Hop til indhold

Vil ikke have gå-sele på!


Ditte
 Share

Recommended Posts

Hej alle sammen.

 

Jeg har den dejligste dansk/svensk gårdhund Molly på 2 år. Har et efterhånden kæmpe problem med at hun ikke vil have selen på når vi skal ud og gå tur. Det har altid været et problem. Når først hun har fået selen på ( og det er efter at vi har været hele turen rundt i hjemmet før hun overgiver sig og lægger sig på ryggen ), står hun fuldstændig stille helst under en stol, og når jeg er klar kommer hun ud til mig og får snoren på, det er ikke noget problem. Har nu prøvet at give hende halsbånd på, som hun har på hele tiden, men når jeg tager snoren frem går hun væk fra mig, og jeg kan ikke få hende hen til mig. Har prøvet med lækre godbidder, men det hjælper ingenting.

Har for ca 1 md siden haft en adfærdsbehandler på besøg, som ikke havde nogen forklaring udover at hun er bange for at komme ud. Det skal lige siges at Molly er en bange/nervøs hund, hun er stresset og har taget magten herhjemme. Det er noget vi arbejder på.

Det jeg skulle prøve var at lade vær med at gå tur med hende, vi gik ikke i 14 dage, men det har ikke hjulpet på selen. Jeg kunne godt mærke en forandring på hende i de 14 dage, hun blev faktisk en gladere hund, som kom til mig hver gang jeg bad hende om det ( det ville hun ikke før, hvis hun kunne mærke at vi skulle ud og gå ) Men jeg synes bare det er underligt at hun ikke skal ud, føler ikke helt jeg kan stimulerer hende i vores lille have!

Ville rigtig gerne høre fra andre som måske har prøvet det samme. Det er meget frustrerende med en hund som ikke vil ud :cry:, de fleste hunde bliver glad når snoren kommer frem :-D.

 

Mange hilsner Ditte og Molly :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Uden at jeg vil gå i dybten med, hvad din adfærdsterapeut(?) har sagt, er du så sikker på det ikke bare er en dårlig vane?

 

Charlie her stikker af hver gang jeg finder sele/halsbånd frem.

Det var en mega sjov leg da han var hvalp, og jeg som førstegangsejer synes bare det var lidt sødt, og tænkte overhovedet ikke over at det ville blive en fast vane for ham/os :stupid:

 

Charlie er ikke usikker eller bange for at være ude. Magten i hjemme kan vist diskuteres, men det er nok ikke på samme måde som din terapeut mener :???:

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er nogle ting jeg ikke kan få til at stemme.

 

Hvordan kan en usikker hund "have taget magten", det kræver altså en ret selvsikker hund at være SÅ dominerende (Og det ses altså virkelig, yderst sjældent).

 

Derudover så lyder hun rigtig bange. Det er vigtigt at hun ikke føler det som et overgreb at hun får selen på.

 

Når hun er ude er der ikke et problem siger du.

 

Hvad er grunden til at hun SKAL have sele på? Altså, kan hun f.eks. nøjes med at få snor i halsbåndet?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes også det er meget mærkeligt, men hun er blevet overhunden herhjemme ( overfor mig og mine 2 børn ),Hun er også bange når vi går tur, alle lyde gør hende bange. Hvis der er stille udenfor går det fint, eller hvis vi går med hunde hun kender.

Da hun var hvalp var hun den hund som alle synes var sjov at løbe efter (hun løb fordi hun var hunde angst), da hun kom i løbetid første gang begyndte hun at sige fra og det er blevet værre og værre efter hver løbetid. Nu snerre hun af alle fremmed hunde vi møder, det er ikke så slemt når hun er løs.

Adfærdsbehandleren kunne heller ikke få det til at passe med at hun altid har været så bange/nervøs, men udfra hvad jeg fortalte omkring vores gå ture og møde andre hunde, siger hun at hun er en alfa-tæve.

Sagen er nok at her hjemme er hun tryg og vil gerne styre det hele, og udenfor at hun bange, og kommer der en fremmed hund for tæt på, får de besked med det samme. Hun vil heller ikke hilse på fremmed mennesker.

Jeg synes jo heller ikke at det med selen skal være et overgreb, men det hjælper ikke noget med halsbånd, lige så snart jeg tager snoren frem går hun væk fra mig. Har prøvet at få hende hen til mig inden jeg tager snoren frem, men når jeg rejser mig op og holder hende fast i halsbåndet gør hun modstand.

Kan godt forstå at alt det her lyder mærkeligt - er også snart fuldstændig forvirret over det, og havde jo håbet at en adfærdsbehandler havde kunne hjælpe mig, men føler ikke rigtig at det har hjulpet :-(

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan opfører hun sig når i er kommet ud af døren? Trykker hun sig eller nyder hun turen? Og opfører hun sig ens når i går med sele og halsbånd?

 

Det er vidst ret almindeligt at nogle hunde ikke er glade for selen i starten, men det ændrer sig jo så snart de begynder at forbinde den med gåtur, som de jo gerne skulle elske:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis hun ligefrem flygter når du tager snoren frem ville jeg nok prøve at afdramatisere den situation - altså på med sko og jakke, og frem med snoren 20 gange om dagen, uden at der skal ske andet end det.. Indtil hun slapper af når du finder snoren frem, og så kan du langsomt arbejde videre hen imod at sætte den i halsbåndet, uden at hun flygter (hun skal ikke holdes fast eller tvinges ud at gå)

 

De underliggende problemer med hendes nervøsitet på gåturene har jeg ikke noget bud på hvordan du løser, håber der kommer nogle mere kyndige bud på banen:genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Når det er lyst virker hun glad nok, bare det ikke begynder at tordne eller fyrværkeri, for så kan vi lige så godt gå hjem igen. Om aften er hun mere utryg når det er mørkt, så skal der ikke så meget til at hun kryber og halen er ml benene på hende. Vi går tit ned til vandet hvor hun får lov til at være løs, det er hun meget glad for, nogle gange gør jeg simpelthen det at vi køre i bil derned, så undgår vi alle de farlige biler og cyklister :-) Umiddelbart vil jeg sige at hun opfører sig ens om det er det ene eller andet hun har på, hun trækker mere når hun har halsbånd på. Jeg troede jo også i starten at det skulle hun nok vænne sig til, men synes efterhånden at det er 1,5 år siden jeg begyndte med selen, så tror ikke det er et spørgsmål om at vænne sig til den.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har desværre ikke meget fidus til den adfærdsbehandler, hvis hun har snakket om "overhund" og "alfatæve" og at hun har "taget magten". :???: Det lyder som noget forældet vås. Rigtig ærgerligt, når du nu har forsøgt at søge hjælp.

 

Jeg tænker, at det er et for stort og komplekst problem til at det er let at rådgive om gennem en computerskærm (ikke selen, men hendes adfærd generelt). Jeg bider dog mærke i, at du skriver "Jeg kunne godt mærke en forandring på hende i de 14 dage, hun blev faktisk en gladere hund, som kom til mig hver gang jeg bad hende om det ( det ville hun ikke før, hvis hun kunne mærke at vi skulle ud og gå )." Det synes jeg giver et praj om, at det faktisk var et skridt i den rigtige retning. Hvis din hund ofte er utryg og på vagt på sine ture - hvilket det lyder til ud fra din beskrivelse - har hun jo et forhøjet stressniveau. Stresshormoner bliver i kroppen i lang tid, så hvis du skal have hendes stressniveau helt ned, er det nok en god ide i en periode at skærme hende helt fra de situationer, der fremprovokerer stressen. Så er det sandsynligvis lettere at begynde at arbejde på hendes andre problemer (som lyder til at være årsagen til, at hun ikke vil gå tur) efterfølgende. Du beskriver selv, at hun blev en gladere hund, og jeg vil tro, at det også vil være godt for jeres indbyrdes forhold og for hendes tillid til dig, at du ikke hele tiden skal presse hende ud i situationer, som hun ikke kan magte. Du kan gøre mange ting for at aktivere hende både i haven og indendørs, f.eks. fodersøg, indlæring af tricks (gårdhunde er jo kvikke hunde, der har godt af at bruge hjernen), balance- og kropskontroløvelser, problemløsning o.l. Det kan måske også være med til at give hende lidt mere selvtillid og til at styrke samarbejdet mellem jer.

 

Nu skriver du også, at hun elsker at løbe løs på stranden, og at du nogle gange kører hende derned, så I undgår de "farlige" ting på vej derned. Så hun møder altså ikke noget, der gør hende utryg på stranden? Hvis det er tilfældet, kan du i en periode KUN gå den slags ture, altså hvor du kører hende derned og går tur? Så hun oplever, at det altid er en rar oplevelse at komme ud, og at hun ikke bliver tvunget ud i situationer, hun er usikker på?

 

Igen, det er jo svært, når man kun har en beskrivelse at gå ud fra - og jeg er under alle omstændigheder ikke ekspert. Men det lyder til, at der er mange andre udfordringer at arbejde med udover selen: Utryghed ved andre hunde, angst for lyde... En dygtig adfærdsbehandler vil kunne hjælpe med de udfordringer - desværre lyder det ikke til, at hende I havde fat i, var en god en af slagsen. Det er jo ikke en beskyttet titel, så alle og enhver kan i princippet kalde sig adfærdsbehandler.

 

Mht. selen ville jeg undgå at give hende den på i et stykke tid, så hun ikke oplever flere overgreb med den (sådan lyder det jo til, at hun oplever det). Måske skal du prøve at købe en helt ny sele, som hun ikke har dårlige associationer til og så langsomt bygge op, at den ikke er farlig. Som en anden er inde på, prøv at tage den flere gange om dagen og så læg den fra dig igen, uden at kontakte hende. Lad den ligge synligt fremme på gulvet i længere tid af gangen, gerne med en masse lækre godbidder spredt rundt om sig. Gå forbi hende på afstand med selen i hånden og smid en godbid hen til hende uden at tage yderligere kontakt til hende. Noget i den retning, tænker jeg... Når hun på et tidspunkt er helt neutral over for selen, kan du måske prøve at shape hende til selv at stikke hovedet i den. Det kan først gøres, når hun kan sidde afslappet ved siden af dig, mens du har selen i hånden. Så kan du klikke (eller rose, hvis du ikke bruger klikker) og belønne for først at kigge på den, så at komme lidt nærmere med hovedet, så at dutte på den osv. Nu skyder jeg altså bare fra hoften, men det er sådan noget, jeg ville prøve.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er inde på noget godt synes jeg. Mht til selen så prøvede jeg at lade selen ligge fremme ( i samråd med behandleren), flyttede rundt på den, lagde godbidder ved den, som hun også spiste, vi kom så langt at jeg en gang kunne få hende hen til mig hvor jeg havde selen i hånden. Men da jeg talte med behandleren efter 14 dage sagde hun at jeg skulle ligge den væk igen ( og vi skulle stadig ikke gå tur) Men tror jeg vil tage den op igen, skal nok bare have mere tålmodighed :-)

Mht til gåture ved standen synes jeg også det er en god ide at køre derned indtil hun bliver mere tryg, men så falder vi jo tilbage på selen og snoren og jeg føler jo at det er et overgreb på hende ( jeg er jo nød til at tvinge snoren eller selen på hende hvis vi skal ud)

Men det er rigtigt det du skriver med at hun er stresset, det fik jeg også af vide af behandleren, og det er også en af grundene til at vi ikke skal gå tur, hun skal sove mindst 20 timer i døgnet, og vi skal selvfølgelig undgå de ting som kan stresse hende.

Det kan også være at jeg skal prøve en anden behandler, synes når jeg tænker over det bagefter, så var der meget teori, manglede at hun ligesom så Molly i de forskellige situationer som gør hende utryg :-(

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville så prøve at give hende selen på eller halsbåndet på hele tiden med en lille let snor i. Evt en halmstrik. Den må ikke genere bare være der. Snoren skal ikke være ret lang kun ca 40 - 50 cm.

Så kan hun vende sig til den i trygge omgivelser. Når hun skal ud forlænger du blot snoren.

Du må ikke ynke hende men masser af ros, guf og leg. Hvis hun går helt i baglås lader du hende bare være i fred lidt. Selvfølgelig skal hun ud og gå ture hver dag. Hvordan skal hun ellers lære at verden ikke er farlig.

Du kunne evt prøve zylkene og Dap. Gå gerne den samme rute hver gang i en periode. Og undgå kontakt med hunde hun ikke kan lide.

Link til indlæg
Del på andre sites

Halsbånd har hun haft på den sidste måned ca hele tiden. Jeg ynker hende aldrig og roser hende rigtig meget og giver mange godbidder :-) Jeg har prøvet DAP som halsbånd uden nogen effekt. Zylkene fik hun nytårsaften, ved ikke hvor meget effekt det havde, hun var stadig meget bange og rystede voldsomt. Vi tager ingen kontakt til fremmed hunde når vi går tur, og går tit den samme tur hver dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...