Hop til indhold

Det sværeste valg i verden... At vælge en race..


Therese
 Share

Recommended Posts

Først vil jeg lige sige, jeg tror ikke jeg har mødt en aggressiv boxer i de 18 år jeg har haft hund. Jeg synes det er en skøn race, hvis man kan tåle dens glæde (læs: halen der gør nas og i det hele taget kan de gøre temmelig ondt at hilse på). :lol:

 

Nå, men flatten tror jeg du ville passe godt til. Ja, det er den hurtigste og mest livlige retriever, overfor andre hunde er den ikke så ukompliceret som golden og lab, det er den heller ikke træningsmæssigt og den lever gennemsnitligt 3 år kortere. Tilgengæld er det ikke nær så meget et sats i en lodtrækning, når man skal købe flatcoat. Jagtlinierne skal du selvfølgelig gå udenom, men så gemmer der sig ikke nævneværdige overraskelser senere, som man let kan risikere hos labben og efterhånden også golden.

 

Racens styrke synes jeg er, at de er sjove at arbejde med. Du vil nemt kunne mærke hvad en flatcoat kan lide at lave og respekterer du det og retter du dig lidt efter det, vil din flatcoat kunne arbejde et døgn i træk. Laver du for mange gentagelser eller for kedelige øvelser, vil hunden ikke nægte at arbejde (som mange af de mere selvstændige racer) den vil gøre det du beder den om,... og så lige lidt andet oveni og du kan ligeså godt give op på forhånd, det er ikke til at rette. På den måde er racen mere stædig end lab og golden,... men også langt mere charmerende og lettere at tune ind på. De er rigtig gode til at fortælle hvordan de gerne vil have at verden skal se ud.

 

Flatten er hurtigere end de andre retrievere, men har ikke mere interesse for levende dyr der flygter. Den er rolig indendøre, såfremt den ikke er forkert stimuleret (flatten kan hurtigere blive fikseret på pinde og bolde) og så er det altså som om der vågner lidt "passen på" når solen går ned, ikke at det er en forsvarshund, men der er lidt mere end hos golden og lab. Når hunden er ung kan den have så travlt at den virker lalleglad, men som voksen synes jeg de bliver glade uden at blive Leifede, forstået på den måde at de gerne vil lege men overholder de sociale regler og ikke brager ind i hovedet på andre hunde. De slår mig som værende mere intelligente og mere tunede ind på andre, men den mening vil andre måske modsige sig. :lol: De bliver også ved med at være ungdommelige i deres hoveder hele livet og er meget optimistiske. Det er ikke helt forkert når man kalder dem hundenes Peter Pan.

 

Der er flere fordele,.. racen fælder et par gange om året men børster man dem grundigt i et par dage, så er det kun dækhårene man har at gøre rent efter. Og kommer du til at bo hvor der er trapper, er det jo en fordel at racen slås med collie om at have den bedste AD/ HD statestik (sådan var det ihvertfald for nogle år siden og jeg tror ikke det har ændret sig). Så har de tilgengæld problemer med cancer der løber i visse linier (derfor den kortere gennemsnitsalder) og de har fået problemer med spondylose. Af en eller anden mærkelig grund ved man nu at racen har lidt af det i årtier uden at man har opdaget det, så selvom det viser sig på røntgen, er det åbenbart ikke noget der plager hundene nævneværdigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 107
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

bum bum - der må jeg være dig svar skyldig... Men hvis du alligevel leder efter en hund fra en god opdrætter, har du jo papirerne i orden. Nægter at tro på at de hunde bliver ulovlige. De er jo familiehunde af første skuffe, og har, så vidt jeg ved ALDRIG været brugt til kamp?

Men jeg vil ikke have en hund, der risikerer at blive ulovlig. Jeg har jo set herinde hvad det kan betyde og det har jeg ikke lyst til. Så det skal i hvert fald undersøges først, hvis det er den jeg ender med. Men det tror jeg nu ikke lige nu :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er enig med at Drenten er et rigtig godt bud.

 

Min grækertæve (der er på størrelse med en stor schæfer) havde to fantastiske legekammerater dengang jeg havde hende alene.

En Drente-hanhund og en lab-han. De tre gik fantastisk godt i spænd sammen og legede samme form for kropslig leg. Drenten stod ihvertfald ikke tilbage for labben hos de to dér :-)

 

Og hold da op, det er en lækker race - ham her var ihvertfald.

Smuk, rolig, har overskud, opmærksom, glad. Han havde ikke det store jagtindstinkt og var generelt en virkelig fin hund.

Et plus i min bog er at racen ikke er så happy-go-lucky begejstret hele tiden som labben godt kan være. Drenten har lidt mere værdighed, hvis man kan sige det sådan (hvad jeg ihvertfald observerede).

 

Mht. Boxeren, så tag forbi Boxer-ringen på en udstilling og se det ene udadreagerende individ efter det andet.

Jøsses, der er larm og palaver i den udstillingsring :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke rigtig... Det er altid upopulært at bringe økonomi ind i billedet. Men det ER en vigtig del af at anskaffe og have en hund..

I hverdagen er en stor hund væsentligt dyrere end en lille hund. En berner er dyrere i anskaffelse, og dyrere i daglige fornødenheder. OG den er tit dyrere i forhold til sygdom. Sådan en tung hund kan nemt skade ben og led, især under opvæksten. Selv med en sygeforsikring kan der være mange udgifter. En forsikring dækker ikke alt.

Og det skriver jeg, selv om racen er min elskerace..... :lun:

---Man kan næsten ikke have en berner uden at man har en bil, helst indrettet til hunden... Jeg ved ikke, om du har bil? Ellers skal det altså med i dine betragtninger.

 

OG: Når du så har besluttet dig for en race, så vil du se, at jo mere "almindelig" en race er, jo flere kenneler er der som du har mulighed for at besøge. Det lyder jo indlysende, men det kan godt overraske nogen, at det kan være svært at finde en hvalp af en ikke særlig sjælden race, mens det er lettere at finde en hvalp, som man kan stille enkle krav til (f.eks. køn, farve, landsdel, tidspunkt) indenfor en af de mest populære racer.

Et blik på antallet af opdrættere giver en ide om hvor svært det kan være, eller ikke være, at finde en passende hvalp.

 

DKK's opdrættervejviser siger, at der er følgende antal af opdrættere i Danmark. Der er dog helt sikkert flere, men ikke alle står i DKK's vejviser. Jeg har holdt mig til vejviseren for at have sammenlignelige tal. Der ER racer, som man må til udlandet efter. Det kan være ok, men det gør det svært at følge hvalpen tæt i ugerne inden man får den hjem. Man kan få billeder og tit se videoer. Men det er envejs-kommunikation. Når man selv tager hen og holder den ganske unge hvalp i favnen nogle gange, længe inden den er klar til at rejse hjemmefra, så ER man ikke så forfærdelig fremmed den dag man kommer og kidnapper den, når den er 8 uger. Det giver tryghed til både hvalp... og opdrætter..

 

Golden retriever 30

Labrador Retriever 29

Cocker spaniel 25

Berner Sennen 12

Boxer 5

Rottweiler 3

Flatcoat retriever 1

 

Adskillige racer er slet ikke nævnt i opdrættervejviseren. Det kan altså også være fordi opdrætterne ikke ønsker at hvalpene skal ud som familiehunde.

 

Inden du vælger race, skal du nok også undersøge forventet levetid og hvor udbredte forskellige sygdomme er i racerne..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er fint Birgitta :) Det er jo en ret væsentligt ting at tænke økonomi ind i det, så man rent faktisk har råd til den hund man anskaffer sig.. Så du skal da bare have tak for dit input :-D

 

Angående bil, så har jeg faktisk fået fat i en Christiania-agtig cykel til Møffe- den skal bare lige repareres hist og her. Den regner jeg med, at kan udgøre det for en bil, når jeg flytter hjemmefra :-D Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan man bor ift. hundetræning, dyrlæge, offentlig transport m.m.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja... Man kan blive meget "stavnsbunden" hvis man ikke har mulighed for at transportere sin hund..... Mindst til nærmeste offentlige transport..

Det betyder måske mindre, hvis der kun er tale om kørsel til dyrlæge og sådan noget, for der kan man nogle gange klare sig med familie og venner.

Men det er synd for både hund og ejer, hvis man ender i en lejlighed med et stykke vej til nærmeste hundelegeplads. Man kan altid lufte i snor i nærområdet, men det halve af fornøjelsen ryger..

 

Jeg har selv en cykelanhænger til Silke. Men den er til max 35 kg. Og det er ikke nok til en berner.

 

Den cykelanhænger har vi meget brug for nu, hvor hun skal køres til dyrlæge, fordi hun er halt.

 

---Og bare 35 kilo er altså rigtig meget at cykle med....... Man skal være sikker på, at cyklen er bygget til det.

Og selv da er det altså tungt. Og det er ustabilt at cykle med så mange kilo. Jeg har endnu ikke vovet at køre med Silke-anhængeren på min cykel. Jeg går kun med den. Men det er den også god til.

 

Rikke, jeg håber sørme, at du har trænet med Møffe? --Det var en smule umuligt at lære Silke at hoppe ind i vognen, da vi havde brug for det.

Og hun er endda enormt behagesyg.. Og ret nem at flytte på.

 

DU kan jo ikke bare tage Møffe op i favnen og putte ham i kassen..:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er fint Birgitta :) Det er jo en ret væsentligt ting at tænke økonomi ind i det, så man rent faktisk har råd til den hund man anskaffer sig.. Så du skal da bare have tak for dit input :-D

 

Ja... Især med første hund så har man ikke nogen chance for at vide, hvor dyrt, --eller billigt det faktisk er.

For det kommer jo også meget an på ejeren og hvilken indstilling, man har til sin hund. Og til sit liv.

 

Therese, du kan nå at få rigtig mange hunde i løbet af dit liv. Så du behøver ikke starte med den race, som passer allermest perfekt til dig. DEN race møder du først, når du går ud i verden med din egen hund. Og livet er lidt nemmere hvis man har de rigtige rammer til den hund, man vælger.

 

Min elskerace mødte jeg først, mens jeg havde min 2. hund... På det tidspunkt havde jeg mand og 2 børn, hus og job og bil... Så fylder en berner ikke så meget i tid eller budget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Rikke, jeg håber sørme, at du har trænet med Møffe? --Det var en smule umuligt at lære Silke at hoppe ind i vognen, da vi havde brug for det.

Og hun er endda enormt behagesyg.. Og ret nem at flytte på.

 

DU kan jo ikke bare tage Møffe op i favnen og putte ham i kassen..:lol:

 

Overhovedet ikke endnu, fik den hjem for en tre uger siden ret akut og den kan pt. ikke cykle - og jeg kan ikke bære Møffe op i den, skal have lavet en låge til ham først.

 

Men trust me, regnede jeg ikke med at skulle træne (hvilket jeg jo så faktisk gør), så skulle jeg nok finde ud af det - og jeg er ikke flyttet hjemmefra endnu. Den tid den sorg, nu skal cyklen først og fremmest fungere!

 

Og for the note, har prøvet at kigge på cykeltrailere og der er ingen, der synes store nok til en berner, de ender alle sammen ved 45-50kg. Tror jeg fandt én enkelt en, der endte ved 55kg (way, så var Møffe kun 3kg for tung, det skulle jo nok gå!), men den var så ikke tilstrækkelig i sin bygning.

 

Så derfor jeg er endt på en ladcykel i stedet :o)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg vil egentlig give Birgitta fuldstændig ret. Jo større hund, jo større behov for en bil. Man kan jo ikke bo i gå afstand fra alt. Jeg tror ikke det ville være alt for fedt at cykle rundt med Store Fugl....

 

Man glemmer tit de der helt lav-praktiske ting, der følger med at have/anskaffe hund. Det er også svært at have flere hunde, hvis man ikke har en bil, der er indrettet til det. Hvis da ikke de er meget små...

 

Og bare det at komme rundt og kikke hvalpe, --og at hente sin hvalp hjem-- det kan være et problem, hvis der kun er en kennel i Ålborg og man selv bor på Falster. Eller omvendt....

Vælger man en race, der er mange af, så er der større chance for at der bor en opdrætter i nærheden. Måske endda med hvalpe på det rigtige tidspunkt.

 

Hvis man har bilen, så tænker man ikke over det. Jeg har ingen bil. Heller ikke da jeg anskaffede og havde min Ramses-berner. Så jeg ved præcis hvor lidt man kan med en hvalp af en stor race.

 

Jeg bor godt. Lige ved både offentlig transport og ved marker og skove med et godt hundeliv. Det er slet ikke nogen selvfølge..

Link til indlæg
Del på andre sites

Woops, det var faktisk ikke så dyrt igen:

 

Christianiacykel, FABRIKSNY... – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

 

Men sådan noget-agtigt, jeg har fundet til Møffe. Bare ikke en Christiania og med metallad i stedet for trælad.

 

Orw! Den er flot! Og 150 kilos lasteevne må være nok til både Møffe og bagage...

Men den kan være tung at træde, er den ikke? Har du prøvet at køre med den, --uden Møffe?

 

Der skal jo osse være en strategi for, hvordan han kommer op og ned af vognen:hmm:.

Link til indlæg
Del på andre sites

Orw! Den er flot! Og 150 kilos lasteevne må være nok til både Møffe og bagage...

Men den kan være tung at træde, er den ikke? Har du prøvet at køre med den, --uden Møffe?

 

Der skal jo osse være en strategi for, hvordan han kommer op og ned af vognen:hmm:.

 

Strategi: Læææækkert stykke ét eller andet for at gå op (eller, hvis det ikke lykkes, så shaper vi det frem med klikker). Små godbidder for at sidde i den, mens den kører og så tror jeg, det kommer helt af sig selv relativt hurtigt (som jeg plejer at sige, alt er relativt, men jeg tror den er klaret indenfor en uge, måske endda allerede på førstedagen), da det lufter så dejligt, når man kører og man kommer spændende steder hen :o)

 

Som sagt åbner vi op og sætter hængsler på, så der er en låge foran. Så er det bare som et lille trappetrin :-)

 

Hvor tung den er at træde i, ved jeg ikke... Det er nemlig ét af problemerne ved den. Bremserne er i stykker, så der bremses konstant :-/ Prøvede at cykle min svoger (der vejer et sted mellem 90-100kg), det gik, men det var hårdt :lol: Ikke engang ned ad bakke, gik det godt, der forsøgte den også at stoppe op. Men fik da cyklet et sted mellem 100-150 meter :mrgreen:

 

Anyways, kommer gerne med udførlig update, når cyklen er sat i stand :-) Men min spinkle kollega kunne fint cykle sine to børn rundt og det var børnehavebørn, så nok lidt mere i kampvægt end Silke? Hun sagde dog, at det var lidt hårdt, men hun klarede det fint nok.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Vil bare lige sige jeg også har mødt de mest elskelige venlige glade imødekommende boxere, husker faktisk ikke at have stødt ind i andet, men er dog ikke så ofte vi møder dem. Ved godt den er taget af bordet igen, ville bare lige pippe....

 

 

Drente lyder da vildt spændende. Og flatter er også bare dejlig, de er så smukke i deres bevægelser og mit indtryk er heller ikke at det er en specielt tilbageholdende hund ang. hundeleg.

 

 

Nå men, det med transport, det fede ved en hvis størrelse hund er jo at når den bliver større, så vil den jo som regel hellere selv løbe ved siden af cyklen. Sådan foregik det når mig og Motor skulle rundt. Indtil han var groet nogenlunde til, sad han i en cykelvogn, man kan også købe sådan en anhænger til at spænde bagpå - men det vejer selvfølgelig stadig hvis man skal op af en bakke.

 

Og skulle der endelig ske noget panik og akut, så er der altså taxaer hvis ikke forældre eller venner kan køre. Vi levede glimrende uden bil indtil vi fik Voodoo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja... Især med første hund så har man ikke nogen chance for at vide, hvor dyrt, --eller billigt det faktisk er.

For det kommer jo også meget an på ejeren og hvilken indstilling, man har til sin hund. Og til sit liv.

 

Therese, du kan nå at få rigtig mange hunde i løbet af dit liv. Så du behøver ikke starte med den race, som passer allermest perfekt til dig. DEN race møder du først, når du går ud i verden med din egen hund. Og livet er lidt nemmere hvis man har de rigtige rammer til den hund, man vælger.

 

Min elskerace mødte jeg først, mens jeg havde min 2. hund... På det tidspunkt havde jeg mand og 2 børn, hus og job og bil... Så fylder en berner ikke så meget i tid eller budget.

 

Jeg er helt enig!

 

Selvfølgelig er det fedt at ramme rigtigt første gang, så selvfølgelig skal man forsøge.. Men man får altså bare det først bekræftet når man kommer ud og "er hunde ejer" og stille møder forskellige situationer med sin hund...

 

Vi har ikke bil, og vi klarer det fint.. Vi cykler rundt, og Dexter elsker det... Når nr. 2 kommer må hun lige vente lidt med at cykle og sidde i kurv eller kasse til hun selv kan rende, men jeg regner med når hun er gammel nok så skal hun også selv løbe, når vi kører til strand eller i skoven...

 

Når det er akut til dyrlægen, så er det taxa eller bil alt efter mulighederne for at låne...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...