PinPoynter Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 og ja, blond hår er recessivt, det er derfor, vi blir sjældnere og sjældnere Jeg er da glad for at kunne have deltaget i artens overlevelse, så Jeg er næsten sikker på at Agnes forbliver blond, hun er virkelig meget lys, også i huden, øjenbryn osv. Og hun har mine smukke () blå øjne. Jeg var 100% sikker på, at med mit brune hår, og Martins næsten sorte hår, ville vi få en lille mørk baby, men nej?? Typisk at han er mutant. Det er dog kun en anelse rødt, sådan rødblond, men stadig anderledes end alle andre på fars og mors side. Jeg troede i øvrigt at rødt var superarveligt og altid arveligt. så at rødhårede mennesker ALTID fik rødhårede børn. En bekendt i DK er MEGET rødhåret. Hun har 3 sønner med en mørkhåret mand. Den ældste er mørkhåret, den mellemste rødhåret og den yngste er blond. Jeg synes rødt hår er smukt! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 altså bare hvis det var uklart, nu tog jeg den lidt useriøse tilgang, men jeg synes altså også rødt hår er smukt, og er i øvrigt komplet ligeglad med, hvilken hårfarve mine børn får. har en rødhåret kæreste, 3 rødhårede brødre og en rødhåret mor, og er rimeligt misundelig med mit fesne leverpostejsgarn. og i øvrigt er ingen af dem nogensinde blevet mobbet, kan ikke rigtigt genkende det med, at lidt fysisk ugennemsnitlighed fører til mobning, men vi/de har måske bare været heldige. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 Det er sjovt jeg skulle næsten finde et billede fra da min kæreste og hans tre søskende var små. Folk troede altid de havde forskellige fædre... 1. barn mørkt hår, brune øjne, høj og kraftig. 2. barn, lystblond hår, blå øjne, kort og slank. 3. barn, RØDT hår, blå øjne, høj og slank. 4. barn mørkt hår, brune øjne, høj og slank. Barn nr. 4 er født med kridhvid hår... Men det er sjovt at se for de ligner på ingen måde hinanden... Og faktisk har hans mor fortalt mig hvor svært det var for deres forhold at børnene ikke lignede hinanden, fordi folk automatisk troede hendes mand ikke var faren Det største problem opstod dog da datteren blev bloddonor, for begge forældre har blodtype 0... Og det viste sig at datteren har blodtype A Det kan ikke lade sig gøre da A skal være til stede hos en af forældrene for at det kan gives videre til barnet... De nåede lige at tro deres barn var forbyttet ved fødsel, men endte ud med at finde ud af at faren altså havde A og ikke 0.. Kunne ellers have været tragisk hvis hun var forbyttet ved fødslen Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnjaCS Besvaret Juli 11, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 vil da gerne lige tillade mig på mit fremtidige barns vegne at være lidt fornærmet over, at chancen for "tyk og rødhåret" ligefrem kan få folk til at helt fravælge forplantning Hahha, same here.. altså, Vito er tyk, en anelse rødhåret, hans far kan nærmest lette uden hjælp (flyveører), og hans mor er den eneste på begge sider af familien som kan undvære briller. Til gengæld har han arvet min smækre kropsbygning, så han har superkorte ben og så fede fødder at han allerede i en alder af ET ÅR har svært ved at finde sko og støvler.. Men smuk, det er han fandme! Det er jeg helt enig i, jeg håber da at udfra at jeg flere gange har sagt at jeg synes det er synd at det netop er en tendens til at "folk bliver ens", kan forstå at jeg synes det er dejligt at lære børn at respektere folks for den de er, og ikke skulle opvokse med at tro at kun en slags folk er gode nok. Og du har helt ret, jeg tror faktisk de fleste børn er blevet drillet eller mobbet i skolen, og der altid vil være et problem. Så længe at forældrene ikke opdrager deres børn mere åbensindet.. For det er hvad det i mine øjne handler om. Problemet tror jeg desværre netop er at folk faktisk hellere vil have at deres børn mobber, end bliver mobbet. I hvertfald er min erfaring at forældre tager det langt mere seriøst når det er deres barn det går ud over, end når de får besked om at deres barn mobber/driller de andre børn. (Det er baseret på 5 års arbejde med børn i alderen 3-7 år). Der blev sendt et brev der gjorde opmærksom på problemet, så vidt jeg ved mente moren bestemt at hun ALDRIG havde sagt det og DET måtte være noget barnet har fundet på... Så sådan lærer man så sit barn at fralægge sig ansvar og lyve. Skolen kan intet gøre når moren nægter at have sagt det. Barnet blev anklaget for at lyve, og fik selvfølgelig skæld ud af sine forældre foran min søster og inspektøren... Virkelig fedt at lærer sine børn sådan noget... Som Umulia siger vil mobbere altid finde noget at mobbe med. Problemet er ikke undskyldningen for mobningen, men den behovet for mobningen. Jeg blev da mobbet i folkeskolen af et par drenge, jeg blev kaldt alt muligt grimt, svinet til, kaldt tyk og fed. lidt buttet var ejg, senere var jeg ret undervægtig, det handlede aldrig om min vægt, men om et par drenge som havde det rigtig rigtig svært derhjemme og fagligt. jeg kan i øvrigt tilføje at en af dem en dag så mig gå ud fra skolepsykologens kontor, og jeg troede jeg skulle dø - nu ville mobningen aldrig stoppe. Han sagde aldrig mere noget grimt til mig. I øvrigt Shii, jeg skal ikke undskylde for den mor, og der er ingen tvivl om at børn lærer de ting vi siger, især de ting de IKKE skal lære. Men nogle børn lyver altså. Og de kan lyve om totalt vanvittige ting.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 Som Umulia siger vil mobbere altid finde noget at mobbe med. Problemet er ikke undskyldningen for mobningen, men den behovet for mobningen. Jeg blev da mobbet i folkeskolen af et par drenge, jeg blev kaldt alt muligt grimt, svinet til, kaldt tyk og fed. lidt buttet var ejg, senere var jeg ret undervægtig, det handlede aldrig om min vægt, men om et par drenge som havde det rigtig rigtig svært derhjemme og fagligt. jeg kan i øvrigt tilføje at en af dem en dag så mig gå ud fra skolepsykologens kontor, og jeg troede jeg skulle dø - nu ville mobningen aldrig stoppe. Han sagde aldrig mere noget grimt til mig. I øvrigt Shii, jeg skal ikke undskylde for den mor, og der er ingen tvivl om at børn lærer de ting vi siger, især de ting de IKKE skal lære. Men nogle børn lyver altså. Og de kan lyve om totalt vanvittige ting.. Jeg er helt enig.. Og ofte er dem der mobber jo selv også blevet mobbet. Jeg indrømmer ærligt at jeg mobbede i folkeskolen... Jeg blev mobbet fra jeg startede og helt til 6 klasse... Vores skole gik til 7 klasse, og en pige fra min klasse varvenner med dem fra årgangen over os, og de mobbede mig, denne pige mobbede jo så også... Den dag vi startede i 7 klasse tog jeg hævn.. Og hele 7. klasse... Vores skole gik kun til 7 klasse, så da vi var ældste klasse på skolen blev hun jo pludselig et let offer... Og desværre havde hun trynet rigtig mange i klassen og dette betød hun fik et kæmpe chok over at hele klassen gik sammen og mobbede. Jeg tror også lærerne på skolen var overrasket over at en hel klasse gik imod en enkelt pige... (Skal siges vores klasse bestod af 8 elever). Men ja, sådan er realiteterne jo ofte... Og man kan blive mobbet for alt, endda for intet! Og du har helt ret, børn kan lyve om rigtig mange ting, måske har ham her gjort det... Men morens reaktion over det var bare underlig så... Hvorfor så ikke fortælle ham det er forkert at lyve? Han fik skæld ud for at have SAGT DET, ikke for at have fundet på det.. Og jeg tror da ærligt at jeg ville flejne totalt hvis min unge begyndte at lyve omkring hvad jeg havde sagt... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnjaCS Besvaret Juli 11, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 Jeg er helt enig.. Og ofte er dem der mobber jo selv også blevet mobbet. Jeg indrømmer ærligt at jeg mobbede i folkeskolen... Jeg blev mobbet fra jeg startede og helt til 6 klasse... Vores skole gik til 7 klasse, og en pige fra min klasse varvenner med dem fra årgangen over os, og de mobbede mig, denne pige mobbede jo så også... Den dag vi startede i 7 klasse tog jeg hævn.. Og hele 7. klasse... Vores skole gik kun til 7 klasse, så da vi var ældste klasse på skolen blev hun jo pludselig et let offer... Og desværre havde hun trynet rigtig mange i klassen og dette betød hun fik et kæmpe chok over at hele klassen gik sammen og mobbede. Jeg tror også lærerne på skolen var overrasket over at en hel klasse gik imod en enkelt pige... (Skal siges vores klasse bestod af 8 elever). Men ja, sådan er realiteterne jo ofte... Og man kan blive mobbet for alt, endda for intet! Og du har helt ret, børn kan lyve om rigtig mange ting, måske har ham her gjort det... Men morens reaktion over det var bare underlig så... Hvorfor så ikke fortælle ham det er forkert at lyve? Han fik skæld ud for at have SAGT DET, ikke for at have fundet på det.. Og jeg tror da ærligt at jeg ville flejne totalt hvis min unge begyndte at lyve omkring hvad jeg havde sagt... Altså, jeg ved det jo ikke. Det er jo heller ikke sikkert at han løj. da jeg var i erhvervspraktik i 9. klasse var jeg i en af de lokale børnehaver. En af pigerne sad og snakkede med alle drengene og fortalte hvordan hendes storebror bankede hende, og ødelagede hendes dukker og bamser, og sagde at de drenge skulle banke storebroderen. Hendes bror gik i min klasse, og var derfor en del år ældre (10 år). Og han forgudede hende! De var "kun" halvsøskende, men jeg er overbevist om at han dengang (og også nu) ville gøre alt for hende uden tøven. og aldrig aldrig nogensinde ville lægge hånd på hende eller hendes dukker, tværtimod legede han nok jævnt ofte teselskab, for hendes skyld. Jeg blev ret overrasket, og følte mig altså nødsaget til at forklare de voksne at jeg på ingen måde kunne forestille mig ham i sådan en situation, og det vidste de jo godt, for han var så vild med hende, og hentede hende ofte (af lyst, ikke af pligt). Det var bare en ret underlig oplevelse, og jeg var rimelig chokeret over at se et lille barn lyve sådan, så det er en oplevelse der sidder fast. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 Til start spørgsmålet, så er det ganske interessant spørgsmål..jeg ved ikke om der er forskel på om det er hannen eller tæven der er hvilken race, det ville jo så have betydet at feks størrelse eller farven var bundet til kønnet.. Men jeg ved at sort er dominerende, så hvis den ene forælder er sort skal den være bærer af en anden farve for at hvalpene kan få en anden farve.. Min egen gule sheila har en sort labbe mor. Hun må så være bærer af gult, da det ellers var umuligt (så vidt jeg har forstået) for sheila at blive gul. I tillæg skal hendes far som minimum også være bærer af gult for at det kunne lade sig gøre. Derfor mener jeg at kunne udelukke en ren "normalt" farvet schæfer, da deres farve også er en variant af sort. sjovt nok synes jeg også at gårhund/lab blandinger tit ikke bliver så store, mest som en gårdhund..hvor feks cocker/lab sagtens kan blive lige så stor som en lab, eller næsten..Lidt spøjst Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juli 11, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 11, 2012 Apropo øjenfarver, så kommer her lige et smukt eksemplar. Sikke smukke blå øjne. Græsk gadehunde tævehvalp, 8 mdr. 45 cm høj ca. I pleje i DK . Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juli 12, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 [ATTACH=CONFIG]90057[/ATTACH]Apropo øjenfarver, så kommer her lige et smukt eksemplar. Sikke smukke blå øjne. Græsk gadehunde tævehvalp, 8 mdr. 45 cm høj ca. I pleje i DK . Ja, jeg er godt nok trist over vi ikke kan få hunde derfra Hun er smuk med SMUK på! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juli 12, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 Rødhårede er slet ikke med i ligningen, for rødt hår skyldes en mutation. Hurra for mutanterne. :banan: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juli 12, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 Nemlig, men det omvendte ville aldrig ske. Altså kan to personer med blå øjne, ALDRIG få et barn med brune øjne, da genet for brune øjne er dominant, og derfor kræves at være tilstede for at det kan føres videre... Og SKULLE det endelig ske, må kvinden med store blå øjne overtalende sige til sin mand: Jamen, du VAR jo meget solbrændt sidste sommer, skat! :slem: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juli 12, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 Jeg er helt enig, desværre er nogle børn bare onde.. Det er gammel overtro. INGEN børn er onde, før de bliver GJORT onde. Man jo godt risikere at møde noget helvedes yngel på et tidspunkt, men de startede altså ikke dér. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juli 12, 2012 Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 Det er gammel overtro. INGEN børn er onde, før de bliver GJORT onde. Man jo godt risikere at møde noget helvedes yngel på et tidspunkt, men de startede altså ikke dér. Jeg har ikke udtalt mig om hvornår de skulle være blevet onde, blot at de kan være det Det betyder ikke at de altid er det, eller at de altid har været det, eller at de altid vil være det... Det betyder blot.. at de nogen gange bare kan være onde... Og sådan er det... Børn skal jo også netop LÆRER hvordan de skal opfører sig, de skal jo lærer rigtigt og forkert for at kunne vide hvad der... Ja er godt og skidt at gøre... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnjaCS Besvaret Juli 12, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juli 12, 2012 Det er gammel overtro. INGEN børn er onde, før de bliver GJORT onde. Man jo godt risikere at møde noget helvedes yngel på et tidspunkt, men de startede altså ikke dér. Bum bum.. Arv eller miljø.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.