, jeg synes det tager tusind år at få kommunikeret ''gider du kalde på din hund?'' For modparten begynder straks med ''den gør ikke noget...osv ''

 

Det er meget hurtigt at råbe af sine lungers fulde kraft "min hund SMITTER!" Det kan som regel få hundeejerne til at få kaldt/hentet deres hund til sig.

 

En hund som har en luftvejsvirus eller andet smitsomt skal jo stadig luftes og det er min oplevelse at det bliver husket næste gang man mødes.

[Dina]

Det er da den holdning, der har været fremme her i tråden? Hvis man har en hund, der ikke skal hilse, bør man ikke lufte hund i en hundeskov. Og det synes jeg er ekstremt hensynsløst.

Jeg tror (og håber), at du husker forkert. De eneste hunde, som i hvert fald jeg personligt mener IKKE bør luftes i en hundeskov, er hunde, der alligevel konsekvent føres i snor, aggressive hunde og så måske lige løbetidstæver, men det sidste er nu nok mest for pågældende ejers skyld.

[Therese]

Jeg tror (og håber), at du husker forkert. De eneste hunde, som i hvert fald jeg personligt mener IKKE bør luftes i en hundeskov, er hunde, der alligevel konsekvent føres i snor, aggressive hunde og så måske lige løbetidstæver, men det sidste er nu nok mest for pågældende ejers skyld.

 

Så er det nok ikke dig jeg mener

[Dina]

Så er det nok ikke dig jeg mener

Det troede jeg heller ikke, men jeg troede (og tror), at du husker forkert.

[Therese]

Det troede jeg heller ikke, men jeg troede (og tror), at du husker forkert.

Jeg er ret sikker på at have læst at nogen mener, at hvis hunden ikke skal hilse, bør man nok finde et andet sted at lufte. Hvis det ikke var her, var det nok i den anden tråd, som den her tråd udspringer af.

[Ascha]

Jeg føler, at det her går i ring og at jeg gentager mig selv hele tiden..

 

 

.....fordi andre tilsyneladende ikke kan skelne mellem hundeskov og hundelegeplads.

 

Ja, det er nok en diskussion folk aldrig bliver enige i, for ofte synes man jo at ens egne problemer er meget større end alle andres. Jeg kan ihvertfald huske hvor irriteret jeg var på hanhundeejere da jeg kun havde en tæve og lad mig sige det billede blev vendt lidt på hovedet da jeg så stod med en hanhund i hænderne. Idag synes jeg alle kan være nogle hensynsløse idioter.

 

 

Men at diskussionen skulle gå på at folk mener det er legepladser, hvor man kun skal komme hvis ens hund vil/ kan lege med alle andre hunde, det er vist gået min næse forbi.

 

Og Ascha: min hund må også gerne hilse, men han SKAL ikke. Han er for vild for mange hunde, og han skal ikke have en oplevelse af at det er okay. Desuden kan han en dag støde ind i en hund, som bliver rigtig gal, hvis han bliver vild og som er stor nok til rent faktisk at kunne gøre skade på ham og derfor skal han bare ikke. Det er bare rigtig, rigtig svært at lære ham at slappe af, når folk lader deres hunde løbe op til os, for så får han jo netop det ud af stressen, som han gerne vil have. Det er faktisk skide irriterende, for at sige det rent ud.

 

Det kan jeg sagtens forstå. Har du prøvet at have ham med på en udstilling en hel dag, hvor han ikke kan komme til at hilse på alle andre hunde?. Det synes jeg virker rigtig godt i mange tilfælde, selvom det er en anstrengende dag for ejeren.

 

Jeg forstår godt din bekymring over at han en dag kan møde en hund der reagerer for voldsomt på at blive leget hårdt fysisk med, men begge mine har da lært et par stykker at dæmpe sig uden at de er blevet skadet for livet. Hunde kan jo også lære at gebærde sig ved at møde andre hunde der har lidt mere erfaring. Og man behøver jo ikke selv være helt usynlig. Jeg mener faktisk godt at man kan forme en hund selvom den er optaget af leg.

 

Da Thailo var ung havde han et problem med hunde der henvendte sig til ham (han havde det med at være så optaget af alt muligt, at han blev forskrækket når der pludselig stod en hund tæt på ham og reagerede ved at lave skinangreb). Jeg blev i min hundeskov, men tog min klikker med derud og trænede ham i at fokusere på andre hunde (jeg kaldte ham ind, pegede hunden ud og gav ham godbid for at kigge på den) og i at sende de rigtige signaler. Først på afstand, senere tæt på,... og idag kan han, til trods for at han er klar over at han er svag, undgå at hidse sig op. Der sidder sikkert nogle der tænker: hold op hvor er hun dygtig men det er ikke for at pudse min glorie at jeg fortæller det her, men for at andre måske kunne prøve det samme. Det kræver selvfølgelig at hunden er glad for godbidder, men Thailo ændrede faktisk adfærd allerede efter en dag, så jeg ville sådan ønske at folk der har problemer, af forskellig art (selvfølgelig ikke hvis hunden bider), turde prøve.

 

Og jeg forstår ikke at du, med en hund der er delvist lam i bagkroppen, synes det er i orden, at andre hunde render op til jer. Men du er nok bare et mere tolerant menneske end mig på det punkt så

Jamen, jeg ved jo at det er sådan og tager de forholdsregler jeg behøver. Der sker jo ikke noget ved det og Thailo vil gerne selv hilse på andre hunde og måske lege en smule med rolige eller mindre hunde. Sommetider, når vi følges med andre hunde, kommer det til vild leg omkring os og så tager jeg line på Thailo, trækker lidt væk mod et træ og stiller mig over hans bagkrop. Jeg synes det er dejligt at se hunde lege og have det sjovt og det vil jeg da ikke have stoppet bare fordi min hund ikke længere kan deltage i det.

[Retrieveren]

Lige for god ordens skyld (trods grøn smiley): Strint er til for at stoppe fjendtlig nærkontakt af 3. grad, kort sagt hvis en anden hund direkte angriber din. Hvis disse strint så også er ledsaget af vrede brøl og spark fra din side, så øges effekten ganske betragteligt. Så uanset hvor fristende det end kunne være, så er det altså kun, når der VIRkelig er fare på færde - og så er ALT i øvrigt tilladt i mine øjne.

 

 

Husk nu endelig lige, når du læser mit indlæg: Jeg er som du en ganske almindelig hundeejer og IKKE ekspert på adfærd! Så hvad jeg siger, står ikke i bøger og statistisk erfaringsmateriale. Det er udelukkende, hvad min egen erfaring og min egen hundeopfattelse siger mig. Men alting stritter på mig, når jeg læser sådan en sætning som ovenfor, for det er da næsten så forfærdeligt, som det kan blive, hvis en hund har så letprovokerede grænser. Det er jo ikke til at gå tur med sådan en stakkels hund nogen steder, for stort set overalt vil den støde på andre hunde.

 

Jeg får den tanke, at din reaktion måske forstærker hans usikkerhed, når jeg læser, hvordan du bearbejder din hunds angst. Hvorfor stopper du altid op? Det er fint med godbidder, men hvorfor beder du ham ikke om at udføre noget for at få dem, selvom der er gøende hunde bag hegn eller hunde, der kommer jeg i møde? En ganske almindelig sit-kommando (eller twist eller I begge drejer en omgang eller stort set hvad som helst pånær dæk) kunne måske forstyrre hans koncentrerede blik, der formentlig pga stoppet er vendt mod de fremmede hunde. Og hvis dette i starten glipper, så en plads-kommando og rask gang forbi.

 

For hvis din hund gerne vil have godbidderne i den situation, så er hans skræk umiddelbart mere begrænset, end jeg troede. Og så kan situationen lige så godt udnyttes til noget "fornuftig lydighedstræning".

 

Og sådan en rask gang fremad ville heller ikke have trigget de to store hunde på samme måde, som hvis I står stille.

 

 

Hvorfor tror du ikke det? Det er vel ofte netop sådanne sager, de tager sig af, ville jeg tro.

 

Jeg forstår godt, at du er bange for, at din hund som voksen udvikler sig til en angstbider. Det ville være forfærdeligt for både ham og dig (og selvfølgelig dem, det i så fald ville gå ud over). Men det virker lidt på mig, som om du fokuserer på, at andre hunde ikke forstår din hunds dæmpende signaler. Måske han i virkeligheden slet ikke behøvede at være så bange, hvis du - det sværeste af alt, ved jeg godt! - prøvede at bearbejde din egen skræk for, hvad det måske kunne ske. For det lyder, som om du påvirker ham temmelig meget.

 

Og der tror jeg altså, at en fornuftig adfærdsbehandler kunne hjælpe dig.

 

Tja Barney kan sagtens hilse rigtig fint på andre hunde, han kan gå (helt uden at være det mindste utryg) oppe i klubben med 40 hunde omkring ham i snor, uden at vise utryghed fordi han (og jeg) ved at der er styr på sagerne. Så vil ikk sige at hans grænser er lave for hvad han kan tåle men han og jeg bliver altså bange når der kommer løse hunde i høj fart imod os, eller når de laver en kropsvisitation som barney med alt tydelighed viser at han ikke bryder sig om. og hvis de så også begynder at knurre - så bliver jeg altså rigtig bange! Og så skal det lige siges at alle de hunde barney kender er han super god sammen med.

 

Ja min angst smitter selvfølgelig af på ham, og tro mig, jeg prøver virkelig at styre mig. Men jeg har jo også gang på gang oplevet at folk ikke har styr på deres kræ og at de så angriber min. Så jeg bliver bange og lige netop det problem er svært at arbejde med.

 

Jeg stopper op for at få ro på - hvis vi bare går forbi er der ikke ro på og han vil ikke tage godbidder og er ikke dygtig nok endnu til at han kan arbejde under det stress det er for ham at passere en have med en gal hund inde bag. Så når vi stopper op får han godbidder for kontakt til mig, og hans børster ligger sig og han fandt ud af at sure hunde bag hegn = massere af godbidder

 

Da han blev angrebet (i hundeskoven) havde jeg taget snor på ham og var gået VÆK fra hundene som lige kom ind i skoven og var på vej om til en låge jeg kunne komme ud af. Både hund og jeg går med ryggen til hundene som indhenter os, og da jeg kan se at vi ikke kan undgå at de kommer tættere på, skynder jeg mig at slippe barney som straks går i leg da hundene når han til ham. Han finder dog hurtigt ud af at de nok ikke bare vil lege og sender alle de dæmpende signaler han overhovedet kan. Så her var jeg i gå-gang, men kunne desværre ikk nå væk.

 

Tja det er vel ikke værre for mig at kalde min hund ind 50 gange, end det er for alle andre? barney er ikke bange for små hunde - så dem kan jeg da bare lade min 29 kg. unge retriever løbe hen til. Jeg ved at han ikke gør dem noget, og han er god til små hunde og rimelig forsigtig omkring dem. Men hvad hvis ejerne eller den lille hund bliver bange eller utrygge? de kan jo ikke vide at min hund er god til at hilse og forsigtig omkring små hunde? Det vil jeg ikke udsætte andre for, og derfor kalder jeg ham ind. Der er også hunde som jeg kan spotte på afstand og som jeg kan se ser venlige ud og hvor jeg er næsten sikker på at et møde vil gå godt. Men jeg vil da ikke bare lade min hund løbe hen til deres alligevel? Hvad hvis den af en eller anden grund ikke lige skal lege eller hilse?

 

Ja jeg forstår bare ikke at man synes at ens hunde skal være til glæde for hele verden.

[Retrieveren]

Min faster gik engang i hundeskov med hendes små hunde som bare trissede omkring hende.

 

Ind i skoven kommer en flok mynder som er ude og blive luftet med deres ejere. Desværre går jagt instinktet op i dem og de angriber 2 af de små hunde. Den sidste lille hund smider sig på ryggen og slipper. De to andre løber, og en mynde får fat i den ene. Ejeren kan ikke stoppe den. Den hund overlevede kun fordi den var en robust lille hund. Den blev rusket godt og grundigt og skreg og skreg.

Frygtelig oplevelse. Hun tør heller ikke komme i hundeskoven mere.

[Dina]

Ja min angst smitter selvfølgelig af på ham, og tro mig, jeg prøver virkelig at styre mig. Men jeg har jo også gang på gang oplevet at folk ikke har styr på deres kræ og at de så angriber min. Så jeg bliver bange og lige netop det problem er svært at arbejde med.

Det forstår jeg godt. Men det er måske lige præcis det problem, der er "ondets rod", altså at du er så bange for, at der skal ske din hund noget (og hvem kan ikke sætte sig ind i det?), at din angst overskygger alt - og smitter af på hunden. Måske ville "nogle gode strint parat i lommen" kunne give dig det fornødne mod til at slappe lidt mere af, når I mødte andre hunde? Eller du kunne måske lufte hund i en periode med nogle handlekraftige hundefolk, som du stolede på ville kunne beskytte din hund, hvis det skulle blive nødvendigt?

 

Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at hverken din hund eller fremmede hunde er problemet. Problemet er din skræk, som smitter både din egen hund og de fremmede hunde (siden du gang på gang bliver angrebet). Det bliver hårdt at prøve at få styr på og sikkert næsten umuligt helt alene. :ae:

[Therese]

Det er bare ufatteligt, når hunden godt fungere sammen med hunde han kender.. Problemet ville helt klart være løst, hvis folk ikke lod deres hund løbe andre hunde i møde uden at have fået lov..

[Dina]

Det er bare ufatteligt, når hunden godt fungere sammen med hunde han kender..

Egentlig ikke. De hunde i klubben er Retrieveren helt tryg ved. Det smitter.

 

Problemet ville helt klart være løst, hvis folk ikke lod deres hund løbe andre hunde i møde uden at have fået lov..

Hvilket er umuligt - det ved du godt.

[Gæst Iben B]

Ja jeg forstår bare ikke at man synes at ens hunde skal være til glæde for hele verden.

 

Meget enig.

 

Jeg er også meget bevidst om at mange mennesker ikke bryder sig om løse hunde. Jeg har flere i min vennekreds og familie som er decideret bange for hunde og som vender om på tallerken og går en anden vej, hvis de ser en løs en af slagsen på deres vej. Også de har en gang for meget hørt 'den gør ikke noget, den vil bare lege'. Og det er jo fint nok, men måske er mange bange når en hund hopper op ad en, fordi man ikke er vant til hunde og ikke kender deres signaler, måske er man ikke interesseret i mudderpoter på sit tøj, måske gider man bare ikke have med folks hunde at gøre.

 

Jeg har et gåturssted som primært bruges af joggere og småbørnsfamilier på tur. Så har jeg et andet der bruges af lystfiskere. Det er ikke fritløbsområder, men der er heller ikke snorepåbud så der slipper jeg Chino fordi jeg går ud fra at den almindelige regel om fuld kontrol gælder. Men jeg kalder prompte på ham HVER gang jeg møder nogen - lystfiskere, børn eller joggere. De kender ikke mig eller ham og ved ikke hvor godt styr jeg har på ham. De ser bare en stor løs hund. Jeg kalder på ham og tager ham i plads eller snor (afhængigt af hvor nervøse de ser ud) når vi passerer dem - simpelthen bare for at signalere: "Jeg har set jer og anerkendt jeres tilstedeværelse - og I skal ikke være nervøse fordi vi kommer gående her." Jeg synes simpelt hen det er helt grundlæggende hensyn og respekt for andre mennesker.

Og det plager mig ikke det fjerneste at jeg på den måde kan komme til at kalde ham ind en del gange i løbet af en tur. Som jeg skrev tidligere er det ikke en sur pligt at kalde min hund ind, men en anledning til ros og leg og hygge. Og jeg har slet ikke tal på hvor mange taknemmelige smil jeg indkasserer på den konto. Og det er sgu da også hyggeligt

Redigeret Juni 25, 2012 af Iben B
Der manglede et ord.

[Therese]

Egentlig ikke. De hunde i klubben er Retrieveren helt tryg ved. Det smitter.

 

 

Hvilket er umuligt - det ved du godt.

Nej, det ved jeg ikke. Hvorfor i alverden er det umuligt? Kræver det ikke bare at folk begynder at tage lidt ansvar?

[Dina]

Nej, det ved jeg ikke. Hvorfor i alverden er det umuligt? Kræver det ikke bare at folk begynder at tage lidt ansvar?

Det er nok ikke sådan at opdrage på helt fremmede mennesker.

[Dina]

Og det plager mig ikke det fjerneste at jeg på den måde kan komme til at kalde ham ind en del gange i løbet af en tur. Som jeg skrev tidligere er det ikke en sur pligt at kalde min hund ind, men en anledning til ros og leg og hygge. Og jeg har slet ikke tal på hvor mange taknemmelige smil jeg indkasserer på den konto. Og det er sgu da også hyggeligt

Sådan ville de fleste måske nok gøre, hvis de befinder sig i sådanne områder. De områder, som diskussionen drejede sig om, var - hundeskove. Og der vover hundebange mennesker sig sjældent hen for at gå en tur.

[Therese]

Det er nok ikke sådan at opdrage på helt fremmede mennesker.

 

Jeg prøver ikke at opdrage på nogen, bare rolig.. Jeg vil bare gøre som jeg altid har gjort og håbe det smitter på et tidspunkt.

[Gæst Iben B]

Det er ikke umuligt det er bare virkelig op ad bakke

 

Men man prøver vel i det små, der hvor man kan - på hundeforum, eller med de mennesker man møder på sin vej. Jeg tror ikke ret mange mennesker med vilje er til gene for andre, de har simpelthen bare ikke tænkt over det.

 

Jeg selv var en hilseglad (og nok også ret hensynsløs) hundeejer engang, og jeg husker tydeligt første gang jeg så 'den anden' side af sagen. Vi kom gående på stranden med vores løse hund og mod os kom en dame med en lille cavalier, også løs. Hun kaldte hunden til sig og tog snor på den. Jeg var et stort spørgsmålstegn og spurgte forundret: "Er den aggressiv?" "Næ, såmænd ikke", sagde damen, "det var mere bare af respekt for jer".

Snoren kom af igen og hundene hilste og det var hyggeligt. Men for mig var det i hvert fald et møde som satte rigtig mange tanker i gang. Jeg havde simpelthen aldrig tænkt over før, at sådan kunne man jo også gøre (fordi kulturen er som den er).

 

Så der var i hvert fald et menneske som fik startet på en holdningsændring der

[Gæst Iben B]

Sådan ville de fleste måske nok gøre, hvis de befinder sig i sådanne områder. De områder, som diskussionen drejede sig om, var - hundeskove. Og der vover hundebange mennesker sig sjældent hen for at gå en tur.

 

Nej, desværre. For de er faktisk i deres fulde ret til det, og hvis man bor lige ved siden af en lækker skov som tilfældigvis også er en hundeskov vil det jo være ret røv at skulle ud på en længere ekspedition for at komme til en som ikke er det.

Husk at ifølge loven har 'andre færdelsarter' (cyklister, joggere mm) ret til at færdes i skoven, mens hundene kun er løse på en særtilladelse og rangerer 'nederst'. Det er 100% op til ejerne at de ikke er til gene. Hvis det blev overholdt behøvede ingen at være bange for at gå i skoven, uanset hvilken skov.

[Dina]

Nej, desværre. For de er faktisk i deres fulde ret til det, og hvis man bor lige ved siden af en lækker skov som tilfældigvis også er en hundeskov vil det jo være ret røv at skulle ud på en længere ekspedition for at komme til en som ikke er det.

Husk at ifølge loven har 'andre færdelsarter' (cyklister, joggere mm) ret til at færdes i skoven, mens hundene kun er løse på en særtilladelse og rangerer 'nederst'. Det er 100% op til ejerne at de ikke er til gene. Hvis det blev overholdt behøvede ingen at være bange for at gå i skoven, uanset hvilken skov.

Ups, du glemte lige også at huske mig på at samle op.

[Gæst Iben B]

Ups, du glemte lige også at huske mig på at samle op.

 

Jeg forstår ikke - var det endnu en sarkastisk kommentar eller hvordan? Og skyldes det i så fald, at du endnu engang tror at det her handler om dig?

[Ascha]

Nej, desværre. For de er faktisk i deres fulde ret til det, og hvis man bor lige ved siden af en lækker skov som tilfældigvis også er en hundeskov vil det jo være ret røv at skulle ud på en længere ekspedition for at komme til en som ikke er det.

Husk at ifølge loven har 'andre færdelsarter' (cyklister, joggere mm) ret til at færdes i skoven, mens hundene kun er løse på en særtilladelse og rangerer 'nederst'. Det er 100% op til ejerne at de ikke er til gene. Hvis det blev overholdt behøvede ingen at være bange for at gå i skoven, uanset hvilken skov.

Hvor har du det fra?. Alle der færdes i statens skove har fået lov til at være der, det er ikke nogens ret.

 

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal stille op med en advokats ord for, at cyklister skal tage hensyn til at der er løse hunde i en hundeskov, hvis ansvaret alene lå hos hundeejeren.

[Ascha]

Det er ikke umuligt det er bare virkelig op ad bakke

 

Men man prøver vel i det små, der hvor man kan - på hundeforum, eller med de mennesker man møder på sin vej. Jeg tror ikke ret mange mennesker med vilje er til gene for andre, de har simpelthen bare ikke tænkt over det.

 

Jeg selv var en hilseglad (og nok også ret hensynsløs) hundeejer engang, og jeg husker tydeligt første gang jeg så 'den anden' side af sagen. Vi kom gående på stranden med vores løse hund og mod os kom en dame med en lille cavalier, også løs. Hun kaldte hunden til sig og tog snor på den. Jeg var et stort spørgsmålstegn og spurgte forundret: "Er den aggressiv?" "Næ, såmænd ikke", sagde damen, "det var mere bare af respekt for jer".

Snoren kom af igen og hundene hilste og det var hyggeligt. Men for mig var det i hvert fald et møde som satte rigtig mange tanker i gang. Jeg havde simpelthen aldrig tænkt over før, at sådan kunne man jo også gøre (fordi kulturen er som den er).

 

Så der var i hvert fald et menneske som fik startet på en holdningsændring der

 

Hvordan er du så blevet så irriteret over at hunde bare hilser uden at der er aftalt noget på forhånd?. Din egen situation havde da været meget bedre hvis du bare havde gjort som du plejede, når der nu ikke var nogle problemer med det.

[Gæst Iben B]

Hvor har du det fra?. Alle der færdes i statens skove har fået lov til at være der, det er ikke nogens ret.

 

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal stille op med en advokats ord for, at cyklister skal tage hensyn til at der er løse hunde i en hundeskov, hvis ansvaret alene lå hos hundeejeren.

 

Jeg har det fra Skov- og Naturstyrelsen, jeg satte linket ind tidligere i tråden. Og jeg tager til enhver tid deres ord over 'Hunden''s advokats. Det er Skov- og Naturstyrelsen der bestyrer skovene og laver reglerne - så mon ikke det også er dem der har mest tjek på hvordan de skal fortolkes?

[Gæst Iben B]

Hvordan er du så blevet så irriteret over at hunde bare hilser uden at der er aftalt noget på forhånd?. Din egen situation havde da været meget bedre hvis du bare havde gjort som du plejede, når der nu ikke var nogle problemer med det.

 

Den korte version: jeg tog min hund med i hundeskov i tide og utide, hun blev ødelagt af det, udviklede voldsom aggressivitet og endte med en aflivning pga. overfald på anden hund. Så jo, der viste sig at være RIGTIG mange problemer med det.

[Ascha]

Jeg har det fra Skov- og Naturstyrelsen, jeg satte linket ind tidligere i tråden. Og jeg tager til enhver tid deres ord over 'Hunden''s advokats. Det er Skov- og Naturstyrelsen der bestyrer skovene og laver reglerne - så mon ikke det også er dem der har mest tjek på hvordan de skal fortolkes?

 

Nå ja, det kan jeg godt huske at jeg ledte efter, hvor stod, men jeg fandt aldrig andet end en kampagne for at tage hensyn,... og det er vel dårligt noget man kan sidestille med en lov, med mindre man virkelig ønsker at bøje tingene så de passer til ens egne holdninger.