Overfaldet ved første besøg i hundeskov - råd søges

[Gæst Mester]

Vores kære hund er kommet i den alder hvor det FEDESTE (!!!) er, at lege med andre hunde. Vi har ikke så mange i vores omgangskreds der har hunde, så derfor besluttede vi i går at prøve at tage i en hundeskov. Den første lange del af turen går rigtig fint, Mester er absolut i himlen med alle de hunde der gerne vil lege med ham.

På et tidspunkt møder vi så en fri schæfer. Vi spørger ejeren om de må hilse, og giver Mester lov at løbe hen. Begge hunde lægger sig ned (det gør Mester næsten altid, selv med helt små hunde) og de snuser til hinanden. 2 sekunder efter er schæferen gået i struben på Mester, der ligger og skriger og prøver at komme fri. Vi farer hen og jeg sparker helt instinktivt schæferen i siden imens min kæreste hiver den tilbage i halsbåndet til den giver slip og ejeren får så fat på den. Mester halter lige til at starte med, men det forsvinder hurtigt igen og heldigvis er der kun et helt overfladisk mærke på siden af Mesters hals.

Men puha! hvor blev vi forskrækkede. Det mest chokerende var næsten, at vi slet slet ikke havde set det komme - den anden hunds ejer var tydeligvis lige overrasket, de så jo så "søde ud" som de hilste der liggende.

Mit spørgsmål er så; var det naivt tænkt af os - burde vi have gjort noget anderledes, taget nogle bedre forholdsregler? Slet ikke taget i hundeskov?

Og: hvad gør man når det sker? Vi handlede begge helt instinktivt, men er der noget bestemt man bør gøre, for at den anden hund slipper?

[Umulia]

Som det lyder for mig, har i afbrudt en helt dagligdags hanhunde-magtdemonstration. De varer som regel kun få sekunder til den svageste har overgivet sig.

Det, der får mig til at tro, at det ikke var andet, er at jeres hund ikke kom noget til. Schæferen har kun markeret overfor Mester. Ved at bryde ind har I sandsynligvis eskaleret konflikten, og det kunne have endt rigtigt grimt. Det er heller ikke særlig smart at hive i en hund, der har tænderne om en anden hunds strube. Hvis den rigtigt havde haft fat, kunne i have kommet til at flå struben ud på jeres egen hund.

 

Jeg siger ikke at man intet skal gøre. Det burde være den "angribende" hunds ejer, der stoppede konflikten, hvis det så ud til at tage overhånd. Men desværre oplever man jo ofte at folk bare står chokerede og glor.

 

Jeg har haft hunde, der både har været top og bund i sådan et møde, og ingen er kommet noget til. Normalt ender det med at den svageste overgiver sig og får lov til at smutte. Oplever I det igen, så træk vejret i to sekunder før I reagerer. Måske kan jeres hund klare situationen selv, på en mere fredelig måde.

[nr 49]

Jeg er enig med umulia og jeg har selv oplevet det samme da min var 6 mdr - mit kræ pev ynkeligt og da schæferen slap ham satte jeg mig på hug foran ham og holdt armen ud med håndfladen opadvendt for at signalere stop til den anden og det virkede. Jeg tror ikke det enkle tegn ville have afholdt schæferen fra at fortsætte et alvorligt ment angreb og når det sker i dag lader jeg Basso selv håndtere det men nu er han også 15 mdr.

Jeg forstår godt i blev bekymrede og reagerede spontant, og den ene gang mit kræ er blevet for ( i mine øjne) voldsom overfor en anden , da har jeg også hevet ham væk.

Bagefter gik de usikkert og kiggede på hinanden og jeg formoder det var fordi jeg forhindrede at de selv afsluttede det

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Hvor gammel er Mester?

 

Jeg er ikke enig med Umulia og 49, hvis hændelsen fandt sted nøjagtigt som du beskriver den.

 

En alm. magtdemonstration starter ikke med at den ene hund farer i halsen på den anden, slet ikke når denne allerede ligger ned, men med at hunden, eventuelt brummende, lægger hoved eller pote, med vægt i, over ryggen på den anden eller lignende "nedtrykkende" adfærd.

En magtdemonstration vil for det meste også slutte når den anden hund piver/skriger, som Mester gjorde og der vil ikke være sår på den efterfølgende.

Den adfærd som du beskriver fra schäferen er ikke almindelig opførsel hos velfungerende hunde.

 

Ja, I kunne have undgået det ved at undlade at gå i skoven, men som du beskriver situationen, plejer schäferen ikke at opføre sig sådan og hvis der ingen forudgående signaler var, kunne I ikke have gjort andet end at holde jer væk fra fritløbsområdet.

Nogle gange sker sådan noget nærmest ud af den blå luft og man når ikke at gøre noget.

 

En ting man imidlertid altid kan gøre, hvis man er usikker på situationen er at sætte liner på begge hunde og følges ad på en tur hvor hundene ser hinanden an og hvor man kan se om de gerne vil mødes.

En anden ting er, at det som regel er en god ide at slippe hundene så tæt på hinanden, at de ikke behøver spurte frem. Nogle voksne hunde gider ikke at unghunde kommer fræsende mod dem, slet ikke hvis den voksne hund er øm i kroppen eller har smerter, så vil den have lidt rum omkring sig - og en hastighed fra den anden hund så den kan nå at afkode stemning og signaler.

 

Skulle det ske en anden gang, så er det fint nok at tage overfaldshunden i halsbånd/sele (med risiko for bidskader på èn selv) men uden at trække før hunden har sluppet taget i den anden.

 

Iøvrigt er der en gylden regel som siger, at man bør blande sig, hvis den ene hund begynder at bløde eller skrige da dette kan anspore overfaldshunden til at gå grundigere til værks.

 

Jeg vil gerne sige et par ord om noget, som er lige så vigtigt som at redde sin hund fysisk, det er hvordan man kan sikre så nogenlunde, at en overfaldet hund ikke får mentale mèn af situationen, så hvis noget lignende sker en anden gang, så sørg for en masse beskæftigelse til Mester lige med det samme. Hvis en hund afledes straks og dens hjerne skal forholde sig til noget andet, når oplevelsen ikke at lagres i langtidshukommelsen og hunden bliver dermed ikke bange for andre hunde/bestemte typer/køn pga overfaldet.

 

Det samme gør sig gældende ved andre forskrækkelser.

[Gæst Mester]

Men hvis dette blot var en markering, hvordan kan jeg så se forskel på dette og et reelt angreb?

Jeg vil godt nok have svært ved at have tålmodighed i sådan en situation, kan jeg godt mærke. Schæferen startede med at blotte tænderne og knurre - Mester viser dæmpende signaler (slikker sig om munden og vender hovedet til siden), han hopper tilbage og så springer schæferen efter og lægger Mester ned. Den havde de helt voldsomme lyde på, og Mester skreg som jeg ikke har hørt det før. Ville i altid vente og se, eller er der nogle bestemte tegn vi skulle have kigget efter, for at se om situationen var alvorlig? Tror i ikke kun det var fordi, at vi nåede at stoppe det, at Mester ikke blev skadet - vi kan jo godt se hvor den fik fat?

Men jeg kan sagtens se, at det ikke er det smarteste bare at hive den anden hund tilbage, det har vi også talt om efterfølgende - men hvad vil så være mere hensigtsmæssigt? (hvis der overhovedet skulle gribes ind altså)

[Ninjamor]

En markering har til hensigt at sige "hov du der, hold lige afstand" og der tages ikke kød i munden så der kommer sår eller trykkes så hårdt at en hund bliver halt efterfølgende.

Hunde ved nøjagtigt hvor hårdt de skal trykke for at lave skader.

Som du beskriver situationen, vil jeg kalde det for et overfald, for Mester var jo på vej væk og viste dæmpende signaler, dvs. schäferen kunne føle sig tryg og havde ikke grund til at gøre mere.

[Gæst Mester]

Tak for dit svar, Ninjamor. Mester er 8 måneder gammel.

Du vil altså anbefale at man ikke gør noget, andet end at holde fast i halsbåndet, før den anden hund selv har sluppet? Jeg må indrømme at jeg ikke tænkte et splitsekund over, at jeg selv kunne komme til skade i situationen.

Tak for råd om at aktivere lige efter - jeg var selv så chokeret at der nok gik lidt for meget "nåh, hvor er det synd for dig" i den, kan jeg godt se, men vi sørgede da for, at han fik leget lidt med en venligtsindet hund, inden vi tog hjem igen . og der legede han helt som han plejer:)

Nu er jeg bare spændt på, hvordan han vil reagere næste gang vi møder en schæfer - plejer hunde på den måde at kunne skelne racer, hvis de fx har haft en dårlig oplevelse?

[nr 49]

Ninjamor - jeg opfattede første indlæg på en anden måde men læser med interesse hvad du "ser" og giver dig ret i at kommer der blod så er der kamp i stedet.

Hvornår lader man hundene klare det selv og hvornår skal man blande sig/ foregribe begivenhedernes gang?

Tingene går jo lynhurtigt - tit fordi vi ikke er opmærksomme på hundenes signaler

[Gæst Mester]

Umulia - når du siger hanhunde-magtdemonstration, mener du så, at det kun er hanhunde der 'burde' opføre dig sådan? Schæferen var en tæve, fandt vi efterfølgende ud af, og endda blot 10 måneder gammel.

[Nollike]

Tak for dit svar, Ninjamor. Mester er 8 måneder gammel.

Du vil altså anbefale at man ikke gør noget, andet end at holde fast i halsbåndet, før den anden hund selv har sluppet? Jeg må indrømme at jeg ikke tænkte et splitsekund over, at jeg selv kunne komme til skade i situationen.

Tak for råd om at aktivere lige efter - jeg var selv så chokeret at der nok gik lidt for meget "nåh, hvor er det synd for dig" i den, kan jeg godt se, men vi sørgede da for, at han fik leget lidt med en venligtsindet hund, inden vi tog hjem igen . og der legede han helt som han plejer:)

Nu er jeg bare spændt på, hvordan han vil reagere næste gang vi møder en schæfer - plejer hunde på den måde at kunne skelne racer, hvis de fx har haft en dårlig oplevelse?

 

Slå koldt vand i blodet :ae: Det er ikke sikkert at han er blevet bange for schæfere, store hunde eller andet. De gange min golden har fået et par på kassen, er det prellet af som vand på en gås. Aschas teori har været at det er fordi hun har kunnet se det komme (så det ikke er et overfald bagfra hvor hunden bliver overrasket) og desuden har hun haft gode oplevelser med i rygsækken (og er god til hundesprog), så hun er stadig lige glad for alle hunde og har ingen men af noget somhelst Heldigvis er det ikke lig med en katastrofe hver gang den slags sker, så jeg krydser fingre for at Mester ikke tager det nær så tungt som du gør I mit og Noomis tilfælde har det (heldigvis) hver gang været mig der har haft det værst

[Ninjamor]

Tak for dit svar, Ninjamor. Mester er 8 måneder gammel.

Du vil altså anbefale at man ikke gør noget, andet end at holde fast i halsbåndet, før den anden hund selv har sluppet? Jeg må indrømme at jeg ikke tænkte et splitsekund over, at jeg selv kunne komme til skade i situationen.

Tak for råd om at aktivere lige efter - jeg var selv så chokeret at der nok gik lidt for meget "nåh, hvor er det synd for dig" i den, kan jeg godt se, men vi sørgede da for, at han fik leget lidt med en venligtsindet hund, inden vi tog hjem igen . og der legede han helt som han plejer:)

Nu er jeg bare spændt på, hvordan han vil reagere næste gang vi møder en schæfer - plejer hunde på den måde at kunne skelne racer, hvis de fx har haft en dårlig oplevelse?

 

Ja, hunde skelner fint, men det er ikke sikkert Mester reagerer på schäfere

 

Ninjamor - jeg opfattede første indlæg på en anden måde men læser med interesse hvad du "ser" og giver dig ret i at kommer der blod så er der kamp i stedet.

Hvornår lader man hundene klare det selv og hvornår skal man blande sig/ foregribe begivenhedernes gang?

Tingene går jo lynhurtigt - tit fordi vi ikke er opmærksomme på hundenes signaler

 

Det er et svært svar at skulle finde.Men hvis hundene er ligeværdige i alder og vægt/størrelse og den ene af dem ikke virker ekstrem i sin underkastelse eller aggressivitet, går det som regel.

Langt det meste er jo lyd og imponereadfærd med hensigten at undgå kamp

 

Umulia - når du siger hanhunde-magtdemonstration, mener du så, at det kun er hanhunde der 'burde' opføre dig sådan? Schæferen var en tæve, fandt vi efterfølgende ud af, og endda blot 10 måneder gammel.

 

Sese, jamen så kan det jo være at tævens voldsomme adfærd udspringer af, at hun netop har været i løbetid og måske har skulle lægge krop til grænseoverskridende interesse fra andre hunde.

Det er i alle fald en mulighed som forklarer hendes adfærd, når hun efterfølgende møder en ung hanhund. Tævens adfærd er overdrevet, men kan være hendes måde at forsvare sig på. Hellere et angreb end et forsvar. Dette ses ofte hos hunde som har følt deres grænser overskredet, men det behøver jo ikke hænge sådan sammen.

[nr 49]

Basso virkede irriterende på rigtig mange voksne hunde af begge køn fra 6-12 mdrs alderen - unghunde kan vel også i starten have svært ved at forstå andre hundes signaler hvis de har fået "lang snor" af dem i hvalpetiden?

[Umulia]

Umulia - når du siger hanhunde-magtdemonstration, mener du så, at det kun er hanhunde der 'burde' opføre dig sådan? Schæferen var en tæve, fandt vi efterfølgende ud af, og endda blot 10 måneder gammel.

 

OK, efter læsning af dit indlæg drog jeg den forhastede konklusion at schæferen måtte være en hanhund. Når det var en tæve, er situationen en helt anden. Men stadig har den jo ikke haft til hensigt at såre Mester alvorligt. Jeg vil dog mene at det var en overdreven reaktion. Det er sådan noget min egen tæve gør, og hun er ikke helt rigtigt fungerende på det sociale område. Derfor får hun heller ikke lov til at hilse på andre hunde, og vi går selvfølgelig aldrig i hundeskov. De gange, det er sket, har det været fordi andre folks løse hunde løb hen til os.

Jeg håber at den pågældende hunds ejer tager situationen alvorligt, og forhindrer den slags i at ske igen.

[Ninjamor]

Basso virkede irriterende på rigtig mange voksne hunde af begge køn fra 6-12 mdrs alderen - unghunde kan vel også i starten have svært ved at forstå andre hundes signaler hvis de har fået "lang snor" af dem i hvalpetiden?

 

Det er som med børn: Hvis de ikke er vant til at få sat grænser for deres opførsel af forældrene, tror de ikke på at andre mener det, hvis de vil sætte grænser, så jo det har du ret i

[Ninjamor]

OK, efter læsning af dit indlæg drog jeg den forhastede konklusion at schæferen måtte være en hanhund.

 

Det gjorde jeg også

[Bitten Soerensen]

Som det lyder for mig, har i afbrudt en helt dagligdags hanhunde-magtdemonstration. De varer som regel kun få sekunder til den svageste har overgivet sig.

Det, der får mig til at tro, at det ikke var andet, er at jeres hund ikke kom noget til. Schæferen har kun markeret overfor Mester. Ved at bryde ind har I sandsynligvis eskaleret konflikten, og det kunne have endt rigtigt grimt. Det er heller ikke særlig smart at hive i en hund, der har tænderne om en anden hunds strube. Hvis den rigtigt havde haft fat, kunne i have kommet til at flå struben ud på jeres egen hund.

 

Jeg siger ikke at man intet skal gøre. Det burde være den "angribende" hunds ejer, der stoppede konflikten, hvis det så ud til at tage overhånd. Men desværre oplever man jo ofte at folk bare står chokerede og glor.

 

Jeg har haft hunde, der både har været top og bund i sådan et møde, og ingen er kommet noget til. Normalt ender det med at den svageste overgiver sig og får lov til at smutte. Oplever I det igen, så træk vejret i to sekunder før I reagerer. Måske kan jeres hund klare situationen selv, på en mere fredelig måde.

 

Jeg er helt enig med dig i, at det er os selv, som ansvarlig hundeejer der skal gribe ind.

De få gange hvor Linus er "flegnet ud" har jeg selvfølgelig straks været over ham - men samtidig har jeg også tanke på at i dét øjeblik hvor jeg er tæt på ham, har han "opbakning" for mig, samtidig med at han igen kan få følelsen af, at dét der er hans "ejerskab" skal forsvares endnu mere...

Det kan jeg se som et dilemma...?

[Dina]

Men hvis dette blot var en markering, hvordan kan jeg så se forskel på dette og et reelt angreb?

Et reelt angreb bliver ved og ved og ved......

 

Det kan snildt være, som Ninjamor gætter, at tæven lige har været i en anstrengende løbetid og derfor ikke har megen humor lige p.t. Det kan også skyldes, at tæven bare er en sur mokke. Mange tæver gider slet, slet ikke hvalpe/unghunde i modsætning til de fleste hanhunde, der tager disse væsener mere oppefra og ned.

 

Men selvfølgelig skal I da gribe ind, for man ved aldrig, hvornår det går "rigtigt løs". Udover spark og tørre tæsk fra jeres side, så er det fint, hvis I kan få fat i den anden hunds halsbånd, med alle fire fingre mellem halsbånd og hundehals og tommelfingeren på halsbåndet. Med denne lille fikse manøvre kan I dreje hånden og dermed også halsbåndet, således at den anden hund faktisk ikke rigtigt kan få luft. Det har normalt den virkning, at hunden slipper, simpelthen for at få ilt. Når den så har sluppet - men det har I ikke! -, så kan I trække den hen til ejeren og sige "Værs'go'".

 

Husk altid at få navn og adresse på den anden hundeejer, for måske opdager I et og andet, når vedkommende er gået videre.

[AnneMangetal]

Jeg har en schæfertæve på halvandet, og hun kan godt være lidt skrap over for yngre, ivrige hunde, men kunne aldrig finde på at udvise en adfærd som beskrevet.

 

Begge hunde er netop kønsmodne, og det kan have spillet en rolle. Men jeg garanterer at jeg havde reageret nøjagtig som dig, TS! Dog ville jeg nok have "kvalt" den angribende hund. Overfald eller ej - jeg kunne ikke se til i 15-30 sekunder for at se om det udviklede sig.

[Ninjamor]

Jeg er helt enig med dig i, at det er os selv, som ansvarlig hundeejer der skal gribe ind.

De få gange hvor Linus er "flegnet ud" har jeg selvfølgelig straks været over ham - men samtidig har jeg også tanke på at i dét øjeblik hvor jeg er tæt på ham, har han "opbakning" for mig, samtidig med at han igen kan få følelsen af, at dét der er hans "ejerskab" skal forsvares endnu mere...

Det kan jeg se som et dilemma...?

 

Hvis du brøler til ham med vred stemme - og han ellers er vant til at høre efter - vil han næppe føle det som opbakning

[Amocca]

Min voksne tæve ville have reagegeret på nøjagtigt samme måde ved en ung "smart i en fart" hanhund. Hun starter med en høflig løften af overlæben, derefter brum, derefter hele gebisset og derefter udfald / evt. markering - hvis hun ikke føler hun får den rette respons... når det er sagt, så kan der gå splitsekunder fra overlæben løftes til hun har den anden hun nede.... selvsagt kommer jeg ikke i hundeskove eller fritløbsområder med hende Hun er kun løs sammen med hunde hun kender og som kender hende, og dermed ved, at man skal lade hende være i fred, så er alle glade...

 

Det er altid drønsvært at kommentere på en konflikt man ikke har set... Og selv om man har set den, kan det enddog være svært at vide hvad der skete som sagt, så kan hunde gå lynhurtigt fra "vi to er ok" til "du er et røvhul af rang"... ihvertfald hos en skarp tæve, er min erfaring...

 

Min anden tæve er jordens flinkeste hund, men hun får heller ikke lov at komme i hundeskove eller fritløbsområder med fremmede hunde. Jeg stoler simpelthen ikke på, at ejerne har selvindsigt nok / forståelse nok for deres hund, til at lade være med at komme der med en hund der kunne finde på at "overreagere" og hun skal ikke have dårlige oplevelser... Hun får lov at lege med min anden tæve og med hunde vi allerede kender godt...

[Louisen]

Jeg vil gerne lige sige noget, som jeg synes er overset.

 

Det kan godt være, at Mester fik en overfladisk ridse hvilket siger noget om den anden hund, men det kunne være sket, både da du sparker hunden og da din kæreste hiver hunden væk i halsbåndet. Prøv selv at lægge dine tænder fast, men ikke hårdt oven på din arm og så i en hurtig bevægelse hive din arm ud. Du vil sikkert få nogle ridser. Hvis nogen så samtidig sparkede dig, kunne du sikkert komme til at bide hul på din egen arm, selvom det ikke var meningen.

 

Så Mester er måske kommet til skade, pga. jeres reaktion.

 

 

Når det så er sagt, så har jeg slet ikke nerver til at lade en anden hund sætte Taiki på plads. For det første er der så mange her hvor vi bor, hvis hunde ikke er socialiseret godt nok, så jeg aner ikke hvor langt de vil gå i situationen.

For det andet har vi haft problemer med, at Taiki ikke stolede på os i sådanne situationer, så han alt for ofte følte, at han skulle puste sig op, i stedet for at overlade det til os at beskytte flokken/hinanden. For at forhindre det, er vi altså nødt til at træde i karakter.

For det tredje, så giver Taiki sig ikke. Hvis en hund lægger ham ned, bliver han ved med at forsvare sig og jeg kan blive nervøs for, om det kan eskalere situationen, så den anden hund vil bruge endnu mere magt/værre metoder, for at trumfe sin vilje igennem. Taiki har aldrig fundet sig i at blive sat på plads, ikke engang som hvalp når han var lidt for fræk over for andre hunde. Så det tager jeg ingen chancer med.

 

Fordi jeg ved, at vi af flere grunde ikke har nerver til at lade situationen udspille sig færdig, så undgår vi steder med løse hunde så godt vi kan. Vi er meget, meget hysteriske med, at råbe folk an så de kan få styr på deres hunde, når vi møder dem steder, hvor hunde ikke må være løse.

 

 

 

Der er nogen som mener, at hunde bare skal have lov til at løse problemerne selv, altså finde ud af hvem der bestemmer osv. Hos os resulterede den tankegang i en hund, som blev angst-aggressiv over for alle fremmede hunde og som ikke stolede på os, fordi han ikke følte at vi passede på ham.

 

Jeg har lært lektien og jeg kommer aldrig nogensinde til, at lade min hund og en anden hund "ordne sagerne selv". For Taiki betyder det, at alle andre hunde er nogen man potentielt skal slås med og at han ikke kan regne med, at vi har hans ryg - og så må han jo selv tage affære.

Vi er endelig ved at få ham væk fra den tankegang, men det har holdt hårdt og kostet meget tid, meget overskud og en del penge i adfærdsterapi.

[Louisen]

 

Det er altid drønsvært at kommentere på en konflikt man ikke har set... Og selv om man har set den, kan det enddog være svært at vide hvad der skete som sagt, så kan hunde gå lynhurtigt fra "vi to er ok" til "du er et røvhul af rang"... ihvertfald hos en skarp tæve, er min erfaring...

 

Enig.

 

Jeg oplever tit, at jeg opfatter en situation anderledes end den anden hundeejer. Taiki reagerer enormt kraftigt på selv små provokationer. En småt vibrerende overlæbe er nok til, at han kan finde på at ligge vandret og råbe "SLÅS SLÅS SLÅS".

Men den anden hunds ejer står bag sin hund og kan ikke se sin hunds mimik. Så det eneste de opfatter er, at deres hund står og kigger på Taiki, og så flipper Taiki ud.

Og en del forstår ikke, at bare det at kigge/nedstirre MEGET, kan være et dårligt tegn, så når deres hund stirrer vildt på Taiki, som så straks råber "SLÅS? SLÅS! SLÅÅÅÅS!!", så synes det at det er Taiki som er en ballademager.

Ja, de synes faktisk der er SÅ mange ballademager-hunde i området, for de oplever bare så tit at deres Flæske bare står og kigger, og så bliver den anden hund sur uden nogen grund.

[nr 49]

Superinteressant tråd

Til louisen: hunde er vel som mennesker - nogle er mere langmodige end andre mht provokationer og kan de andre hunde vide det i forvejen hvis det er første møde?

Jeg ved det ikke så det er et ægte spørgsmål

[Louisen]

Superinteressant tråd

Til louisen: hunde er vel som mennesker - nogle er mere langmodige end andre mht provokationer og kan de andre hunde vide det i forvejen hvis det er første møde?

Jeg ved det ikke så det er et ægte spørgsmål

 

Nej, det kan de ikke... Det tror jeg ikke. Men jeg ved ikke, hvad det har at gøre med de indlæg, jeg har skrevet?

 

Jeg ved, at Taiki reagerer meget tydeligt, når han føler sig provokeret. Han pakker ikke tingene ind. Til gengæld er det utrolig sjældent ham, som provokerer først. Det ved jeg, fordi vi har holdt øje når vi er gået to med ham og den ene (som ikke holdt snoren) har kunne se ham forfra, og jeg ved det fordi to forskellige adfærdsterapeuter/-trænere har sagt det.

 

Det gør det ikke okay, at han reagerer meget skarpt på små ting som han burde lade fare, eller besvare ved f.eks. bare at spejle den anden hunds handling.

Men jeg synes, det er uendelig morsomt, når vi ser en fremmed hund med blottede tænder, mens ejeren himler op over hvor sur MIN hund er. Fordi hun ikke kan se sin egen hunds mimik og at den, på sin egen måde, er lige så sur.

[Gæst Mester]

Min voksne tæve ville have reagegeret på nøjagtigt samme måde ved en ung "smart i en fart" hanhund. Hun starter med en høflig løften af overlæben, derefter brum, derefter hele gebisset og derefter udfald / evt. markering - hvis hun ikke føler hun får den rette respons... når det er sagt, så kan der gå splitsekunder fra overlæben løftes til hun har den anden hun nede.... selvsagt kommer jeg ikke i hundeskove eller fritløbsområder med hende Hun er kun løs sammen med hunde hun kender og som kender hende, og dermed ved, at man skal lade hende være i fred, så er alle glade...

 

Hvad har du så gjort i disse situationer for at stoppe det? Når du har oplevet det, har det så blot været markering, eller har den reelt ville skade den anden? Ejeren i denne situation gjorde intet selvom vi sagde at hun skulle stoppe den - men det var tydeligt at det var fordi hun blev meget chokeret over hundens voldsomme udfald.

 

Det giver god mening at dreje halsbåndet så hunden stopper for at få luft, selvom det lyder meget voldsomt - men det gør det sådan set også at jeg sparkede hunden i siden synes jeg, og jeg har da tænkt på, som du påpeger louisen, at det kan være medvirkende til at Mester fik sit mærke (men vel trods alt ikke at han haltede).

 

Det jeg stadig ikke kan greje er, at de begge starter med at lægge sig ned - for betyder dette ikke underkastelse? Det var jo schæferen der startede med at lægge sig, og så snart Mester kom hen, gjorde han det samme. Så min umiddelbare tanke var, at så måtte de da være enige om at være nogenlunde lige - men det er måske en lidt for primitiv filosofi

 

Jeg kan rigtig godt lide ideen om hundeskove, især når Mester er så legeglad for tiden, men jeg tror nu altså heller ikke at vi kommer der igen lige foreløbig.